Tophistorier
Tyskland på vej til paradigmeskift om fælles gæld
Flere aviser bringer analyser af Emmanuel Macron og Angela Merkels forslag til en europæisk genopretningsfond. Information bringer en analyse af korrespondent Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: ”Det tysk-franske pres for en redningspakke til særligt coronaramte EU-regioner er ikke bare en pakke med en masse nuller bag. Det er en banebrydende kovending i retning af en gældsunion. Danmark, Østrig, Holland og Sverige protesterer, men presset ligger på ”de sparsommelige fire”. […] Hvad skyldes kovendingen fra Merkel, som de seneste år er gledet tavst af på Macrons forslag om mere europæisk integration? […] Et bud er, at Merkels hjerte egentlig altid har været europæisk. […] Et mere pragmatisk bud er, at Merkel er rasende bekymret for det europæiske sammenhold og derfor læner sig lige præcis så langt ud ad sit tyske vindue, at hun har opbakning til det hjemme i Berlin, mens hun viser tilstrækkelig solidaritet med Sydeuropa. Merkel hælder med andre ord symbolsk benzin på den tysk-franske motor, som er hjælp til selvhjælp for Tyskland, der ligesom Danmark er dybt afhængig af det indre marked. […] Fra Den Europæiske Centralbankchef Christine Lagarde lyder der derimod ros midt i Europas ”økonomiske chok uden fortilfælde i fredstid”, fordi Merkel og Macrons ”ambitiøse og målrettede forslag” fra politisk side endelig tager noget af presset fra ECB's krisepolitik. […] Det historiske vingesus bærer indtil videre ikke langt, for der er stadig en masse løse ender i Merkel-Macron-planen: Hvordan skal midlerne fordeles korruptionsfrit, hvad bliver lånenes løbetid, og hvem hæfter præcist hvordan? Detaljer, som Merkel og Macron har lagt over på EU-kommissionens bord, hvor det politiske slagsmål nu kan begynde. I deres øjne skal midlerne bruges ”fremtidsdueligt” på blandt andet ”digitalisering, Green Deal og klimabeskyttelse”, som Merkel udtalte, mens Macron blandt andet nævnte den nødstedte italienske turistindustri. Dermed har de sat en europæisk dynamik i gang. Hvor langt, den kan trække, er uvist. Macron selv tror ikke på umiddelbar enighed mellem alle 27 EU-lande. Omvendt betonede han, at der aldrig kan findes et europæisk kompromis, ”hvis der ikke først er tysk-fransk enighed”. Og Tyskland er nu et andet EU-land, end det var for et par dage siden. EU og coronakrisen har forandret Merkel. Måske kan hun forandre EU.”
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af korrespondent Birthe Pedersen. Hun skriver blandt andet: ”Emmanuel Macron og Angela Merkels forslag til en europæisk genopretningsfond for de hårdest coronaramte lande er et signal til nordeuropæiske lande som Danmark om, at Tyskland ikke længere deler deres modstand mod fælles EU-gæld. Tyskland er klar til at bryde med årtiers tabu for at redde EU-projektet. […] Tyskland kan ikke eksportere til lande, der er ruinerede. Men det er også hele det europæiske projekts fremtid, som er på spil, gav Merkel udtryk for. ”Krisetider er også tider, hvor man kæmper for en idé. Og nu tager Tyskland og Frankrig et skridt fremad for den europæiske idé,” sagde den tyske forbundskansler. For selvom en del af de tyske og nordeuropæiske økonomer frygter, at lån vil fjerne de sidste incitamenter i Sydeuropa til at gennemføre nødvendige reformer, så lurer en anden, måske større frygt. Nemlig at nye coronalån til Italien vil få den italienske statsgæld til at eksplodere, ligesom det skete i Grækenland i 2011. Og en gældskrise i EU's tredjestørste økonomi er en bombe under euroen. Det er dette argument, de nordeuropæiske lande vil blive mødt med, når det endelige forslag til en ny genopretningsfond fremsættes den 27. maj. Det er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som skal formulere de endelige detaljer, som hun blev bedt om af de 27 stats- og regeringschefer ved deres videotopmøde den 23. april.”
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Martin Tønner, som blandt andet skriver: ”Officielt bliver det fransk-tyske forslag om at oprette en gigantisk EU-hjælpefond modtaget med pokerfjæs. Det er ”et godt udgangspunkt” for den videre debat, om end der også er hår i suppen, lyder det fra regeringerne i de sydeuropæiske lande. Men forbeholdene handler i høj grad om taktik forud for de kommende ugers forhandlinger. Og især den italienske premierminister, Giuseppe Conte, har svært ved at skjule sin begejstring. […] ”Aftalen mellem Tyskland og Frankrig følger den linje, som Italien og Spanien har argumenteret for. Og det er vigtigt, at de fire vigtigste lande i unionen nu er enige,” fastslog Calviño i et interview til radiostationen SER. Det ligner unægtelig et vink med en vognstang til de såkaldt ”sparsommelige fire” - Danmark, Sverige, Holland og Østrig - om, at de har mistet deres vigtigste allierede. Men hvorfor har Angela Merkel pludselig ”set lyset”? Den franske præsident, Emmanuel Macron, mener - i sagens natur - at have en stor del af æren. Og det skyldes ikke kun charme, selvtillid og lækkert hår under forhandlingerne af aftalen mellem de to, men først og fremmest Frankrigs målrettede reformpolitik. ”Det er de seneste tre års arbejde med at reducere arbejdsløsheden og genopbygge konkurrenceevnen,” som har overbevist den tyske kansler, siger veltilfredse kilder i Élysée-palæet til avisen Le Figaro.
To aviser skriver deres mening om situationen i avisens leder. Kristeligt Dagblad skriver blandt andet: ”Det var et nybrud, da to europæiske topledere i mandags gav deres bud på at løse EU's økonomiske udfordringer. […] Mange europæiske lande hjalp ikke italienerne tilstrækkeligt, da epidemien eksploderede. Der er grund til at udvise mere europæisk solidaritet. Og grundidéen med en stor fond, der kan hjælpe nødlidende europæere økonomisk, er derfor god og nødvendig. Men at optage lån, som EU - og ultimativt europæerne - hæfter fælles for, er en usikker vej at slå ind på. Lande med sund økonomi skal ikke garantere for økonomier, som er i grundlæggende dårlig stand, og som også var det før coronakrisen. Det kan give kortsigtede løft, men under dem vil der ligge de samme uløste problemer, som er strukturelle. […] Da Storbritannien forlod EU, forskød balancen sig drastisk mellem de sunde og usunde økonomier i Europa. Den balance er fuld af sprængstof. Det kan ad åre skabe stor folkelig modvilje, både mod sydeuropæerne og mod EU, hvis den opfattelse spreder sig, at det rige nord skal betale gildet.”
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”EU's to stormagter lægger op til en særlig genopretningspulje på 500 milliarder euro - mere end 3.700 milliarder kroner - til de hårdest ramte regioner og brancher. To ting er nyt og kontroversielt i planen. For det første at der er tale om direkte støtte snarere end lån. Og for det andet at det skal finansieres ved, at EU optager lån direkte på de internationale finansmarkeder. Især det sidste er et brud med årtiers dogmer, og Tyskland fortjener ros for at være villig til at gå med på planen. Det er i høj grad Tysklands ekstremt høje kreditværdighed, der er den endelige garant for EU, og som man nu er villig til at sætte i spil for fællesskabet. […] Danmark har reageret klogt med massive hjælpepakker nationalt. Vi bør bidrage til det samme i EU. Både for sammenholdet og vores egen skyld. Som eksportnation har vi en enorm interesse i, at også resten af EU hurtigt kommer på fode igen. ”Når fakta ændrer sig, ændrer jeg min holdning”. Sådan siges John Meynard Keynes, den idelogiske fader til den nuværende ekspansive finanspolitik, engang at have forklaret et holdningsskifte. Samme mentale åbenhed bør den danske regering have over for Frankrig og Tysklands udspil.”
Information, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5, 8; Berlingske, s. 17; Politiken, s. 1 (20.05.2020)
Macron og Merkel har skabt et nybrud for EU og øget presset på Danmark
Mandag aften præsenterede kansler Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron deres bud på en genopretningspakke, som skal hjælpe EUs coronaramte økonomier i gang igen. Konkret foreslår EUs to største økonomier en genopretningsfond på over 3.700 mia. kroner og de støtter begge fælles gældshæftelse og derudover mener de, at en stor del af det fælles lån skal gives som direkte overførsler til nødstedte medlemslande uden krav om, at pengene bliver betalt tilbage. Emnet skriver flere af dagens aviser om. Siden efteråret har statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med Sebastian Kurz, svenske Stefan Löfven og hollandske Mark Rutte stået hårdt fast på en restriktiv finanspolitik i EU. Hidtil har de fire lande, også kendt som ”de sparsommelige fire”, betinget sig, at al hjælp skulle være i form af lån. Den position er dog for alvor under pres nu med det fransk-tyske forslag. ”Det er det, alle har ventet på. Ville Merkel trække den streg i sandet? Nu kommer ”de sparsommelige fire” til at stå forpjuskede tilbage i deres hjørne af skolegården, når de siger, de ikke vil bidrage. Det bliver svært at holde på den hest,” siger den danske EU-professor Marlene Wind ifølge Berlingske. EU skal ud af krisen samlet og solidarisk, lød det fra Angela Merkel i Berlin, mens Emmanuel Macron i Paris mindede om de katastrofale sociale følger, det havde, da især Italien og Grækenland blev tvunget i knæ efter finanskrisen i 2008 og den efterfølgende økonomiske krise. EU-Kommissionen vil om en uge præsentere sit bud på en genopretningspakke og det forventes, at udspillet ligeledes foreslå, at EU-Kommissionen optager lån på vegne af medlemslandene, hvorefter pengene sendes videre til trængte lande og sektorer. ”Det er et stort nybrud. Rent teknisk har EU-Kommissionen altid lånt penge, fordi en stor organisation, hvor der kører mange penge igennem, altid vil have brug for, hvad vi kan kalde en kassekredit. Men det, at EU nu låner penge for på det nærmeste at føre finanspolitik eller i hvert fald give nogle af medlemsstaterne større spillerum til at gøre det, er altså nyt. Det er et skridt i retning af en finanspolitisk union,” siger Malthe Munkøe, seniorrådgiver i den europæiske erhvervsorganisation BusinessEurope ifølge Berlingske.
Politiken skriver, at det nye fransk-tyske forslag ikke kun er for de hårdtramtes skyld, da tysk erhvervsliv er stærkt afhængig af det europæiske marked. Ifølge avisen hæfter nogle EU-diplomater sig ved, at modellen gør det billigere for Tyskland, da det er billigere at låne til en fond nu, hvor renten nærmest er negativ, og så betale tilbage senere end at skulle betale ind til EU-budgettet af egne midler. I Bruxelles er der glæde og lettelse over det tysk-franske forslag: Europa er i krise, og Tyskland og Frankrig finder en fælles løsning, og med det fransk-tyske forslag er sidste brik lagt til genopretningspakken, som præsenteres sammen med budgettet i næste uge. Tirsdag var ”de sparsommelige fire” dog noget afdæmpede. Kurz holdt fast i sin modstand, Rutte ventede på kommissionens udspil, hed det diplomatisk fra Holland, mens svenskerne erklærede sig meget skeptiske. I Danmark sagde finansminister Nicolai Wammen (S) nej tak til forslaget. ”For så vidt angår fælles gældsstiftelse med overførsler mellem lande, er der en velkendt position fra Danmark, og den er ikke forandret af det tysk-franske forslag,” siger Wammen ifølge Jyllands-Posten.
I Signatur i Politiken skriver Michael Seidelin blandt andet: ”Der er ikke noget at være bange for i fransk-tysk udspil, statsminister. Det retter op på fortidens fejl, og det kan også gavne Danmark. […] Som så ofte før tog Frankrig og Tyskland initiativet. ”En aftale mellem Frankrig og Tyskland er ikke en aftale mellem de 27”, fastslog præsident Macron og tilføjede: ”Men der bliver ingen aftale mellem de 27, hvis der ikke på forhånd er en aftale mellem Frankrig og Tyskland”. Sådan fungerer EU. Et andet karakteristika ved EU er, at unionen er en maskine, som fabrikerer kompromiser, og den fransk-tyske aftale er et kompromis mellem de to lande. […] Kræmmermentaliteten er ikke kun et dansk fænomen, og det er helt legitimt at arbejde for sine egne interesser inden for et fællesskab som EU. Men denne krise kan faktisk rykke EU i en positiv retning med en styrket - og bæredygtig - industri, nye former for turisme og teknologisk innovation, som franskmændene og tyskerne nævner i deres udspil. VI DANSKERE kan være med til at styrke miljødelen i det tysk-franske udspil i de forhandlinger, der nu forestår, og vi er langt fra flommeeuropæiske fantasterier om nye overnationale beføjelser på områder, hvor Danmark siger nej. Så statsministeren behøver ikke at være bange. Vi skal betale mere i kontingent. Men vi har også muligheden for at få mere for pengene, og vi bidrager i en situation, hvor selv den stærkeste nationalstat ikke kan klare den fortsat helt uoverskuelige udfordring alene.”
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rinja Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ” Med coronakrisen er presset blevet endnu større for flere penge til EU-budgettet, og samtidig strømmer det ud med forslag til EU-lån, EU-investeringer, egne indtægter til EU og meget andet. […] Danmark står sammen med få andre lande på den ene side og siger nej til at betale mere, alt i mens EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og de fleste EU-lande er tilhængere af et større budget. Og nu ser det ud til, at Danmark har mistet en værdifuld allieret i kampen. Tyskland giver nemlig nu udtryk for, at de er klar til et betydeligt større budget. […] Men kreativiteten i EU-systemet fejler ikke noget. Så ud over at presse på for, at alle lande skal betale mere, undersøges andre veje til et endnu større budget. Og her ser det ud til, at kommissionsformand Ursula von der Leyen kan få inspiration fra sin forgænger, Jean-Claude Juncker. […] Nu overvejer kommissionen så, om man kunne lave en EU-lisering i stedet for. Dermed er EU tilbage i sine vante former. En ny krise udnyttes til at få mere magt og flere penge at styre over. Budgetkampen kommer til at rase en rum tid endnu, og alt tyder på, at Danmark står på den tabende side, særligt efter at Tyskland er gået med på et langt større budget og ovenikøbet sidder med formandsposten i efteråret, hvor de sidste kampe om budgettet skal færdiggøres.”
Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 10, 20; Politiken, s. 5, 7 (20.05.2020)
Prioritede historier
WHO’s ageren under coronapandemien skal endevendes. USA truer med at trække støtte
Jyllands-Posten skriver, at WHO har holdt sin 73. generalforsamling, som på grund af smittefaren i år var et virtuelt møde. Normalt tiltrækker generalforsamlingen sig ikke stor opmærksomhed, men både coronaepidemien, som har kostet over 300.000 mennesker livet, og krisen mellem USA og Kina har skabt større spændinger end sædvanligt. Over 120 lande opfordrer i en resolution til, at der indledes en uafhængig undersøgelse om coronavirussens opståen og udbredelse og af WHO's ageren. Det var EU, som havde taget initiativ til resolutionen og i en skriftlig kommentar betegner USA resolutionen som et første kritisk skridt til, at WHO og det internationale samfund står bedre rustet, når næste pandemi kommer. Mandag aften sendte USA’s præsident Donald Trump et brev til Dr. Tedros, hvori han truer med at standse indbetalingerne til WHO og at genoverveje USA's medlemskab af organisationen, hvis ikke der sker ændringer i det, som USA betegner som en meget Kina-venlig linje. Kina valgte en helt anden vej i svaret på kritikken. Kinas præsident Xi Jinping åbnede for et ekstra bidrag til WHO på 2 mia. dollars. En talsmand fra Kinas udenrigsministerium afviste tirsdag Trumps beskyldninger som grundløse og gav også udtryk for, at Trump ville dække over sin egen uformåenhed i håndteringen af virussen. ”USA har udset sig det forkerte mål,” lød det fra Beijing ifølge Jyllands-Posten.
Information skriver blandt andet i sin leder: ”De seneste dages årsmøde i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vidnede endnu en gang om Kinas evne til at udnytte amerikansk fravær i internationale fora. […] Både Donald Trump og Xi Jinping var inviteret til at tale. Invitationen var sendt ud i forhåbning om forsoning eller i det mindste en pause i de fjendtligheder mellem verdens to supermagter, der er eskaleret under coronakrisen. Kun præsident Xi takkede ja. Han brugte lejligheden til at rose Kina og WHO, slå et slag for internationalt samarbejde og øremærke 13,7 mia. kr. til kampen mod pandemien. Trump glimrede ved sit fravær og sendte i stedet et brev. Her gik han i rette med både WHO og Kina og truede med, at den fastfrysning af USA's WHO-bidrag, han allerede har indført, vil blive permanent, hvis ikke organisationen reformeres og bliver uafhængig af Kina. […] Den amerikanske kritik af Kinas coronahåndtering er ikke ny. Den omhandler mørklægning og censur og et krav om at komme til bunds i, hvor virussen stammer fra. Synspunkter, mange lande deler. Alligevel var det ikke USA, men Australien og EU, der op til WHO-topmødet gik forrest i forsøget på at skaffe opbakning til en uvildig undersøgelse af virussen og dens oprindelse. Det lykkedes - men kun delvist. WHO er blevet pålagt at iværksætte en undersøgelse ”tidligst muligt”. I praksis betyder det, at arbejdet med at afdække krisen ikke går i gang foreløbig. Dermed har den kinesiske ledelse vundet tid til at fremme sin egen udlægning, hvor Kina er et offer og en del af løsningen og ikke kan drages til ansvar. En version, der ikke bliver nem for Beijing at trænge igennem med på et tidspunkt, hvor krisen har fået Kinas troværdighed og internationale status til at styrtdykke."
Jyllands-Posten, s. 13; Information, s. 2 (20.05.2020)
Arbejdsmarkedspolitik
Cecilie Bonefeld-Dahl: Det halter med ligestilling i techbranchen
Altinget bringer et debatindlæg af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope. Hun skriver blandt andet: ”Data fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Kønnene viser, at kun otte procent af Europas største børsnoterede selskaber ledes af kvinder, og kun en tredjedel på manager-niveau - mellemlederne - er kvinder. Kort sagt: Kvinder er en minoritetsgruppe blandt ledere. […] Mange kvinder mangler rollemodeller. Derfor var vi i Digitaleurope onsdag 13. maj værter for en online event om kvinder i teknologibranchen. Vi havde den store fornøjelse at have EU-kommissær Mariya Gabriel med os, en sværvægter både hvad angår kvindelige leder og i den digitale sektor i EU. […] At arbejde for en mere ligelige repræsentation mellem kønnene i teknologibranchen og i det bredere erhvervsliv burde ikke opfattes byrde, men som en mulighed. Vi har alt at vinde, intet at tabe. Vejen dertil går gennem samarbejder mellem virksomheder og myndigheder og gennem kvinder, der inspirerer andre kvinder.”
Altinget (20.05.2020)
Dansk Metal: EU skal sikre, at europæiske arbejdspladser bliver på europæiske hænder
Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal. Han skriver blandt andet: ”Overskriften for de næste ti år må derfor være, at Europa fortsat skal være et produktionskontinent. Ikke bare som i 1950 på kul og stål, men inden for industrien helt generelt. Det ruster ikke bare Europa godt til fremtiden. Det ruster også EU-opbakningen til fremtiden, hvis industriens ansatte i Produktionsdanmark og deres kollegaer over hele Europa kan se, at man i Bruxelles også er til for lige præcis dem og deres arbejdsplads. Vender vi alligevel kikkerten indad mod vores eget kontinent, så ser vi groft sagt to yderpoler i EU-debatten. EU-skeptikerne, som vil stække EU's magt. Og føderalisterne, som mener, at svaret på EU's udfordringer er at give EU en indsprøjtning med en masse ny magt. Fælles for begge yderpoler er, at man ønsker at omkalfatre det EU, vi har i dag. Her er det lidt kedelige svar, at den nuværende Union faktisk har mange gode politikker til at løse de udfordringer, vi står over for. EU's indre marked sikrer i hundredtusindvis af arbejdspladser alene i Danmark. EU's handelsaftaler sikrer vækst, arbejdspladser og en tættere forbundet verden. EU's ambitiøse arbejdsmiljøregler sikrer gode arbejdspladser for danskere og europæere. Der er faktisk rigtig god grund til at bakke op om det EU, vi har i dag - snarere end at omkalfatre Unionen fuldstændigt, hvad enten det gælder ønsker fra EU-skeptikerne eller superføderalisterne. Tiden er ikke til at lave store traktatændringer. […] Retter vi kikkerten mod fremtiden, er der brug for mere af det EU og de EU-politikker, som i dag sikrer både arbejdspladser og fred på vores kontinent. Og som i fremtiden kan være med til at styrke Europa som produktionskontinent - for det er der brug for.”
Altinget (20.05.2020)
Lønkompensation for 746 mia. kr.
Tirsdag godkendte EU's medlemslande en ordning for lønkompensation, der skal sikre, at arbejdstagere kan bevare deres job under coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten. Ordningen hedder ”Sure” og er et af tre sikkerhedsnet, som EU's stats- og regeringschefer indgik en politisk aftale om i slutningen af april. Under Sure kan der ydes lån på op til 746 mia. kroner og alle EU-lande kan gøre brug af instrumentet, men det er dog først og fremmest tænkt som et sikkerhedsnet for de hårdest ramte EU-lande.
Jyllands-Posten, s. 15 (20.05.2020)
Grundlæggende rettigheder
Demokratierne viser styrke
Weekendavisen bringer et interview med Hauke Hartmann, som er leder af Transformation Index, den uafhængige tyske ngo Bertelsmann Stiftung. Bertelsmann Stiftungs årlige statusopgørelse over demokratiets tilstand i alle lande i den ikkevestlige del af verden, viser, at coronakrisen i stor grad har påvirket borgerrettighederne. ”Overordnet kan jeg sige, at coronakrisen virker som en enorm forstærker. Den gør symptomerne i hvert eneste system større og tydeligere. Vi har allerede over et årti kunnet se negative trends i Ungarn. Premierminister Orbán har med sine nødretslove, der giver ham lov til at regere helt på egen hånd på ubestemt tid, blot cementeret den udvikling. I Filippinerne har vi længe set en tendens hen imod militarisering og indskrænkning af borgerrettighederne, vi ser nu den udvikling accelerere. Præsident Duterte har i talende stund kastet flere folk i fængsel på grund af overtrædelser af coronareglerne, end der er filippinere, som er blevet testet for coronavirus. Forleden dag blev landets eneste oppositionelle tv-station lukket, anklaget for at sprede misinformation om coronakrisen,” siger Hauke Hartmann og fortsætter: ”Europa har potentialet til at handle som en vigtig player og spille en konstruktiv rolle. Somme tider skal Europa bare være lidt modigere, lidt mere generøs og en anelse mere selvhævdende. Russerne sendte på coronakrisens højdepunkt nogle gasmasker og værnemidler til Italien i et omfang, der blegnede totalt i forhold til, hvad EU sendte den samme dag. Men i medierne var russerne de generøse givere, og EU dem, der svigtede totalt. EU må i langt højere grad gøre opmærksom på sig selv og på, hvor meget hjælp man faktisk giver.” Generelt håber Hartmann, at demokratierne kommer styrket ud af COVID-19-pandemien, blandt andet fordi man kan se, at en række autoritære ledere slet, slet ikke har kunnet leve op til de udfordringer, coronakrisen har budt på. "Disse herskere har ingen politisk legitimitet; de er ikke valgt. De har kun den legitimitet, der består i, at de kan skaffe deres befolkning en god økonomi og nogle anstændige levevilkår. Og de fleste af de autokratiske ledere, vi følger, har ikke den legitimitet, fordi deres økonomiske og sociale politik er en fiasko," afslutter Hartmann.
Weekendavisen, s. 12 (20.05.2020)
Institutionelle anliggender
En dødsdom over eurosamarbejdet truer i horisonten
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”En netop afsagt dom fra den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe kan hurtigt vække gamle spøgelser til live. […] Hvis man skal se på indebyrden af den dom, den tyske forfatningsdomstol afsagde forrige uge, kan det risikere at blive en dødsdom over vigtige og grundlæggende principper i EU-samarbejdet - hvis sagen ikke håndteres korrekt. […] Når det gælder fælles EU-lovgivning, er der én domstol, der står over de nationale domstole - nemlig den europæiske domstol i Luxembourg. Alle medlemslande har overgivet suverænitet til den domstol i EU-sager, da de blev medlemmer af EU. Derfor er det farligt for den europæiske retsorden, at den tyske forfatningsdomstol irettesætter den europæiske domstol på denne måde. […] Ansvaret og byrden for at løse sagen ligger hos Europa-Kommissionen, som er Traktatens vogter. Det er vigtigt, at kommissionsformand von der Leyen, der har en fortid som tysk forbundsminister, så klart har meldt ud, at Forfatningsdomstolen er vadet ind på et område, hvor den ikke har noget at gøre. Men den tyske regering sidder i en slem kattepine. […] Spørgsmålet om opkøb af medlemslandenes statsobligationer for at støtte de nationale økonomier er naturligvis et ømtåleligt problem. Men situationen er også usædvanlig. Der er ikke i EUs historie tidligere set noget, der svarer til det aktuelle pres på økonomierne. Det er i det lys, spørgsmålet om ”proportionalitet” skal vurderes. Der har aldrig tidligere været så stærkt brug for samarbejde mellem EU-landene. Uanset, hvad der sker, vil der blive strid og ballade. Der findes rigeligt med EU-skeptikere og modstandere, som elsker at få skyts til at skære i EUs kompetencer.”
Berlingske, s. 23 (20.05.2020)
Undervurderet supermagt
Weekendavisen bringer et interview af Anu Bradford, finsk professor på Columbia University og forfatter til en ny bog om det europæiske projekt. Hun siger blandt andet: ”Folk er faret vild i rækken af kriser. Hver eneste af dem er vigtig, men narrativet om et kriseramt EU er blevet så gennemtrængende, at det også skjuler de områder, hvor EU rent faktisk trives og virkelig er magtfuld på den globale scene. EU er magtfuld på en måde, vi ikke helt sætter pris på, men som er ekstremt indflydelsesrig. Mange ser Europa som et stagneret kontinent, der tilhører fortiden. De glemmer, at EU i høj grad er med til at forme verden.” Bradford ser de autokratiske strømninger i Ungarn og Polen som en alvorlig trussel mod EU. Hidtil har Ursula von der Leyen, EU-kommissionens præsident, holdt sig fra at kritisere dem direkte, selvom de nyeste tiltag blot er to skridt mere i en lang række af bevægelser væk fra unionens grundværdier. ”De interne konflikter er helt klart en af de primære trusler mod EU og Bruxelleseffekten. Modstanden fra lande som Polen og Ungarn vil hindre den politiske beslutningsproces, hvis det betyder, at der er en række medlemslande, som stemmer imod alt, der kommer ud af Bruxelles,” siger hun, men tilføjer, at hun alligevel ikke er sikker på, at dét vil svække selve kernen af EUs magt til at lovgive det indre marked.” Hun mener, at de kommende måneder vil afgøre unionens fremtid ved at vise, hvor villige landene er til at gå på kompromis: ”Indtil nu har krisehåndteringen været utilstrækkelig på EU-niveau: Grænser er blevet draget, eksport er blevet begrænset, og solidariske handlinger har været for få. Hvis medlemslande som Italien føler, at de er ladt i stikken, vil det avle modstand mod nye ambitiøse initiativer i EU. Gennem historien har de mange kriser ført til mere EU, men den her krise er en seriøs test for unionen.”
Weekendavisen, s. 8 (20.05.2020)
Interne anliggender
Familien Ulrich vil helst til Norditalien, men har Bornholm i baghånden
Onsdag er der indkaldt til politiske forhandlinger om en yderligere genåbning af Danmark efter coronalukningen og der vil sandsynligvis blive diskuteret, hvorvidt grænserne skal åbnes, så tyskere kan feriere i sommerhusene langs vestkysten, og feriehungrende danskere kan køre ud af landet. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har anbefalet EU-borgerne at planlægge ferie i eget land, men de danske sundhedsmyndigheder har endnu ikke givet ferieanbefalinger. Forsikringsoplysningen anbefaler, at man følger udenrigsministeriets rejsevejledninger, men siger også, at det ikke er ulovligt at køre ud af landet, hvis grænserne er åbne, selv om udenrigsministeriet fraråder det. Det kan dog få konsekvenser for, hvordan man er dækket af sin forsikring, og derudover kan ens forsikringsselskab have begrænsede muligheder for at hjælpe i udlandet p.g.a. coronasituationen, forklarer konsulent Anja Lintrup Sørensen, Forsikringsoplysningen. Ifølge udenrigsministeriet er det i øjeblikket umuligt at forudsige, hvordan situationen ser ud til sommer, men udenrigsministeriet tager løbende bestik af udviklingen af pandemien, lokale rejserestriktioner, landenes regler om karantæne og af risikoen for aflyste flyafgange.
Jyllands-Posten, s. 8 (20.05.2020)
Rejsedirektør frygter konkurser efter hjælpepakkerod: ”Staten har et ansvar”
Et flertal i Folketinget blev tirsdag enige om at hjælpe rejsebranchen, som lige nu er stærkt presset økonomisk. Et af forslagene i sidste uge var at give rejsebureauer lov til at udstede vouchers, men det har EU-lovgivningen sat en stopper for. Administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, mener, at den sidste løsning for rejsebranchen er, at staten betaler pengene til bureauerne, som derefter kan give dem tilbage til kunderne. ”Hvis man ikke kan lave vouchers, så må man finde nogle penge. Og den eneste måde at finde penge på er via statsstøtte, som ikke skal betales tilbage. Ikke til rejsebureauet, men tilbagebetaling til kunderne,” siger han ifølge Berlingske. Han frygter, at hvis ikke snart der kommer mere hjælp til branchen, vil flere rejsebureauer gå konkurs. Erhvervsministeriet oplyser, at udmeldingen fra EU-Kommissionen er noteret og det vil blive drøftet med partierne bag den politiske aftale.
Berlingske, s. 5 (20.05.2020)
Klima
Klimagevinsten fra en stor del af Danmarks grønne energi er uvis
På baggrund af en analyse fra Energistyrelsen af bæredygtighed og klimapåvirkning af importerede træpiller og anden biomasse har regeringen foreslået et opgør med at brænde affald af. Dagen efter lyder det nu fra grønne organisationer og Klimarådet, at de ønsker et tilsvarende opgør med afbrænding af træ i kraft- og varmeværker. ”Vi bliver nødt til at have et opgør med at brænde så meget biomasse af i Danmark. I rapporten fra Energistyrelsen står der, at verden ikke kan kopiere Danmark, uden at det får voldsomme konsekvenser for klimaet. Dermed er det en ren tilståelsessag,” siger Christian Ibsen, direktør for den grønne tænketank Concito ifølge Politiken. EU-direktivet fastslår, at den mest enkle metode til at sikre, at biomasse til forbrænding tæller med i eksportlandenes klimaregnskab, er kun at importere fra lande, som er med i Paris-aftalen og har et klimamål. Et stop for import af biomasse fra lande uden klimamål indgår dog ikke i ministeriets forslag, i stedet lyder det i et skriftligt svar: ”Regeringens forslag har som ambition at stoppe import fra lande, hvor biomassen ikke lever op til bæredygtighedskriterierne”. Klimaminister Dan Jørgensen tilføjer, at der globalt er behov for langt bedre regler: ”Det arbejder jeg for i EU og FN”.
Politiken, s. 10 (20.05.2020)
Margrethe Auken: Coronakrisen er et wakeupcall fra naturen – hvad svarer EU
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Biodiversitet er en af EU's store udfordringer. I dag, onsdag, forventes EU-Kommissionen, efter lang forsinkelse, at fremlægge sit forslag til EU's biodiversitetsstrategi. Spørgsmålet er om Kommissionen har indset situationens alvor og er klar til at forpligte sig selv og medlemslandene på at stoppe naturens katastrofe. EU har sat mål for at stoppe tilbagegangen af arter og levesteder: først i 2010 og siden 2020. Men forgæves eftersom hverken delmål eller tidsfrister er lovbundne. Faktisk konkluderede det Det Europæiske Miljøagentur i december at biodiversitet og natur fortsat er EU's største miljøpolitiske udfordring. […] Hvis corona er lyden af naturens vækkeur (eller snarere brandalarm) til os mennesker og en slatten biodiversitetsstrategi er vores svar, kan man i bedste fald glæde sig over at EU-Kommissionen er opmærksom på at der er noget der larmer. Men hvis svaret bliver at trykke snooze og udskyde de bindende krav og tiltag igen, igen, igen, ja, så kan vi kun vente at ilden bare breder sig og vores hjem står i flammer.”
Altinget (20.05.2020)
Vores grønne ambitioner er ikke til forhandling
Jyllands-Posten bringer en kronik af Nicolai Wammen, finansminister og Dan Jørgensen, klimaminister. De skriver blandt andet: ”Vi må være ærlige at sige, at vi endnu ikke kender alle svarene på klimaløsningerne. Men den grønne prioritering skal være med til at få Danmark godt ud af krisen. Vi skal ikke kun genoprette, men også genopfinde. […] Klimakrisen er væsentlig anderledes end alle andre kriser, vi kender. Og den er af en helt anden karakter end det, vi har oplevet med covid-19. Det er ikke midlertidige hastetiltag, men derimod strukturelle forandringer, der skal til. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde i sidste uge, at der på et tidspunkt vil komme en vaccine for den nye coronavirus - men vaccinen for klimakrisen kommer aldrig. Der findes ikke lette løsninger. […] Klimakrisen er en global krise, og vi kan ikke løse problemerne alene. Men vi kan vise vejen. Det er vores hidtidige evne til at forene klimahandling med vækst og fremgang, der har givet os den stærke globale stemme, som vi bruger på at understøtte klimakampen jorden rundt. Eksempelvis som initiativtager til den gruppe af nu 19 EU-lande, der arbejder for, at den grønne omstilling skal være en ledestjerne for EU's økonomiske genopretning og at Europa-Kommissionens ambitioner i ”European Green Deal” skal fastholdes. Med en enorm økonomisk genopretningsopgave tager vi nu det første skridt mod en grøn vej ud af krisen.”
Jyllands-Posten, s. 21 (20.05.2020)
Landbrug
Pernille Weiss: Der er store muligheder i Crispr-teknologien
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Tak til Altinget for at sætte GMO-debatten i gang, så vi måske kan komme lidt nærmere de muligheder, der ligger for i fremtiden at kunne brødføde den voksende befolkning fra et landbrugsareal, som formentligt kun bliver mindre. Verden befinder sig nemlig i et modbydeligt krydsfelt mellem en stigende befolkning og en klode, hvis ydekraft til fødevareproduktion rent klimamæssigt befinder sig på bristepunktet. […] Ser vi på GMO-forskningens efterkommer, Crispr, så er der altså store muligheder, som vi bør invitere ind til en fornyet debat om, hvordan EU's meget strikse (heldigvis) godkendelsessystem måske bør moderniseres. Crispr - som vist nok også kaldes GME (genmodificerende editering) - er genredigering, hvor man redigerer i generne ved at klippe i materialet uden at tilføre andre organismers gener udefra. Herved kan afgrøden (eller dyret) blive mere robust over for klimabetingelser og kan redigeres til at give en højere næringsværdi. […] Både dansk landbrug og ikke mindst vores stærke bio-tech-virksomheder og forskningsmiljø kan her noget helt særligt, som verden har brug for. Selvfølgelig sammen med andre indsatser, som kan begrænse overbefolkningen og øge udviklingen af bæredygtige samfund. Vejen til det går også gennem en aktiv og undersøgende debat i EU om GMO-barnebarnet Crispr. Den ser jeg som medlem af EU's udvalg for klima, miljø og folkesundhed frem til, at vi får gang i meget snart.”
Altinget (20.05.2020)
Retlige anliggender
Domstolene og loven
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”Over hele Vesten udfordres internationale domstole i disse år af medlemslandenes institutioner. Det gælder Verdenshandelsorganisationen WTOs appeldomstol, der er ophørt med at fungere, fordi USA siden Obama har blokeret for udnævnelse af nye dommere i protest mod domstolens angivelige ”juridiske aktivisme”. Det gælder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis dynamiske fortolkninger Danmark under sit formandskab for Europarådets Ministerkomite kæmpede for at få indskrænket. Senest gælder det EU-domstolen, som den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe har lagt sig ud med. […] Danske regeringer har ment, at EU-domstolen er blevet aktivistisk. Så sent som i efteråret slog justitsminister Nick Hækkerup fast, at regeringen frem over ”i visse sager” vil argumentere for, at domstolen bør anlægge en mindre vidtgående fortolkning af EU-retten. Særligt i udlændingepolitikken har domstolen givet Danmark problemer. […] Det er givetvis kommet bag på mange danskere, eftersom Danmark med sit nej til Maastrichttraktaten i sin tid fik både et rets- og et unionsborgerskabsforbehold, som de fleste nok forestillede sig ville give Danmark kontrol med udlændingepolitikken. Så hvis EUs institutioner vil deres bedste, tager de kritikken af EU-domstolen dybt alvorligt. For heller ikke domstole står over loven.”
Weekendavisen, s. 14 (20.05.2020)
Sikkerhedspolitik
Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen, som mener, at det er overvejende sandsynligt, at det er EU og ikke Nato, der bliver Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden. Hun skriver blandt andet: ”Min væsentligste pointe er, at EU er det, vi nu kan kalde den liberale verdensordens væsentligste aktør. For vi må ikke glemme, at Trump og hans politik nu er hele det republikanske USA's model for verden. EU er således den mest stabile forsvarer af "den liberale orden", hvilket måske mest tydeligt peger på problemets størrelse. EU er grundlæggende Danmarks vigtigste garant for den orden, vi nyder godt af. Jo mere, vi samarbejder i EU og nedbryder barrierer og øger solidariteten, jo mere holder vi sammen på det aftalebaserede system. Dette bliver en helt afgørende forudsætning for nu at genskabe velstand. Uden et styrket EU (ikke mere eller mindre - blot bedre og forpligtet) vil vi ikke kunne genrejse noget som helst i denne del af verden. Alt, der truer stabiliteten i EU, og altså den orden vi nyder godt af, er samtidig grundlæggende en sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark. Derfor er vi nødt til at vågne op og indse, at det er uklogt, når Danmark siger nej til enhver form for militært samarbejde i EU. […] Spørgsmålet er således mere nu end før, om det er Nato eller EU, der i fremtidens skal være Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant. Jeg tror, at det sidste er overvejende sandsynligt, men vi må samtidig naturligvis gøre vores for at holde sammen på Nato-alliancen og musketéreden. Dette sker stærkere sammen med de øvrige EU-lande.”
Altinget (20.05.2020)
Økonomi
EU kan kickstarte væksten
Børsen bringer et debatindlæg af Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP, senior Advisor hos Miltton Europe og Claus Richter, direktør, Richter Consulting. De skriver blandt andet: ”Der er udsigt til mange konkurser, højere arbejdsløshed, faldende investeringer, svagere offentlige finanser og nye handelshindringer. Det kræver europæisk handling og en langsigtede økonomisk vækstplan. For det første skal coronavirussen bekæmpes, fordi sundhed er forudsætningen for vækst og velstand. For det andet skal EU sikre bedre kapitalmarkeder, hvor finansielle virksomheder får udvidet muligheder for at låne penge til virksomheder, som mangler likviditet. Vi skal undgå nationaliseringer af private selskaber. For det tredje bør der oprettes en fond, som kan støtte lande og projekter, som er ekstra hårdt ramt. […] For det fjerde skal EU opfordre til, at medlemslandene gennemfører økonomiske strukturreformer, så økonomien forsat er sund og i stand til at realisere vækstpotentialet. For det femte skal EU forbedre mulighederne for frihandel og investeringer globalt. Endelig skal EU sikre, at det indre marked igen kommer til at fungere efter hensigten ved at sørge for, at statsstøtte og konkurrenceforvridende tiltage begrænses mest muligt. […] Det er vores håb, at hvis EU griber vækstmuligheden, vil fremtidens “unicorns” vokse frem i Europa. Det kræver også en offensiv og engageret EU-politik fra den danske regering.”
Børsen, s. 2 (20.05.2020)
Smittefare holder også økonomien tilbage
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Anders Høyer, cheføkonom, Sparekassen Kronjylland. Han skriver blandt andet: ”Når man lytter til diskussionen om en genåbning af samfundet, får man hurtigt det indtryk, at det entydigt er et politisk valg at bringe økonomien tilbage til “normalen”. I denne optik er det en afvejning mellem økonomiske og sundhedsmæssige omkostninger. Det er i min optik en naiv fremstilling. Frygt spiller nemlig en betydelig rolle for økonomien, som igen er afhængig af udbredelsen af covid-19. […] Det er bemærkelsesværdigt, hvordan erhvervstilliden i servicebranchen i Sverige er faldet mere end i euroområdet i EU-Kommissionens månedlige opgørelse. Formentlig fordi nogle ældre forbrugere holder sig indendørs. En gennemgang viste desuden, at mange børn bliver holdt hjemme i Sverige, og i nogle skoler op mod 50 pct. […] Det er glædeligt, at regeringen og andre europæiske lande endelig følger Sydkoreas strategi med testning, opsporing og isolering. Den medvirkede til, at Sydkorea allerede i starten af marts fik styr på covid-19, og deres ledighed er næsten ikke steget. USA's økonomiske genopretning kan derimod lide under manglende kontrol af covid-19, medmindre borgerne hurtigt lærer at leve med frygten.
Børsen, s. 4 (20.05.2020)
Detaljer
- Publikationsdato
- 20. maj 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark