Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. august 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 22. august

Tophistorier

Italien bruger børn som gidsler i migrant-strid med EU
Natten til tirsdag ankom migranter til havnen i Catania på Sicilien om bord på fartøjet 'Diciotti' fra den italienske kystvagt, efter at indenrigsminister Matteo Salvini nægtede at lade skibet anløbe italiensk havn i næsten fem dage. Politiken skriver, at hvis ikke EU-Kommissionen finder en hurtig løsning, vil 177 flygtninge og migranter, herunder 34 mindreårige uledsagede børn, fortsat være gidsler i den italienske regerings forsøg på at ændre EU's asylpolitik. “Indenrigsministeren har ikke givet og giver ikke tilladelse til, at migranterne fra 'Diciotti' kan gå i land, så længe det ikke er sikkert, at de 177 migranter bliver sendt andre steder hen,” hedder det fra embedsmænd i indenrigsministeriet ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa. “Nu skal Europa hurtigt tage sin del af arbejdet,” twittede transportminister Danilo Toninelli. Ifølge Politiken har en kilde i EU-Kommissionen erkendt, at italienerne nu har givet sorteper videre på et tidspunkt, hvor EU ikke er klar. “Alle vidste, at dette og de øvrige forslag fra mødet var ren parade. Vi er ikke kommet et skridt videre,” lyder det fra embedsmanden, som tilføjer: “Italienerne ved, at de i hele asylstriden har støtte fra en række EU-lande, og vindene blæser i deres retning.” B.T.Metro skriver, at en talskvinde for EU-Kommissionen mandag bekræftede ifølge dpa, at Italien har anmodet EU om at fordele de 177 migranter, men hun tilføjede, at sagen ikke falder under EU-Kommissionens myndighed, da der er tale om en redningsopgave, der falder under international lov.
Politiken, s. 9; B.T. Metro, s. 7,10 (22.08.2018)

Prioritede historier

Ungdomsarbejdsløsheden falder, men Sydeuropa kæmper stadig
I Indblik i Jyllands-Posten skrives der, at fem år efter at EU lovede at komme ”Europas tabte ungdom” til undsætning, er ungdomsarbejdsløsheden faldet, men i lande som Grækenland, Spanien og Italien er krisen dog langtfra overstået. EU-lederne satte knap 48 milliarder kroner af til at hjælpe de europæiske regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden var allerværst og 120 regioner fordelt i 20 lande var kvalificerede til at modtage støtte. I 2017 blev budgettet hævet til 65 milliarder kroner frem mod 2020 og ifølge EU-Kommissionens egne ord, tal og statistikker har de mange initiativer i dag båret frugt. “Det er svært at skille fra hinanden, om fremskridtene skyldes, at EU's økonomi har været inde i et opsving, eller om man rent faktisk har gennemført de ungdomsgarantier, som blev lovet,” siger Per Kongshøj Madsen, professor emeritus ved Aalborg Universitet. Jonas Felbo-Kolding, arbejdsmarkedsforsker ved forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, mener, at der skal ske en væsentlig forandring i den måde, som de sydeuropæiske arbejdsmarkeder fungerer på, for at få sat en effektiv prop i udvandringen fra de lande.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (22.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Ja tak til skærpede EU-krav om sikkerhed
Altinget bringer et debatindlæg af Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister, hvor han blandt andet skriver: “Som svar på Altingets spørgsmål til denne debat - 'hvad er "hot" i EU-Kommissionens udspil til Vejpakken' - vil jeg derfor særligt fremhæve forslaget om krav til sikkerhedsudstyr i køretøjerne generelt og forslaget om at fremrykke muligheden for længere førerhuse på lastbiler. […] et er for tidligt i processen at sige, hvad den danske holdning til forslaget vil være under forhandlingerne, da vi blandt andet først skal have inddraget Folketingets Europaudvalg. Men regeringen er ikke i tvivl, når det kommer til krav om sikkerhedsudstyr i køretøjerne og længere førerhuse. Ved at bakke op om EU-Kommissionens forslag på det her område kan vi hjælpe branchen godt på vej hen imod mere sikre køretøjer. Til gavn både for chauffører, vognmænd og de bløde trafikanter.”
Altinget (22.08.2018)

Kaos-afstemning om vejpakken giver ny chance
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: “I foråret har vi i EU-Parlamentet behandlet den del af vejpakken, der handler om chaufførernes vilkår, og om hvilke regler der skal gælde hvornår, for eksempel for lønnen. For nu at fremhæve et par eksempler, så kan spørgsmålet om køre-hviletid og om udstationering nævnes. I EU-Kommissionens forslag var der lagt op til nogle grundlæggende forringelser, for eksempel af køre-hviletidsbestemmelserne, hvor Kommissionen ønskede mere fleksibilitet - og dermed mulighed for at chaufførerne kom til at køre endnu længere tid uden ordentlige, lange hvil. En udfordring for arbejdsvilkår, men så sandelig også for trafiksikkerheden. […] Et noget kaotisk forløb endte altså med en begejstret europæisk fagbevægelse. Begejstret, fordi vi fik forhindret store forringelser af vilkårene, og det er trods alt godt. Og samtidig giver det jo en ny chance for at tænke sig om og lytte til chauffører og vognmænd. Frem for at tabe kampen og få nye dårlige regler, så er der nu åbnet for endnu en runde og endnu en chance for at gøre noget ved de mange problemer med social dumping på vejene.”
Altinget (22.08.2018)

S i hård kritik af vognmænd
Altinget bringer et debatindlæg af Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet skriver: “For godt et år siden fik vi i EU for første gang i lang tid muligheden for at gøre noget ved problemerne. Her fremlagde EU-Kommissionen en række lovforslag, som har potentiale til fundamentalt at ændre forholdene i den europæiske transportbranche. Forslagene har trukket fronterne skarpt op både i Europa og i Danmark. På den ene side står den danske og europæiske fagbevægelse sammen med de politikere, som insisterer på at sætte en stopper for social dumping. På den anden side står en række store transportvirksomheder, hvis forretningsmodel er bygget på lavtlønnet arbejdskraft, og de bakkes op af politikere, som sætter et liberalistisk ideal over behovet for at sikre ordentlige vilkår for de europæiske arbejdstagere. […] Jeg vil i hvert fald kæmpe for, at vi i Danmark kan stå sammen om at kræve bedre EU-regler. Og jeg er glad for, at både 3F og de danske vognmænd i DTL er aktive i kampen for at stoppe social dumping og elendige arbejdsvilkår.”
Altinget (22.08.2018)

Det digitale indre marked

Google følger med hele vejen
Google beskriver, hvor nemt det er at slå placeringshistorik fra, så de steder hvor man er, ikke længere bliver gemt. Det skriver Ekstra Bladet. Men nyhedsbureauet AP kan nu afsløre efter at have allieret sig med computereksperter på Princeton-universitetet, at så enkelt slipper man ikke for, at Google følger dig hele vejen. Dybt begravet i de mange betingelser og indstillinger, der er knyttet til en Google-konto, fandt eksperterne et helt andet univers, hvor Google også gemmer din placering, men Googles svar på kritikken er, at brugerne skam har hele magten, da de bare kan slå det fra, der skal slås fra. Nye EU-regler for digitalt privatliv siger dog, at det skal være enkelt at finde og forstå, hvordan man styrer denne type af dybt indgribende overvågning. Googles løse omgang med overvågning af brugerne kan være en klar overtrædelse af de nye EU-regler for retten til et digitalt privatliv og i værste fald kan Google risikere en bøde på flere milliarder dollars.
Ekstra Bladet, s. 12 (22.08.2018)

Institutionelle anliggender

Drop idéen om at træde ud af EU
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Gade, formand for Nyt Europa, hvor han blandt andet skriver: “21. august var det 50 år siden, at sovjetiske kampvogne kvalte håbet for en hel generation af unge mennesker, om at den truende opdeling i Europa mellem vestblokken og østblokken, som vi var vokset op med, kunne nedbrydes. […] Hvis historiske tilbageblik kan bruges til noget i det hele taget, så burde 21. august kunne blive en chance for eftertænksomhed i forhold til det Europa, vi bor og lever i. Tiden er inde til igen at formulere en konkret vision for Europa. Vi kunne og turde med udvidelsen. Og den nye skal være ligeså konkret. Ikke luftkasteller om et helt andet samarbejde. Nej, for der er nemlig også markant brug for at stå vagt om EU's humanistiske grundlag, om respekt for det enkelte individ og målet om at holde fred og samarbejde. Og derefter - på den baggrund - for alvor gå i gang med at løse klima, ressource og miljøkrisen, skabe et mere socialt Europa, løse migration og flygtningeudfordringerne, og forstå, at vi europæere skal til at tage os lidt mere sammen. Vi skal nemlig til at stå på egne ben i den verden, der allerede er ved at etablere sig rundt om os. Første skridt i en sådan eftertænksomhed bør være, at ideen om at træde ud af EU droppes totalt. Jeg plejer at kalde det en blindgyde, men når man ser sig omkring i det politiske landskab rundt om i Europa må man konstatere, at det er værre end det.”
Altinget (22.08.2018)

Kostskole-kaospiloter er skyld i Brexit-krise
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Hummelgaard (S), EU-ordfører, hvor han blandt andet skriver: “Det vil være en katastrofe, hvis briterne forlader EU uden en aftale. Ikke bare for briterne, men også for EUog Danmark. Men efterhånden som datoen for Brexit nærmer sig, så stiger risikoen for, at det rent faktisk kan ske. Og ansvaret ligger først og fremmest hos de britiske politikere, der lovede vælgerne et quickfix mod alverdens dårligdomme, hvis bare de stemte sig ud af EU. Det er ingen hemmelighed, at jeg var ked af briternes beslutning for to år siden om at forlade EU. Men samtidig var jeg af den holdning, at vi måtte skilles så mindeligt som muligt. […] Derfor var jeg også oprindelig kritisk over for den konfrontatoriske linje, som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, lagde over for Storbritannien. […] Det virker for mig fuldkommen absurd, at man kan ønsker at erstatte vores nuværende EU-medlemskab med en ordning, vi ikke aner, hvad er - eller om der overhovedet bliver nogen ordning. Det er at spille hasard med vores økonomi og vores velfærd. “
Altinget (22.08.2018)

Red os fra EU-Kommissionens dumstædighed
Altinget bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, hvor han blandt andet skriver: “Ifølge den britiske handelsminister, Liam Fox, går Brexit-forhandlingerne mellem den britiske regering og EU-Kommissionen så dårligt, at chancen for, at man ender med, at briterne forlader EU uden en aftale, er på 60 procent - og stigende. Han konkluderer endvidere, at det er Kommissionens uforsonlige og ufremkommelige tilgang til forhandlingerne, der skubber parterne hen mod et "no deal"-scenarie. Jeg tror desværre, at handelsminister Fox har ret. […] En analyse fra den Internationale Valutafond, IMF, viser således, at Danmark er det land, der forventes at blive ramt tredjehårdest i EU ved Brexit. Hvis det bliver en såkaldt "hard Brexit" uden en aftale, vil det danske bruttonationalprodukt falde med en hel procent. […] Og hvor stiller det så Danmark? Dårligt! Tiden er inde til et dansk kursskifte. Den danske regering bør indse, at Kommissionens kurs er direkte skadelig for danske interesser, og bruge alle sine kræfter på at påvirke de andre regeringer i retning af et kursskifte. En hård Brexit eller et "no deal"-scenarie vil ramme Danmark hårdt. En god aftale for briterne er bedst for Danmark.”
Altinget (22.08.2018)

Storbritannien kan håbe på aftale som Canadas
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Dagnis Jensen og Jesper Dahl Kelstrup, lektorer ved henholdsvis Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. De skriver blandt andet: “Det er nu godt to år siden, at briterne med et snævert flertal besluttede at forlade EU. Beslutningen, der førte til David Camerons umiddelbare afgang, har efterladt May-regeringen med den komplicerede opgave at administrere den selvpålagte skilsmisse med EU. […] De mange forskellige motivationer for Brexit har tvunget May til at balancere imellem at vise et klart brud med EU og samtidig at tage højde for de økonomiske og politiske konsekvenser af Brexit. Det sidste har blandt andet betydet en accept af en "farvel-regning" estimeret til 35-39 milliarder pund over en årrække og en søgen efter en farvel-plan, der ikke ofrer alle fordele ved Storbritanniens samhandel med andre EU-lande. Set fra Berlin og Paris er Brexit en vigtig, men langtfra den eneste udfordring i at få EU til at fremstå som et attraktivt samarbejde, som både medlemslande og ikke mindst EU's befolkninger kan spejle sig selv i. Derfor har EU-27 i forlængelse af Brexit fundet sammen i et fælles forsvar af det indre marked og står stejlt over for Storbritanniens ønske om særlige fordele efter skilsmissen. Resultatet af positionerne på de to sider af den engelske kanal er, at Brexit-forhandlingerne er foregået i slowmotion. […] Det afgørende spørgsmål i forhandlingerne er dog fortsat, om der i Storbritannien kan skabes opbakning til en løsning, som kan accepteres af EU. Det kunne være en frihandelsaftale a la Canada eller et medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som EU tidligere har lagt op til i forhandlingerne. Den type løsninger er dog svære at skabe opbakning til for en konservativ regeringsleder i Storbritannien, uanset om det vedbliver at være Theresa May.”
Altinget (22.08.2018)

Klima

Concito: Lavtliggende jord er vigtig for klimamålet
Concitos direktør, Christian Ibsen mener, at Socialdemokratiets ønske om at holde op med at dyrke og dræne lavtliggende jord af hensyn til klimaet, er en rigtig god idé, da det både vil give klima-, miljø og naturgevinster. “Hvis landbrugsjorden skal omdannes fra en kilde til udledning af drivhusgasser til at blive et lager, er det ikke nok at holde op med at dyrke og dræne den lavtliggende jord. Det er også nødvendigt at fjerne andre forhindringer for den klimamæssigt bedste anvendelse af jorden,” fortæller Concitos direktør, Christian Ibsen. Han mener, man bør tage fat på EU's landbrugsstøtte, som for øjeblikket er til forhandling.
Politiken, s. 5 (22.08.2018)

Ellemann er stadig mere fødevareminister end miljøminister
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun skriver blandt andet: “I Jakob Ellemann-Jensen har vi fået en minister, der udmærker sig ved at søge ægte løsninger og oprigtigt ser natur og miljø som sin opgave at tage vare på. Respekt for det! Ministeren tog hurtigt efter sin tiltrædelse fat i en ikke helt nem sag, nemlig Natura 2000-områderne. Hvor der tidligere var lagt op til at ophæve beskyttelsen af en række Natura 2000-områder, så formåede Jakob Ellemann-Jensen at afbøde dele af forringelsen. [...] EU-Kommissionen kan jo have hvisket ministeren i øret, at en sløjfning af Natura 2000 i et land, der i forvejen er bundskraber i EU, ikke er acceptabelt. Vi vælger at se det som et udtryk for ministerens gode vilje. Det synes vi også, man kan læse ud af ministeren klare signal om, at de danske Natura 2000-områder i højere grad end hidtil skal være et mere naturrettet projekt. Det er helt i tråd med intentionerne i de EU-direktiver, der ligger bagved Natura 2000. […] Med starten på et nyt folketingsår og med begyndende valgrumlen i horisonten så tror vi nemlig på, at Jakob Ellemann-Jensen vil følge op på de gode snakke, vi har haft, siden han satte sig i ministerstolen i maj måned. Naturen og miljøet har brug for det.”
Altinget (22.08.2018)

Udenrigspolitik

Rusland og USA fortsætter Den Kolde Krig i cyberspace
En ny undersøgelse fra det ansete Pew Research Center viser, at der meldes om flere russiske hackerangreb på politiske institutioner i USA, men den russiske befolkning bakker op om Kremls kategoriske benægtelser af, at man var involveret i hemmelige operationer i 2016 for at gavne Donald Trumps kampagne. Det skriver Jyllands-Posten. I USA og store dele af den vestlige verden har man en anden opfattelse af tingenes sammenhæng og tirsdag kunne flere engelsksprogede medier melde om en ny bølge af hackerangreb med formodede russiske bagmænd. Hackergruppen APT28/Fancy Bear menes at have tilknytning til GRU, den russiske militære efterretningstjeneste, der de senere år har været involveret i et større antal spektakulære aktioner internationalt. Det vides ikke præcist, hvem i det russiske system der måtte have beordret disse angreb, men præsident Vladimir Putin skal ikke vente sig kritik på hjemmefronten, hvis de er igangsat på direkte bud fra Kreml. De seneste år har Rusland kørt et tæt parløb med Kina, men man søger samtidig i Moskva at holde linjerne åbne til EU og USA og derfor afviser man også fra officielt hold alle anklager om indblanding i amerikanske anliggender.
Jyllands-Posten, s. 10 (22.08.2018)

Stærke mænds tid
I Informations leder skriver avisen blandt andet: “Det har ikke just været optimistisk hyggelæsning, Information har udsat sine læsere for med rundturen på den globale politiske arena i sommerserien 'De nye nationalister'. Siden 2012 har Xi Jinping - nu Kinas præsident på livstid - angrebet den vestlige liberale verdensorden i sit autoritære forsøg på at sætte Kina i centrum af verden. I Indien har Narendra Modi succesrigt iscenesat sig som det folkekære modstykke til den politiske overklasse med en stærk hindunationalistisk fortælling. Og i Ruslandkæmper Putin - langt over sin umiddelbare styrke - med at genrejse Ruslands nationalidentitet og indflydelsessfære, blandt andet ved at underminere multilaterale organisationer som FN og liberale statsforbund som EU. […] Tidens nationalistiske strømninger har vidt forskellige kilder og retninger, og der findes ikke en historiemetafysisk plan eller retning bag det autoritære sejrstog. Og dog er der ingen tvivl: Vi lever i en tid præget af stærke, nationalistiske mænd. De udråber andre til fjender og spreder mistillid og konflikt, mens de bryder de internationale spilleregler i egen nationale interesse. Et blik på globussen gør det derfor klart: Et samlet og mere globalt fair Europa er efterhånden en af de få kræfter, der kan modvirke denne tendens.”
Information, s. 20 (22.08.2018)

Økonomi

Italien er blot én dum bemærkning fra en krise
Børsen bringer en økonomisk kommentar, hvor der blandt andet skrives: “I de senere uger er krisen i Tyrkiet eskaleret, og det har naturligt skabt frygt for, at krisen kan sprede sig til andre emerging markets såsom Rusland og Sydafrika og måske endda videre til hele verdensøkonomien. […] I juni-juli faldt der dog lidt ro over de italienske markeder, men siden den tyrkiske krise accelererede primo august, er der kommet pres på de italienske obligationsrenter, der igen er begyndt at stige. Den italienske regering har ikke gjort meget for at berolige markederne. Snarere tværtimod. For eksempel udtalte den italienske vicepremierminister Matteo Salvini for nylig, at det i virkeligheden er EU's stramme budgetregler, der var skyld i kollapset af den store motorvejsbro i Genoa. Det er præcis den type populisme, der i sidste ende kan føre til en yderligere flugt fra de italienske statsobligationer, som vil kunne sende de italienske renter på himmelflugt og Italien ud i en dyb statsfinansiel krise.”
Børsen, s. 4 (22.08.2018)

Detaljer

Publikationsdato
22. august 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark