Onsdag den 21. marts

Tophistorier

Modviljen stiger mod tech-giganter
Flere aviser skriver i dag om en sag om datamisbrug i USA, som har sat gang i debatten om personlige oplysninger. Kristeligt Dagblad skriver, at et privat konsulentfirma, Cambridge Analytica, havde i forbindelse med det amerikanske valg i 2016 indsamlet data fra over 50 millioner Facebook-profiler. Firmaet skal have haft forbindelser til den amerikanske præsidents, Donald Trumps, administration samt den russiske regering, og de mange data skal derefter være blevet brugt til at målrette kampagner og falske nyheder for at få vælgere til at stemme på Donald Trump. Mark Medish, som var sikkerhedsrådgiver under præsident Bill Clinton og siden frivillig rådgiver i Obamas valgkamp, bryder sig ikke om udviklingen. ”Ja, det er en fare for demokratiet, for teknologien reducerer folk til deres fordomme. I stedet for at bruge politik til at overbevise vælgerne via sund fornuft bruger vi i stadig højere grad politik til at forstærke folks basale instinkter,” siger han. Det skriver Jyllands-Posten. Jyllands-Posten skriver ligeledes, at den politiske vilje til at skride ind mod tech-giganterne er stærkt stigende efter Cambridge Analytica-sagen, og fremtrædende politikere i Storbritannien, EU og USA kræver nu uvildige undersøgelser og offentlige forklaringer fra både Cambridge Analytica og Facebook. Senere på foråret vil EU-Kommissionen spille ud med forslag til ny lovgivning, der vil tvinge søgemaskinerne til at være fair overfor alle leverandører, når søgeresultater præsenteres på skærmen. Et andet centralt tiltag mod tech-sektoren kommer onsdag i et EU-forslag om digitalbeskatning. Formanden for EU-Parlamentet Antonio Tajani siger i Berlingske: ”Anklager om misbrug af brugerdata på Facebook er en uacceptabel krænkelse af borgernes ret til privatliv. Europa-Parlamentet vil undersøge sagen til bunds og stille digitale platforme til ansvar.” I et debatindlæg mener lederen i Kristeligt Dagblad, at politikere alt for længe har undladt af stille krav til Facebook. ”Danske politikere har ikke lavet regler, som byder Facebook at leve op til en ambitiøs presseetik, sådan som for eksempel aviser og tv-stationer skal. EU har heller ikke for alvor taget fat på de demokratiske problemer. Der er hverken nationale eller internationale krav til Facebook, som modsvarer den magt, der er koncentreret i den lukkede virksomhed,” skriver lederen. Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen i dag fremlægger en plan over tiltag mod it-giganter såsom Facebook og Google. I omegnen af 37 milliarder kroner regner EU-Kommissionen med, at en digital skat på de største it-giganter kan indbringe.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 3, 8; Jyllands-Posten, s. 2, 10-11; Berlingske, s. 12-13 (21.03.2018)

Prioritede historier

Egenrådige Trump vil true sig til handelsindrømmelser
Jakob Vestergaard, seniorforsker i international politisk økonomi ved Dansk Institut skriver i en analyse i Information, at valget af Larry Kudlow til ny chef for det nationale økonomiske råd i USA næppe vil give en mere moderat amerikansk handelspolitik i den kommende år. ”Kudlow er kendt for langt mere traditionelle republikanske synspunkter end både Trump og Navarro, ikke mindst når det gælder handelspolitikken. Kort efter at Trump lancerede nyheden om, at han ville lægge høj told på al import af stål, var Kudlow medforfatter til en kritisk kronik, der advarede imod den form for handelsprotektionisme. Kan vi på den baggrund forvente en mere moderat handelspolitik i de kommende måneder? Svaret er desværre et stort rungende nej,” skriver Jakob Vestergaard. I denne uge er Tysklands nye økonomiminister, Peter Altmeier, og EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, rejst til Washington for at tale med USA's erhvervsminister, Wilbur Ross, i bestræbelsen på at afværge en handelskrig mellem USA og EU. Andreas Enghoff, chefkonsulent, Ledernes Hovedorganisation skriver i Synspunkt i Berlingske: ”Fremtidens vækst skal nemlig skabes af virksomheder, der går foran med ny teknologi og arbejder under rammevilkår, der gør det muligt at konkurrere internationalt. Derfor er det kortsigtet, forfejlet og populistisk, at USA's præsident, Donald Trump, bygger toldmure i et forsøg på at beskytte arbejdspladser i erhverv, der ikke længere er konkurrencedygtige. […] Lad os håbe, at Donald Trump også besinder sig og dropper tankerne om handelskrig med Kina og EU. Alt andet vil disrupte verdensøkonomien på den helt forkerte måde.”
Information, s. 11; Berlingske, s. 15 (21.03.2018)

Britisk optimisme
Mandag aften faldt en vigtig brik på plads – Storbritannien og EU har aftalt et udkast til en overgangsaftale, der skal endelig godkendes op denne uges EU-topmøde. Det skriver Information. Overgangsaftalen fastsætter, hvad der kommer til at ske efter den 29. marts 2019, hvor Brexit officielt er en realitet. Et af de største udestående spørgsmål er fortsat den nordirske grænse til Irland, hvor parterne har lovet hinanden, at der ikke må komme en fysisk barriere. I værste fald kræver EU, at Nordirland forbliver i det indre marked, hvilket de facto vil adskille nordirerne fra resten af kongeriget. Christen Sørensen, forhenværende overvismand, skriver i et debatindlæg i Information: ”Det er på mange måder interessant, at næsten alle prognoser om konsekvenser af Brexit forudsiger meget negative konsekvenser for Storbritannien, jævnfør en artikel i Dagbladet Information 13. marts. Det britiske finansministerium har således beregnet, at Storbritanniens bruttonationalprodukt vil være seks pct. lavere i 2030 grundet Brexit, selv om Storbritannien får en frihandelsaftale med EU.”
Information, s. 2, 18 (21.03.2018)

Administration

EU-Parlamentsvalg afholdes i maj 2019
Børsen, BT, Kristeligt Dagblad og Politiken skriver, at valget til Europa-Parlamentet skal afholdes den 23.-26. maj 2019 og blev officielt besluttet af EU's medlemslande tirsdag. BT skriver, at Danmark i dag har 13 medlemmer af EU-parlamentet.
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 2; BT, s. 18; Børsen, s. 16 (21.03.2018)

Det digitale indre marked

Dårlige antenner gør det svært at få hul igennem på mobilnettet
Et nyt teleudspil bliver kaldt det mest ambitiøse i næsten 20 år, men ifølge klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), som også er telebranchens og telekundernes minister, kræver det bedre antennekvalitet og kalder det et EU-problem. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen har arbejdet på at se, om det overhovedet er teknisk muligt at indføre fælles mærkningsregler på tværs af de 28 EU-lande. Svaret kom i februar 2014: Det er muligt. Alligevel gik EU-Kommissionen året efter direkte imod en mærkningsordning, og der har sagen været parkeret lige siden. Til spørgsmålet om han er for eller imod mærkning af mobiltelefoner svare ministeren: ”Det har regeringen ikke taget stilling til. Jeg kan godt se, at det vil være en god løsning med mærkning af mobiltelefoner, men jeg vil arbejde for, at der findes en løsning på EU-niveau. Det vil være det bedste, hvis dette her skal have nogen effekt,” siger Lars Christian Lilleholt.
Jyllands-Posten, s. 10 (21.03.2018)

EU kan og skal lede os mod den digitale tidsalder
I et debatindlæg på Altinget skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, om den digitaliseret verden, der kan give udfordringer, hvis ikke EU's lande og EU er i stand til at følge med i samlet trop. ”Kommissionsformand Juncker præsenterede i 2015 en omfattende strategi for EU's digitale indre marked, og vi kan allerede se et resultat. Vi kan nu tage på ferie i Europa og slippe for at betale høje takster for brug af data. Strategien kan dog meget mere end det. Den rummer alt fra bekæmpelse af cyberkriminalitet til bekæmpelse af hadtale på nettet. Én af de vigtigste er en række initiativer, der allerede nu hjælper borgere, virksomheder, forskere og myndigheder med at tilpasse sig den digitale tidsalder. EU kan og skal være med til at lede os europæere bedst mod en digital tidsalder. […] Men også Danmark vil stå stærkere med et indre digitalt EU-samarbejde. For det første, fordi et indre digitalt marked vil sætte gang I vækst, beskæftigelse, investeringer og innovation. Et digitalt indre marked bliver af EU-Kommissionen vurderet til årligt at kunne bidrage med 415 milliarder euro til den europæiske økonomi,” skriver Bosse.
Altinget (21.03.2018)

Institutionelle anliggender

EU-Domstolen har skubbet briterne ud af EU
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet skriver et debatindlæg på Altinget om sammenhænget mellem EU-Domstolen og Brexit. ”Med sine vidtrækkende beslutninger har EU-Domstolen lagt grundlaget for de afgørende bekymringer, der har drevet briterne til deres historiske beslutning. […] Når EU-Domstolen ændrer på opholdsreglerne for tredjelandsborgere, og således uden politiske samtykke ændrer fundamentalt på forholdet mellem medlemslandenes og EU's udlændingepolitik (Metock og Zambrano), er det kun naturligt, at stærke demokratiske nationer rører på sig. […] En stor del af både vores og briternes utilfredshed med EU-retten bunder således i beslutninger truffet af dommere, som aldrig er - eller bør være - valgt af vælgerne; og følgelig er vælgerne sat til side i sager af vigtig politisk betydning. Det er således kun et spørgsmål om tid, før den demokratiske forargelse må ramme EU-Domstolen. Alligevel synes der blandt politikere at være fuldstændig mangel på vilje til at tage et opgør med Domstolen. […] Forhåbentligt vil Brexit føre til en grundlæggende genovervejelse af EU-systemets indretning. EU-Domstolen bør reformeres,” skriver Messerschmidt.
Altinget (21.03.2018)

Flertal i EU vælger igen den slagne vej frem for nødvendig reform
”Intet sted er centrum for så mange fordomme, fiktioner og fejl-antagelser som EU’s budget.” Sådan starter Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet sit debatindlæg på Altinget. Løkkegaard mener ikke at der nogen klar forestilling om EU-budgettet som noget fælles: ”Nogle gange er det arbejdsløshed, andre gange sikkerhed, en helt tredje gang klimaet. Og med en budget-horisont længere end de hedengangne sovjetiske fem-årsplaner, er hastige ændringer til EU-budgettet cirka lige så let som at ændre Månens kurs om Jorden. […] En frisk undersøgelse fra Tænketanken Europa viser, at borgerne ønsker at få gjort noget ved (u)sikkerheden, migrationen, de ydre grænser. Og hvor meget er det så lige, at EU's budget afspejler dette? Desværre alt for lidt. Her fylder landbrugsstøtte og regional støtte stadig over 70 procent! […] Den eneste trøst er så, at det kommende syvårs-budget formentlig ikke bliver vedtaget inden - og, at der derfor stadig er håb for, at et kommende nyt Europa-Parlament vil bestå af et flertal af mere liberale, nordeuropæisk dominerede politikere, der ønsker et Europa, som borgerne kan se sig selv i,” skriver Løkkegaard.
Altinget (21.03.2018)

Verdensrevolution i jakkesæt
Marie Krarup, forsvars- og gymnasieordfører (DF) skriver et i debatindlæg i Jyllands-Posten, at man efter Den Kolde Krig troede, at Europa ville blive ét, og at der ikke ville være forskellige indflydelsessfærer, men det var ikke tilfældet. ”Men så kom Ukrainekrisen, Krim og borgerkrigen i Østukraine fra 2013 og frem. Og så gik det galt. Man kan måske tilføje, at man forsøger at rette op på det via sanktioner og inddæmning og afskrækkelse og belæring af russerne. Og hvis det lykkes, kan russerne måske ende med at blive del af EU's indflydelsessfærer, der hvor man ikke anerkender indflydelsessfærer. Den sidste sætning røber, hvor jeg vil hen: Ideen om, at indflydelsessfærer ikke behøver at eksistere, er en ideologi. Den hersker der, hvor EU og de liberale ideologer har magt og indflydelse. Så hvis Rusland opgiver sin tro på sin egen suverænitet, vil de indordne sig under EU's ideologi og blive del af EU's indflydelsessfærer. Hvis dette helt usandsynlige scenario skulle materialisere sig, ville man kunne forsøge at projicere EU-ideologi og magt yderligere videre mod øst i Asien med afsæt i sin indflydelsessfære i det fornyede Rusland. Og sådan kunne man trin for trin udvide sin indflydelsessfære. […] I stedet for at forsøge at udbrede sit system og sin ideologi burde de europæiske lande acceptere andre lande, som de er og forsøge et samarbejde med dem i respekt for deres særegenheder. Havde man gjort det med hensyn til Ukraine, havde man formentlig undgået en borgerkrig og i stedet opnået et tættere handelssamkvem mellem Rusland, Ukraine og EU. Og hvemved: Måske var både Rusland og Ukraine i det samarbejde blevet inspireret til at ændre dele af deres systemer i retning af den vesteuropæiske model,” skriver Krarup.
Jyllands-Posten, s. 16 (21.03.2018)

Ønsker fransk dominans i EU - og i verden
Emmanuel Macron, den franske præsident, løftede i går sløret for en plan, der skal få flere mennesker i verden til at tale fransk. Det skriver MX-MetroXpress. Det var en plan med 30 tiltag, der skal støtte udbredelsen af fransk mere effektivt. Blandt andet varsler præsidenten investeringer i franskundervisning i franske forstæder, mere undervisning på oversøiske skoler, flere klasser til flygtninge og så håber han på at kunne generobre sprogligt land i EU-institutionerne i Bruxelles, ved at tilbyde sprogtimer til EU-ansatte.
MX-MetroXpress, s. 9 (21.03.2018)

”Italienerne først”: En dårlig idé griber om sig
I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Hans-Henrik Holm, professor emeritus og afdelingsforstander, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at forsøget på at afhjælpe mistillid med en stærk leder altid er endt i undertrykkelse. Hvad enten det er Putin, Orban, Trump eller Salvini, så ender det skidt. “Nu kandiderer Salvini til at lede Italien med en euroskeptisk, anti-immigrationsplatform. Efter forbillede fra Trumps USA skyller “mig først"-dagsordenen fra land til land. Handelskrig, mistillid til internationalt samarbejde, en god portion nationalisme og antiglobalisering skubber sig frem. I en ny bog af den amerikanske Harvard-professor Steven Pinker fortolkes tendenserne som et opgør med oplysningstidens værdier. […] Ulighed, krig og overgreb holder stadig mange i et jerngreb. Tilbageskridt og politisk nationalisme er populære i øjeblikket. Men humanisme, videnskab og fremskridt er stadig vores bedste forbundsfæller i afsløringen af den uholdbare "Mit land først" bevægelse. Salvinis svar er, at italienerne skal bestemme selv. EU er en del af problemet, ikke løsningerne, mener han. Arbejdsløsheden kommer udefra, og de mange immigranter skal smides ud. Italien kan bedre selv, mener han. Men problemerne kan ikke løses alene af USA eller Italien,” skriver Holm.
Jyllands-Posten, s. 16 (21.03.2018)

Interne anliggender

S vil ændre EU-traktat for at styrke danske lønmodtagere
Tirsdag stemte partierne i Folketinget om en såkaldt ”social protokol” til EU-traktaten og afstemningen viste, at Socialdemokratiet og De Radikale efter årtiers modstand nu støtter resten af oppositionens ønske om en social protokol i EU, mens regeringen og Dansk Folkeparti er imod, skriver Jyllands-Posten. Den politiske venstrefløjs ønske om en social protokol udspringer af det stigende antal billigere østarbejdere. Fagbevægelsen har siden EU's udvidelse mod øst forsøgt at forsvare sine medlemmer mod løndumpingen, men i flere tilfælde har EU-Domstolen ifølge tilhængerne af den sociale protokol svækket mulighederne og reelt gjort det ”forbudt for medlemslandene og deres fagforeninger ved lov eller kollektive kampskridt at sikre de udstationerede arbejdere samme løn og vilkår som værtslandets egne arbejdere,” som Enhedslisten formulerede det i forslaget, som hele oppositionen støtter. Målet er at skabe en modvægt, der skal veje tungere end EU's grundlæggende fire økonomiske friheder for arbejdskraft, varer, kapital og tjenesteydelser. Forslaget vil imidlertid kræve en ændring af EU-traktaten, som kræver enighed blandt alle 28 lande og desuden vil udløse mange andre krav om ændringer, der vil komplicere processen. Men den vej er Socialdemokratiet altså parat til at gå.
Jyllands-Posten, s. 6 (21.03.2018)

Klima

Dansk bioenergi modarbejder verdensmål for skove
Natalia Lehrmann, research- og kampagnemedarbejder, Noah – Friends of the Earth Denmark, skriver i et debatindlæg på Altinget, at vi i Danmark kan vinke farvel til en masse skov, så længe vi ikke lever op til FN's verdensmål om at stoppe skovrydning. ”Det gør vi ikke, når vi fortsætter med at have mål, der øger vores ressourceforbrug frem for at nedsætte det,” skriver Lehrmann og fortsætter: “Danmark er et af de lande, der forbruger mest bioenergi – det vil sige energi baseret på biologisk materiale såsom træ – i forhold til det samlede energiforbrug. […] EU har haft som 2020-mål at øge anvendelsen af såkaldt vedvarende energiformer med 20 procent. Omkring halvdelen skulle komme fra bioenergi. Resultatet har været øget global efterspørgsel på træ, for EU's efterspørgsel vokser meget hurtigere end produktionen af træ til energi i EU gør. […] Danmark og EU fremmer med vores handels- og udviklingspolitikker stigende adgang til og anvendelse af ressourcer. Men det er det modsatte, der skal til, hvis vi skal have en reel bæredygtig udvikling.”
Altinget (21.03.2018)

USA og EU er store modstandere af russisk gasprojekt
Jørgen Detlef Siemonsen, direktør, cand.polit. skriver i et debatindlæg i Børsen, at der mandag aften i forbindelse med EU-udenrigsministermødet skulle have været uofficielle drøftelser om den russiske Nord Stream 2-gasrørledningsprojekt. Jørgen Detlef Siemonsen skriver: ”Det viser sig nemlig, at et "nyt" tilsyneladende konkurrerende norsk-dansk-polsk rørgasledningprojekt benævnt Baltic Pipe mandag 18. december 2017 var på dagsordenen I Det Udenrigspolitiske Nævn med deltagelse af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). […] Det vides endnu ikke, hvad der passerede i Det Udenrigspolitiske Nævn. Drøftelserne er fortrolige, men det er bekræftet, at Baltic Pipe-projektet blev behandlet. […] Sagen er i dag på dagsordenen i EU-Parlamentets Industriudvalg. Udvalget stemmer her om nye EU-regler, der skal udvide muligheden for, at EU kan blande sig i gasrørledningsprojekter, herunder Nord Stream 2.”
Børsen, s. 2 (21.03.2018)

Konkurrence

Internationale mediegiganter kan bidrage med millioner til dansk public service
Mogens Jensen, Socialdemokratiets medieordfører, vil hente millioner til public service hos blandt andet Netflix og Google, skriver Berlingske. Meldingen kommer i kraft af medieaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti – hvor det ser ud til at forsvinde 700 millioner fra DR. ”Med den omsætning, som Netflix og HBO vurderes at have i Danmark, omkring 1,2 milliarder kroner om året, vil det kunne indbringe 70-80 millioner kroner årligt, hvis man sætter en procentsats på fem procent. Streamingtjenesterne omsætter for 3,7 milliarder kroner, så det kan jo blive et større beløb,” siger Mogens Jensen. Han henviser i den forbindelse til, at man fra EU-Kommissionens side har stillet forslag om, at man skal kunne indfri en skat på Netflix, Facebook og andre aktører. Information skriver, at kulturminister Mette Bock (LA) meddelte mandag på Facebook, at det er lykkedes at få rammerne for et eventuelt salg af TV 2 på plads med EU-kommissionen. Hvad der præcis sker vides ikke, da regeringens udspil til medieforhandlingerne er udskudt til efter påske.
Berlingske, s. 3; Information, s. 2 (21.03.2018)

Landbrug

Regeringen gambler med dansk landbrug i EU-forhandlinger
Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer, skriver et debatindlæg i Altinget, hvor han kommenterer på dansk landbrug i EU-forhandlinger. ”Tidligere på måneden stillede Altinget spørgsmålet, om EU er på vej til at mindske landbrugsstøtten for i stedet at give landene mulighed for at tildele øget direkte statsstøtte. Der er ikke nogen tvivl om, at et mindre landbrugsbudget erstattet af øget statsstøtte vil være det værst tænkelige scenarium for dansk landbrug. […] Derfor glæder det mig også at læse artiklens udtalelser fra to af vores danske EU-parlamentarikere. Jørn Dohrmann (DF) udtaler, at "man bør fastholde støtten på samme niveau som i dag." Jens Rohde (R) udtaler klart, at han "ikke vil være med til en form for renationalisering, hvor nogle lande kan tiltage sig konkurrencefordele på bekostningen af andre." Og det er netop pointen: En fælles europæisk landbrugspolitik med et stærkt budget er en forudsætning for at undgå renationalisering af landbrugsstøtten - og dermed konkurrenceforvridning. […] Derfor er vi også bekymrede, når vi hører, at den danske regering har et snævert fokus på at spare på Danmarks samlede bidrag til EU-budgettet, da vi frygter, at det vil være med til at underminimere den fælles landbrugspolitik,” skriver Merrild.
Altinget (21.03.2018)

Retlige anliggender

Aktivister forlader ikke truet urskov, før EU har straffet Polen
EU-domstolen pålagde sidste år i juli de polske myndigheder at stoppe træfældningen i Europas sidste urskov, fordi det strider mod EU's regler om naturbeskyttelse, skriver Information. Det valgte de polske myndigheder at overhøre og gav i stedet de private virksomheder lov til at fortsætte træfældningen. I november 2017 besluttede EU-Domstolen at idømme Polen dagbøder på 100.000 euro, indtil træfældningen stopper. Talsmanden for den polske regering garanterer, at træfældningen midlertidigt er ophørt, og at EU-Domstolens krav er blevet overholdt siden d. 20. november 2017. I februar vurderede EU-Kommissionens generaladvokat, at Polens fortsatte træfældning i urskoven er en klar overtrædelse af EU's naturlove. Ifølge Laurent Pech, professor i Europæisk lovgivning og institutleder på Middlesex University i London, bør lovovertrædelsen få politiske konsekvenser for Polen. Han mener, at en hård straf vil være et nødvendigt signal for EU-Domstolen at sende, da ”det, der sker i Polen, er vigtigt for alle i EU”. Efter måneders trods er skovhugsten nu midlertidigt ophørt, men der er fortsat aktivister at finde i Bialowiezaskoven, og de bliver der, indtil de er overbevist om, at hele skoven er reddet. Aktivistlejren håber på, at EU-Domstolen indkræver de uddelte dagsbøder af de polske myndigheder og gør hele urskoven til én stor nationalpark. Den endelige afgørelse i sagen træffes af EU-Domstolen den 17. april 2018.
Information, s. 12-13 (21.03.2018)