Onsdag den 21. april

Tophistorier

EUs vaccinegranskere: Fordele opvejer risikoen ved Johnson & Johnson
Flere af dagens aviser skriver om vaccinesituationen i Danmark og resten af EU. Berlingske og B.T. skriver, at EU's Lægemiddelagentur (EMA) har færdiggjort undersøgelser af coronavaccinen fra Johnson & Johnson, og konkluderer, at EU-medlemslande bør tage den effektive vaccine i brug, selvom modtagere i sjældne tilfælde kan udvikle blodpropper. Konkret anbefaler EMA, at en advarsel om risiko for blodpropper med lave blodplader bør listes som en mulig og sjælden bivirkning ved vaccinen. Det var Johnson & Johnson selv, der i samråd med de amerikanske myndigheder opfordrede de europæiske sundhedsmyndigheder til at undersøge vaccinen yderligere, inden man frigav den til brug i de europæiske lande. Efter EMAs konklusioner i går vil Johnson & Johnson nu tilføje risikoen for blodpropper til produktbeskrivelsen og fortsætte udrulningen i af vaccinen i Europa, meddelte medicinalfirmaet i går. B.T. skriver desuden, at professor og vaccineforsker ved Københavns Universitet, Camilla Foged, ikke mener, det er sikkert, at den danske lægemiddelstyrelse følger trop, når det kommer til EMAs godkendelse af Johnson & Johnson vaccinen. "Som det fremgik på pressemødet understreger EMA, at det er op til det enkelte land at vurdere, om de vil bruge vaccinen, og det afhænger af en række faktorer. Derfor skal Sundhedsstyrelsen nu ud og lave et nyt regnestykke, så de kan tage en beslutning på baggrund af det," siger hun.

I Politiken kan man læse, at Doris Stenver, der er tidligere overlæge i Lægemiddelstyrelsen og mangeårig repræsentant for Danmark i EMA, mener, at bivirkningerne ved vaccinen fra Johnson & Johnson og AstraZeneca ligner hinanden så meget, at Johnson-vaccinen ikke bør tages i brug i Danmark, forudsat at vi har samme epidemikontrol og fortsat har udsigt til andre vacciner i rigelige mængder. "Udmeldingen er desværre ikke hverken overraskende eller opløftende. Det ser ud til at være fuldstændig samme billede, som vi så med vaccinen fra AstraZeneca. Der er måske nuancer til forskel, men sygehistorierne ligner hinanden og ser ud til at være to sider af samme sag. Så konklusionen må være, at vaccinen ikke indgår i det statslige vaccinationsprogram," siger hun. Ifølge EMA er det intet til hinder for at anvende Johnson & Johnson-vaccinen, som er godkendt til brug i Europa, hvis blot man oplyser om risikoen for sjældne bivirkninger. Det samme gælder vaccinen fra AstraZeneca.

Professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital er ifølge Jyllands-Posten endnu ikke klar til at konkludere på sagen. Det skyldes blandt andet, at der hidtil kun er konstateret otte tilfælde af de sjældne tilfælde af blodpropper - heraf ét dødsfald - blandt de omkring syv millioner amerikanere, der har modtaget vaccinen fra Johnson & Johnson. Dermed synes risikoen langt mindre end det niveau, som de danske sundhedsmyndigheder vurderer i forhold til Astrazeneca. Denne risiko har myndighederne anslået til 1:40.000.

I B.T. og Ekstra Bladet kan man læse, at EU-landene vil have tilstrækkelige vacciner til at vaccinere 70 procent af den voksne befolkning i juli. Det forsikrer EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton. 70 procent er den grænse, der vurderes nødvendig for at opnå en flokimmunitet, hvor smittekæderne brydes, fordi det store flertal ikke bliver syge. Han siger samtidigt, at det er øget produktion i EU, der hjælper med at nå flokimmuniteten.
Berlingske, s. 6; B.T., s. 4, 12, 21; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 9 (21.04.2021)

Prioriterede historier

Putin lover hård kurs mod demonstranter
Information og Jyllands-Posten skriver i dag om sagen i Rusland vedrørende den fængslede Putinkritiker Aleksej Navalnyj. De russiske myndigheder har forbudt demonstrationer til støtte for Navalnyj, og den offentlige anklager har udstedt en officiel advarsel til alle om, at det ikke er gratis at bryde loven. Navalnyj er af Europarådet og Memorial, en ledende russisk menneskeretsorganisation, anerkendt som en politisk fange. På organisationens liste er der 377 fanger. EU og USA har indført sanktioner mod russiske diplomater efter forgiftningen af Navalnyj i 2020, skriver Jyllands-Posten.I Information kan man læse et interview med formand for Udenrigspolitisk Nævn og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Her taler han blandt andet om, hvordan man kan sanktionere Rusland på den bedste måde. "Man kan sige, det er gået fra slemt til værre over de seneste uger. Derfor mener jeg, vi har brug for at føre både en fast og en udstrakt hånd. En fast hånd, hvor man følger et sanktionsspor med fokus på direkte at gå efter Putins tætteste støtter. Jeg er med på, at sanktioner ikke er en mirakelkur, men jeg tror, det er en nødvendighed. Den udstrakte hånd skal vise Rusland, at hvis landet bevæger sig i retning af EU's værdier, så vil vi gerne samarbejde med dem. Derfor havde det også været oplagt, at vi ikke have samarbejdet med dem om gasledningen Nord Stream 2," siger han og fortsætter: "Samtidig er det utroligt vigtigt, at EU ikke fremstår splittet. For Putins politik handler om at splitte EU. Derfor ville jeg også ønske, at EU kunne finde et fælles ståsted, som gik på princippet om en fast og en udstrakt hånd."

Information har også interviewet medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, Niels Fuglsang, om sagen. Her udtaler han blandt andet: "Som jeg ser det, så har vi tre redskaber, vi fra EU's side kan benytte os af. For det første skal vi klart og tydeligt give vores holdning til kende. Vi ser også, hvordan de fleste i EU tager afstand fra det, der sker med Navalnyj lige nu. Det andet, vi kan gøre, er at lave yderligere sanktioner. Det sidste, som jeg mener, man bør overveje, det er at kigge på, i hvor høj grad man fra EU's side skal samarbejde med Rusland." På spørgsmålet om, hvordan situationen vil se ud mellem Rusland og EU, hvis Navalnyj ikke overlever, svarer han: "Jeg tror, det ville forværre situationen mellem EU og Rusland gevaldigt. Det er ikke mange år siden, man drømte om, at Rusland kunne blive et demokrati. Dør Navalnyj, dør drømmen om et demokratisk Rusland med ham. Samtidig må vi også erkende, at vi i Vesten har været for naive i forhold til Rusland, som på trods af sanktioner har bevæget sig direkte væk fra EU's grundværdier. Med Navalnyj-sagen er det blevet skåret ud i pap."
Jyllands-Posten, s. 15; Information, s. 11 (21.04.2021)

Ekspert om Ruslands pres på Vesten: ”Der er omkring 25 procent risiko for krig i Ukraine”
Information skriver, at EU lige nu har blikket skarpt rettet mod udviklingen i Rusland, hvor præsident Putin har sendt 100.000 soldater til den ukrainske grænse. Krisen mellem Rusland og Europa tager til. Information har talt med ruslandsekspert Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS. "Først og fremmest må man erkende, at det er en svær øvelse. EU har siden annekteringen af Krim for syv år siden forsøgt sig med en række sanktioner mod Rusland, og samtidig må vi også erkende, at Rusland ikke har rettet ind. Tværtimod har landet faktisk bevæget sig i en mere autoritær retning, hvor de skaber større og større problemer for EU. Det ser vi både i forhold til EU's håndtering af situationen med optrapning af militær russisk tilstedeværelse i Ukraine. Men også i forhold til hvordan Rusland påvirker de forskellige lande internt i EU," siger han og fortsætter: "Derudover overvåger russerne EU-lande og forsøger at påvirke demokratiske afstemninger. Alt dette sker på trods af, at EU har lavet en række sanktioner ad flere omgange, som skulle sørge for det modsatte. Hvad EU præcis skal gøre, er svært at sige, men man må konstatere, at sanktionerne mod Rusland indtil nu ikke har været tunge nok til at stoppe landet fra at gøre mere eller mindre, som de vil."

I Politiken kan man læse en kronik skrevet af Andrej Tsaplienko, journalist i Ukraine. Han skriver blandt andet: "Nyheder om Ruslands militære mobilisering langs grænsen til Ukraine havner igen på forsiden og fortrænger artikler om covid-19. Det hele vendte, da den amerikanske præsident, Joe Biden, på tv-stationen ABC sagde, at Vladimir Putin var 'morder'. Fra det øjeblik begyndte Rusland at true os med krig. [...] Øvelsen indledes i september 2021 tæt på Ukraine og Nato-lande - nemlig i Rusland og Hviderusland på det annekterede Krim. Rusland hævder, at øvelsen er af defensiv art. Det er svært at tro på, ikke mindst fordi russerne henter det mest avancerede offensive militærudstyr til grænserne til Ukraine og Nato. [...] Men overordnet set er det ikke uden grund, at de amerikanske styrker i Europa har hævet risikoberedskabet for konflikt med Rusland fra 'mulig' til 'potentielt uundgåelig'. Og nu er styrkerne sat i højt alarmberedskab. [...] Ruslands militære forberedelser tester Ukraine. Men først og fremmest tester de Joe Bidens styrke og beslutsomhed. Det er ingen hemmelighed, hvad Kremls langsigtede vrangforestilling går ud på: Ved at dræbe ukrainere i Donbass går Rusland i virkeligheden i krig mod USA. Det lyder som en skizofren logik. Men hvem siger, at Rusland ledes af tilregnelige mennesker?"
Information, s. 10-11; Politiken, s. 6 (21.04.2021)

Finansielle anliggender

Renten endte med fald
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at der tirsdag var forholdsvist roligt på rentemarkederne i Danmark og Europa. Renten på den 10-årige toneangivende danske statsobligation svingede tirsdag mellem minus 0,11 procent og minus 0,14 procent, hvor den endte. Det var et fald på 2 basispoint sammenlignet med niveauet mandag eftermiddag. Bevægelserne ude i Europa var på de toneangivende markeder af samme størrelsesorden. Den Europæiske Centralbank holder rentemøde på torsdag. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank har talt imod rentestigninger, og i eurozonen har man skruet op for det særlige pandemiopkøbsprogram (PEPP), hvor man trykker nye penge og køber obligationer for at trykke renterne ned.
Jyllands-Posten, s. 21, 24; Børsen, s. 4, 29 (21.04.2021)

Institutionelle anliggender

Den fri bevægelighed er sat på pause, men grønne korridorer er et lys i mørket
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Grænselukningerne har ikke i sig selv bidraget til at reducere varehandlen på tværs af nabolande i EU under coronakrisen, viser et nyt studie fra Tænketanken Europa. [...] Interviews, som Tænketanken Europa har foretaget blandt danske eksportvirksomheder, viser, at restriktioner for den fri bevægelighed har været en af de største udfordringer under krisen. En række virksomheder har været mødt af bl.a. transportforsinkelser og aflyste fremvisningsmesser og alene det, at den normale erhvervsrejseaktivitet fortsat er på pause, er uden tvivl behæftet med betydelige omkostninger for den enkelte eksportør. Og der har ikke været ét sted, hvor man har kunnet skabe sig et overblik. [...] Det understreger alt andet lige vigtigheden af samarbejde og koordination mellem lande for at mindske de negative effekter af coronakrisen. I EU er det enkelte medlemsland selv ansvarligt for sine landegrænser under en krise, men Schengen-reglerne giver Europa-Kommissionen en koordinerende rolle i forhold til at sikre det indre marked."
Jyllands-Posten, s. 28 (21.04.2021)

EL: Vi er forbundsfæller i EU
Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Information påstår i deres leder den 6. april, at Enhedslisten 'på en række områder ikke er en forbundsfælle for andre røde og grønne europæiske partier'. Det er ganske enkelt ikke korrekt. Jeg synes, det er positivt, at Enhedslistens årsmøde har sat gang i en debat om vores EU-politik. Og jeg er sikker på, at vi nok skal få en masse gode partidebatter om, hvordan vi kan skabe et mere demokratisk, grønt og socialistisk samarbejde i Europa. [...] Som næstformand for venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet arbejder jeg tæt sammen med røde og grønne partier fra hele Europa for at trække EU's politik i en mere solidarisk og bæredygtig retning. [...] EU's traktater favoriserer hensynet til multinationale selskaber over lønmodtagerne og planeten. Det ses ikke mindst i forhold til skattely, hvor EU's markedsliberalistiske regler begrænser vores muligheder - både i EU-Parlamentet og herhjemme - for at skabe en fair beskatning. Nogle af verdens værste skattely befinder sig i EU, og Danmark mister årligt milliarder af kroner på grund af EU's regler om kapitalens uregulerede bevægelighed."
Information, s. 18 (21.04.2021)

Nikolaj Villumsen til EU-analytiker: Opgøret med Polen og Ungarn er for alvorlig til symbolpolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP (EL). Han skriver blandt andet: ”På Kvindernes internationale kampdag stod jeg i Bruxelles med et skilt, der krævede ret til fri abort i Polen. Jeg markerede også dagen her i mediet med et indlæg om abortforbuddet i Polen. Det fik analytiker i DEO Vibe Termansen til tasterne. Det er jeg glad for. For vi kan ikke skabe nok opmærksomhed om, hvad der sker i lande som Polen og Ungarn, og hvordan EU alt for længe har stået og set på uden at handle. Termansen beskylder Enhedslisten for symbolpolitik, og at vi primært råber op, når det handler om kvinder og LGBTI-rettigheder. Det er ikke rigtigt. […] Sammen med venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet har jeg kæmpet en indædt kamp for retsstatsmekanismen og dermed en kamp for at få smækket kassen i for lande, som Polen og Ungarn, der på en lang række områder bevidst tilsidesætter fundamentale menneskerettigheder, grundlæggende retsstatsprincipper og demokratiets grundpiller. Det var en hård kamp for at sikre sanktioner – at pengekassen smækkes i overfor lande som Polen og Ungarn. Det vil betyde, at der er en reel konsekvens for Polen og Ungarn. […] Lige inden påske stemte jeg og et stort flertal i Europa-Parlamentet for en kraftig opfordring til EU-Kommissionen om at gøre brug for af den retsstatsmekanisme, som det lykkedes os at få igennem. Hvis det ikke er reel politisk handling, så ved jeg ikke, hvad det er. […] Vi kan sagtens tilbyde polske kvinder abort i Danmark. Og nej, det i sig selv skaber ingen forandring i Polen. Men det er ikke fair at reducere vores kamp for et opgør med de nationalkonservative kræfter rundt om i EU til det ene forslag.
Altinget (21.04.2021)

V og K: Virksomheder skal friholdes fra regning
Virksomheder skal ikke skal tilbagebetale udbetalt kompensation for faste omkostninger, fordi Erhvervsstyrelsen muligvis har fejlfortolket EU's statsstøtteregler. Det mener Venstre og Konservative. Meldingen fra de to borgerlige partier kommer, efter at Berlingske mandag kunne fortælle, at en ny bekendtgørelse fra Erhvervsstyrelsen om kompensation for faste omkostninger betyder, at koncerner ikke alene risikerer at skulle tilbagebetale syv måneders kompensation, men også risikerer at få udbetalt mindre i støtte. "Selvom ministeren er indkaldt på baggrund af den anden fejl, så bliver den her nu bare lagt oveni. Det er bekymrende, at man ikke har mere styr på tingene. Vi kommer selvfølgelig til at spørge ind til de her ting, hvis ikke ministeren inden da er kommet med en forklaring eller en løsning," siger Anni Matthiesen (V), formand for Folketingets erhvervsudvalg, og henviser til det samråd erhvervsminister Simon Kollerup (S) er blevet indkaldt til. I sagen om Rejsegarantifonden er Erhvervsministeriet hos EU-Kommissionen ved at undersøge, om det er muligt at tilbyde rejsebureauerne tilbagebetaling over seks år. Men den løsning finder Anni Matthiesen ikke spiselig i hverken den ene eller den anden sag. "Regeringen har foreslået en afdragsordning på seks år. Til det har vi sagt, at det ikke er en god model, og at de må komme med nogle andre forslag. Vi har den holdning, at det jo ikke er virksomhederne, der har lavet en fejl. Så vi har afvist deres forslag," siger hun.
Berlingske, s. 10 (21.04.2021)

Interne anliggender

Marine Le Pen vinder slaget om Frankrigs unge vælgere
Michael Seidelin, Politikens Europakorrespondent, skriver i en analyse blandt andet: "Der er stadig lang vej til Élysée-palæet, og vejen dertil er belagt med forhindringer. Men Marine Le Pen, lederen af det indvandrerfjendtlige parti Rassemblement National, har i disse dage meget at glæde sig over. Ikke alene gør meningsmålingerne hende til vinder af første runde af præsidentvalget i april næste år med præsident Emmanuel Macron på en sikker andenplads. Hun ligger nu til 47-48 procent af stemmerne i anden runde af præsidentvalget. [...] Ifølge en omfattende måling offentliggjort i magasinet Le Point mener et flertal, at hun i højere grad end præsident Emmanuel Macron vil være i stand til at »forsvare republikkens værdier og den verdslige stat«, og hun har samme tilslutning som præsidenten, når det handler om at forsvare levestandard og købekraft. [...] Målingerne viser en udpræget skepsis til Marine Le Pens økonomiske politik med ikke finansierede løfter, og det er tvivlsomt, om franskmændene deler hendes begejstring for præsident Vladimir Putin. Her er tilliden til Emmanuel Macron langt større, og det kan blive afgørende."
Politiken, s. 10 (21.04.2021)

Taberen Laschet vandt
Information og Børsen skriver, at CDU-ledelsen i Tyskland fik sin vilje i en brutal magtkamp, og at Armin Laschet skal være kanslerkandidat frem for CSU-formand Markus Söder. I bitre toner accepterede Söder tirsdag middag afstemningen - efter en ugelang magtkamp, som har givet søsterpartierne så alvorlige skrammer, at man kan tvivle kraftig på, om der nu endelig kan komme ro på Europas største parti. Laschet har siddet seks år i Europa-Parlamentet og har en bred viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Børsen skriver, at Lachet er kendt for hans fortid som Rusland-venlig og tilhængere af yderligere EU-integration. Hans angivelige forståelse for russiske synspunkter afspejler sig også i støtten til Nord Stream 2, gasledningen fra Rusland til Tyskland, og tavshed om den nylige russiske optrapning af militær ved Ukraines østlige grænse.
Information, s. 8; Børsen, s. 22 (21.04.2021)

Klima

"En bananstat værdigt, hvis de ikke får byggetilladelse"
Berlingske skriver, at European Energy og flere andre organisationer er dybt frustrerede over udsigten til at sløjfe storstilet havvindmølleprojekt af hensyn til edderfugle, sortænder og gråstrubede lappedykkere. Miljøministeren mener ikke, det er så ligetil, som de fremlægger det. Siden 2012 har European Energy brugt over 20 millioner kroner på planlægningen af projektet. Og selvom Energistyrelsen for et halvt år siden satte ansøgningen i bero, fordi området måske ville blive udpeget til fuglebeskyttelsesområde, har selskabets administrerende direktør, Knud Erik Andersen, hidtil holdt den optimistiske fane højt. "Vi har bedt om at få en dialog med flere ministerier, men indtil videre har der været ret tavst. Der er en høringsfrist 7. maj, som vi arbejder intenst på, men hvis tavsheden fra Christiansborg fortsætter, vinder udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet over havplanen. Så må vi droppe projektet," siger han. Miljøminister Lea Wermelin (S) mener godt, der kan findes en løsning. "Regeringen har både en ambitiøs klimapolitik og en ambitiøs naturpolitik, og de to ting kan i langt de fleste tilfælde gå hånd i hånd. Der skal både være plads til meget mere havvind, som vi lægger op til med den kommende havplan, ligesom vi skal passe godt på naturen via eksempelvis udpegningen af de nye fuglebeskyttelsesområder," siger hun til Berlingske.
Berlingske, s. 4-5 (21.04.2021)

Hvad er vigtigst for V: at nå klimamål eller forgylde landbruget?
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Signe Munk, klimaordfører i SF, hvor hun blandt andet skriver: "Det er pinligt, at Venstre ikke går til forhandlingerne med ambitiøse klimakrav i stedet for at stille sig på tværs og kræve guldregn over landbruget. Det har næsten været umuligt at fremtvinge en holdning til de vigtige forhandlinger om landbrugets klimaforurening, hvis man har spurgt hos Socialdemokratiet og Venstre. [...] Konkurrenceevnen i landbruget skal bevares, lyder Ellemanns første krav. Det lyder jo dejligt, hvem vil ikke gerne have et konkurrencedygtigt landbrug? Men i virkeligheden betyder det, at hvis der skal leveres klimaresultater fra landbruget, skal skatteyderne betale. [...] Samtidig kræver Venstre, at man ikke må overimplementere EU-lovgivningen, og at der er brug for en fjerde vandplansperiode. Det betyder kort sagt, at Venstre vil forsøge at slippe udenom de forpligtelser, vi allerede har for at sikre et bedre vandmiljø."
Jyllands-Posten, s. 28 (21.04.2021)

K: Regeringens tøven sætter Danmark bagud i kapløbet om fremtidens bæredygtige energi
Altinget bringer et debatindlæg af energi- og forsyningsordfører Katarina Ammitzbøll (K), som blandt andet skriver: ”Power-to-X - som er teknologi, der kan omdanne grøn energi til flydende brændstof - er en afgørende forudsætning for at nå klimalovens målsætninger i 2030 og ikke mindst at gøre os helt fri af fossile brændsler i 2050. Alligevel sidder regeringen på hænderne. En egentlig dansk strategi har alt for lange udsigter. Det er ikke godt nok. Vi skal bruge en strategi nu. Selv Polen har allerede vedtaget en strategi, og vi er for længst overhalet indenom af lande som Frankrig og Tyskland. […] Power-to-X-teknologien er udset til at blive et afgørende bidrag til den grønne omstilling, hvis vi vil nå vores målsætning på 70 procents reduktion af CO2-udslip i 2030. Og teknologien har bred opbakning i både industrien, forskningsverden, i Europa-Kommissionen og blandt danske politikere. […] Vi skal fra politisk side sikre klare retningslinjer, større investeringer, opbygge globale og nationale partnerskaber om bæredygtig innovation og, i samarbejde med EU, opstille vilkår, der skubber det europæiske marked i en grøn retning. Det er alt sammen nødvendigt, hvis vi igen vil forrest i det grønne sprint mod den teknologiske målstreg, hvor bæredygtighed, økonomisk vækst og nye, danske arbejdspladser ligger og venter.”
Altinget (21.04.2021)

Opsvinget skaber historisk vækst i den globale CO2-udledning
Jyllands-Posten skriver, at den eksplosive vækst i den globale CO2-udledning kan gøre 2021 til året med flest udledninger af drivhusgasser nogensinde. Nye offentliggjorte tal fra Det Internationale Energi Agentur (IEA) viser, at den globale CO2-udledning vil vokse med 5,0 procent. Ikke alene kommer forventningerne til væksten i den globale CO2-udledning på et tidspunkt, hvor verden ifølge FN's Klimapanel befinder sig i en klimakrise. Størstedelen af den estimerede udvikling kommer fra en historisk stor vækst i det globale forbrug af kul - stik imod intentionerne i det globale klimasamarbejde. Kina forventes at stå for næsten halvdelen af stigningen i den globale elproduktionskapacitet fra vedvarende energikilder fulgt af USA, EU og Indien. EU har ikke tilnærmelsesvist de samme vækstperspektiver som Kina og USA, og derfor ventes udledningen i år kun at stige med 80 milliarder tons CO2 til 2,4 Gt. Dermed et det kun en tredjedel af faldet i udledningen i 2020, der vil blive indhentet.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (21.04.2021)

Tænketanken Europa: Sådan bør Danmark bruge EU's genopretningsfond på grøn omstilling
I Altinget kan man læse et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, forhenværende direktør, EU-Kommissionen. Han skriver blandt andet: "EU’s Genopretningsfond på næsten 5.600 milliarder kroner er rekordstor og har som formål at afbøde de negative sociale og økonomiske konsekvenser af coronakrisen samt fremtidssikre EU’s økonomier. Fonden vil især komme de syd- og østeuropæiske lande til gode og finansieres af lån optaget via EU’s budget, der garanteres af alle EU’s medlemslande. Inden udgangen af april skal hvert enkelt EU-medlemsland have indsendt en national genopretningsplan, som - efter forhandling med Kommissionen - skal godkendes af alle medlemslandene. Vurderinger af en række af EU-landenes foreløbige planer tyder på opfyldelse af kravet om, at 57 procent af planernes midler bruges på grøn og digital omstilling. Danmark kan modtage op til 11,4 milliarder kroner til sin nationale genopretningsplan plus 1,3 milliarder fra REACT-EU-programmet. [... ] Planen omfatter alene eksisterende aftaler, som der er afsat eller skulle afsættes penge til på Finansloven. Danmark kan i stedet vælge at bruge sin plan til at skabe politisk good-will i resten af EU og samtidig fremme den europæiske grønne omstilling ved at lade den danske plan fokusere på grøn omstilling alene og samtidig booste den, som eksempelvis spanierne har gjort ved at kombinere EU-midlerne sammen med lige så mange eller flere nationale offentlige og private investeringer for på den måde at øge investeringsomfanget. [...] Fremskyndelse af de pågældende projekter kombineret med danske offentlige og private investeringer kunne vise resten af EU, at Danmark satser stort på en grøn omstilling, som også kædes sammen med resten af EU."
Altinget (21.04.2021)

Vrede i Tunesien: "Vi vil ikke være losseplads for Italien"
Politiken skriver, at Tunesiens miljøminister og hans mænd er fængslet og mistænkt for korruption efter en sag om, at ulovligt affald er blevet fragtet fra Italien til Tunesien. Sagen har skabt stor vrede blandt tuneserne. Siden den blev kendt, har der været daglige protester på havnen i Sousse. Aktivister kalder det for den største miljøskandale nogensinde i Tunesien. I henhold til internationale regler skal to officielle repræsentanter på vegne af Basel-konventionen godkende al trafik med skibsgods mellem et EU-land og et ikke EU-land. Det er ikke sket i dette tilfælde. Jim Puckett, direktør i Basel Action Network, som er Basel-konventionens vagthund, er chokeret over, at det italienske affald stadig står på havnen i Sousse. Han vil have EU-Kommissionen til at gå ind i sagen. "Fra et juridisk perspektiv er det soleklart, at dette er en illegal eksport, der aldrig skulle have fundet sted. Og ansvaret hviler 100 procent på den italienske regering. De er med i Basel-konventionen, og det er rystende, hvordan de ignorerer deres internationale forpligtelser. De skulle allerede efter 30 dage have sørget for, at containerne blev hentet. Så kunne de bagefter inddrive omkostningerne og sørge for at retsforfølge de pågældende, som, de mener, bærer skylden, hvis der er foregået noget ulovligt. Det er den normale procedure i sådanne sager," siger han.
Politiken, s. 8 (21.04.2021)

Konkurrence

Dansk teknologisk diplomati har et troværdighedsproblem
Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Regeringen har fremlagt en fornyet strategi for Danmarks teknologiske diplomati. Der er ingen tvivl om, at emnet er vigtigt, selvom det er ganske uklart, hvilke resultater der blev opnået under den forrige strategi. Det allerede stærkt lemlæstede udenrigsministerium brugte dengang meget betydelige ressourcer på opgaven, som kom til verden under ”verdens bedste udenrigsminister”, og som den nuværende regering valgte at videreføre. [...] Det eneste, vi med sikkerhed ved, der kom ud af den første fase, var, at den forrige techambassadør blev ansat af Microsoft som cheflobbyist i Bruxelles. I virkeligheden måske mest, fordi han var dansk og derfor antageligt havde særlige forbindelser til hovedmålet for lobbyvirksomheden, nemlig den danske kommissær Vestager, som er ansvarlig for konkurrenceområdet i EU. [... ] Det har længe været kendt, at de store techvirksomheders enorme indtjening og dermed magt skyldes, at de ikke bliver beskattet, og at de for nogles vedkommende har undermineret økonomien i den ”fjerde statsmagt” ved at snylte på journalistikken og erstatte den med ekkorum af polarisering, rygter og sladder. [...] Techambassadørens centrale opgave bør være at spille ind i den reguleringsmæssige dagsorden, som Vestager og andre danske og europæiske aktører sætter. Kun på den måde kan vi sikre, at techgiganternes magt bringes under effektiv demokratisk kontrol."
Jyllands-Posten, s. 27 (21.04.2021)

Får bøder for at afspore konkurrence
Tirsdag blev tre af Europas store nationale togselskaber idømt bøder på i alt 48 millioner euro for kartelsamarbejde. Østrigs ÖBB, belgiske SNCB og Deutsche Bahn i Tyskland havde aftalt et kartel, hvor de fastlagde priser på baggrund af udveksling af kundeoplysninger på vigtige strækninger på tværs af EU-grænser, skriver B.T. og Børsen. ”Fair konkurrence er vigtig for at give kunderne de bedste tilbud med bæredygtig transport. Et kartel mellem hovedaktører, som står for transport af gods på essentielle strækninger i EU, er helt grundlæggende i strid med de mål,” siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager ifølge B.T. Da alle tre selskaber har samarbejdet med EU-Kommissionen, får de nedsat det samlede bødebeløb og i praksis skal ÖBB ikke betale noget, da selskabet har hjulpet med at opklare sagen.
Børsen, s. 6; B.T., s. 10 (21.04.2021)

Grådighed i fodbold forener den britiske kongefamilie og den danske venstrefløj
Berlingske bringer en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Der er meget hjerteblod i reaktionerne på en ny europæisk superliga, hvor 'grådighed' er et gennemgående tema. Det store spørgsmål er, om klubberne kan få en forretning ud af at udskifte deres fans med en ny global kundekreds. [...] Det vil i det hele taget være svært for offentlige myndigheder at favorisere traditionelle ligaer over den nye superliga uden at løbe ind i EUs regler om statsstøtte og konkurrenceforvridning. Det gælder også for engelske myndigheder, selvom EU-Domstolen ikke længere har direkte jurisdiktion i Storbritannien. EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, kan komme til at spille en helt central rolle i affæren. Der vil nu uden tvivl komme retssager om, hvorvidt klubber og spillere kan sanktioneres i etableringen af en udbryderliga ved udelukkelse fra nationale ligaer og internationale turneringer."
Berlingske, s. 16 (21.04.2021)

Jürgen Klopps røde ører ender på Margrethe Vestagers bord
Jyllands-Posten skriver, at sagen om en udbryderliga for de største fodboldklubber kan havne i et langvarigt juridisk slagsmål og muligvis kan ende som en sag for konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Uefa håber, at EU-Kommissionen vil sætte en stopper for idéen om at spille i en liga med 20 hold, hvor 15 er permanente. De 12 storklubber kan blive anklaget for at danne et kartel, der afskærer andre klubber fra at drive deres forretning. "Vi må forsvare en værdistyret europæisk model for sport baseret på mangfoldighed og inklusion. Det må ikke reserveres for de få rige og magtfulde klubber, der vil bryde forbindelsen til alt, hvad foreninger står for: nationale ligaer, op- og nedrykninger og støtte til græsrøddernes amatørfodbold. Universalitet, inklusion og forskellighed er nøgleelementer i europæisk sport og vores europæiske måde at leve på," lød det i et tweet fra Vestagers kollega Margaritis Schinas, som blandt andet har ansvaret for "beskyttelsen af den europæiske levevis."
Jyllands-Posten, s. 24 (21.04.2021)

Landbrug

Grøn omstilling får fødevarepriser til at stige eksplosivt
I Jyllands-Posten kan man læse, at prisen på en række landbrugsråvarer stiger til det højeste niveau nogensinde. Det skyldes en stigende efterspørgsel fra Kina samt den grønne omstilling. "I Europa omlægges en stigende del af landbruget til økologi, forbruget af gødning reduceres, pesticider forbydes, og landbrugsjord omlægges til vild natur eller solcelleparker. Alt sammen reducerer det produktionen. Samtidig lægger den nye regering i USA op til at øge produktionen af biodiesel på basis af blandt andet sojaolie. Dermed reducerer både EU og USA eksportpotentialet i en situation, hvor Kina og resten af Asien har brug for at importere stadig større mængder landbrugsvarer," siger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.
Jyllands-Posten, s. 4 (21.04.2021)

Sundhed

Der findes ikke et gratis pandemiberedskab: Gør som USA
Maja Kluger Dionigi, ph.d. og seniorforsker i Tænketanken Europa, og Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "I modsætning til USA har Europa postet for få penge i vaccineudvikling. Macrons melding fremhæver endnu engang behovet for et styrket EU pandemiberedskab. For hvad er læren af EUs problemer med at sikre sig tilstrækkelige vacciner? Et godt sted at starte er at lære fra de bedste; i det her tilfælde USA. Hvad er hemmeligheden bag den amerikanske vaccineudrulning? Det korte svar er BARDA - USAs offentlige agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling. [...] I Europa-Kommissionen er der ingen tvivl. Svaret på coronakrisen er at oprette et europæisk BARDA. Allerede i september 2020, før manglen på vaccinerne viste sig, annoncerede formand Ursula von der Leyen i sin årlige tale om Unionens tilstand, at hun ønsker en ny EU-myndighed for biomedicinsk beredskab efter amerikansk forbillede. Ligesom BARDA lægger Kommissionen op til, at EUs pendant skal have ansvaret for at opbygge medicinske beredskabslagre og sikre støtte til udvikling, produktion og indkøb af medicinske modforanstaltninger samt skabe vellykkede offentlige-private partnerskaber. [...] En ting er sikkert; hvis EU vil efterligne den amerikanske model, koster det. EUs budget for de næste syv år ligger dog fast og tager ikke højde for finansiering af HERA."
Berlingske, s. 27 (21.04.2021)

Udenrigspolitik

Danmark blåstemplede militærstyret i Myanmar
Anya Palm, journalist og Asien-kender, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "I Danmark har vi gennem årene haft alle muligheder for at sige fra. Det gjorde vi ikke. I stedet for tage afstand fra den mere og mere bekymrende udvikling i Myanmar, har det danske udenrigsministerium stædigt holdt fast i deres strategi for landet - samarbejde, åbenbart uanset hvad. [...] Da Myanmars generaler i 2010 erklærer, at det diktatur, som landet de sidste 50 år har været indhyllet i, skal erstattes med moderne demokrati, jubler hele det internationale samfund, og EU og USA kvitterer med at ophæve de gældende handelssanktioner. Danmark går forrest i arbejdet med at bygge Myanmars demokrati op. I 2012 gør vi Myanmar til prioritetsland, hvilket betyder, at Myanmar er et af 15 lande, som det danske udenrigsministerium har særligt fokus på. I 2014 opretter vi en ambassade i landet. Belønningen for vores ildhu får vi i 2015, da den nu kvasi-demokratiske militærregering udskriver og afholder valg. [...] Ved at sidde til bords med militæret, mens de begår folkemord, og efterfølgende blive forargede, når det viser sig, at de samme mennesker er parate til at skyde resten af befolkningen i hovedet også? Man kan næppe argumentere, at vi ikke var advaret."
Politiken, s. 7 (21.04.2021)