Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. marts 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 22. marts

EU i dagens aviser

22. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Når briterne forlader EU
Berlingske skriver, at der er lagt op til nogle knaldhårde forhandlinger mellem EU og Storbritannien men også mellem de 27 fortsættende medlemslande venter et dramatisk slag, fordi EU-budgettet med det britiske exit kan komme til at mangle så meget som 70 milliarder kroner årligt. Hvis det står til finansminister Kristian Jensen (V), må et lignende beløb skæres af EU-budgettet. ”Vi mener sådan set, at når briterne skal holde op med at betale, så må vi reducere det budget, vi har, med de indtægter, der forsvinder,” siger Kristian Jensen til avisen. Jyllands-Postens leder mener, at der næppe kommer til at ske meget den første måned. ”I det politiske spil, der begyndte umiddelbart efter, at det første chok over afstemningsresultatet var overvundet, har centrale skikkelser i EU sendt umisforståelige signaler om, at der venter Storbritannien en stor regning for at udtræde af fællesskabet,” skriver avisen. Konkret tales der om 450 milliarder kroner, som Storbritannien i sin tid som EU-medlem har forpligtet sig til at betale. Tallet afvises fra britisk side, men det viser blot, hvor betændt forhandlingsprocessen må forventes at blive. Mogens Peter Carl, tidligere generaldirektør i EU-Kommissionen, advarer i et interview på Altinget tirsdag om, at det kræver realisme fra begge parter, og at forhandlingerne om fremtiden mellem EU og Storbritannien ikke behøver at være så komplicerede. ”For EU handler det om at bevare et indre marked intakt, med hvad det indebærer af fri bevægelighed for både varer, tjenesteydelser, kapital og ikke mindst personer,” siger han i interviewet.
Kilder: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 16; Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Kan Macron, Schulz og Rutte puste ny luft i EU?
En analyse i Politiken sætter spørgsmålstegn ved, om den seneste politiske udvikling i Frankrig, Tyskland og Holland kan være et signal om, at nationalismen er ved at tabe pusten efter Brexit og valget af Donald Trump. Det hollandske valg, der blev set som årets første vigtige test af den europæiske nationalisme, blev ikke den triumf for nationalisten Geert Wilders, som mange ellers havde troet. Derimod blev valget vundet af den EU-venlige regeringschef Mark Rutte. Skandalerne omkring de franske kandidater har banet vejen for en ny favorit, den proeuropæiske centrum-venstre-politiker Emmanuel Macron. I Tyskland er socialdemokraternes EU-begejstrede kanslerkandidat Martin Schulz stormet ind på en plads i hjertet af tysk politik, skriver analysen. Politiken skriver, at begejstringen for Schulz ingen ende vil tage, og det kan bringe europæernes glæde ved demokratiet tilbage. Ifølge Berlingske synes to politikere med to meget forskellige visioner at have placeret sig i front til det franske valg. Det tegner til at blive en duel mellem Macron og Le Pen ved det endelig opgør om præsidentposten i anden valgrunde. Politiken skriver, at efter en succesfuld tv-debat melder socialister og borgerlige sig under centrumkandidaten Macrons faner. Ifølge Jyllands-Posten viser en undersøgelse, at op mod 30 procent af vælgerne overvejer ikke at stemme ved første runde af præsidentvalget i Frankrig, da mange vil vise, at de er trætte af politikerne.
Kilder: Politiken, s. 1, 8; Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Nitratforurening i Danmark
Børsen bringer i dag flere artikler om nitratforureningen i Danmark. Landmændene anklager Miljøstyrelsen for, at Danmark i årtier har oplyst helt skævt til EU om nitratforureningen. Da EU sidste år skulle godkende regeringens landbrugspakke, stod det klart for landmændene, at EU-Kommissionen har et skævt billede af nitratindholdet i Danmarks grundvand, skriver Børsen. "Overimplementering af EU-direktiver kombineret med problematiske og misvisende målemetoder har samlet set skadet konkurrencedygtigheden i landbruget," siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Derfor bebuder regeringen nu en kulegravning gennemført af eksterne konsulenter uden om Miljøstyrelsen af såvel målinger, rapporteringer og implementeringer af EU-direktiverne. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil have sagen undersøgt til bunds. Det skriver Børsen i en analyse. Direktør hos Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, betegner den danske rapportering om nitratindholdet som ”manipulerende.” Regeringens kulegravning af, hvad der er op og ned i nitratopgøret mellem landbruget, de danske myndigheder og EU-Kommissionen er på sin plads, mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. "For en minister burde det være nemt og ligetil at meddele, at alt er, som det skal være, og at Danmark indsamler og videreleverer data til EU-Kommissionen helt efter bogen. Jeg noterer, at ministeren i stedet iværksætter en ekstern kulegravning. Det er overraskende, at ministeren tager et så stort skridt, hvis han forventer, at alt er i orden. Det eneste, det ikke må ende med, er, at analysearbejdet bliver så langvarigt, at det bliver en syltekrukke, for det er sagen alt for vigtig til," siger Simon Kollerup, fødevareordfører hos Socialdemokraterne.
Kilde: Børsen, s. 16-17

Finansielle anliggender: Hvidvasksag
Informations leder skriver, at det igen er afsløret, at danske banker deltager i international kriminalitet. Den ansvarlige bankminister, erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), erklærer efter tirsdagens afsløringer, at det er en meget alvorlig sag, og at bankernes ledelse ikke har haft tilstrækkelig fokus på hvidvaskreglerne. ”Selvsamme Brian Mikkelsen udbasunerede, da han i oktober tiltrådte sit ansvarlige ministerium: ”Nu skal mobningen af bankerne stoppe.” Mikkelsen lovede, at han vil ”gøre livet lettere for bankerne med deregulering”, skriver lederen. Børsen skriver, at Mikkelsen nu melder ud, at der er behov for markant højere bødestraffe til de danske pengeinstitutter, hvis de overtræder loven om hvidvask. Han mener, at der er behov for sammen med de andre partier i Folketinget at tage fat på fire områder. Blandt andet vil han kigge på den internationale hvidvaskindsats i EU-regi. Berlingske skriver, at foruden Nordea og Danske Bank var tre store svenske banker, Handelsbanken, Swedbank og SEB, samt den norske storbank DNB også mål for bankoverførsler i sagen om omfattende hvidvask fra Moldova. Avisen skriver, at hvidvaskreglerne i EU siger, at bankerne skal overvåge såkaldt mistænkelige transaktioner tæt.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Børsen, s. 6-7; Information, s. 20

Klima: EU's klimapolitik
Thomas Danielsen (V), formand for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg , skriver i en debat på Altinget, at det er absolut nødvendigt med politisk handlekraft, så kvotehandelssystemet bliver stabiliseret. ”Det er bidende nødvendigt, at den danske klima- og energipolitik hviler på et globalt incitament for en fælles grøn omstilling. Skal den grønne omstilling give pote, er vi afhængige af vores europæiske naboers velvilje og handlekraft. Her spiller det europæiske kvotesystem for udledning af CO2 en central rolle. Og vi har måtte konstatere, at kvotesystemet ikke fungerer optimalt,” skriver Danielsen. I en anden debat på Altinget tirsdag skriver blå bloks energiordførere, Thomas Danielsen (V), Orla Østerby (K) og Carsten Bach (LA), at rød blok er en flok fedtspillere, der ikke tør tage ansvar for klimaet og fremlægge en reel grøn energipolitik. ”Rød blok fedtspiller og klimanøler i den grad, når det gælder om at præsentere sin egen politik på klima- og energiområdet - og anvise pengene til at indfri den,” skriver de i indlægget. De økonomiske vismænd og Cepos mener, at diagnosen af EU's CO2-kvotesystem er rigtig, men at medicinen, som Klimarådet anbefaler, er forkert. Det skriver Altinget tirsdag. De har begge set nærmere på Klimarådets nye analyse af ”det oppustede CO2-system.” "Det er en interessant analyse, men jeg er meget uenig i deres konklusioner. De går den helt forkerte vej. Klimarådet anbefaler noget, som får kvoteoverskuddet til at blive endnu større. Så de er i virkeligheden med til at lægge kvotesystemet i graven,” siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen. I en debat på Altinget tirsdag skriver Kristian Ruby, generalsekretær, Eurelectric, at Jean-Claude Junckers fem EU-scenarier lyder besnærende, og at det er vanskeligt at forestille sig EU-klimapolitik i flere hastigheder. IDA's formand, Thomas Damkjær Petersen, skriver i et debatindlæg på Altinget, at kvotesystemet har spillet fallit og skygger for de egentlige løsninger til at reducere CO2-udslippet.
Klima: Altinget, tirsdag; Altinget

Andre EU-historier

Konkurrence: Vejen mod fair transport
I et debatindlæg på Altinget roser Jan Villadsen, formand, 3F Transport, transportminister Ole Birk Olesen for at have sat sin underskrift på nye regler mod social dumping. ”Jeg synes alliancen fortjener ros og stolthed frem for ydmyghed. For arbejdet i alliancen mod social dumping i europæisk vejtransport kan blive Ole Birk Olesens vigtigste og største resultat som transportminister. Det er vi lidt klogere på i løbet af maj og juni, når EU-kommissionen præsenterer forslagene til, hvordan europæisk vejtransport bliver mere fair,” skriver Villadsen i indlægget.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU fylder 60
Poul Skytte Christoffersen, tidligere ambassadør for Danmark ved EU og formand for Tænketanken Europa, skriver i en international debat i Jyllands-Posten, at de seneste 10 år har været de sværeste i EU's historie. Samarbejdet har været igennem en række kriser men trods megen dommedagssnak støttes EU fortsat af et solidt flertal af EU's befolkning. ”EU har nu en solid vækst og betydeligt sundere offentlige finanser (budgetunderskud og gæld) end USA og Storbritannien, men oven på en meget dramatisk - og nok overdreven hård – økonomisk kur. Selv om arbejdsløsheden er i fortsat fald, er situationen ikke tilfredsstillende. I det nordlige og centrale Europa nærmer man sig fuld beskæftigelse, mens Sydeuropa, og især Italien og Grækenland, halter langt bagefter. At skabe en mere ensartet udvikling i økonomien er EU's største aktuelle udfordring,” skriver Christoffersen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Finansielle anliggender: Trump vil blokere for ny hjælp til Grækenland
Holdningen i USA er nu, at IMF ikke skal blive ved med at holde hånden under Grækenland - det må de europæiske lande selv klare. Det skriver Jyllands-Posten. I weekenden mødte USA’s finansminister Steve Mnuchin for første gang sine kollegaer i G20 i Baden-Baden, og han har ved flere lejligheder understreget, at ”Grækenlands økonomiske krise grundlæggende er Europas problem.” I februar under et møde med IMF's administrerende direktør, Christine Lagarde, efterlod Mnuchin ingen tvivl om, at Trump-regeringen vil kræve, at valutafonden kører en hård linje over for Grækenland, herunder ikke mindst at IMF ikke skal deltage i den tredje hjælpepakke, der anses for uundgåelig.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: EU-Tyrkiet-strid rammer nu også Natos Samarbejde med parnetlande
Jyllands-Posten skriver, at vrede over, at Østrig vil stoppe for EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og blokere tyrkiske valgmøder i EU, har fået Ankara til at bremse Natos partnersamarbejde med landet. Dog er det ikke sikkert det stopper her. ”Det er en uheldig situation, der betyder, at nogle samarbejdsprogrammer ikke kan blive igangsat,” lød det fra Natos generalsekretær Jens Stoltenberg. Det skaber bekymring i Nato-kredse, og flere forudser, at det næste, der bliver ramt, er et nyt samarbejde mellem Nato og EU om at bekæmpe terror og skabelsen af et fælles beredskab mod cyberangreb, skriver avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Interne anliggender: Ingen talte om tyrkere, da Danmark fik dobbelt statsborgerskab
Dansk Folkeparti bruger konflikten mellem Tyrkiet og Danmark som et bevis for, at det var forkert at tillade dobbelt statsborgerskab i 2015. Samfundsdebattøren Özlem Cekic, der har kurdisk-tyrkisk baggrund, var som medlem af Folketinget for SF i sin tid med til at anbefale det dobbelte statsborgerskab, men i dag er den tidligere folketingspolitiker selv meget kritisk over for præsident Erdogans styre. Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Christian Langballe, der sammen med De Konservative stemte imod dobbelt statsborgerskab, har på baggrund af den seneste udvikling bekræftet, at det var en fejl. Det skriver avisen. "Nu kan tyrkere med dobbelt statsborgerskab tage ned og påvirke folkeafstemningen i Tyrkiet. Jeg synes, det er meget problematisk, at man som tyrker i Danmark kan være med til at give præsident Erdogan beføjelser som nærmer sig et diktaturs. Jeg vil også sige, at det nærmer sig femte kolonnevirksomhed," siger Christian Langballe.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1-2

Klima: Vil øge eksporten
Politiken skriver, at regeringen i dag fremlægger en ny strategi, der skal sikre danske virksomheder en større del af det hurtigt voksende marked for energiteknologi. Dog er industrien ikke udelt begejstret, da regeringen samtidig skærer flere hundrede millioner kroner i den forskning, der skaber grundlaget for nye produkter. Det siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi. En opgørelse fra Europa-Kommissionen viser, at besparelserne kan sende Danmark fra en førerposition inden for energiforskning ned under gennemsnittet i Europa. Også Børsen skriver, at Danmark ikke længere er alene i front. Kina, USA og en række europæiske lande rykker industrien i grønt retning, og Danmark skal kæmpe for at beholde førertrøjen i et klima, hvor energi er benhård forretning. Grønt diplomati skaber gode, solide, danske industriarbejdspladser. Derfor gør Miljø- og Fødevareministeriet det helt rigtige ved at sende flere eksperter til EU. Det skriver Jonas Fredsted Villadsen, sekretariatschef i Dansk Miljøteknologi, i en debat på Altinget. ”Dansk Miljøteknologi kvitterer for, at Miljø- og Fødevareministeriet viser vejen og nu får tre nationale eksperter i EU-kommissionen på miljøområdet. Flere fælles regler fra EU, som tager udgangspunkt i danske løsninger, og som styrker miljø- og ressourceeffektivitet, er den bedste eksporthjælp, man kan give til danske virksomheder,” skriver Villadsen.
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 21; Altinget

Grundlæggende rettigheder: EU kritiserer forslag om bøder til Facebook
Politiken skriver, at den estiske EU-Kommissær for det indre digitale marked, Andrus Anzip, langer ud efter det tyske forslag om at idømme Facebook og Twitter millionbøder, hvis de sociale medier ikke fjerner ulovligt hadefulde indlæg og andet kriminelt indhold. Anzip mener, at EU allerede har de rette værktøjer til at håndtere udfordringerne med ulovligt indhold på sociale medier.
Kilde: Politiken, s. 2

Klima: Ammoniakmål
Altinget skriver, at det vakte stor opsigt, da det i sidste uge kom frem, at Danmark kun vil nedsætte ammoniakudledningen med 20 procent. Det er fire procentpoint mindre end Danmark er forpligtet til af EU, og skal de sidste fire procentpoint indfris, kan det blive en dyr omgang for landmændene. Ammoniakmålet betyder, at Danmark gennem EU er pålagt at udlede 24 procent mindre ammoniak i 2020. Det har været heftigt debatteret og Landbrug & Fødevarer har blandt andet kaldt målet for en 'skandale', ligesom miljø- og fødevareministeren har ytret bekymring over målets konsekvenser for landbrugets konkurrenceevne.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
22. marts 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark