Onsdag den 23. januar

Dagens EU-historier

Institutionelle anliggender: Hvorfor afhænger hele Brexit nu af den irske grænse?
Grænsen ved Irland har fået briternes vej ud af EU til at strande. Premierminister Theresa May fastslog mandag, at der kun er to ting, som kan afhjælpe den fastlåste situation: Enten skal Mays bagland give sig i det irske spørgsmål, eller også skal de 27 andre EU-lande. Men ingen af delene virker længere sandsynlige. Den irske grænse fylder utrolig meget i Brexit-debatten, men Hanney, som er partner i rådgivningsfirmaet Flint Global, mener ikke, at det er hele sandheden. ”Den irske grænse og bagstopperen bliver brugt som undskyldning for de mest inkarnerede konservative for at modsætte sig Mays aftale med EU. Hvis problemet med grænsen bliver løst i morgen, finder de på noget andet,” siger Hanney ifølge Politiken. Han mener, at den eneste mulighed for Theresa May er at lade tiden rinde ud frem mod exit-dagen 29. marts i håb om, at folkene i hendes eget parti vil ændre mening om bagstopperen og stemme for aftalen. Han synes dog ikke, at noget tyder på, at det sker foreløbig. Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Der er mange ting, man kan undre sig over omkring Brexit-tragedien, som den udspilles på de britiske øer i disse dage: Hvordan kan Theresa May holde det ud? Hvorfor har premierministeren ikke for længst inddraget samtlige partier i Underhuset for at finde en løsning? Og hvorfor rokker hun sig ikke, når nu hun gang på gang har fået en kold skulder, såvel af sine egne konservative som af oppositionen? Midt i denne redelighed lurer endnu en mulig tragedie. Den gælder freden i Irland og forholdet mellem Dublin, Belfast og London. [...] Med brexit, altså Storbritanniens udmeldelse af EU, er projektet i fare, og regeringen i London har øjensynligt ikke skænket det mange tanker. I hvert fald synes man overrasket over, at Irland skulle være krumtappen i forhandlingerne med Bruxelles. [...] I Nordirland er der i dag omtrent lige mange katolikker som protestanter, hvilket kunne gavne den fortsatte fred. Men den amatøragtige for ikke at sige katastrofale forhandlingsstil i London skaber frygt og tilsyneladende frirum for terrorister. Hvis Storbritannien skader sig selv, er det trist, men et indre anliggende. Hvis man også skader en nabo, vil det være utilgiveligt.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Mays regering sidder fast, men hun vil ikke udskrive valg, derfor rykker det politiske initiativ lige nu væk fra kontorerne i Downing Street 10 og over til parlamentet, godt hjulpet på vej af underhusets formand, den konservative EU-tilhænger John Bercow, der har givet medlemmer et hidtil uset spillerum til at stille ændringsforslag til regeringens udspil. [...] Konkret nævner Labour to muligheder, som de gerne ser i spil - og især den sidste har vakt opsigt: For det første nævner de en genforhandling af skilsmisseaftalen med EU, så aftalen sikrer en permanent toldunion og et stærkt forhold til det indre marked understøttet af fælles institutioner og forpligtelser og en dynamisk tilpasning til rettigheder og standarder. Men andre ord: en meget blød version af Brexit. [...] For det andet nævner Labour - og det er det, der har fået folk op af stolene - en ny folkeafstemning som en mulighed; en afstemning om ”en aftale eller et forslag, der har støtte fra et flertal i underhuset.” [...] Det er ikke hver eftermiddag, at EU-Kommissionens talsmand citerer Spice Girls, men det skete tirsdag: Briterne må gerne snart ”tell us what they want, what they really, really want,” sagde Margaritis Schinas fra sin talerstol. For ellers ender det uden en aftale, og så er det ret åbenlyst, at der kommer en hård grænse mellem Irland og Nordirland, sagde han. [...] Problemet er bare stadig, at briterne ikke er enige om what they want.”

Politiken skriver, at den britiske oppositionsleder, Jeremy Corbyn fra Labour, åbner for muligheden for en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU. “Vores ændringsforslag vil tillade parlamentsmedlemmer at stemme om muligheder, der kan løse dette brexitdødvande og forhindre kaosset i tilfælde af no deal,” skriver Corbyn ifølge britiske Press Association. Politiken bringer et portræt af Jeremy Corbyn, hvor der blandt andet står: ”Næste uge stemmes der om en eventuel folkeafstemning, men vel at mærke en folkeafstemning, som heller ikke ser ud til at have de store chancer for at blive stemt igennem i parlamentet. Men man skal jo aldrig sige aldrig i britisk politik. At Jeremy Corbyn skulle blive leder af Labour og mulig ny premierminister i Storbritannien, havde han ikke selv set komme efter mange år som manden på bagsædet. Ham med de rene hænder og de gode meninger, der aldrig havde været forstyrret af praktisk politik.”
Kilder: Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 18; Information, s. 20; Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Merkel og Macron vil med parløb stække nationalister
En række af Europas mest prominente politiske figurer samledes i går på rådhuset i den historiske by Aachen på grænsen mellem Tyskland og Frankrig for at besegle og forstærke den fransk-tyske akse med en ny venskabstraktat. Navnet er Aachen-traktaten, som indeholder storladne hensigtserklæringer om tættere samarbejde på en række områder som FN- politik, sikkerhed og økonomi i form af blandt andet en fælles fransk-tysk militærkultur og en fransk-tysk økonomisk region med fælles regler. Aachen-traktaten skal være med til at modvirke den voksende euroskepsis i og uden for Frankrig og Tyskland. Ifølge Kristeligt Dagblad brugte EU-præsident Donald Tusk dele af sin taletid i Aachen til at begræde og advare mod den stigende euro-skepsis og mindede samtidig Merkel og Macron om, at de skulle vise, at traktaten ikke var ment som en afløser for et bredere europæisk samarbejde, men som en del af det. Information bringer en analyse af europakorrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: ”Den kritiseres både for at være rent symbolsk og nationalstatsundergravende. Men opdateringen af den tysk-franske Elyséetraktat for de to landes 150 millioner borgere er et klart politisk signal om, at ikke alt i Europa står stille eller ruller baglæns. [...] Alligevel er traktaten mere end romantisk drømmeri, ikke mindst i arbejdet for en selvstændig europæisk udenrigs- og forsvarspolitik med grundlag i et udbygget tysk-fransk samarbejde. På dette område tager traktaten eksplicit afsked med ideen om et fælles europæisk sæde i FN's sikkerhedsråd for i stedet at arbejde på, at Tyskland opnår et permanent sæde ligesom Frankrig. [...] Formanden for Rassemblement National, Marine Le Pen, har over for BFM-TV kaldt Elysée-traktaten for forrædderi mod Frankrig og et angreb på ’vores suverænitet’. ’Hvis det er forvarsel om, hvordan et fremtidigt, mere nationalistisk Europa vil blive, må man være glad for, at denne traktat i Aachen - så utilstrækkelig den end måtte være - er kommet på benene,’ lyder et svar fra Die Welt's chefkorrespondent Sascha Lehnartz på Le Pens kritik. Men som i de fleste andre kommentarer tages også her et stort forbehold: Partnerskaber har brug for symbolske akter. Men først når Elysée-traktatens hensigtserklæringer fyldes med konkret politik og handling, kommer vi til at kende dens egentlige værd.”

Berlingske skriver, at den nye venskabsaftale mellem Frankrig og Tyskland får den franske højrefløjsleder Marine Le Pen til at ytre anklager om forræderi. ”Macron sælger vores land stykvis og lader vores suverænitet smuldre,” udtaler Le Pen i en video på Twitter ifølge Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at Aachen-traktatens kritikere hæfter sig ved, at ingen af de områder, hvor de to lande er uenige, blandt andet afvikling af atomenergi, beskatning af it-selskaber og reglerne for våbeneksport, berøres i traktaten. ”Den grønne omstilling omtales stort set ikke, og der findes ikke et fælles projekt. Det samme er tilfældet for en politik for indvandring og integration, selv om idéen vel til sidst er at nå frem til en fælles europæisk politik på området,” siger direktøren for den franske afdeling af Heinrich Böll-fonden, Jens Althof til avisen Libération ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Information, s. 9; Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 10

Konkurrence: Milliardbøde til Mastercard i gebyrsag
Flere af dagens aviser skriver, at Mastercard i strid med EU-regler har begrænset konkurrencen mellem banker, og at det nu koster virksomheden en bøde fra EU-Kommissionen på 570 millioner euro. “Ved at forhindre butiksindehaverne i at vælge de bedste betingelser tilbudt af banker i andre EU-lande har Mastercard kunstigt hævet omkostninger for kortbetalinger til skade for forbrugere og butikker,” udtaler konkurrencekommissær Margrethe Vestager ifølge Børsen og Jyllands-Posten.
Kilder: Børsen, s. 20; Ekstra Bladet, s. 4; Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 16

Migration: Italien og Frankrig strides om Afrika
Flere af dagens aviser skriver, at Italien og Frankrig strides om Afrika. Efter at den italienske vicepremierminister, Luigi Di Maio, har beskyldt franskmændene for at skade afrikanske lande økonomisk og dermed skabe øget migration har Frankrig nu protesteret over for Italien og indkaldt landets ambassadør til samtaler. Luigi Di Maio opfordrede søndag EU til at indføre sanktioner mod Frankrig på grund af landets politik i Afrika. Jyllands-Posten skriver, at angrebet af iagttagere blev opfattet som et italiensk forsøg på at kaste grus i den fransk-tyske motor, som altid har drevet EU fremad. Det passer nemlig ind i en strategi fra den italienske regering om at gøre Macron til hovedfjenden ved det kommende EU-valg. For Italien repræsenterer Macron fjenden til de to regeringspartiers naturlige allierede, Di Maio og Femstjernebevægelsen, som begge hepper på de gule veste og ønsker direkte demokrati.
Kilder: Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 4; B.T. Metro, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: I Davos taler de lige nu om alt det rigtige. Tre år for sent. Mindst
Politiken skriver, at den tyske avis Süddeutsche Zeitung refererer en undersøgelse, der er bestilt af De Grønne i Europa-Parlamentet, som viser, at den reelle skattebetaling for store virksomheder i EU sjældent svarer til den officielle skattesats. Den største forskel ses i EU-Kommissionsformand Jean-Claude Junckers hjemland Luxembourg: ”Officielt skal virksomheder betale 29 procent i skat, men reelt betaler de kun 2 procent. Ungarn, Holland og Østrig følger efter på listen over de største forskelle, men Tyskland er også godt med.” Sven Giegold, som er den finanspolitiske ordfører for Europa-Parlamentets grønne gruppe, opfordrer EU til at vise, at den vil gøre noget ved problemet før parlamentsvalget i maj. Jyllands-Posten bringer en kommentar af kommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen. Han skriver blandt andet: ”I denne uge mødes topledere fra banker, teknologigiganter, konsulenthuse, industrivirksomheder og statslige institutioner til deres årlige topmøde i Davos i Schweiz - en by på størrelse med Brønderslev. Beslutningstagere af alle slags flyver til den schweiziske provinsby. World Economic Forums to hovedtemaer i år er de udfordringer, som globaliseringen skaber, og truslerne mod demokratiet. Problemet er, at virkeligheden har overhalet den gode vilje. […] Det udstiller Davos-mødets potensproblemer, at USA's præsident har meldt afbud til at deltage - og mest hvorfor. Mens bank-, industri- og teknologidirektørerne sidder i bjerglandsbyen og tager mål til en bedre verden, vil Donald Trump tage mål til sin mur mod Mexico. Donald Trump har meddelt, at han ikke tager til topmøde, men til Texas, fordi der fortsat er strid om finansieringen af hans store prestigeprojekt, ’Muren’. Klask. Hvis topcheferne i Davos også vil have et klask til den anden kind, kan de som resten af verden kigge mod Storbritannien, hvis skilsmisse fra EU i denne uge går ind i en afgørende fase. […] Nu er verden en anden. For eksempel klinger ordet globalisering ikke længere kun af vækst og fremgang, men også af vrede tabere. Den blinde teknologibegejstring er også væk og erstattet af rumlende skepsis. Og det er ikke liberale eller socialdemokratiske partier, der vinder valgene i Europa i disse år. Det er partier, der orienterer sig nationalt og forstår at samle befolkningens protester mod eliten op. Det politiske magttyngdepunkt er ved at flytte sig, og det går stærkt. Sådan er fakta, uanset om man bryder sig om udviklingen eller er dybt bekymret.”
Kilder: Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 24

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Kampen om Europas fremtid overskygger alt
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af EU-ordfører Søren Søndergaard (EL). Han skriver blandt andet: ”Hvad bliver det vigtigste europapolitiske slag i 2019, spørger Altingets debatredaktør udfordrende. Og svaret kunne være mange: Klimakrisen! Flygtningeproblemet! Udviklingen af EU's militære dimension! Debatten om EU's næste 7-årige budgetramme! Det stigende antal udemokratiske og autoritære regimer i EU! Korruptionen! Bankunionen! Den stigende ulighed! Social dumping! Der er nok at tage fat på! Men for mig er der ét, som overskygger dem alle: Europas fremtid! I skrivende stund er det uklart, hvordan Brexit ender. Men hvis den beslutning, som de britiske vælgere traf ved folkeafstemningen 24. juni 2016, bliver respekteret, så er Storbritannien snart ude af EU. [...] Årets helt afgørende europapolitiske slag handler derfor om, hvordan EU forholder sig til denne udvikling: Vil et mere og mere centraliseret og topstyret EUforsøge at fastholde sin position som centrum i det europæiskeunivers? Eller vil EU acceptere, at det europæiske samarbejde må foregå på en måde, hvor alle ikke nødvendigvis er med i det hele, men har ligeberettiget indflydelse, der hvor de er med - et europæisksamarbejde i flere rum? Det er fremtidens Europa, som er på spil!”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: EU-regler for hvidvask skal styrkes
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at det er positivt, at det rumænske EU-formandskab arbejder på at fremskynde nye og klarere regler mod hvidvask. Det skriver B.T. ”De skandaler, der har været rundt om i Europa, understreger behovet for at få strammere regler. Vi vil selvfølgelig presse på for det, fordi jeg synes, at det er en god idé, at reglerne omkring hvidvask er så stramme og klare som muligt. Og vi har behov for, at reglerne træder i kraft så hurtigt som muligt.” siger Kristian Jensen og fortsætter: ”Vi har en bred politisk aftale om at bekæmpe hvidvask i Danmark. Men vi har behov for også at få klarere regler på europæisk plan. De to ting i kombination giver den største tryghed for, at de skandaler, vi har set, ikke kommer til at gentage sig.”
Kilde: B.T., s. 11

Arbejdsmarkedspolitik: EU kaster problemerne med godstransporten ud til medlemslandene
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL - Danske Vognmænd. Han skriver blandt andet: ”I skyggen af Storbritanniens farvel til EU og den rygende ruinhob, som Brexit har efterladt, glimrede Europa-Parlamentets transportudvalg (TRAN) for nylig ved endnu engang at give næring til EU-skepsis. Vejtransportpakkens del et faldt med et brag, og i skrivende stund aner ingen, hvor vejtransportpakken ender. Men hvad vi ved med sikkerhed, er, at fraværet af en EU-løsning for godstransporten brutalt smider problemløsningerne ud til nationalstaterne. [...] Danmark har allerede bevæget sig et stykke ud ad det spor, og trods trusler fra EU-Kommissionen om at skulle stå skoleret for EU-Domstolen, så har Danmark flere gange fået medhold. Det samme sker i andre lande. Det gør ikke transporterne i EU lettere eller smidigere - men det virker. Og der er ingen vej udenom, når EU-Parlamentet ikke vil være med til at sikre en holdbar løsning. [...] DTL - Danske Vognmænd kommer således ikke til at sidde stille i folketingsvalgkampen, for vi må og skal have garantier fra de danske politikere om, at finder EU ikke en ansvarlig løsning - så må et folketingsflertal gøre det. Det har vi tænkt os at holde kandidaterne op på.”
Kilde: Altinget

Klima: Hvert minut ryger der 15 tons plastic i havet. Men vi kan blive meget bedre til at genanvende det
Berlingske bringer en kronik af Jakob Ellemann-Jensen, miljø- og fødevareminister (V), Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister (V), Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden, Flemming Besenbacher, næstformand i Innovationsfonden og bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, og Johannes Lüneborg, partner, McKinsey & Co. De skriver blandt andet: ”Plasticforurening er først og fremmest en global udfordring, men Danmark er også påvirket. [...] Nye ambitiøse målsætninger i EU forpligter medlemslandene til at genanvende henholdsvis 50 procent og 55 procent af plasticemballage i 2025 og 2030. Opgørelsesmetoden ændres med de nye regler således, at bl.a. tab i genanvendelsesprocessen skal fratrækkes. Med brug af den nye opgørelsesmetode estimeres det, at Danmark i dag kun genanvender omkring 18 procent af plasticemballagen. Vi skal altså blive meget bedre til at håndtere vores plasticemballageaffald for at nå vores EU-forpligtelser inden 2025. [...] Det er positivt, at EU har sat ind over for brugen af en lang række engangsplasticprodukter fra 2020, bl.a. via forbud - og det er aldeles positivt, at detailhandlen allerede fra årsskiftet enten er ved det eller allerede har udfaset engangsbestik.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Finansielle anliggender: Derfor giver bankunionen mening for Danmark
Berlingske bringer en klumme skrevet af avisens erhvervskommentator, Jens Chr. Hansen. Han skriver blandt andet: ”I dag er disse tre borgerlige profiler blandt de hårdeste kritikere af bankerne. Hertil kommer, at den nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), er gået til stålet sekunderet af andre borgerlige politikere som blandt andre Venstres Torsten Schack Pedersen. Frygten er, at der er endnu flere lig i lasten. Meget tyder på, at mareridtsåret 2018 fortsætter med fuld styrke ind i 2019. Nordea er igen-igen kommet i skudlinjen. [...] I efteråret 2019 skal Christiansborg tage stilling til et ja eller nej til Danmarks indtrædelse i bankunionen baseret på et udvalgsarbejde med forventet, endelig indstilling i efteråret 2019. Svært ikke at se, at netop en global finansiel sektor bør underlægges et fælles internationalt tilsyn fra EU.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: R, Alt og SF: Kloden har brug for en stærk klimafløj
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Nordqvist (AL), Karen Melchior (R) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), kandidater til Europa-Parlamentsvalget. De skriver blandt andet: ”2,7 procent mere. Så meget er det globale CO2-udslip vokset med i 2018. Det kan lyde af lidt, men for vores klode er det et alt for højt tal. Faktisk svarer det til 1 milliard tons CO2 mere, og ikke mindre, som vi har udledt. [...] Målet skal være, at den grønneste rejse altid er den billigste. Prisen på transporten skal derfor afspejle klimabelastningen, og vi skal sikre, at det bliver lettere og billigere at transportere sig rundt på klimavenlige måder. EU-midler bruges stadig til at støtte forurening og lader olie, kul og gas ødelægge vores klima. Der skal laves om i støtteordningerne, så Europa bliver verdensmester i transport uden drivhusgasser. Vi skal støtte grøn omstilling, ikke sort energi. […] Europa er et af verdens største og mest attraktive markeder, og derfor kan vi gøre utrolig meget for at fremme en bæredygtig og grøn produktion. Desværre bliver den grønne dagsorden ofte underprioriteret, når vi laver handelsaftaler og udbygger det indre marked i EU.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Danmark har fisket i engelsk farvand siden vikingetiden. Med Brexit kan det være slut
I Folketingets Miljø og Fødevareudvalg har man i dag indkaldt fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) til samråd for at redegøre for status for Brexit-forhandlingerne på fiskeriområdet og for Danmarks positioner i forhold til ethvert tænkeligt scenarium, herunder i forhold til en såkaldt 'hård Brexit'. Op til samrådet har Information talt med Jesper Levring Andersen, professor på Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, der har forsket i Brexit's økonomiske betydning for dansk fiskeri. ”Det er primært Frankrig, Danmark, Holland, Belgien og Tyskland, som fisker i UK-zonen, hvorfor andre EU-lande måske ikke prioriterer fiskeriet højt i forhandlingerne. Så Danmark har taktisk forsøgt at holde fanen højt og vise, at fiskeriet er en vigtig del af Brexit-forhandlingerne for os. Vi sælger ikke vores fiskere for at få en god landbrugsaftale. For fiskeriet er vigtigt for mange små lokalsamfund, hvortil man i forvejen forsøger at få flyttet arbejdspladser ud,” siger han til Information.
Kilde: Information, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Hvilken verdensorden? USA er ikke længere garant
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister og folketingsmedlem (K). Han skriver blandt andet: ”Verden er stærkt forandret, og lige nu er spørgsmålet: Hvor meget kan og vil Europa? [...] Er udviklingen i Europa så ikke længere af vital interesse for USA? Svaret er, at det er Europa ikke. Borte har taget hovedfjenden fra Den Kolde Krig, Sovjetunionen, og Rusland udgør ikke en trussel for USA. Om Rusland skaber uro i Europa og æder lidt mere af Mellemeuropa ændrer i realiteten ikke noget for USA, med mindre Rusland giver sig til at udløse en større krig i Europa. Så det skal det nok afholde sig fra. [...] Briterne tumler ud. Den fransk-tyske motor er gået i stå. De EU-skeptiske partier vokser. Vore demokratiske værdier er vi ikke længere enige om, og i Tyskland har en ny meningsundersøgelse vist, at 26 procent af befolkningen »under bestemte omstændigheder« kan finde på at foretrække diktaturet. Samtidig vokser de kræfter, som vil nedbygge Europa i stedet for at styrke det. I den situation kommer Europa ikke til at præge den nye verdensorden, som det tværtimod vil blive præget af. Det er nok på tide, at europæerne tager både demokratiets og Europas fremtid alvorligt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Retlige anliggender: Retsopgør med piloter kan sætte stopper for løndumping
Snart skal Arbejdsretten tage stilling til, hvorvidt et flyselskabs brug af danske piloter ansat uden overenskomst trods fast bopæl og base i Danmark er i strid med reglerne, og sagen kan få konsekvenser for luftfartsindustrien i hele Europa. ”Der er nogle forbehold, men udgangspunktet efter EU's domsforordning er, at domme afsagt i et EU-land kan finde anvendelse i et andet EU-land,” siger Jens Kristiansen, der er professor i EU-ret ved Københavns Universitet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6, 7

Institutionelle anliggender: Ny lov skal sikre briter i Danmark ved ”no deal”-Brexit
Tirsdag blev regeringens plan for briter i Danmark lagt ud på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, og hverken Støjberg (V), Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet taler om en stram kurs. Regeringen har planlagt to spor. Ved en ”no deal” vil regeringen i sidste halvdel af februar fremlægge et lovforslag, som skal give briter i Danmark lov til at blive boende fra den 30. marts (dagen efter Brexit), og indtil der vedtages en ny og gennemarbejdet lov på området. Ved en aftale kender man allerede fremtiden, da den står i den 585 sider lange Brexit-aftale, som Theresa May og EU-landene er blevet enige om - men som er stødt på en mur i Underhuset i London. Briterne beholder rettigheder som EU-borgere indtil udgangen af 2020, hvorefter de kan søge om permanent opholdstilladelse i Danmark. ”Vores grundlæggende princip er, at vi i videst muligt omfang skal tilgodese, at de britiske statsborgere i Danmark også i overgangsperioden har de rettigheder, som de har i dag,” siger EU-ordfører Peter Hummelgaard (S).
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Naboskabspolitik: Makedonsk navnestrid får igen de græske følelser i kog
I aften skal det græske parlament stemme om en aftale, der én gang for alle skal ende en langvarig strid mellem to nabolande og dermed åbne for, at EU og Nato kan tage imod endnu en af de forhenværende jugoslaviske republikker og sikre freden og økonomisk fremgang på Balkan. Men dagens græske afstemning om den historiske aftale om Makedoniens navneskift til Nordmakedonien har udløst politisk krise og protester i Athen, og der er bebudet nye demonstrationer i dag.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Sikkerhedspolitik: Går hver anden dansker nu ind for en Europa-hær
En ny undersøgelse fra Tænketanken Europa viser, at i forhold til om danskere støtter det danske forsvarsforbehold, kommer det meget an på, hvordan man spørger. Den ene halvdel af de adspurgte skulle tage stilling til udsagnet: ”Hvis der var folkeafstemning i morgen om Danmarks EU-forbehold over for forsvarssamarbejdet, hvordan ville du så stemme?” Her ville 37 procent gerne beholde det danske forbehold, mens 34 procent ville afskaffe det. Den anden halvdel af de 2028 blev bedt om at svare på, om Danmark skulle ”deltage” i EU's forsvarssamarbejde, og det vil hele 49 procent af vælgerne, mens kun 22 procent svarer nej, og resten svarer ved ikke eller ikke vil stemme. Så spørger man på den sidstnævnte måde, er der et solidt flertal for, at Danmark skal deltage i EU's forsvarssamarbejde, som det danske forsvarsforbehold ellers holder landet ude af. ”Det handler om, at det velkendte stilles over for det ukendte, og det skaber stærke følelser, hvis man skulle miste eller afskaffe noget. Derimod har det positive medbetydninger, når man taler om at ’deltage i det fælles’ eller at ’samarbejde’,” siger Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Det digitale indre marked: Skattepolitik er global værdikamp om social retfærdighed
Kristeligt Dagblad bringer en Kommentar af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: ”I en globaliseret økonomi er skattepolitik derfor også global værdipolitik. [...] Den spanske finansminister, Maria Jesús Montero, har tidligere understreget, at regeringens tiltag skal modarbejde den unfair konkurrence, der i øjeblikket er at finde mellem e-handel og ’traditionel’ handel. [...] I virkeligheden følger Spanien blot retningslinjerne, som et flertal af EU-lande blev enige om for nogle måneder siden. Men retningslinjerne mødte blandt andet modstand fra den danske regering, og derfor bliver de digitale skatter nu gennemført på initiativ af de enkelte stater og ikke et samlet EU. [...] I Italien ønsker Femstjernebevægelsen, der sidder i regeringen, ligeledes at indføre en digital skat på tre procent, der skal ramme virksomheder, som årligt gennemfører mindst 3000 digitale transaktioner. I Østrig har regeringen netop meldt ud, at man snarest vil indføre digitale skatter. EU's kernestater sidder ikke tilbage. Tyskland håber stadig på fælles fodslag i EU og vil endnu ikke præsentere et særskilt lovforslag. Det vil Frankrig derimod. I et stort interview i Le Journal du Dimanche her i weekenden slår økonomi- og finansminister Bruno Le Maire fast, at Frankrig inden udgangen af februar vil indføre en række digitale skatter, som vil virke retroaktivt fra den 1. januar 2019.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Migration: På et par dage druknede 170 mennesker i Middelhavet
Inden for den seneste uges tid er 170 mennesker druknet i Middelhavet, da overfyldte gummibåde forsøgte at sejle til Europa fra henholdsvis Libyen og Marokko. Lørdag sagde den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, i en video på Facebook, at havnene ville forblive lukkede for at afskrække menneskesmuglerne fra at sende migranter ud i deres usødygtige gummibåde. ”Det seneste skibbrud er et bevis på, at flere mennesker vil dø, hvis man genåbner havnene,” lyder det fra Salvini ifølge Politiken. Den Europæiske Union har siden sidste sommer udliciteret søredninger i det mest udsatte farvand nord for Libyens kyst til den libyske kystvagt og EU har desuden fralagt sig ansvaret for at skabe et system, der fordeler asylansøgerne på en fair måde i de europæiske lande, mener Amnesty. De kritiserer også, at EU gør sit bedste for at forhindre de frivillige redningsskibe i at samle skibbrudne op af havet. ”Europæiske ledere kan ikke længere vende ryggen til mennesker, der er strandet på havet, og blive ved med at forvrænge migrationsdebatten for at fremme deres egne politiske dagsordener,” siger Matteo de Bellis, som er migrationsekspert hos Amnesty International.
Kilde: Politiken, s. 9

Finansielle anliggender: Økonomer tvivler på ECB hæver rente i 2019
På grund af afmatning i europæisk økonomi spekulerer flere banker i, om den Europæiske Centralbank heller ikke i 2019 hæver renten for første gang siden 2011. I en tale i Europa-Parlamentet i sidste uge sagde centralbankchef Mario Draghi, at væksten på det seneste har skuffet. “Vi har fået svagere data end forventet i længere tid, end vi havde forventet for et par måneder siden” lød det fra Mario Draghi ifølge Børsen. Han understregede dog, at ECB stadig forventer fremgang, men i et lavere tempo. “Det er klart, at de blødere signaler fra Mario Draghi trækker i retning af, at ECB undlader at hæve renten i år. Men vi anser det stadig for mest sandsynligt, at ECB hæver renten til december,” siger Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank.
Kilde: Børsen, s. 20-21

Konkurrence: Forhandlinger om copyright er gået i hårdknude
Da Europa-Parlamentet havde stemt ja til et internationalt regelsæt for copyright sidste år i september jublede den etablerede musikbranche. Men i de efterfølgende trilog-forhandlinger mellem Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet er forløbet langtfra foregået så gnidningsfrit, som man kunne ønske sig. Ifølge Altinget skriver flere internationale medier, at forhandlingerne er brudt sammen. Der er endnu ikke fastlagt en ny dato for en genoptagelse af trilog-forhandlingerne, men tilhængere af et nyt copyright-direktiv har understreget vigtigheden af, at aftalen lander, inden EU-parlamentsvalget 26. maj 2019.
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Transport-, bygnings- og boligministeren mødtes med Pat Cox
I dag mødtes transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen med TEN-T koordinator Pat Cox om Femern Bælt-forbindelsens betydning for sammenhængskraften mellem Danmark og Tyskland. Det skriver Altinget. ”Jeg er glad for at høre, at EU fortsat bakker stærkt op om Femern Bælt-forbindelsen og det dansk-tyske arbejde. Femern Bælt-forbindelsen har ikke alene stor betydning for Danmark, men er et projekt med afgørende betydning for Danmark og EU,” udtaler Ole Birk Olesen. Både ministeren og Pat Cox lagde stor vægt på, at forhandlingerne i EU om nye støttemidler til europæiske infrastruktur opretholder fokus på grænseoverskridende projekter som Femern Bælt-forbindelsen. ”Femern Bælt-forbindelsen får og vil få den nødvendige støtte fra EU. EUvil ikke være en hindring for udviklingen af dette fælles strategiske projekt,” sagde den europæiske koordinator Pat Cox.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Samuelsen bakker op om EU-plan mod falske nyheder: Rusland er hjernen bag
Da udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mandag mødtes med sine ministerkolleger i Bruxelles, slog han fast, at Danmark støtter utvetydigt op om en ny EU-plan, der skal forstærke bolværket mod særligt russiske forsøg på at afspore europæiske valgkampe med desinformation og falske nyheder. Her gav EU's medlemslande grønt lys til en handlingsplan mod desinformation, som EU-Kommissionen offentliggjorde i slutningen af sidste år. ”Det er rigtig vigtigt, at vi beskytter de demokratiske valg, blandt andet europaparlamentsvalget, som står for døren, men også nationale valg som det danske, mod at blive hijacket af desinformation,” siger Anders Samuelsen ifølge Altinget og fortsætter: ”Der er mange aktører på spil på det her område, men der er ingen tvivl om, at Rusland er den største aktør på det her felt. Vi bliver nødt til at være beredt og give den information til befolkningen, som er nødvendig.”
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Østergaard: Vi skal have en afstemning om forsvarsforbeholdet i 2019
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Østergaard (R), politisk leder. Han skriver blandt andet: ” Verden ændrer sig hastigt i disse år. Det gælder også det sikkerheds- og trusselsbillede, vi lever med i Danmark og i Europa. Sydpå udfordrer flygtninge- og migrantsituationen ikke bare Europas ydre grænser, men selve kittet i det samarbejde, vi har med vores naboer. Ser vi mød øst, har Putin annekteret Krim og dele af Ukraine. Og blander sig glad og gerne i valg over hele kloden for at påvirke udfaldet til sin fordel. Ser vi mod vest, så har den evigt uberegnelige amerikanske præsident Donald Trump rent ud sagt betydet, at Europa for første gang siden 2. verdenskrig må sørge for egen sikkerhed. [...] Derfor vil vi give danskerne mulighed for at skrotte forsvarsforbeholdet og melde os fuldt ind i Europol. Dét vil gøre os tryggere i en stadigt mere ustabil verden. Samtidig bliver verden et bedre sted at leve, når Europa i fællesskab engagerer sig i verden. [...] For et farvel til forsvarsforbeholdet og et fuldgyldigt medlemskab af Europol betyder, at vi styrker danskernes sikkerhed og tryghed bedst muligt. Det burde være en bunden opgave for den til enhver tid siddende regering. Men sådan går det jo, når Dansk Folkeparti bestemmer.”
Kilde: Altinget