Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 20. januar

Tophistorier

Store udfordringer for præsident Joe Biden fra dag 1
I dag forlader Donald Trump det Hvide Hus og Joe Biden tager over og bliver USA’s 46. præsident. Det skriver flere aviser om i dag. Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Det kan virke letkøbt og dovent at tale om et historisk skifte i amerikansk politik. Men det er, hvad vi onsdag skal bevidne i Washington. Aldrig tidligere er et magtskifte i Det Hvide Hus sket på et tilsvarende dramatisk bagtæppe. Med en verserende rigsretssag mod den afgående præsident - endda hans anden af slagsen - og to uger efter et stormløb mod Kongressen, en efterfølgende besættelse, fem døde og mange sårede. For slet ikke at tale om, at den afgående præsident ikke deltager i ceremonien, hvor hans efterfølger aflægger den højtidelige ed. […] Joe Biden skal på den globale scene vise, om han kan kravle op af det ganske store hul, Donald Trump har sendt USA's troværdighed ned i. På topplan har EU-Kommissionen ganske vist sendt følere ud med håb om et fornyet transatlantisk samarbejde. Kommissionens budskab til USA er, at det er en “once in a generation”-mulighed for nyt globalt samarbejde. Men fra European Council on Foreign Relations kommer samtidig en ny måling fra Danmark og ti andre EU- lande, der tydeligt viser mistet tillid til USA som global magt og allieret. Seks ud af ti europæere forudser, at Kina inden for de næste ti år bliver en stærkere magt end USA, et flertal vil være neutral i et opgør mellem USA og Kina, og i ingen af de deltagende lande er der flertal for at være på USA's side over for Rusland.”

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Friis Arne Petersen, som har været Danmarks ambassadør i USA, Kina og Tyskland og er i dag partner i public affairs-bureauet Rud Pedersen. Han skriver blandt andet: ”Skiftedag i USA. Som ny præsident får den 78-årige Joe Biden brug for al sin erfaring og ikke mindst sine personlige egenskaber for at bringe USA tilbage på ret kurs. Ikke bare USA, men hele verden har brug for igen at opleve en retskaffen og ordentlig person i Det Hvide Hus. […] Internationalt står USA også med det, der må være tæt på en verdensrekord i svære udfordringer. Ikke-spredning af atomvåben i Iran og Nordkorea må stå allerøverst på listen. USA skal helt tilbage til det internationale samarbejde på klima, handel og sundhed. Samtidig skal der bidrages til en lang række andre sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske kriser i forholdet til Rusland og Mellemøsten. De handelspolitiske udfordringer i forholdet til både Kina og EU er presserende.”

USA-korrespondent Martin Burcharth skriver blandt andet i en analyse i Information: ”Det er en tradition, at den nye præsident som sin første handling griber fat i en fyldepen og sætter sin underskrift på en række dekreter. Det planlægger Joe Biden også at gøre onsdag og de næste ti dage. Rent symbolsk markerer det et brud med fire år under Trump. […] USA trådte ud af den internationale klimaaftale fra Paris 5. november sidste år. Biden vil i et dekret onsdag ophæve den forordning, der ligger til grund for Trumps udmeldelse. Genindmeldelsen sender et stærkt signal til andre medlemslande, at USA på ny vil engagere sig i internationale bestræbelser på at holde den globale opvarmning under to grader i 2050. Men indtil Biden-regeringen har omgjort alle Trumps klimaskadelige regulativer og fået de vigtigste dele af sit klimalovforslag vedtaget i Kongressen, er det tvivlsomt, om for eksempel EU og Kina vil tage USA's intentioner alvorligt efter fire års pjækkeri.”

Med overskriften ”Trump har fået Europa til at vågne op” skriver Information blandt andet i sin leder: ”Det er sandt, at Joe Biden gør mange ting meget lettere for Europa, alene fordi han ikke er Donald Trump: USA genindtræder i Parisaftalen og WHO. Ingen forestiller sig, at Biden sår tvivl om NATO's musketered, flirter med Vladimir Putin i Rusland og vilkårligt trækker tropper ud af Tyskland. Handelskrigen mellem USA og EU vil sandsynligvis køle ned, og hvem ved, måske kan Iranaftalen igen komme i gang? Det er svært at være ked af det på sådan en dag. Men når den lune fornemmelse af lettelse har lagt sig, kan man alligevel ikke lade være med at se over Atlanten og stille sig selv samme spørgsmål, som den tyske parlamentariker Metin Hakverdi stillede i sidste uge: ”Var Trump undtagelsen, eller vil Joe Biden være undtagelsen?” […] Chokket over Trump har rent faktisk fået europæerne til at indse, at der er brug for mere politisk styret globalisering. Og det er glædeligt. Men netop i dag virker det samtidig på sin plads at sige tillykke: Velkommen tilbage, Amerika! Og at tilføje: Vi håber, det er Trump, som er undtagelsen.”

Altinget bringer en analyse af Thomas Lauritzen, Europa-analytiker. Han skriver blandt andet: ”Hvem havde for bare fem år siden forestillet sig, at over 70 procent af både danskerne og tyskerne en dag ville betragte det politiske system i USA som sammenbrudt? Det er ikke desto mindre, hvad så stor en andel af de repræsentativt udvalgte borgere i Tyskland og Danmark svarer i en ny meningsmåling, som den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) har fået lavet i 11 europæiske lande. […] Joe Biden havde nok foretrukket en situation, hvor USA og EU i fællesskab stillede krav og forhandlede med de stadig mere dominerende kinesere - inden Europa indgik en ny økonomisk aftale med Beijing. De europæiske ledere har lige så mange problemer med kinesernes tendens til at bruge handel og teknologi som geopolitiske våben, som USA har. Men EU's investeringsaftale med kineserne signalerer, at selv om vi glæder os til at genoplive venskabet med Washington, så vil det kontinentale Europa samtidig finde sin egen plads i verden efter Trump og Brexit.”
Børsen, s. 18-19; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Information, s. 6-7, 20; Altinget (20.01.2021)

Prioritede historier

Hård kritik af ministers afvisning af vaccinegaranti til fattige lande
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen mener, at det er ”for tidligt at gisne om overskydende vaccine”, når Danmark ikke er længere i vaccinationsindsatsen, men nu lyder det fra Læger uden grænser, at det ”grotesk”, skriver Jyllands-Posten. Danmark diskuterer ifølge udviklingsministeren allerede nu gennem Covax om at donere eventuelle overskydende vacciner til verdens lavindkomstlande. ”Dette bliver ganske givet en del af løsningen,” skriver han i sin mail til Jyllands-Posten. Men formanden for Læger uden Grænser i Danmark, Heidi Christensen, er ikke tilfreds med regeringens svar. ”Det er grotesk, at et rigt land som Danmark ikke vil garantere, at vores overskydende vaccine selvfølgelig skal doneres til den tredje verden. Det er da det mindste, vi kan gøre,” siger hun. Også Venstres udviklingsordfører Karen Ellemann kritiserer regeringen. ”Jeg forventer, at regeringen nu sætter sig i førersædet i denne sag. Det har vi en moralsk forpligtelse til at gøre. Idéen om, at vi selvfølgelig sender vores overskydende vaccine videre til de fattige lande, er en start. Jeg er med på, at situationen er vanskelig. Men derfor kan regeringen jo sagtens komme med en plan,” siger hun.

Kristeligt Dagblad bringer et interview med formanden for Det Etiske Råd, Anne-Marie Axø Gerdes. Hun mener, at Danmark bør afgive danske doser til udviklingslandene, men at vi ikke bør stå alene, EU eller WHO må ind over. ”Det er de rige lande, der har ressourcerne, og de skal selvfølgelig beskytte deres borgere, men gør det i et urimeligt omfang, hvis de støvsuger markedet. Danmarks firedobbelte bestilling kan sende nogle uheldige signaler om, at de rige lande sørger for sig selv og ikke tænker globalt. I et humanistisk perspektiv er vi alle lige, og derfor skal vi hjælpe andre ud fra et retfærdighedsprincip. Men der er også et andet perspektiv: Hvis man ikke hjælper fattige lande med at bekæmpe pandemien, er der højere risiko for en ny bølge, som vil ramme dem, der ikke er vaccineret herhjemme,” siger hun.
Jyllands-Posten, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 10 (20.01.2021)

Mette Frederiksen vil fremskynde vaccineproces
På et pressemøde tirsdag meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at hun vil have fremskyndet processen med at godkende og distribuere vaccinen fra Oxford/AstraZeneca, skriver Berlingske. Det ventes, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) senere på måneden vil godkende vaccinen, men både Danmark, Irland og Grækenland mener, at på det tidspunkt skal den allerede være klar til brug. Derfor opfordrer de EU til, at man allerede nu begynder at distribuere og fordele vaccinen fra Oxford/AstraZeneca. EUs regeringschefer skal torsdag diskutere EU's vaccinestrategi på et virtuelt topmøde, hvor forslaget fra de tre lande forventeligt vil blive diskuteret. Tirsdag præsenterede EU-Kommissionen en vaccineplan, der indebærer, at EU-landene skal have vaccineret 70 procent af sine befolkninger til sommer, men det blev dog ikke specificeret, om det var til juni, juli eller august. Ekstra Bladet og B.T. skriver, at et bredt flertal i Europa-Parlamentet kræver, at borgerne skal kende indholdet af de kontrakter, EU-Kommissionen har indgået med medicinalfirmaer om køb af coronavaccine. Producenter har af frygt for fri konkurrence stillet krav om hemmeligholdelse, men kritikere mener, at EU-Kommissionen burde have tvunget dem til åbenhed. ”Det er på tide, at vi fortæller virksomhederne, at i et demokrati er det ikke producenterne, men folkets repræsentanter, der fastlægger reglerne,” sagde Philippe Lamberts fra gruppen De Grønne ifølge B.T.
Berlingske, s. 11; B.T., s. 5; Ekstra Bladet, s. 9 (20.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Vognmænd: Dyretransporter er udsat for urimelig ansvarsfordeling
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard, administrerende direktør for DTL - Danske Vognmænd. Han skriver blandt andet: ”Dyrevelfærden under transport har det generelt godt i Danmark. Vi har mange gode vognmænd og chauffører, der hver eneste dag arbejder hårdt for at løse transportopgaverne på en god og professionel måde. Det slår dog skår i glæden for dyretransportørerne, at de bliver holdt ansvarlige for forhold, som de hverken kan kontrollere eller har indflydelse på. […] Lovgivningen om dyretransport findes i EU's transportforordning, som helt rimeligt blandt andet bestemmer, at dyr skal være egnede til transport for at måtte transporteres. […] Det er min påstand, at dyrevelfærd under transport kan højnes ved at justere ansvaret for transportegnethed i en mere hensigtsmæssig retning, så aktørerne ansvar koncentreres om det, som de i praksis har indflydelse på og mulighed for at kontrollere. […] EU-Kommissionen har planlagt at reformere transportforordningen i forbindelse med "Farm to fork"-strategien i 2023, og DTL vil arbejde for, at spørgsmålet om ansvarsfordeling kommer til at indgå i reformen af transportforordningen, så dyretransportørerne vilkår bliver bedre.”
Altinget (20.01.2021)

Grundlæggende rettigheder

EU-Kommissær: Demokratiets krise forsvinder ikke efter Trump
Věra Jourová, næstformand i EU-Kommissionen, Værdier og gennemsigtighed, skriver blandt andet i en kronik på Altinget: ”Vi er stadig chokerede over, hvad der skete i USA. Vi kan dog ikke tillade os at være chokerede i dag for så blot at glemme begivenhederne i morgen. Demokrati er en skrøbelig størrelse, som kan angribes både indefra og udefra. […] Vi skal vise folk, at trusler mod demokratiet, er trusler mod deres rettigheder og frihedsrettigheder. Vi skal huske at værdsætte demokratiet i dagligdagen. Og vi skal sikre os, at ingen lades i stikken. Siden udelukkelsen af Donald Trump har mange af hans tilhængere fundet andre steder, hvor de online kan søge sammen i kredse, der er endnu mere lukkede. Dem må vi ikke glemme. Vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå de kan blive en del af den demokratiske debat igen, og hvorpå vi kan genskabe borgernes tillid til demokratiet og til styrken ved demokratisk fornyelse. Som borger i et tidligere kommunistisk land, Tjekkoslovakiet, ved jeg, hvad det vil sige at leve uden demokrati og lige rettigheder. Demokratiet er måske ikke perfekt. Det er, som vi er, men dets største fordel er, at det afhænger af os, befolkningen, og af vores tillid til hinanden. Det er absolut værd at kæmpe for.”
Altinget (20.01.2021)

Institutionelle anliggender

Det er på tide, vi taler populismen højlydt imod
Politiken bringer et debatindlæg af Sofie Carsten Nielsen, politisk leder, Radikale Venstre. Hun skriver blandt andet: ”Vi ved ikke, hvad der vil opstå af den amerikanske aske. Det er et USA, hvor de hvæssede takker på Trumps konstruerede twitter-virkelighed har skåret en dyb kløft ned gennem befolkningen. Et åbent sår, som er Joe Bidens bundne opgave at hele. Det aftvinger også en samtale i Europa og i Danmark. Vi har ikke det samme sår. Men populisme spirer også her, og den forsvinder ikke af sig selv. Vi bliver nødt til højlydt at tale den midt imod, og vi må erkende, at den gnaver sig ind i det fundamentale, vi tager for givet: retsstaten. […] Men den værdikamp, som herhjemme er udkæmpet på udlændingeområdet, og den splittelse, der er fulgt med, æder sig ind på os. Det gælder, når der bliver lavet nazitegninger af Mette Frederiksen, og når Men in Black har opgivet troen på medier og kæmper med vold mod coronarestriktioner. Når unge klimaaktivister i modløshed dyrker grøften til boomerne. Og når Dansk Folkeparti kører heftig kritik af EU's vaccinationsprogram, men sammen med Nye Borgerlige stemte nej til at sætte penge af til selvsamme program. […] Jeg siger nej tak til amerikanske tilstande. Vi kan her i Danmark godt dele os efter anskuelser, løse problemer og samtidig være sammen om det basale: retssind, lovsind og frisind, der er værnet mod gnavesår i vores demokratiske fundament.”
Politiken, s. 7 (20.01.2021)

EL: I 2021 må vi afkræve svar på, om EU kan rumme diktatoriske regimer i sin midte
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører. Han skriver blandt andet: ”2021 markerer starten på "Konferencen om EU's fremtid". Her bør hovedspørgsmålet være, hvad EU-fællesskabet egentlig er et fællesskab om - ud over markedsinteresser. Kan EU's påståede værdigrundlag presses så langt ud, at vi ender med at have udemokratiske regimer eller måske endog diktaturstater som medlemmer? Det er et af de allervigtigste spørgsmål at få afklaret i 2021. […] Visse EU-ledere og medlemmer af EU-parlamentet skal have ros for at prøve at stoppe denne udvikling. De forsøgte i løbet af 2020 at få vedtaget en effektiv retsstatsmekanisme, hvor kassen reelt smækker i, hvis man ikke lever op til retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Men det kompromis, der blev indgået i december, er mildest talt en skuffelse. […] I 2021 må vi derfor afkræve svar på, hvor langt EU vil gå i kompromisset med retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Er de et ufravigeligt fundament under EU, eller kan EU i sidste ende rumme hel- og halv-diktatoriske regimer i sin midte? Svaret på det spørgsmål bliver ikke bare afgørende for EU selv, men for verdens udvikling mange år fremover.”
Altinget (20.01.2021)

Lastbilerne ruller videre – brexit-kaos er udeblevet
Frygten for, at brexit ville udløse kaos og kilometerlange køer, er foreløbig gjort til skamme, for varestrømmene til og fra Storbritannien flyder stort set normalt. ”Trafikken med gods mellem Danmark og Storbritannien har kørt upåklageligt og uden forsinkelser. Også vores godstransport over Den Engelske Kanal er forløbet fint og uden kødannelser. Vi har haft et supergodt samarbejde med myndighederne, og de it-systemer, vi har opbygget til at håndtere trafikken efter brexit, fungerer, som de skal,” fortæller Nicole Seroff, kommunikationschef hos DFDS. Grunden til at brexitkaos er udeblevet, er blandt andet, at havnene, transportselskaberne og myndighederne i EU har været godt forberedt og har øget kapaciteten og derudover har briterne valgt at indfase kontrollen på deres side trinvist over de kommende seks måneder.
Jyllands-Posten, s. 11 (20.01.2021)

Merkel har været den sikre hånd på roret: Europas kaptajn går fra borde
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K). Han skriver blandt andet: ”Med Angela Merkel fik EU en kansler, der mere end nogen anden sikrede, at Det Europæiske Råd evnede at træffe de svære beslutninger. Stilfærdigt, roligt og overbevisende fandt hun den forløsende løsning i de sene nattetimer. Som sine store forgængere var det afgørende for hende ikke, om løsningen kunne skaffe Tyskland en ekstra fordel, men om den var til fordel for det europæiske fællesskab. Til gengæld kunne hun være stædig og vedholdende, hvis hun fandt løsningsforslaget kortsigtet og skadeligt på længere sigt. […] Da Trump viste sin utilfredshed med Europa, var Merkels svar ikke, at Tyskland nu skulle stå stærkere frem, men at Europa må klare mere selv, og det tyske EU-formandskab sluttede hun med at give EU en særlig rolle i forhold til Kina. Nu går Merkel snart fra borde, og Armin Laschet er blevet formand for CDU. Bliver han også kansler, vil han fortsætte hendes kurs. Det er beroligende. Men hun vil blive stærkt savnet, og kunne hun ved næste europæiske vagtskifte vende tilbage som formand for Det Europæiske Råd, vil det blive påskønnet af alle. Tiden er til en myndig, respekteret, europæisk kaptajn i det uforudsigelige og urolige farvand, der ligger forude. En sådan kaptajn har EU ikke haft, men en sådan er Angela Merkel.”
Jyllands-Posten, s. 26 (20.01.2021)

Interne anliggender

EU er ikke en stopklods for erstatning til minkavlere
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager fastslår, at det ikke er EU, der forsinker udbetalingen af et større milliardbeløb i erstatning til de danske minkavlere, skriver Politiken og Berlingske. ”Vi har svaret på spørgsmål, der er opstået. Men vi kan ikke gøre noget, før der er en politisk aftale, og regeringen siger, at den vil gøre sådan og sådan,” sagde Margrethe Vestager på en pressebriefing med danske journalister mandag ifølge Politiken. Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, siger, at han stadig ikke er blevet indkaldt til forhandlinger om erstatning til minkavlerne, men at han i sidste uge var inviteret til et virtuelt orienteringsmøde, som regeringen havde indkaldt til. Her viste det sig, at regeringen fører forhandling med et mindre antal partier. Finansministeriet ønsker ikke at udtale sig om de igangværende forhandlinger.
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 2 (20.01.2021)

Klima

Jægerforbund: jagt skal tilpasses mål for biodiversiteten
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Lind Christensen, formand, Danmarks Jægerforbund. Han skriver blandt andet: ”For øjeblikket arbejder regeringen med et lovforslag for de kommende naturnationalparker, som både forskere og interessenter har klare anbefalinger til, således også Danmarks Jægerforbund. Senest har Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforenings præsident, udtalt sig om jagt i strengt beskyttet natur. […] Maria Reumert Gjerding er i det omtalte debatindlæg knap så kategorisk i relation til jagten i strengt beskyttede områder og åbner for eksempel for en forsigtig jagtlig forvaltning af de store græssere, altså hjortevildtet. Det er netop vores synspunkt, at man ikke på forhånd dekreterer jagtforbud i de kommende naturnationalparker, som sandsynligvis i et eller andet omfang kan komme til at indgå i EU's biodiversitetsstrategi, hvor 10 procent af såvel landjorden som havet skal udlægges til strengt beskyttet natur. […] Vi har - indrømmet - også været med til at trække synspunkterne hårdt op, hvilket skyldes dels, hvad vi opfatter som bombastiske krav fra EU-Kommissionen i relation til EU's biodiversitetsstrategi, dels en uforsonlig retorik fra flere danske NGO'ers side, som vi opfatter som et unuanceret angreb på jagten. […] Jeg vil afslutningsvis opfordre regeringen til at lade Vildtforvaltningsrådet forholde sig til den jagtlige vinkel i lovforslaget om de kommende naturnationalparker, hvilket naturligvis skal ske ud fra et fagligt grundlag.”
Altinget (20.01.2021)

Miljøagentur: Økonomisk vækst går ikke hånd i hånd med at redde klimaet
Mens EU, USA og andre dele af verden pumper billioner af kroner ud for at sikre fortsat vækst efter pandemien, retter Det Europæiske Miljøagentur en radikal kritik af forestillingen om, at miljø og klima kan reddes i en økonomi, der bliver ved med at vokse, skriver Information. Lige nu er der en indbyrdes strid mellem EU-landene om, hvilke økonomiske aktiviteter der bør kategoriseres som bæredygtige og dermed acceptable at støtte og investere i. Ti øst- og sydeuropæiske medlemslande forlanger, at brug af fossil naturgas skal kaldes bæredygtigt, hvorimod Tyskland forlanger, at kriterier for at kalde EU-virksomheder grønne skal være mindre restriktive end foreslået af EU-Kommissionen. Samtidig lægges der pres på verdens regeringer fra UNEP, OECD og mange andre grønne organisationer og klimabevægelser for at gøre økonomiens genåbning mere grøn. ”Økonomisk vækst er tæt forbundet med stigninger i produktion, forbrug og ressourceanvendelse og har skadelige virkninger på det naturlige miljø og menneskers sundhed. Det er usandsynligt, at en langtidsholdbar, absolut afkobling af økonomisk vækst fra miljømæssige pres og påvirkninger på global skala kan opnås,” lyder den håndfaste konklusion i analysen fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA, som netop er offentliggjort. Miljøagenturet henviser blandt andet til en stor granskning af godt 600 overvejende empiriske studier af sammenhængen mellem vækst og miljøbelastning foretaget af et internationalt forskerhold for European Environmental Bureau og med støtte fra blandt andet EU-Kommissionen.
Information, s. 12-13 (20.01.2021)

Rådgiver i Rasmussen Global: Sådan spiller Biden sine klimakort
I en Kronik på Altinget skriver Rasmus Grand Berthelsen, politisk rådgiver og projektleder hos Rasmussen Global, blandt andet: ”I skarp kontrast til de sidste fire års (manglende) klimapolitik under Donald Trump, gik Joe Biden til valg på en ambitiøs klimapolitik, der forpligter USA til at leve op til Paris-aftalen og opnå klimaneutralitet i 2050. Ligeledes vil han gennemføre lovgivning, der fjerner fossile brændsler fra elproduktionen for at sikre USA's overgang til 100 procent ren elektricitet inden 2035. Biden vil også genoplive det internationale klimasamarbejde, hvilket åbner nye muligheder for global klimahandling. Men hans bestræbelser kan hurtigt blive begrænset af midtsøgende demokrater og midtvejsvalg i svingstater som Georgia og Pennsylvania allerede i 2022. […] Trump-administrationens tilsidesættelse af klimaet har gjort EU-Kommissionen til de facto global standardsætter for ESG-rapportering. Det betyder, at Bidens USA kommer for sent til bords og må læne sig mod EU's standarder. Derfor vil vi se en konvergens mellem europæiske og amerikanske standarder for ESG-rapportering, hvilket meget vel kan øge adgangen til grøn finansiering på begge sider af Atlanten. […] Hvis han lykkes med at opnå indenrigspolitisk klimamomentum, vil der opstå nye muligheder for samarbejde med EU, der i frustration over USA's manglende klimahandling de seneste fire år har vænnet sig til at tage sagen i egen hånd.”
Altinget (20.01.2021)

Migration

Minister: Modtagecenter i udlandet kan åbne en ny vej til at søge om dansk asyl
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) åbner en dør på klem for, at asylansøgere undtagelsesvis og stik mod de normale principper skal have mulighed for at søge asyl i Danmark, selv om de befinder sig tusindvis af kilometer fra landets grænser, skriver Politiken. Det skal kun være i særlige tilfælde, såsom at asylansøgere melder sig i et modtagecenter for asylbehandling, som S-regeringen forsøger at få oprettet i et ukendt tredjeland uden for EU. Udviklingsministeren fortæller, at der opereres med flere forskellige tanker om, hvordan setup'et i tredjelandet skal være og han lægger ikke skjul på, at hele manøvren er en kompliceret opgave. Fra Udlændingestyrelsen lyder det dog, at der ikke findes undtagelser til reglerne, og det er heller ikke muligt at søge om asyl i Danmark, hvis man baner sig vej til en dansk ambassade eller en anden officiel dansk repræsentation i udlandet.
Politiken, s. 9 (20.01.2021)

Sundhed

Hackerangreb mod EU skaber bekymring for manipulation og misinformation om vacciner
Et hackerangreb, som fandt sted den 9. december 2020, mod det europæiske lægemiddelagentur EMA, har skabt bekymring, fordi nogen forsøger at underminere tilliden til coronavaccinerne, skriver Jyllands-Posten. EMA har siden angrebet løbende offentliggjort nye detaljer i en række opdateringer, i takt med at agenturet og et eksternt sikkerhedsfirma har fundet ud af, hvad der præcis er sket. Ifølge den seneste opdatering fra EMA har hackerne efterfølgende lagt en stribe dokumenter på nettet, hvor nogle af dem er blevet manipuleret ”på en måde, der kan underminere tilliden til vaccinerne”. EMA har meldt angrebet til politiet og har ikke yderligere kommentarer, men hos de danske myndigheder giver angrebet også anledning til bekymring. ”Ligesom EMA ser vi med stor alvor på hackerangreb og forsøg på at manipulere og sprede misinformation. Dels fordi det handler om brud på cybersikkerheden, men også fordi det selvsagt er yderst vigtigt, at befolkningen modtager korrekt information om de vacciner, der godkendes i EU,” siger it-chef i Lægemiddelstyrelsen, Lars Henningsen.
Jyllands-Posten, s. 7 (20.01.2021)

Udenrigspolitik

Ivan Krastev og Mark Leonard: Europa vil ikke automatisk støtte USA i ny kold krig
Altinget bringer et debatindlæg af Ivan Krastev og Mark Leonard, hhv. formand, Center for Liberale Strategier i Sofia, og direktør, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR). De skriver blandt andet: ”Donald Trump er ingen Evita Perón. Få i Europa vil være kede af at se ham smutte. Og selv når de fejrer indvielsen af den moderate Joe Biden, tvivler de fleste europæere på, at USA kan vende tilbage som global leder på internationale spørgsmål som klimaforandringer og truslen fra Kina. Det er det vigtigste fund i vores meningsmåling af over 15.000 europæere i 11 EU-lande, der blev offentliggjort for nylig. Den viser en bred skepsis med hensyn til USA's fremtidige kurs og afslører, at selv om mange i Europa har sympati for den nye præsident i Det Hvide Hus, mener et flertal nu, at det amerikanske politiske system er i stykker. […] Efter fire år med Trump er partnerskabet mellem EU og USA i stykker og kræver reparation. I år med pandemier, som det amerikanske aktiemarkeds præstationer kan bevidne, er det følelser snarere end økonomiske og politiske realiteter, der styrer verden. Så den nye Biden-administration har rigelig grund til at frygte ikke kun de giftige splittelser derhjemme, men også stemningen hos europæere, når USA træder tilbage på verdensscenen.”
Altinget (20.01.2021)

Navalnyj-sag rammer igen russisk gasledning
En gigantisk russisk gasledning i Østersøen bliver måske aldrig fuldført, selvom der ikke er lang vej igen, erkender det russiske selskab nu. Det skriver Berlingske. I sidste øjeblik har Trump-regeringen nemlig rettet nye økonomiske sanktioner mod et russisk kranskib ”Fortuna”, der var på vej mod Bornholm, hvilket betyder, at danske eller tyske havne, der tillader det russiske skib at lægge til, også kommer i risikozonen for amerikanske straffeaktioner. Så lige nu ligger skibet ”Fortuna” bomstille i Østersøen og det gigantiske undersøiske byggeri hænger igen i en tynd tråd. De seneste tre døgn er det politiske klima igen blevet forsuret, efter at den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj søndag aften blev anholdt i Moskva og giftangrebet og anholdelsen har fået de kritiske røster i Tyskland til at klinge højere. Mandag erkendte den russiske side for første gang, at projektet kan risikere at falde til jorden. Selskabet oplyste i en obligationsbeskrivelse investorer om, at Nord Stream 2 under ”ekstraordinære omstændigheder, herunder på grund af politisk pression” kan blive suspenderet eller aflyst. Arild Moe, seniorforsker ved den norske Fridtjof Nansens Institutt, mener, at den største ubekendte er, om Biden-administrationen vil fortsætte Trumps sanktionskurs. ”Den grundlæggende amerikanske holdning vil ikke ændre sig, men Biden-regeringen vil nok være mere lydhør over for europæiske synspunkter. Men jeg ser ingen løsning, før en større samlet aftale mellem Europa, USA og Rusland kan falde på plads, og det er helt uvist, hvornår det kan ske,” siger han. Han tilføjer dog, at han finder det højst usandsynligt, at Gazprom vil gøre alvor af trusler om at aflyse projektet.
Berlingske, s. 18 (20.01.2021)

Økonomi

Vær opmærksom på brexitbump i 2021
I en kronik i Børsen skriver Erik Skovgaard Nielsen, adm. direktør i Atradius, blandt andet: ”Sammen med ophævelsen af statslige hjælpepakker kommer brexit til at skabe store udfordringer for danske virksomheder. […] I Europa faldt virksomhedernes omsætning med mere end 12 pct. - et fald, som historisk er uden fortilfælde i nyere tid. Selvom nogle lande har klaret sig bedre end andre, ser udsigterne generelt mørke ud. […] Ifølge Atradius' prognoser gik Storbritannien ud af 2020 med en samlet negativ vækst på mere end 11 pct., hvilket er det største fald i bnp i Nordeuropa, og udsigterne for dette år er også dystre. De seneste år er antallet af konkurser i Storbritannien steget markant, og corona og brexit har accelereret denne negative udvikling: Vi forudser en stigning i antallet af konkurser på mere end 50 pct. i Storbritannien i 2021. […] Er der styr på virksomhedens kreditstyring, er man, alt andet lige, bedre rustet til at komme helskindet igennem et turbulent 2021, som forhåbentlig bliver enden på corona, men også enden på en del af den frie samhandel, som frem til nu har kendetegnet forholdet mellem Danmark og Storbritannien.”
Børsen, s. 34-35 (20.01.2021)

Detaljer

Publikationsdato
20. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark