Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. december 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 23. december

Tophistorier

EU og vaccinekapløbet
EUs lægemiddelagentur EMA godkendte den første vaccine fra medicinalvareselskaberne Pfizer og Biontech i mandags og EU har også godkendt vaccinen, men det er stadig uvist, præcis hvornår vaccinen lander i Danmark, skriver flere aviser. ”Jeg ville ønske, at vi kunne oplyse det. Men sandheden er, at det er oppe i luften og afhænger af, hvornår producenterne kan levere vaccinen,” siger pressekonsulent Michael Gjølbye Madsen fra Statens Serum Institut ifølge Politiken. Fra kommissionsformand Ursula von der Leyen lød det, at Pfizers fabrik i Belgien nu begynder at levere, og at vaccinationerne kan starte fra 27. december, men i Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte plan for udrulningen af vaccinationsprogrammet i Danmark, står datoen mere åben: ”Den første sending vacciner ventes at komme til landet i løbet af denne og næste uge. Der er i første omgang tale om en begrænset mængde, og Sundhedsstyrelsen har lavet en foreløbig liste over, hvilke grupper der først får tilbudt vaccination mod covid-19.” Ifølge Berlingske forventer sundhedsstyrelsen at modtage cirka 150.000 vaccinedoser til danske borgere fra denne uge og frem til 24. januar.

Berlingske skriver, at tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, forudser, at mulige mutationer og mangel på vacciner kan spolere 2021. ”Jeg vil nok sige, at vi skal hen i 2022, før vi ser helt normale tilstande,” forudser Nils Strandberg Pedersen. EU - og dermed Danmark - har indgået forhåndsaftaler med seks vaccineproducenter og EU forventer i begyndelsen af januar at godkende vaccinen fra det amerikanske selskab Moderna. De resterende producenter - blandt andet AstraZeneca, Johnson & Johnson og Sanofi – er endnu ikke klar med vacciner, som EU kan godkende. Nogle af selskaberne håber, det sker i løbet af de første måneder af 2021, mens andre tidligst ventes at blive klar på den anden side af sommeren. Den store frygt er nu, at virus på et tidspunkt muterer så meget, at de fremstillede vacciner ikke kan stoppe den. Tirsdag oplyste Statens Serum Institut, at der er fundet en mutation blandt indtil videre 1.624 danskere. Den har fået betegnelsen N439K og mutationen skaber bekymring, fordi forsøg indikerer, at den har nedsat følsomhed over for de neutraliserende antistoffer, der skulle bremse den. ”Der er bekymring for, hvor effektiv en vaccine vil være over for N439K. Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Derfor er det relevant at holde øje med, hvor udbredt smitten med denne variant er i Danmark, og om den har bredt sig til særligt sårbare grupper,” siger afdelingschef Tyra Grove Krause fra SSI i en pressemeddelelse.

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Vaccinen er en historisk videnskabelig bedrift. Den er udviklet på under ét år. Men hvor forskerne har sat alt ind på at lynudvikle og -teste de forskellige vaccinekandidater, virker det til, at EU har sovet i timen i forhold til at købe vaccinerne. I værste fald kan det forsinke vaccineudrulningen, der skal bane vej for en tilbagevenden til den normalitet, som både den europæiske økonomi og befolkning har inderligt brug for. […] Et centralt spørgsmål er selvfølgelig, om det overhovedet havde været muligt for EU at købe flere af de vacciner, som var tættest på godkendelse. Skal man tro Modernas direktør, Stéphane Bancel, er svaret ja. ”Vi kunne have fremskaffet flere,” siger han til Der Spiegel. EU's sundhedskommissær vil ikke kommentere vaccineforhandlingerne. […] Forhandlingerne med medicinalfirmaerne har været hemmelige, så det er svært at vide præcis, hvad der har været muligt. […] Det ændrer dog ikke ved, at spørgsmålet om, hvorfor ikke EU har sat alt ind på at købe flere af de hurtigst tilgængelige vacciner, står ubesvaret hen. […] Det er umuligt at spå om, hvordan vaccinekapløbet ender, men som det ser ud lige nu, er EU ikke kommet optimalt fra start.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Mange danskere tror, at nu kommer vaccinen, og om et par måneder er alt igen normalt. Sådan bliver det ikke. Hvordan det så bliver, har vi imidlertid ikke fået at vide. Det gode spørgsmål til regeringen er dermed: Er der en plan? Fredag lovede Socialdemokratiets sundhedsordfører, at 250.000 danskere vil være vaccineret to måneder inde i det nye år. Det bliver selvsagt ældre på plejehjem, sundhedspersonale og kronisk syge. Den efterstræbte flokimmunitet på 70 procent af befolkningen vil således i heldigste fald ske i slutningen af næste år, siger sundhedseksperter. En af hovedårsagerne er åbenbart, at EU - som Danmark har erhvervet vacciner i fællesskab med - har købt for få af de vacciner, der er klar nu. […] Rygtet siger, at franskmændene ikke ville have, at tyske Pfizer fik forkørselsret og ønskede fransk medicinalindustri tilgodeset. Hvormed EU's impotens i en situation, hvor Unionen netop skulle vise sit værd, står blottet og afklædt. Og tilmed oven på godt et halvt års pandemi, hvor nationalstaterne selv har måttet klare ærterne. Hvad der er foregået, må regeringen også gerne komme med en forklaring på. Er det sandt, at EU har købt så få vacciner, at epidemien forlænges unødigt? Og hvorfor har det taget EU's lægemiddelagentur så lang tid at godkende vaccinerne? Der kan naturligvis være gode grunde, men vi borgerne har en ret til at kende dem.”

I Kontekst i Weekendavisen skriver Søren K. Villemoes: ”Vi er stærkere sammen, lød det fra EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, den 17. december på Twitter, da EUs coronavaccinationsprogram blev annonceret. Dagen efter kunne tyske Der Spiegel afsløre, at EU har været langsomme om at bestille vacciner, og at der formentlig vil være for få til rådighed. Coronakrisen vil således kunne ende med at vare markant længere i EU end i lande som USA, Storbritannien, Canada, Norge og Israel. Europas øjeblik.”
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 5, 6, 7; B.T., s. 6, 7; Weekendavisen, s. 15; Information, s. 32 (23.12.2020)

Prioritede historier

Flertal i Folketinget har vedtaget en strammere kurs over for Kina
Et meget stort flertal i Folketinget er blevet enig om en såkaldt vedtagelsestekst, der direkte kritiserer Kina for landets brud på menneskerettigheder, ikke mindst i Hongkong, skriver Jyllands-Posten. Ifølge Kina-ekspert Andreas Bøje Forsby fra Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet er budskabet fra Folketinget en ”kras tekst og en markant skærpelse”, men trods den barske ordlyd vil Danmark næppe blive ramt af en af de straffeaktioner, som Kina er blevet berømt for at iværksætte mod kritiske lande, vurderer han. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor på Forsvarsakademiet og forsker i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, mener, at vedtagelsen læggerop til en ”velafbalanceret og realistisk stramning” af den danske linje over for Kina med øget fokus på menneskerettighederne. ”Men som udenrigsminister Jeppe Kofod gjorde det klart under debatten, skal det ske på en balanceret og realistisk måde, hvor man på den ene side udtrykker bekymring, men på den anden side erkender, at Danmark er en småstat, og at der reelt er meget lidt, vi kan gøre alene,” siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Berlingske skriver, at ingen større danske partier for alvor tør trodse Kina. Efter en timelang forespørgselsdebat om Danmarks forhold til stormagten mod øst, som fandt sted mandag aften i Folketingssalen, er konklusionen, at danske folketingspolitikere vil bevare det gode forhold til Kina. I den danske regering synes opfattelsen at være, at man allerede er gået langt i kritikken af Kina. Det gælder blandt andet i EU og i FNs menneskerettighedsråd, hvor Danmark har langet hårdt ud efter Kina. Men der var bred enighed på tværs af partiskel om, at Danmark ikke skal gå enegang og stille krav om overholdelse af menneskerettighederne, i stedet skal Danmark lægge pres på Kina gennem EU og FN.

Berlingske bringer en kommentar af Anders Storgaard, international sekretær i Konservativ Ungdom og bestyrelsesmedlem i Dansk Kina-Kritisk Selskab. Han skriver blandt andet: ” Da jeg 14. september blev kontaktet af min ven, demokratiforkæmperen og parlamentsmedlem i Hongkong Ted Hui, vidste jeg godt, at jeg kastede en bombe ind i dansk politik. […] Endelig havde vores udenrigsminister, Jeppe Kofod, vores politikere og vores erhvervsliv muligheden for at vise, at værdibaseret udenrigspolitik og demokrati er mere end bare skåltaler. I stedet viste de, at stik imod ni ud af ti danskeres ønske om at sætte vores værdier først handler vores udenrigspolitik kun om eksport og kinesiske Yuan. Jeg skammer mig. […] Når disse moderne appeasement-tilhængere, som mener, man kan tale sig til rette med et regime, der driver arbejdslejre, bliver presset, svarer de - uanset om det er erhvervsfolk eller politikere - det samme: Løsningen findes i EU - vi er simpelthen for små til at gøre noget alene. […] Virkeligheden er dog en helt anden. For hvad de ikke fortæller er, at Danmark er en af Beijings tætteste allierede i EU. Vi har som det eneste land i Norden et enormt vidtrækkende strategisk partnerskab med Kina, og hvor vores nabolande går langt i kritikken af Kinas overgreb på minoriteter, trækker vi som land i den anden retning ved EU-bordet.”
Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 14-15; 24-25 (23.12.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

S i EU: Fælles mindsteløn åbner ladeport for EU-regulering af arbejdsmarkedet
Altinget bringer et debatindlæg af Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Altinget har bragt et indlæg af Steen Gade og Søren Keldorff fra Nyt Europa, hvori de lovpriser EU-Kommissionens direktiv om EU-mindsteløn og kritiserer Folketinget for at trække det gule kort. Modstand mod forslaget er ikke vejen frem, skriver de to herrer, der i stedet ønsker at se Danmark indgå i forhandlinger. Jeg er sådan set ikke uenig i, at Danmark skal være en konstruktiv partner i kampen for at løse det åbenlyse problem, at alt for mange europæiske lønmodtagere tjener alt for lidt. Det er der vist ingen, der er. Sagen er bare den, at EU-mindsteløn slet ikke er i nærheden af at være en løsning. Problemet med arbejdende fattige er nemlig uhyre komplekst, og det kan et enkelt direktiv om EU-mindsteløn ikke løse. […] EU-Kommissionen vælger med sit forslag at lukke øjnene for, at EU-traktaten klart og tydeligt slår fast, at EU ikke har mandat til at lovgive om lønforhold i medlemsstaterne. Samme sted i EU-traktaten nævnes også, at EU ikke kan blande sig i organisationsretten, strejkeretten og retten til lockout. Derfor skal man være sig bevidst, at hvis vi lader EU-Kommissionen lovgive om EU-mindsteløn, så kan det blive startskuddet til EU-regulering af danskernes ret til at organisere sig og arbejdsmarkedets parters ret til at varsle konflikt. Derfor kan forslaget om EU-mindsteløn ikke alene ende med at blive en utilstrækkelig løsning på problemet med arbejderfattigdom. Det kan også ende med at sætte vores danske model under pres og åbne en ladeport for yderligere EU-regulering på vores arbejdsmarked. Derfor er det afgørende, at vi holder fast i vores modstand mod en EU-mindsteløn og tager alle midler i brug for at beskytte vores danske model.”
Altinget (23.12.2020)

Institutionelle anliggender

2020 har været solidaritetens år
Information bringer et interview med forfatter Suzanne Brøgger, som i begyndelsen af december fik overrakt prisen som ”Årets Europæer” fra Europabevægelsen. Hun siger blandt andet: ”Der er højrenationale partier i alle europæiske lande, og der er tilslutning til dem. Der er ikke noget flovt ved at tilslutte sig dem, det regnes som normal politik at være national ekstremist. Det ville simpelthen være utænkeligt, dengang EU blev skabt. Da den europæiske tanke blev fostret. Og derfor kan man også godt forstå, at alle de nationalkonservative partier er imod EU. For EU er sat i verden for at bekæmpe dem. Alle de menneskerettigheder og frihedsrettigheder, vi har i Europa, er blevet til gennem litteratur. Det er enestående i Europa. Jeg siger ikke, at de ikke har litteratur i Kina, men i Europa er en så mangefacetteret historie, som i dag giver sig udslag i, at 27 lande med 27 sprog kan samles i foreningen (EU-systemet opererer med 24 officielle sprog, men i alt tales der hver dag mere end 200 forskellige sprog i Europa, red.). Det er så sørgeligt, at de europæiske sprog er ved at uddø på de danske universiteter, men det er netop, fordi vi er ved at glemme, at vi er europæere.”
Information, s. 14-15 (23.12.2020)

Britiske ministre raser over Macron – men bøjer sig
Britiske ministre og politikere er ikke i tvivl om, hvorfor det er gået så galt lige før jul - det er Frankrigs skyld - og nærmere betegnet den franske præsident, Emmanuel Macron, skriver Berlingske. De grimme ord mod Macron kommer efter, at Macron natten til mandag lukkede for trafikken fra Storbritannien, og derfor er dele af det sydøstlige England siden blevet forvandlet til en parkeringsplads for tusindvis af strandede lastbilchauffører. Fra Macron lyder det, at det er hans pligt som fransk præsident at passe på sin befolkning, og det er, hvad han gør. Umiddelbart handler striden om coronavirus, men den tror britiske Brexittilhængere ikke på. De mener, at alt handler om Brexit, og de ser et fransk bisseforsøg på at true og banke dem på plads i de fastlåste forhandlinger om en EU-handelsaftale. Til Politico siger en rådgiver, at den slags kun vil gøre briterne endnu mere stålsatte i deres ønske om at forlade EU: ”Hvis vi nogensinde spørger, hvorfor vi forlod EU, kan vi bare tænke på dengang, hvor franskmændene af bare trods tog vores mad af hylderne op til jul.” Macron vil først åbne for trafikken igen, når briterne kan lynteste chauffører, som kører ind i Frankrig og EU-kilder peger også på, at 39 andre lande har lukket for indrejse fra Storbritannien, og at den britiske regering selv var meget hurtig til at lukke for al indrejse fra Danmark under minkgate. Men uanset om de vrede briter har ret eller ej, så viser denne situation, at Storbritannien er en ø, som er helt afhængig af samhandel, blandt andet importerer briterne halvdelen af al deres mad og 84 procent af deres frugt, og en meget stor del kommer via EU. Flere EU-eksperter vurderer tirsdag, at efter at briterne mandag aften droppede deres hidtil ultimative krav til fiskerirettigheder i EU-forhandlingerne, er der grundrids for noget der ligner en ”landingszone” i forhandlingerne. Storbritannien er også gået med til en femårs overgangsordning for kravene, og det er også en indrømmelse, skriver The Guardian.
Berlingske, s. 10 (23.12.2020)

Danmark skal tage ansvar i EU, når briterne træder ud
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal og næstformand for Europas industriansatte. Han skriver blandt andet: ”Med få dage tilbage af 2020 er det oplagt at gøre status over, hvad vi kan lære af skilsmisseforløbet med Storbritannien, og hvilket EU vi gerne vil have i fremtiden. En skilsmisse, der - selv om det er sagt mange gange før - for alvor træder i kraft ved overgangen til det nye år. Brexit bliver en dyr omgang for Danmark, for Europa og for briterne selv. Men det handler også om mere end kroner og ører. Det handler om Europas identitet og Europas plads i verdenssamfundet. Særligt i en tid, hvor USA's manglende lederskab og Kinas fremmarch er definerende, har vi brug for et stærkt EU i verden. […] EU sakker bagud, når man kigger på, hvor meget vi investerer i forskning, innovation og teknologi sammenlignet med vores globale konkurrenter. Det går ikke. Vi kommer til at gå glip af fremtidens arbejdspladser i Danmark og i resten af EU. Her er der også behov for, at Danmark og resten af de fremsynede lande i EU stepper op. Leverer EU på særligt disse tre dagsordener, er jeg ikke i tvivl om, at opbakningen til EU fortsat vil være stor - på trods af at Storbritannien helt officielt ikke længere er en del af familien, men blot den gode nabo. Det kræver dog, at Danmark løfter sit ansvar.”
Jyllands-Posten, s. 21 (23.12.2020)

Fiskerne frygter at blive kastet for hajerne i sidste udkald for Brexit
Spørgsmålet om fiskeriet i britiske vande efter 1. januar er stadig den største knast i forhandlingerne mellem EU og briterne om den aftale, der skal regulere deres fremtidige forhold, skriver Altinget. Onsdag afviste EU's chefforhandler, Michel Barnier, et britisk forslag om at reducere adgangen for europæiske fiskere til britisk farvand med 35 procent og helt udelukke arter som sild, makrel og tobis, som danske fiskere fisker efter, fra aftalen og i stedet skulle adgangen til at fiske disse såkaldte pelagiske fisk skulle i stedet være genstand for forhandling fra år til år. Allerede inden det stod klart, at de pelagiske fisk stod uden for briternes udspil, har rygterne om en 35 procents reduktion i adgang til de britiske farvande fået de danske fiskere til at protestere. EU's forhandlere er i gang med at smide fiskeriet under bussen. Til trods for, at de igen og igen har lovet, de vil kæmpe for fiskeriet til det sidste. Det er en dybt bekymrende udvikling, der kan komme til at koste mange danske arbejdspladser i fiskeriet og i følgeerhvervene. Det tegner til at blive en katastrofe for Danmark," udtalte Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening i en pressemeddelelse. På trods af de store knaster på fiskeriet lød det onsdag fra Michel Barnier, EU's chefforhandler, at det stadig er muligt at nå en aftale inden jul.
Altinget (23.12.2020)

Manden for bordenden i EU det næste halve år sætter danske hadesager på dagsorden
Den 1. januar 2021 overtager Portugal tøjlerne i EU's Ministerråd og i seks måneder er det dermed António Costas regering, der sætter dagsordenen, smeder de politiske kompromiser blandt de 27 EU-lande og repræsenterer dem i forhandlinger, skriver Altinget. "Det er muligt med forstærket samarbejde på forskellige områder for dem, der vil gå længere hurtigere, uden at skabe problemer for dem, der ikke vil. Det, vi for enhver pris skal undgå, er ikke at have tilstrækkelig med fleksibilitet mellem os, for det kan lede til en ny Brexit. Vi har alle forstået, at prisen for en exit er alt for høj at betale set fra både et politisk og et økonomisk synspunkt til, at man kan risikere, at der kommer den slags kriser i EU," siger António Costa.
Altinget (23.12.2020)

Noget er råddent i hjertet af Europa
Information bringer et interview med den tyske politiske filosof Jan-Werner Müller, som gør status på fire vanvittige år med Donald Trump i USA, et ekstremt år i europæisk politik og en epoke med radikalt politisk opbrud. Jan-Werner Müller mener, at kompromiset om budgettet og genopretningspakken blev prioriteret højere end kampen for retsstaten i Europa og dermed ofrede lederne under forhandlingerne selve grundlaget for hele det europæiske fællesskab. ”Det europæiske fællesskab har lige siden 1950'erne stået for menneskerettigheder og demokrati. Og lige siden Grækenland, Spanien og Portugal gik fra at være autoritære stater til at blive demokratier, har det været meget klart, at EU lovede borgerne i alle lande, at vi ville sikre deres rettigheder og demokratiske institutioner. Nu har vi ødelagt hele den moralske kerne i projektet ved ikke at leve op til den forventning,” siger han og fortsætter: ” Vi har et massivt problem. Det her er ikke bare noget, som foregår i lande langt væk, det er i vores midte. Nationale domstole er også europæiske domstole, og fællesskabet fungerer kun, hvis der er gensidig anerkendelse og tillid mellem domstolene. Hvis man ikke kan skride ind over for Ungarn og Polen her, så kan vi godt glemme alt om de store taler om europæiske værdier. Det er ved at bryde sammen nu.”
Information, s. 12-14 (23.12.2020)

Rejsekaos og U-vendinger: Det er Boris Johnsons værste uge
Information bringer en kommentar af Polly Toynbee, politisk kommentator, The Guardian. Hun skriver blandt andet: ”Det er bitter ironi og perfekt symbolik, at Europa lukker sine porte, få dage før Storbritannien alligevel skulle til at isolere sig permanent med Brexit. Land efter land har forbudt briter indrejse af frygt for den nye COVID-19-variant. Imens er Storbritannien med mange coronadødsfald og stor økonomisk skade stort set kun overgået i verden af tidligere tyfusepidemier i 1900-tallet. […] Regeringer kan ikke kontrollere mutationer, men Johnson-regeringen har intet lært af sin farlige, fejlagtige håndtering af alle aspekter af COVID-19-krisen. Begivenheder i den forløbne uge har udstillet premierminister Boris Johnson og hans kabinet fra deres værste side - de benægter alt, indtil de laver en hvinende U-vending i sidste øjeblik. I flere tv-indslag har transportminister Grant Shapps hævdet, at han slet ikke havde nogen idé om, at der eksisterede en ny virusvariant, eller havde oplysninger om, hvor alarmerende den var, før han blev informeret ved et kabinetsmøde om COVID-19. Det var en åbenlys løgn. Faktisk advarede Matt Hancock, Storbritanniens sundhedsminister, om det sidste mandag. […] Sidste uges meningsmålinger gav Johnson et boost, angiveligt på grund af en kommende vaccine. Hvis vaccinen bliver rullet effektivt ud, kan eufori muligvis udslette mindet om denne frygtelige vinter med ineffektivitet og uærlig administration. Imidlertid vil et dårligt Brexit være Johnsons evige arv.”
Information, s. 12-13 (23.12.2020)

Storbritannien er fanget af coronavirus, mens brexit er lige om hjørnet
Europæisk frygt for den nye virusmutation har isoleret briterne, hvor mange familier kan ikke holde jul sammen, og humøret er helt i bund, skriver Politiken. Alene i Europa har mere end 14 europæiske lande, inklusive Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien aflyst fly fra Storbritannien og togtrafikken under den engelske kanal fra det europæiske fastland er også indstillet. Til nytår forlader Storbritannien EU's indre marked og toldunion, og med langtrukne forhandlinger om fiskekvoter og en ny handelsaftale i hårdknude, ligner det mere og mere et hårdt Brexit uden en aftale mellem EU og Storbritannien. ”Min frygt er, at vi kommer til at være en isoleret, xenofobisk ø med uhyggelig høj arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet uden hjælp fra en regering, som ikke forstår sine borgere, og uden globale partnere, der kommer os til undsætning. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal vokse op i sådan en fremtid. Men måske er min frygt ubegrundet. Hvad ved jeg?” siger marketingmanager i Manchester, Lee Jones. I Camden i London kalder Stephen Sheils uvisheden om Brexit for deprimerende og hun frygter, at den britiske regering vil bruge coronakrisen som undskyldning, hvis Brexit viser sig at være en fiasko for Storbritannien.

Information bringer et interview med to briter om, hvordan de oplever situationen lige nu. Liz Heard, 25 år, uddannet biolog fra Oxford Universitet og leder af programmet Planet Patrol, siger blandt andet: ”Briterne er dødtrætte af Brexit. Det har været drænende og har afledt opmærksomheden fra vigtigere emner som klimakrisen og social ulighed. At grænserne lukker nu har selvfølgelig ikke noget med Brexit at gøre. Men timingen kaster lys over de potentielle effekter ved Brexit, hvis der ikke kommer en aftale.” Samuel Hanson, 22 år, studerer Fine Arts på Goldsmiths, University of London siger blandt andet: ”For det første synes jeg, det er skørt, at Storbritannien overhovedet tænker på at forlade EU uden en aftale, hvis man tænker over de nuværende omstændigheder. Men jeg mener, at det var en overilet beslutning at stoppe trafikken over grænserne. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor beslutningen blev taget, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om det var en politisk beslutning fra Macron. Især hvis han er årsagen til Brexits hårdknude. Jeg håber, at lastbilchauffører snart kan komme ind i Storbritannien. Ellers løber vi snart tør for mad! Jeg vil ønske, at Boris Johnson ikke altid hæver forventningerne. Han bliver ved med at love ting, som han ikke kan love. Såsom en virusfri jul.”
information, s. 13; Politiken, s. 9 (23.12.2020)

Store ambitioner, blandede resultater
Weekendavisen bringer en status over et år, der skulle bringe EU tættere på borgerne. Det skrives blandt andet: ”2020 skulle være året, hvor den nyvalgte von der Leyen-kommission ville sætte nyt skub i det europæiske fællesskab og bringe Den Europæiske Union nærmere til borgerne. Under det tyske formandskab i årets sidste halvdel var der lagt ambitiøse planer for reformer, der skulle cementere Angela Merkels eftermæle som en af de helt store europæere. Og så gik det, som det ofte går med EU: en blanding af skidt og kanel. Det begyndte som et rent annus horribilis med en COVID-krise, der tog det europæiske fællesskab på sengen, lukkede Europas grænser og afslørede, at ethvert medlemsland var sig selv nærmest. Kommissionens muligheder var begrænsede, men den fik dog gjort EU til én stor fælles indkøbscentral for den eftertragtede COVID-vaccine, hvilket virkede som en god idé, der gav både forsyningssikkerhed og billigere priser. Lige indtil det her i december viste sig, at EUs grundigere eller mere bureaukratiske godkendelsesproces, vælg selv, har forsinket distributionen af vaccinen til europæerne med mindst tre uger sammenlignet med briterne og amerikanerne. […] End ikke en planlagt pan-europæisk konference om fremtidens EU, der skulle være løbet af stablen i maj og vare i to år, er blevet til noget endnu. Delvist på grund af COVID-19, delvist på grund af uenighed om, hvem der skal være formand for den. Vor egen Helle Thorning-Schmidt er blandt spidskandidaterne, skal man tro rygtebørsen, det samme er Litauens tidligere præsident Dalia Grybauskaité og en forhenværende italiensk regeringschef. Men ingen har kunnet opnå tilstrækkelig bred støtte. Sådan er det med EU. Det er ofte to et halvt skridt frem og to tilbage. Hvis man i anledning af julen skal være lidt positiv.”
Weekendavisen, s. 11 (23.12.2020)

Topøkonom til EU: Skilsmisse er halvt overstået, sænk nu paraderne over for Storbritannien
Topøkonom og leder af det tyske Institute of World Economy, Gabriel Felbermayr, mener at EU skal sænke paraderne over for Storbritannien og finde en pragmatisk nødløsning. ”En klokkeklar no deal vil være en for stor belastning for begge sider. Derfor er det på høje tid, at vi får paraderne ned, også fra europæisk side,” siger han i et interview i Information og fortsætter: ”Vi står jo ikke just foran den første deadline, der udskydes. Det viser, at skilsmissen for længst er i gang, og at detaljerne i forholdet stadig vil være til forhandling flere år ud i fremtiden. Derfor savner jeg mere pragmatisme fra Bruxelles' side.” Med ni dage tilbage forhandles der stadig på højtryk mellem EU-Kommissionen og den britiske regering og med Michel Barnier som EU's chefforhandler og dermed den franske tilgang i spidsen føres Brexit-forhandlingerne i Felbermayrs øjne med maksimal modstand og minimale indrømmelser fra EU's side. Ifølge flere kilder i britiske medier kom de to parter tættere på hinanden mandag i striden om fiskerirettigheder i britisk farvand. ”Selvfølgelig er en hård Brexit isoleret set hårdt for fiskerierhvervet i et par regioner i for eksempel Danmark. Men i forhold til BNP er det jo peanuts. Fiskeriet har været et pressionsmiddel i forhandlingerne, hvor især Frankrigs præsident Macron har gjort det tydeligt: Vi kan lade en deal falde på gulvet, hvis I ikke makker ret. Forhandlingstaktisk er det måske fornuftigt. Men det er økonomisk det glade vanvid. Det, som kan vindes med fiskerirettighederne, er promiller af de summer, der tabes med en hård Brexit,” siger Felbermayr.
Information, s. 10-11 (23.12.2020)

Interne anliggender

Sjældent har en lam and sprællet så meget
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Angela Merkel er efter 15 år i spidsen for Tyskland snart fortid som forbundskanaler og EU's faste omdrejningspunkt. Sjældent har en politisk “lahme Ente” været så meget i live som forbundskansler Angela Merkel. Hun er for længst fortid som leder af sit eget parti og i løbet af det nye år også som kansler. Men der er ikke meget lam and over kansleren, hvis popularitet, siden hun tiltrådte i november 2005, kun uhyre sjældent har været højere end nu. […] Under Trump-årene i USA er det Angela Merkel, der har fået den ansvarsfulde betegnelse “den frie verdens leder,” hvilket hun angiveligt - helt i tråd med sin altid uprætentiøse og jordbundne stil - på ingen måde bryder sig om. Omvendt stod det - endnu en gang - efter decembertopmødet i kredsen af EU's stats- og regeringschefer ganske klart, hvor afgørende det er at have et stærkt, ansvarsfuldt formandskabsland med en erfaren, kompromissøgende leder. Topmødet blev enige om EU's nye klimamål, og man fandt et kompromis på de polsk-ungarske vetotrusler om forpligtigelserne til at overholde en retsstats principper. Derfor blev også sløjfen bundet om den enorme indsprøjtning af penge til at genrejse EU's økonomi, der for første gang i stort omfang indebærer fælles gældsoptagelse i EU. Et virkeligt stort politisk skifte fra Angela Merkel, der synes at have lært af finans- og gældskriserne i EU, hvor hun var den ledende figur i at iklæde nødlidende lande økonomiske spændetrøjer - den stik modsatte krisemedicin. […] Den skatteyderbetalte pengestrøm har i store træk kvalt kritikken af, hvad Angela Merkel i sine mange år ved magten ikke har formået, som f.eks. at modernisere og digitalisere Tyskland. Emnet fyldte meget i de to seneste valgkampe, men uden markante resultater. Det gælder ifølge kritikere også en modernisering af arbejdsmarked og velfærd. Her opnåede Gerhard Schröder, SPD, mere. Og ét gælder en reform af Tysklands bankvæsen, ét af Europas mest fragmenterede og mindst profitable. Det har Merkel ikke turdet sætte på spil i en bankunion i EU, hvorfor forhandlingerne næsten er stillestående. Moderniseringen af Tyskland venter stadig.”
Børsen, s. 23 (23.12.2020)

Klima

Nyttig justering af råd til god selskabsledelse
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Komitéen for God Selskabsledelse har justeret sine anbefalinger til erhvervslivets ledelser for første gang i fire år. Der er først og fremmest kommet fokus på et ønske om, at erhvervslivet bidrager til “bæredygtighed” og “purpose”. […] Det er imidlertid også på høje tid, at komitéen sender et tydeligt signal. Dansk erhvervsliv risikerer at blive overhalet af stærke kræfter, som vil lovgive for at nå sine politiske mål, når det gælder bæredygtighed og purpose. EU-Kommissionen har fået udarbejdet et forslag om bæredygtighed, hvor man vil skrive forpligtende mål ind i selskabslovgivningen. […] Det er langt at foretrække, at private virksomheder finder deres egen vej i retning mod bæredygtighed, herunder diversitet og samfundsnytte, frem for at blive underkastet ensartede regler på tværs af brancher, størrelser og geografier, sådan som EU-Kommissionen overvejer. […] Erhvervslivet tænker pragmatisk og finder holdbare løsninger, når man har størst mulig handlefrihed til at leve op til samfundets forventninger, mens politiske regler risikerer at føre til hovsaløsninger og i værste fald til frygt for at begå fejl. Set i det lys er det en tiltrængt justering af sine retningslinjer, som Komitéen for God Selskabsledelse har foretaget. Forhåbentlig vil justeringen bidrage til, at politikerne forstår, at erhvervslivet er på vej i den rigtige retning, og at lovgivning ikke er nødvendig.”
Børsen, s. 2 (23.12.2020)

Retlige anliggender

Hundredtusindvis i Europa kan være ramt af tvivlsomme søgsmål om piratkopiering af porno
Et enormt søgsmål om ulovligt download og deling af film får voldsom kritik i Danmark, mens det også trækker tråde til store dele af verden og potentielt involverer hundredtusindvis i Europa, skriver Berlingske. Fra EU-Domstolen lyder det nu i et forslag til en afgørelse, at nationale domstole bør nægte at give lov til udlevering af de personfølsomme oplysninger, som de gennem flere år er blevet bedt om, fordi formålet med indhentningen kan vise sig at være misbrug af ophavsretten. Der kan nemlig ifølge EU-Domstolen være tale om ”copyright trolls”, der udnytter ophavsretten. Hvornår den endelig afgørelse fra EU-Domstolen offentliggøres, vides endnu ikke.
Berlingske, s. 8-9 (23.12.2020)

Sikkerhedspolitik

EU-kommissærer: Europa har brug for et cyberskjold
Altinget bringer et debatindlæg af Margaritis Schinas og Thierry Breton, henholdsvis næstformand i EU-Kommissionen og kommissær for EU's indre marked. De skriver blandt andet: ”Cyber-angreb mod Det Europæiske Lægemiddelagentur, cyberspionage på dokumenter relateret til vacciner mod covid-19, cybertyveri af sensitive oplysninger på tyske hospitaler, i Finland og igen i Tjekkiet. Her midt under pandemien er cybertruslen mere end nogen sinde før en realitet i Europa. Cybersikkerhed er først og fremmest et sikkerhedsspørgsmål Vores digitale infrastruktur sikrer sikkerheden i hvert eneste aspekt af vores liv: vores transport, vores energi, vores sundhed, vores offentlige administration afhænger af kritiske systemer, som har brug for det allerhøjest mulige sikkerhedsniveau. Det har borgerne fortjent. Cybersikkerheden skal beskytte vores europæiske levevis. […] Endelig bør Europa stå selvbevidst frem på den internationale scene og indføre en regulær cyberdoktrin. Dem, der angriber Europas vitale interesser, bør vide, at det fremover ikke kan lade sig gøre uden, at det får konsekvenser. Europa vedtog for øvrigt for første gang i juli sanktioner som følge af cyberangreb. Men vi skal tage skridtet endnu videre, så intet kan passere usagt. Vi skal forbedre vores kapacitet til at svare igen på angreb, og vi skal ikke holde os tilbage fra at udpege de skyldige. Endelig skal vi - og det er et ømtåleligt emne - overveje udvikling af operationelle, forsvarsmæssige og offensive kapaciteter på cyberforsvarsområdet, som europæiske forsvarsmidler kan være med til at finansiere. Det er nemlig også et magtfuldt Europa. Beskyttelsesinfrastruktur, et sikkert indre marked, operationelle kapaciteter som kan forudse angreb og reagere hurtigere på dem, en diplomatisk doktrin og et effektivt forsvar: det er vores ambition om et europæisk cyberskjold, som skal beskytte europæerne. Der er ingen tid at spilde.”
Altinget (23.12.2020)

Sundhed

Mens vi venter
Det var med en erklæring om samhørighed, at EU i foråret meddelte, at unionen ville stå for samtlige medlemslandenes indkøb af COVID-vacciner, men nu tyder meget på, at det modsatte er sket, og at EU har købt for lidt, for sent og forkert ind, skriver Weekendavisen. Den europæiske vaccineknaphed betyder, at danskerne efter alt at dømme kan se frem til en langsommere udrulning af vaccineprogrammet end de lande, der langt tidligere købte og ikke kun reserverede vaccinen. I sidste ende risikerer den glædens dag, hvor vaccinerne giver os flokimmunitet og dermed hverdagen tilbage, derfor at blive unødigt udskudt. Det var i fredags, at det tyske ugeblad Der Spiegel beskrev, at mens Storbritannien og USA allerede i sommer skrev under på købskontrakten med medicinalvirksomheden Pfizer - der var længst fremme med en vaccine - nøjedes EU med at reservere Pfizer-vaccinen, for så først at skrive under på købskontrakten i november. Den europæiske vaccineknaphed kan i sidste ende betyde, at glædens dag, hvor vaccinerne giver os flokimmunitet og dermed hverdagen tilbage, kan blive unødigt udskudt. Dermed har EU for tredje gang inden for en kort årrække demonstrereret vaklende beslutningskraft, når det gælder massive internationale udfordringer, som ellers synes født til at blive bedst håndteret ved forpligtende internationalt arbejde. Weekendavisen har spurgt Statens Serum Instituts presseenhed, om Danmark begik en fejl ved at satse på EUs indkøb, og om vi ligesom tyskerne burde supplere med egne indkøb nu, men her henvises til Magnus Heunickes folk i Sundhedsministeriet, som henviser til EU-Kommissionen.
Weekendavisen, s. 1-6 (23.12.2020)

Udenrigspolitik

Tiden med USA som verdens politibetjent er forbi
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K). Han skriver blandt andet: ”Med sine ødelæggende, men heldigvis mislykkede forsøg på at få domstolene og flere delstatsparlamenter til at omgøre dette års amerikanske valgresultat har Donald Trump i hvert fald opnået, at Joe Bidens valgsejr er slået fast, og at han er en legitim præsident. Det ville Trump ikke have været, hvis han havde haft held med sine angreb på demokratiet. Vinder Republikanerne imidlertid senatsvalget i Georgia, kan man frygte, at den evindelige skyttegravspolitik vil fortsætte og lamme præsidenten. Samtidig vil Trump skabe al den uro, han kan, i håb om i triumf at vende tilbage til Det Hvide Hus. Det vil så være det første comeback, men Trump elsker at være den første og den største. Inden dette måtte ske, får vi i hvert fald fire år med en ny udenrigspolitik. I modsætning til Trump vil Biden lytte og tage hensyn til USA's allierede, men han vil forlange, at vi lytter og er villige betalere og tager en større del af slæbet i vores egne nærområder. Derfor går han også i modsætning til Trump ind for EU og et Nato på to ben. […] Tiden med USA som verdens politibetjent er forbi. I stedet for at være krigsmager vil Biden være forligsmager. Det forudsætter imidlertid, at man er pålidelig og forudsigelig, men også håndfast; thi er man ikke det, mister man hurtigt sin autoritet og bliver i sidste ende ikke taget højtideligt. Det var, hvad der skete for Obama i Mellemøsten, og det er, hvad der er sket for Trump i bl.a. Rusland. I udenrigspolitik skal man vide, hvad de andre vil, og hvor deres grænser går, men man skal sandelig også vide, hvad man selv vil, og hvor ens egne grænser er. Ved man ikke det, vil de andre optræde grænseløst, og det ender altid galt.”
Jyllands-Posten, s. 22 (23.12.2020)

Tyske topfolk får indrejseforbud i Rusland
Som reaktion på EU-sanktionerne efter forgiftningen af den russiske regeringskritiker Aleksej Navalnyj har Rusland indført indrejseforbud for repræsentanter for det tyske regeringsapparat, lød beskeden tirsdag fra det russiske udenrigsministerium til Beate Grzeski, der er charge d'affaires på den tyske ambassade i Moskva. Den tyske charge d'affaires fik under samtalen blot besked om, at indrejseforbuddene var konsekvensen af EUs sanktioner og yderligere detaljer blev ikke oplyst, skriver Information.
Information, s. 11 (23.12.2020)

Detaljer

Publikationsdato
23. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark