Onsdag d. 23. oktober 2019
Tophistorier
Boris Johnson fik både sejr og nederlag på dagen, hvor Juncker kaldte Brexit spild af tid
Politiken skriver, at Boris Johnson sætter Brexit på pause, efter han havde vundet første kamp om Brexit, men tabt kampen om tidsplanen. I EU afventer EU-Parlamentet og vil først godkende aftalen, når briterne er helt færdige med den – altså vil de ikke stemme om aftalen, før briterne har vedtaget forslaget i London. Som Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand sagde i sin sidste tale efter fem år på posten som formand: ”Først London. Så Strasbourg”. Og han fortsatte: ”Jeg vil altid begræde Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Men i det mindste kan vi se os selv i øjnene og sige, at vi har gjort alt, hvad der stod i vores magt for at sikre, at deres afgang foregik ordentligt.” Den liberale, Guy Verhofstadt, der er formand for den særlige gruppe i EU-Parlamentet, der følger Brexit tæt siger: ”Jeg er syg og træt af udsættelser”. Dog tilføjer han, at det vil være værre, hvis Storbritannien går ud uden en aftale, så tager han hellere endnu en syg og træt udsættelse. I princippet kunne EU-Parlamentet godt vedtage den aftale, der er indgået mellem EU og et medlemsland, men belært af erfaringen vil EU-Parlamentet have sikkerhed før de godkender, hvilket parlamentets formandskab var enige med Brexit-gruppen om. Altinget skriver, at Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, tirsdag aften på Twitter opfordrede de øvrige 27 EU-lande til at godkende briternes anmodning om udskydelse af Brexit. Overfor Altinget bekræfter en centralt placeret EU-kilde, at Donald Tusk konkret har opfordret medlemslandene til at acceptere forlængelse frem til den 31. januar, som er det Storbritannien har bedt om i sit brev. Dog er det en fleksibel forlængelse, hvilket vil sige, at Storbritannien har mulighed for at forlade EU-samarbejdet tidligere end den 31. januar, hvis aftalen falder på plads inden da. Kilden tilføjer, at det er Tusks forventning, at beslutningen om en udskydelse kan klares skriftligt, så EU-cheferne ikke behøver at rejse til Bruxelles til et ekstra EU-topmøde. Forlængelsen vil dog kræve et enstemmigt EU blandt alle medlemslandene, hvilket ikke er nemt, da den franske præsident Emmanuel Macron tidligere har været en af de mest højrøstede modstandere af at give briterne flere udskydelser. B.T. Metro skriver, at Ole Helmersen, lektor ved CBS med speciale i britisk politik vurderer, at Storbritanniens mulighed for at træde ud af EU før den 1. november må ses som forpasset.
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Mikael O. Milhøj, senioranalytiker, Danske Bank blandt andet: ”I skrivende stund nærmer vi os måske endelig afslutningen på skilmissedelen af Brexit, hvis premierminister Boris Johnson kan få sin aftale gennem Underhuset. Medmindre politikerne spænder ben for Johnson, præcis som parlamentet spændte ben for Theresa May. Brexit-usikkerheden har været medvirkende til, at britisk økonomi er bremset op. […] Nogle varer er blevet dyrere at købe pga. det svagere pund, men man kan trods alt købe de samme varer som altid - Storbritannien er jo stadig medlem af EU's indre marked. […] Vedtages Brexit-aftalen, så er det kun afslutningen på begyndelsen af Brexit. De mere komplicerede forhandlinger om det fremtidige økonomiske samarbejde skal først nu til at starte, og hvis forhandlingerne er ufrugtbare, er der stadig en risiko for et aftaleløst brexit ved udgangen af overgangsperioden. Forhandlingerne bliver ikke nemmere af, at Johnson har lagt op til et løsere økonomisk samarbejde med EU, end hvad May gjorde. […] Investorerne frygtede, at Johnson ville forlade EU uden en aftale, og pundet var tæt på at falde under 8 kr. i starten af august, lige efter han overtog magten. Siden da har vedtagelsen af “Brexit delay bill” og senere indgåelsen af Brexit-aftalen styrket pundet med mere end 8 pct. Det skyldes ikke kun, at vi måske er ved at nærme os en afslutning, men også fordi risikoen for et aftaleløst Brexit er reduceret markant - i hvert fald på den korte bane.”
I en økonomisk kommentar i Politiken skriver Leif Beck Fallesen, økonomisk kommentator blandt andet: ”Danske jobtal varsler lavere vækst, men det skyldes ikke briterne. Danske virksomheder kommer til at leve med stor usikkerhed om samhandelen med Storbritannien i flere år, uanset hvad der sker i det britiske parlament de næste ni dage. […] Får den britiske premierminister, Boris Johnson, sin aftale på plads på målstregen, så starter en overgangsperiode frem til udgangen af 2020 med usikkerhed om, hvilken frihandelsaftale briterne kan få med EU. Er der ingen beslutning i det britiske parlament 31. oktober, så ser det ud til, at Boris Johnson må acceptere den udsættelse af skilsmissen, som parlamentets flertal har pålagt ham, og som EU-landene helt givet vil imødekomme. Men det er ensbetydende med en forlængelse af usikkerheden ind i 2021. […] Usikkerheden har allerede fået alvorlige økonomiske konsekvenser for Storbritannien. Hverken britiske, danske eller andre udenlandske virksomheder tør investere i nævneværdigt omfang i landet, før der er indgået en frihandelsaftale mellem Storbritannien og EU. Ingen kender pundkursen, toldsatser og de britiske forbrugeres reaktion på Brexit, før og efter at en aftale har fungeret i en periode. […] Dansk økonomi bliver ramt af Brexit, og der er tusindvis af arbejdspladser på spil. Men Brexit er kun en mindre del af det mørkere billede, der tegner sig for dansk eksport og dansk økonomi i 2020. Det er vigtigt at understrege, at foreløbig er der ikke tale om en global recession. […] Bundlinjen er, at usikkerheden i den globale økonomi er markant stigende. Brexit vil bidrage længe endnu, uanset hvad der sker i London.”
Børsen, s. 4; Politiken, s. 6; Politiken, s. 2; B.T. Metro, s. 8; Altinget (23.10.2019)
EU har lagt sin politik i Erdogans hænder
Jyllands-Posten skriver, at EU’s ministre i sidste uge enedes om fordømmelse og våbenembargo mod Tyrkiet. EU-landene har været hårde i kritikken og fordømmelsen af Tyrkiets militære offensiv i det nordlige Syrien, men ét EU-land, nemlig Ungarn med premierminister Viktor Orban i spidsen, har indtaget en mere forstående position over for Tyrkiet og deres gerninger. ”Selv om det er muligt at kritisere tyrkerne, så råder jeg, når alt kommer til alt, EU til i stedet at give penge til Tyrkiet, så det kan bygge byer på Syriens territorium. Byer, som Tyrkiet kan sende de syrere tilbage til, der er flygtet til Tyrkiet,” sagde Orban i sidste uge. Han uddybede ifølge en oversættelse af interviewet fra den ungarske regering: ”I de kommende uger finder vi ud af, hvad Tyrkiet vil gøre med disse mennesker (3 mio. flygtninge i Tyrkiet, red.). De kan flytte dem i en af to retninger: Enten sender de dem tilbage til Syrien, eller de flytter dem mod Europa. Hvis Tyrkiet vælger at gøre det sidste, vil disse mennesker ankomme i enorme tal på Ungarns sydlige grænse. Ungarns nationale interesse er, at tyrkerne ikke beslutter at åbne portene mod Europa, men i stedet beslutter at sende disse mennesker tilbage til Syrien.”
Berlingske skriver, at tidligere statsminister og nuværende medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, mener, at det seriøst bør overvejes, om EU-lande, inklusiv Danmark, skal sende soldater til Syrien for at skabe en ”sikkerhedszone”. Annegret Kramp-Karrenbauer, Tysklands forsvarsminister opfordrede nemlig mandag aften til, at der skal sendes en europæisk styrke til det nordlige Syrien med det formål at garantere en ”sikkerhedszone” langs grænsen til Tyrkiet efter to uger med militære angreb fra Tyrkiet i området. Politiken skriver, at Tyrkiets ambassadør mener, at Danmark har interesse i at tage sig af IS-fanger og deres børn samt i at hjælpe med genbosættelse af syriske flygtninge i den 'sikre zone', som er ved at blive oprettet i det nordlige Syrien af det tyrkiske militær. I et interview med Politiken siger ambassadør Ugur Kenan Ipek blandt andet: ”Vi kan og vil ikke leve med terror”. Ifølge ambassadøren havde Tyrkiet forhandlet med USA i flere år om etablering af en sikker zone, hvor ”terrorelementer vil blive fjernet og ikke længere udgøre en trussel”, hvilket USA ifølge ambassadøren sagde okay til, men under de langvarige forhandlinger fik Tyrkiet en fornemmelse af, ”at amerikanerne forsøgte at købe sig tid. Imens sendte de flere tusind lastbiler med våben til terrorister i Syrien. Mange af disse våben blev brugt imod os. Så sagde vi, at nok er nok, og at nu ville vi selv skride til handling. Det vidste amerikanerne, men de foretog sig intet,” siger Ugur Kenan Ipek. Flere gange i interviewet gentager Ugur Kenan Ipek ”Tyrkiet har ikke problemer med kurdere, kun med terrororganisationer”. Han siger, at IS-bevægelsen er en af de største trusler mod det internationale samfund og ikke kun i Syrien og Tyrkiet. Tyrkiet vil ifølge Ugur Kenan Ipek tage sig af fanger fra IS-bevægelsen i det område, som hans lands militær rykker ind i, men Danmark og andre lande må også tage ansvar for IS-fanger og pårørende af deres nationalitet. ”København er 3.842 kilometer fra Syrien. Men for os i Tyrkiet er Syrien lige ved siden af. Vi kan kigge ind på den anden side af grænsen. Vi forsøger at lave genoptræningsprojekter for terrorister og for deres børn. Det er Danmark også nødt til. I en international verden med terror kan 3.842 kilometers afstand i sidste ende ikke give jer beskyttelse,” siger Ugur Kenan Ipek.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rina Ronja Kari, fhv. medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU blandt andet: ”De seneste ugers fremfærd fra præsident Recep Tayyip Erdogan har understreget, hvor katastrofalt det er, at EU indgik en flygtningeaftale med Tyrkiet og dermed gav Erdogan trumfkortet over dem alle. […] Erdogan fik både penge og politisk opbakning til at løse opgaven. Og hvis man måler en succes på, hvor mange flygtninge, der kom ind i EU, ja, så var det vel en slags succes. EU fik vist sig som en handlekraftig union, der tog hånd om et problem. […] Her ville en fordømmelse fra EU være oplagt, men indtil nu har EU mest pippet ganske forsigtigt om, at Tyrkiet skal besinde sig. Erdogans svar har til gengæld været markant, han har truet med at åbne grænserne og overstrømme EU med flygtninge, hvis de ikke klapper i. EU kan altså ikke kritisere Tyrkiet, for så forsvinder den flygtningeaftale, som man har præsenteret som EU's helt store succes. […] EU har brug for at vise sig som en handlekraftig union, der faktisk løser problemerne. Derfor gyser EU-toppen også ved tanken om at indrømme, at dens aftale med Tyrkiet er dybt problematisk og effektivt har lagt alt for meget magt over til Erdogan. De er nemlig ikke i stand til at finde andre - fælles - løsninger på problemet med flygtningene. […] I de senere år har EU-Kommissionen forsøgt sig med forskellige modeller til, hvordan man kan fordele nogle flygtninge, men uanset hvor storslåede planerne har været, så har de ikke virket. […] Men problemet er jo netop, at EU ikke er et solidarisk fællesskab, hvor landene står klar til at hjælpe hinanden, og dermed udgør EU heller ikke en pålidelig løsning på et i øvrigt grænseoverskridende problem. Hverken tvangsfordelinger eller trusler kan skabe dén ånd. Og i mellemtiden har EU altså solgt sin sjæl til Erdogan, der er i fuld gang med at udrydde kurderne. Det er en menneskelig katastrofe, og det kan ikke være rigtigt, at vi bare ser til.”
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Mehmet Tanis, selvstændig, Aarhus blandt andet: ”Selv om jeg ikke sympatiserer med Erdogan på nogen måde, forstår jeg godt, hvorfor han er nødt til at gøre, som han gør ved den syriske grænse. Men vestens politikere og medier har valgt side. […] Det mest bemærkelsesværdige er forslaget om at smide Tyrkiet ud af forsvarssamarbejdet i Nato, og man har allerede besluttet sig for at stoppe våbensalget til Tyrkiet. […] PKK er en terrororganisation på lige fod med ISIS. USA's præsident Trump har taget skridtet videre og for nylig sagt, at PKK i Syrien er langt værre end terrorgruppen ISIS. […] Danmark har selv deltaget i fjerne krige i Afghanistan og Irak for at beskytte landets grænser. Vi gik i panik, så snart der kom 10-15.000 flygtninge fra Syrien til Danmark. Så kom Tyrkiet til undsætning og indgik en migrantaftale med EU. […] Tyrkiet har længe fremført deres ønske om at få etableret en sikkerhedszone langs grænsen. Det har de gjort i Nato-sammenhænge, i EU, over for USA og i FN. […] EU's og Danmarks reelle bekymring for, at operationen kan få store humanitære konsekvenser, er forståeligt, men netop derfor giver det ikke mening, at man vender Tyrkiet ryggen, og i stedet bakker op om en terrororganisation. Konsekvensen er allerede blevet, at Tyrkiet presses til at alliere sig med Rusland og komme længere væk fra Europa”. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Skaarup, MF, gruppeformand, Dansk Folkeparti blandt andet: ”EU-landene har givet hinanden håndslag på indtil videre at stoppe eksporten af våben til Tyrkiet. Det er sket som konsekvens af præsident Erdogans militære offensiv i det nordlige Syrien. […] Står det til Dansk Folkeparti, bør sanktionerne derfor ikke begrænses til stop for eksport af våben til Tyrkiet. EU bør ganske enkelt også ophæve Ankara-aftalen, den såkaldte associeringsaftale, som i 1963 blev indgået med Tyrkiet. […] Med sin adfærd i Syrien har præsident Erdogan nok en gang bevist, at Tyrkiet og landets knap 80 mio. indbyggere er komplet uegnede til at være en del af Europa og EU. […] Indtil nu har EU set bort fra undertrykkelse af pressefrihed, fængsling af journalister, indskrænkelser af ytringsfriheden og så videre i forholdet til Tyrkiet. Erdogans seneste fremfærd i Syrien burde dog efterhånden få EU-systemet til at vågne. Det er på høje tid, at EU opsiger associeringsaftalen med Tyrkiet.”
Politiken, s. 7; Jyllands-Politiken, s. 13, 19, 20, 21; Berlingske, s. 15 (23.10.2019)
Prioritede historier
Draghi er fortid - pres på Lagarde
Børsen skriver, at en gruppe af stærke centralbankchefer i eurozonen er i gang med et oprør mod den nye ECB-chef, Christine Lagarde. Dette sker få dage, inden hun kommer til Frankfurt, hvor der torsdag er rentemøde. Dette rentemøde bliver det sidste ledet af Mario Draghi, den afgående ECB-chef. Den gruppe af magtfulde centralbankchefer i eurozonen, der er tale om, er blandt andet personer, hvoraf flere havde håbet at få jobbet som ECB-chef. De vil stoppe og ændre den historisk lempelige pengepolitik i ECB, som blandt andet har betydet, at Mario Draghi efter otte år aldrig præsenterede en renteforhøjelse. I sidste uge brugte cheferne for de tyske, franske, hollandske og østrigske centralbanker opmærksomhed på årsmøderne i IMF og Verdensbanken til at markere deres utilfredshed med ECB's pengepolitik, samtidig forsøger de også at påvirke Christine Lagarde til at sætte en hel ny dagsorden. Den mest ligefremme af centralbankcheferne er Robert Holzmann, chef for Østrigs centralbank, der i et interview udtaler: ”I den nuværende økonomiske situation giver det ikke megen mening at nå en inflation på lige under 2 pct. med store pengepolitiske anstrengelser. Jeg betragter denne tilgang fra ECB som en dårlig pengepolitik”. Anders Svendsen, der er senioranalytiker i Nordea, mener, at Lagardes første tale som ECB-præsident den 4. november er langt vigtigere, i forhold til hvad man kan vente af ECB i fremtiden, end denne uges ECB-møde. I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”En beroligende, uendelig og uforandret horisont. ECB's pengepolitik har i voksende grad karakteristika til fælles med en infinity-pool. […] De kommercielle banker fik flere gratis penge fra ECB til udlån til investeringer og forbrug og blev fritaget for at betale negativ indskudsrente på en del af indlånene hos ECB. […] Især at uanset hvor mange gange man skriver historisk lempelig pengepolitik, synes det ikke at virke længere, samt, som IMF advarede om i sidste uge, opbygningen af uholdbare finansielle bobler med den uendelige strøm af gratis eller negativt forrentede centralbanksmidler. Det er det eftermæle, italienske Mario Draghi er i færd med at efterlade, når han ved månedens udgang forlader eurozonens centralbank. […] Den forventning måler ECB selv på den såkaldte fem-plus-fem, inflationsprognosen om fem år yderligere fem år ude i fremtiden. En forventning frem til 2029, uden udsigt til at ECB's mål om en inflation på “tæt på, men lige 2 pct.” opfyldes. Derfor fremhæver en stribe økonomer med Mario Draghi selv og IMF's cheføkonom, Gita Gopinath, i spidsen, at aktiv finanspolitik må tage over og løfte, hvor pengepolitikken er løbet tør for kræfter. Det er det sandsynlige budskab fra Draghi, når han torsdag holder sin sidste pressekonference.”
Børsen, s. 1, 20-21; (23.10.2019)
Det digitale indre marked
DI: Vestager kan gøre ”Made in EU” til en digital styrkeposition
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Frelle-Petersen, digital direktør, Dansk Industri, blandt andet: ”Digitalisering er berømt og berygtet for sin samfundsforandrende kraft. USA har mere end noget andet land været drivkraft for den digitale revolution. […] Nu skal Europa tage kampen op. Den nye EU-kommission med Ursula von der Leyen i spidsen vil gøre Europa ledende for den digitale fremtid. Og som en af de tungeste kommissærer i den nye Kommission får Margrethe Vestager ansvaret for at sikre et "Europe fit for the Digital Age". […] Vestager har i hvert fald erklæret, at hun vil se EU's konkurrenceregler efter i sømmene for at sikre fri og fair konkurrence inden for den voksende platformsøkonomi. Men den digitale transformation af Europa handler om mere end håndteringen af amerikanske tech-giganter som Google og Amazon, hvis succes begge er bygget på forbrugerrettede services. Europa kan meget andet. […] Europa har en enorm stærk fremstillingsindustri. Men hvis Europa også i fremtiden skal være hjemsted for højteknologisk produktion af produkter, der sælges over hele verden, skal der sættes yderligere fart på den digitale transformation af industrien. Og hvis standarder for sikkerhed, etik og databeskyttelse kan blive skabt i Europa, så har vi en større forhåbning om en ansvarlig linje, der nyder stærk opbakning hos forbrugerne og dermed i sidste ende kan give europæiske it-virksomheder en konkurrencefordel, fordi de er "Made in EU". […] Digitaliseringen vil bidrage til at gøre virksomhederne hurtigere, dygtigere og bedre. Derfor er den digitale omstilling et kapløb, som Europa ikke må tabe. […] Skal omstillingen lykkes, skal store dele af EU's tekniske indre markedslovgivning til digitalt eftersyn. Lovgivningen skal gøres digitaliseringsklar. Målet er et digitaliseret indre marked, hvor produkter, services og data er fuldt integreret. Samtidig skal Margrethe Vestager sikre, at data kan bruges til at skabe værdi for europæiske virksomheder. Data er nemlig drivkraften i den digitale omstilling. […] EU's rolle bliver at skabe de nødvendige rammevilkår for den digitale omstilling og sikre det "drive", der kan give danske virksomheder en hjemlig markedsplads på storskala-niveau.”
Altinget (23.10.2019)
Finansielle anliggender
Markedet tror ikke på nye rentedyk i Europa
Børsen skriver, at der over de seneste uger er skruet så meget ned for forventningen til nye rentedyk i Den Europæiske Centralbank (ECB), at markedet tror, at rentebunden er nået for 2019 og 2020. Nordea forventer, at når der torsdag kommer nye pmi-tal for euroområdet, så vil tallet kommer under niveauet på 50, der indikerer tilbagegang i europæisk økonomi. ”På den baggrund burde der blive priset yderligere rentenedsættelser ind. Men det gør der ikke. Tværtimod er stort set alle rentenedsættelserne blevet priset ud,” siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea. ”De store usikkerhedsmomenter globalt er blevet en smule mindre. Omvendt kan du ikke tale om, at nøgletallene for Europa er blevet bedre. Tværtimod. Det taler for en pæn sandsynlighed for en sænkning,” siger Niels Rønholt, cheføkonom, Jyske Bank.
Børsen, s. 19 (23.10.2019)
Nye elektroniske penge, som går direkte til statskassen, kan gavne økonomien og kloden
I et debatindlæg i Information skriver Rasmus Hougaard Nielsen og Lars Brynæs Mourier, henholdsvis økonom og formand for Gode Penge og økonomiunderviser og folkeskoleansvarlig i Gode Penge blandt andet: ”Forude lurer en klimakrise og en ny finanskrise. Verdens centralbanker må gøre op med den privatiserede pengeskabelse og udstede e-kroner, der kan finansiere den grønne omstilling og sætte gang i den produktive økonomi. […] Alle alarmklokker bør dog også ringe i denne situation, da renteniveauet afspejler centralbankernes magtesløshed over for økonomien. Efter finanskrisen er det ikke lykkedes centralbankerne at skabe et bæredygtigt økonomisk klima, og rentenedsættelserne fungerer derfor som et kunstigt åndedræt til en døende økonomi. […] Både Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank har trods deres lave renter svært ved at nå målene for inflation i forbrugerpriser. […] Så længe pengeudstedelsen sker gennem den private banksektor, vil pengene strømme til den del af økonomien, som bankerne ser som profitabel, og ikke til den del som økonomien og kloden har brug for. […] E-kroner ville derfor kunne finansiere den grønne omstilling og samtidigt booste den produktive del af økonomien gennem finansiering af innovative tiltag, der resulterer i jobskabelse, lønstigninger og en dansk førertrøje i grøn omstilling.”
Information, s. 17 (23.10.2019)
Interne anliggender
Slam, slam og sInterne anliggender: Slam, slam og slam! Hvor længe vil de Radikale lade sig prygle?lam! Hvor længe vil de Radikale lade sig prygle?
I en debatanalyse i Berlingske skriver Bent Winther, samfundsredaktør blandt andet: ”Det er radikal glæde anno 2019. Regeringen vil opretholde grænsevagter og indføre kontrol - nu også ved grænsen til Sverige. Slam! Den vil som nævnt kunne fratage danskere deres statsborgerskab uden retskendelse. Slam! Og den vil sende bankunionen til folkeafstemning og føre en forbeholden og kritisk linje over for EU. Mette Frederiksen ville i et interview med Jyllands-Posten i sidste uge ikke forholde sig til, om Danmark skal tættere på EUs kerne eller ej. ”EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af”, og EU-Kommissionens forslag til næste budget er ”fuldstændig gak”, sagde hun til gengæld. Slam! […] De Radikale er inderligt imod hele regeringens EU-kurs. Og ikke bare sådan ”trækken-på-skuldrene”-imod. Det europæiske samarbejde er hjerteblod for de Radikale.”
Berlingske, s. 26 (23.10.2019)
Klima
Bosse: Nationale interesser bremser EU's klimaambitioner
I et debatindlæg på Altinget skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen blandt andet: ”I EU bor knap 500 millioner mennesker, fraregnet briterne. Vi er gennemsnitligt verdens mest veluddannede, oplyste og velhavende population. Senest har vi markeret, både ved nationale valg og ved valget til Europa-Parlamentet, at vi borgere vil have løsninger på den alvorligste af alle kriser: klimakrisen. Der påhviler derfor både nationale ledere, Europa-Parlamentet og Kommissionen et særligt og meget stort ansvar for at finde løsninger. […] I den tiltrædende Kommission ser Frans Timmermans ud til at komme til at sidde med det nye ansvar for klimaløsninger. Det vil kunne gøre en helt særlig forskel, hvis han får opbakningen fra alle medlemslandene til at sætte en ambitiøs klimakurs for EU. […] Alt sammen tiltag, der kræver en økonomi, de ikke har. Derfor bliver omfordeling eller offentlig funding et væsentligt emne i klimadebatten. Vi ved allerede, at hvis energiforsyningerne var effektivt forbundet i hele EU, og hvis vi kunne optimere alene efter laveste udledning, ville vi være næsten i mål. […] Uden en løsning i Europa er det svært at se, hvor klimaløsningerne skal skabes. FN er decideret uegnet til det. USA kommer næppe til at tage et globalt orienteret initiativ, Kina heller ikke. Som med mange standarder inden for fødevaresikkerhed og miljø, så er EU udgangspunktet for en tænkning, der sætter borgerne først. […] God arbejdslyst til os alle - ikke bare til politikerne. For uden pres fra os borgere vil en løsning have en tung gang på jord. Sådan er politik, også i EU.”
Altinget (23.10.2019)
Concito: Danmark skal kæmpe for at holde den grønne EU-aftale grøn
I et debatindlæg på Altinget skriver Jarl Krausing, international chef i Concito, blandt andet: ”Med sit forslag om en ”European Green Deal” anlægger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en flyvehøjde, der er afgørende for, om EU kan levere det globale klimalederskab, og om EU reelt kan opfylde målsætningen om at skabe en netto-nuludledningsøkonomi i 2050. […] I Danmark forhandles netop nu om en klimalov, der skal levere 70 procents reduktion i 2030 og et netto-nuludledningssamfund inden 2050 og samtidig skabe afsæt for klimaindsatser, som industrien, byerne og borgerne kan gennemføre, hvad enten det tæller i klimaregnskabet hjemme eller ude i verden. […] Det vil stille store krav til Kommissionens evne til at navigere i et ekstremt udfordrende politisk landskab, og der vil naturligvis skulle indgås mange kompromiser og findes løsninger til de lande og sektorer, som bliver særligt ramt af omstillingen. Men en klog, inkluderende og balanceret tilgang rummer potentialet til at sætte EU på det rigtige spor. […] Den seneste tids danske udvikling med ambitiøse klimaudmeldinger fra såvel civilsamfundet som regering, erhvervsorganisationer og investorer kan tjene som model for von der Leyens leverance af European Green Deal.”
Altinget (23.10.2019)
Martin Breum: Selvom EU viser muskler i Arktis, skinner svaghederne igennem
I en analyse på Altinget skriver Martin Breum, journalist, blandt andet: ”En ny EU-Kommission skal til at gøre sig gældende, et nyt EU-budget skal på plads, den europæiske union skifter ham, og udviklingen i Arktis kræver en ny, mere præcis og effektiv tilgang. […] De aktuelle udfordringer var tegnet skarpt op. EU-Kommissionens tænketank European Political Strategy Centre udgav i juni, på initiativ af EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, en uhyre kontant analyse "Walking on thin Ice", der anbefalede et langt stærkere EU-engagement i Arktis […] På den baggrund må EU øge sin indsats sammen med de arktiske stater og andre stakeholders. Stærkere koordinering af de arktiske politikker i Europa og klarere definition af spillets regler er mere nødvendig end nogensinde før, hvis vi skal sikre en fredelig og bæredygtig udvikling i Arktis," stod der. […] EU medfinansierer et stort antal forskningsprojekter i Arktis, og bevillingerne ventes at vokse i det kommende EU-budget. Forskere i arktisk klima, miljø og biodiversitet med mere får rundhåndet EU-støtte. […] EU-kredsen kombinerer sit klima- og miljøfokus i Arktis med et sideløbende sigte på "bæredygtig udvikling", hvor EU på samme måde som Arktisk Råd forsøger at fremme en stadig grønnere dagsorden - uden samtidig at sætte bremser på den økonomiske vækst og erhvervsudvikling.”
Altinget (23.10.2019)
Miljøorganisation: De skal ikke tage skraldet for os i Asien
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og formand, Plastic Change blandt andet: ”Mange fik kaffen helt galt i halsen, og folk blev nærmest rasende, da TV2 i samarbejde med Plastic Change og deres globale netværk kunne afsløre, at vores danske plastikaffald, der sendes til genanvendelse, kunne spores direkte til Asien, nærmere bestemt Malaysia og Indonesien. […] Reaktionen fra miljøminister Lea Wermelin (S) kom prompte og meget positivt på Altinget 30. september: "Vi skal sikre, at vi ikke eksporterer vores plastaffald til andre dele af verden - det skal blive i EU". […] Nu ser vi en miljøminister, der reagerer med tilstrækkelig store armbevægelser og gør det eneste naturlige: tager udfordringen med plastikaffald hjem til EU, hvor den hører til, og forpligter os til at håndtere den indenfor EU's grænser. […] Men hov, dagen efter EU-rådsmødet hører jeg Lea Wermelin udtale sig, at der skal arbejdes for "bedre kontrol med det affald, der sendes ud af EU" og ikke et forbud - hvad skal vi tro, Lea Wermelin? […] Kan det virkelig passe, at EU-medlemslande, Danmark inklusiv, ikke kan tage ansvar for eget affald og forbyde plastikeksporten ud af EU? Lige nu reviderer EU-Kommissionen reguleringen af affaldseksporten fra EU, og vi hører fra kilder i EU, at et forbud tidligst - hvis overhovedet - kan træde i kraft i 2025? Det må kunne gøres bedre.”
Altinget (23.10.2019)
Russisk klimaekspert: Den nye generation omkring Putin har forstået alvoren
Information skriver, at Rusland i september langt om længe ratificerede Parisaftalen. På den korte bane handler det for Rusland om økonomi og image, udtaler Aleksej Kokorin, der er en af Ruslands mest anerkendte klimaeksperter. ”I vid udstrækning er der tale om, at præsidenten og regeringen ser ratificeringen som en måde at forbedre Ruslands image på,” siger Kokorin. Han nævner endvidere, at handelspolitiske overvejelser, forholdet til EU og sanktionerne over for Vesten kan mærkes mere og mere. Ydermere siger Kokorin: ”Det er nok begrænset, hvor stor betydning det får i storbyer som Moskva og Skt. Petersborg. Der er der allerede en udbredt bevidsthed om klimaforandringerne og nødvendigheden af at gøre noget for at reducere CO2-udledningerne, om end myndighederne er noget bagstræberiske. Anderledes er det i regionerne. Der får ratificeringen stor betydning, tror jeg. De har nu fået carte blanche fra præsidenten til at tænke over, hvordan de kan omstille produktion, transport og andet, så udledningerne falder.”
Information, s. 12-13 (23.10.2019)
Konkurrence
IT-Advokat: Vestager skal fortsat arbejde aggressivt på konkurrenceområdet
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin von Haller Grønbæk, formand, CPHFTW fonden og IT-advokat og partner, Bird & Bird blandt andet: ”Som The Economist så rigtigt anførte her for nyligt, "Unicorns, worth $1bn-plus, remain as rare on the old continent as the term suggests they ought to be. Forget Euro-Facebook or Le Google." Men er det et problem for Europa, at de største tech-virksomheder ikke findes i Europa, men nærmest udelukkende i USA - dog i stigende grad også i Kina? […] Men lad os her fokusere på de effekter, som europæiske tech-giganter får på vores samfundsøkonomi. […] Nej, det handler om, at unicorns forbliver i Europa og skaber vellønnede arbejdspladser her. Størstedelen af disse vil befinde sig de steder, hvor virksomheden hører hjemme. […] Så hvad kan Margrethe Vestager gøre for, at der skabes flere europæiske unicorns? Hun kan på EU plan hjælpe til med, at europæiske virksomheder, der har potentialet til at blive verdensledende tech-virksomheder, får samme vækstvilkår, som deres amerikanske (og nu også kinesiske) konkurrenter har. […] Hun bør søge at gennemføre et reelt indre marked for digitale tjenester. Europæiske tech-startups skal have adgang til et lige så stort og tilgængeligt hjemmemarked, som amerikanske startups har.”
Altinget (23.10.2019)
Landbrug
Greenpeace og WWF: Her er fem anbefalinger til genopretning af Østersøen
I et debatindlæg på Altinget skriver Sune Scheller, Henrike Semmler og Berit Asmussen, henholdsvis projektleder i Greenpeace, seniorrådgiver for hav og fiskeri i WWF og kampagnekoordinator i Our Fish blandt andet: ”Det vil tage tid at komme Østersøens dårlige miljøtilstand til livs, og for fiskeriet bliver det ingen dans på roser. […] Danmarks minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen (S), arbejdede frem mod målstregen aktivt for at minimere de foreslåede reduktioner fra både biologer og EU-Kommissionen. […] For fiskeriets vedkommende indtraf et trist lavpunkt i sommer, hvor EU-Kommissionen med en hasteforanstaltning måtte lukke fiskeri efter torsk i den østlige Østersø i forsøget på at redde bestanden fra et "forestående kollaps". […] Den femte og sidste opfordring går på en gennemgribende revision af de aftaler, der sætter de overordnede rammer for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen. Under EU's fælles fiskeripolitik er det især den flerårige forvaltningsplan for Østersøen, der har fejlet.”
Altinget (23.10.2019)
Migration
EU's stopklods i Afrika virker, migranterne vender hjem - men prisen er høj
Information skriver, at man har fået succes med en række migrationscentre i Afrika set ud fra EU’s synsvinkel. Migrationscentrene skal hjælpe migranter til at vende hjem, men ifølge en nigersk menneskerettighedsforkæmper, så skal EU-landene vide, at prisen for Europas nye yderste forsvarsværk er øget kriminalitet, vold og dødsfald. ”Jeg tror ikke længere, at det vil lykkes mig at få et bedre liv i Europa, men jeg ved heller ikke, hvad min familie vil sige, når jeg vender hjem,” siger Peter Tarkpo, der sidder i et af de seks migrant-transitcentre i Niger, hvor han venter på at flyve hjem til Liberia. Han er i fem år blevet smidt frem og tilbage af myndigheder, sat i deportationslejre, fængsel og tilbageholdt, indtil han i Libyen blev mishandlet så meget, at han gav op for nogle uger siden og gik til den Internationale Organisation for Migration (IOM) og bad dem hjælpe ham med at komme hjem. Peters midlertidige adresse er mulig grundet et samarbejde mellem EU og IOM i det såkaldte EU-IOM Joint Initiative on Migrant Protection and Reintegration-program. IOM sørger for, at migranterne kommer til centrene, hvor de af organisationen bliver hjulpet med rejsedokumenter og flybilletter. Centrene bliver støttet økonomisk gennem EU's Migrant Ressource and Response Mechanism, hvilket Danmark også er med til at finansiere.
Information, s. 10-11 (23.10.2019)
Detaljer
- Publikationsdato
- 23. oktober 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark