Onsdag den 24. oktober

Dagens EU-tophistorie

Interne anliggender: EU afviser Italiens budget
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen i går slog fast, at Italiens budget ikke duer og derfor skal den italienske regering lave det om. ”Det her kan ikke komme bag på nogen. Den italienske regerings budgetforslag udgør en klar og bevidst afvigelse fra de løfter, som Italien tidligere på året har afgivet,” forklarede EU-økonomikommissær Pierre Moscovici ifølge Berlingske. Det er første gang i euroens historie, at EU-Kommissionen afviser et medlemslands finanslovsforslag. "Det er ikke sket tidligere. Så det er et alvorligt øjeblik for os,” siger Pierre Moscovici ifølge Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at Italiens indenrigsminister Matteo Salvini ikke lod sig mærke med EU-Kommissionens veto og han udtalte efterfølgende: ”EU angriber ikke en regering men et folk. Men vi lader os ikke skræmme, og der vil ikke blive skåret så meget som en euro i finansloven.” Italien har nu tre uger til at revidere budgettet, så det lever op til EU's krav og det nye budgetudspil skal være klar den 13. november. De kommende uger kan blive turbulente, da regeringen i Rom vil komme under hårdt pres fra både Bruxelles og andre europæiske hovedstæder.

Information skriver i sin leder: ”Det italienske statsbudget skaber utroligt meget larm, men vil det leve op til sine løfter? Regeringen i Rom har de seneste uger skændtes højlydt med EU-kommissærer og åbent udfordret den økonomiske sparepolitik, som Bruxelles står for, alt imens den kommer med løfter om, at budgettet for 2019 vil bringe tiltrængt økonomisk vækst til Italien. [...] Det skaber frygt i EU for, at Italiens gæld kan komme ud af kontrol og true hele eurozonensstabilitet - ifølge Stabilitets- og Vækstpagten, skal eurozonelandene søge at nedbringe deres gæld til 60 procent af BNP, men Italiens gæld ligger nu på over 130 procent af BNP. [...] Man kan derfor frygte, at det italienske budget er baseret på mere optimisme end realisme. Det kan være en farlig leg med gældsilden, Rom har gang i. Omvendt vil det for mange italienere føles katastrofalt at fortsætte de seneste mange års fejlslagne politik, som har ført til en økonomisk ørkenvandring.”

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakan Redder, hvor han blandt andet skriver: ”Kernespørgsmålet er ikke, om Italiens budgetunderskud næste år bliver på 2,4 procent. Eller måske en smule mindre. Med EU-Kommissionens afvisning af den omstridte italienske finanslov er kimen lagt til et potentiel opgør med eurozonensfælles budgetregler. Efter at Irland, Portugal, Spanien og Cypern var truede af statsbankerot - og Grækenland gik i en kontrolleret statsbankerot - blev landene med fælles valuta gradvist enige om det nødvendige i fælles regler og en fælles finanspolitisk spændetrøje. Ikke flere free-riders på andres bekostning. Nu udfordrer Italien reglerne. [...] Samtidigt er det svært ikke at mistænke de politiske embedsmænd i Bruxelles for at tænke på følgevirkningerne, hvis de kommer med indrømmelser til to populistpartier, hvis EU-begejstring er mindre håndfast end overkogt pasta. Regeringen samarbejder nu med blandt andet franske Front Nationale og Viktor Orbans ungarske Fidesz. Til maj venter valg til Europa-Parlamentet, den første prøve på en paneuropæisk højrenational samling. Skal de have en indrømmelse fra Kommissionen? "
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2, 12; Berlingske, s. 7; Information, s. 20; Børsen, s. 25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Draghis QE-medicin får modsat virkning
Børsen bringer en kronik af Ken Fischer, formand for Fisher Investments Europe. Han skriver blandt andet: ”Hvis ECB-chef Mario Draghi holder fast i sine planer, og ECB i denne måned begrænser de kvantitative lempelser (Quantitive Easing, QE) via opkøb af obligationer, forventer de kloge hoveder, at det vil skabe panik, fordi den traditionelle stimulans forsvinder. Og dobbelt op, hvis de kvantitative lempelser slutter i december. På grund af Danmarks stramme økonomiske bånd til eurozonen og trenden med at følge den europæiske pengepolitik, er der flere, som frygter, at Danmark og OMX vil lide skade, hvis pengepolitikken bliver strammet. Men det er faktisk helt omvendt - og helt i modsætning til den gængse overbevisning om effekten af kvantitative lempelser. […] Efter flere år med lav vækst - steg udlånsvæksten til danske låntagere fra 2,5 procent p.a. i december 2017 til 3,5 procent i juli 2018. Dette bør øge pengemængden og sparke gang i den indenlandske vækst. En gavnlig afslutning på ECB's kvantitative lempelser vil chokere de fleste, men vil styrke aktierne, herunder også de danske. Mario Draghis indtil videre usynlige positive overraskelse vil være fantastisk for eurozonen. Men det er også brændstof til det danske bull-marked.” Børsen skriver, at chefanalytiker i Totalkredit, Jeppe Borre, spår, at det kommende år vil betyde et farvel til de negative renter, og den første rentestigning i otte år. “Den Europæiske Centralbank (ECB) har i en lang periode haft renterne på de variabelt forrentede lån herhjemme i meget kort snor. Til årsskiftet afslutter man opkøbsprogrammet, og på den anden af sommerferien, til september, vil vi se den første renteforhøjelse i otte år,” vurderer Jeppe Borre. Cheføkonom i Nykredit, Tore Stramer, bakker op om vurderingen og siger blandt andet: “Vi forventer, når vi kigger under de hjemlige himmelstrøg, at Nationalbanken vil følge trop på ECB's renteforhøjelse.”
Kilde: Børsen, s. 4, 21

Andre EU-historier

Klima: EU kræver gratis postevand på restauranter
Flere aviser skriver, at et flertal i EU-Parlamentet har stemt for et nyt drikkevandsdirektiv, som betyder, at EU's medlemslande skal sørge for universel adgang til rent vand i EU. Landene bør stile efter, at vand fra hanen er gratis eller tæt på, når folk bestiller det på restauranter og i kantiner. Berlingske skriver, at tanken bag det nye drikkevandsdirektiv er, at højere vandkvalitet vil medføre, at færre køber vand på flasker, hvilket vil mindske mængden af plastaffald. Lovforslaget skal dog diskuteres af medlemslandene, før det kan træde i kraft. Altinget skriver, at EU-Kommissionens forslag til et nyt drikkevandsdirektiv blev vedtaget med 300 stemmer for, 98 imod og 274 stemte blankt. Socialdemokratiske parlamentariker Christel Schaldemose var en af dem, der stemte blankt, men hun er godt tilfreds med afstemningens resultat. "Det er vigtigt, at vi sikrer, at alle medlemslande bliver forpligtet til, at der ikke er lækager i deres drikkevandsforsyninger. Det er en knap ressource, og vi har et ansvar over for miljøet og over for borgerne," siger hun ifølge Altinget og fortsætter: "Men det her er kun et stykke ad vejen. Nu skal vi forhandle med EU's ministre, og det er ikke sikkert, at jeg er lige så glad bagefter, som jeg er nu i forhold til kvalitet og forsyning."
Kilder: Berlingske, s. 20; Jyllands-Posten, s. 12; B.T. Metro, s. 4; Altinget

Udenrigspolitik: Saudi-Arabiens uhyrlige handling kræver modsvar
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Som en anden Hercule Poirot havde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, alles udelte opmærksomhed, da han tirsdag formiddag med egne ord skulle afsløre ‘den nøgne sandhed’ i sagen om den saudiske journalist, Jamal Kashoggis blodige endeligt i Istanbul. […] Tyrkerne har løbende lækket oplysninger, der gør det særdeles usandsynligt, at det saudiske kongehus - og særligt landets de facto leder, den tilsyneladende så reformivrige kronprins, Mohammed Bin Salman - ikke skulle være direkte indblandet i beslutningen om at myrde systemkritikeren Kashoggi. […] Der er brug for et klart signal fra både EU og USA om, at man ikke accepterer likvideringer af systemkritikere - og endda på fremmed jord. Særligt USAs præsident, Donald Trump, der tidligere har indgået en overordentlig stor aftale om salg af våben til Saudi-Arabien, har været alt for tilbageholdende i sin kritik, når man ser på mængden af beviser. Herhjemme har Udenrigspolitisk Nævn aflyst et officielt besøg i Saudi-Arabien og udenrigsminister Anders Samuelsen har indkaldt kongerigets ambassadør til samtale. […] Men det planlagte mord på og efterfølgende partering af Jamal Kashoggi er udtryk for et uhyrligt menneskesyn og virkelighedsopfattelse, der må mødes med klare protester fra alle demokratisk sindede nationer.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Det digitale indre marked: Krav fra EU gør telefoner dyrere
Ekstra Bladet skriver, at Google fremover vil tage en afgift for at bruge Androidsoftware på mobiltelefoner, der sælges i Europa, efter at have fået en milliardstor bøde fra EU. Kravene fra EU om ikke at dominere markedet ved gratis at give softwaren væk, betyder, at telefoner muligvis bliver dyrere for den enkelte forbruger.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Sikkerhedspolitik: Et iskoldt pust fra gamle dage
Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedskorrespondent Jørn Mikkelsen. Han skriver blandt andet: “Den ildevarslende retorik fra Den Kolde Krigs mest isnende tid er på vej tilbage i den sikkerhedspolitiske debat. Efter præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af den historiske INF-aftale om forbud mod landbaserede mellemdistancemissiler (500-5.500 km) lader reaktionerne fra venner og fjender sig høre som et ekko fra dengang, da verden var delt op i to militære blokke, og fingrene hvilede permanent på affyringsknappen. ’Afkobling’ er en af den type begreber. Det hentyder til, at USA driver væk fra de vesteuropæiske allierede og ikke nødvendigvis er klar til den store, altomfattende atomkrig, hvis Rusland indleder et begrænset atomangreb på Vesteuropa med kort- eller mellemdistanceraketter. […] Hvis Rusland igen kan opstille mellemdistanceraketter, kommer ikke mindst Tyskland, som ikke selv besidder atomvåben, igen i skudlinjen og vil være helt afhængigt af den amerikanske atomgaranti. Det er derfor ikke tilfældigt, at den skarpeste kritik fra Nato-klubben af Trumps INF-beslutning kommer fra netop Tyskland. […] Forude venter en afgørelse af, om Trump også vil undlade at forny Ny Start-aftalen, der regulerer de kæmpestore internationale atomraketter. Den udløber i 2020.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Italien er et foregangsland i den digitale populisme
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet skriver: “I stadig flere europæiske lande kan de klassiske partier fra venstre og højre end ikke tilsammen opnå 50 procent af stemmerne. Hvis prognoserne holder stik, vil vi ved europaparlamentsvalget i 2019 se det samme billede. Og hvad skal der så ske med Europa? Selvom de EU-skeptiske partier gik frem ved valget i 2014, så bevarede de to dominerende politiske grupper, kristendemokratiske EPP og socialdemokratiske S&D trods alt et spinkelt flertal. […] Guy Verhofstadt, medlem af Europa-Parlamentet, har ikke meget tilovers for Salvinis autokandidatur: "Hvis Salvini har det så godt i Putins sovekammer, hvorfor bliver han så ikke der?", skrev Verhofstadt fra Bruxelles på Twitter. Men måske ville det ikke være helt unaturligt, hvis den europæiske nationalpopulisme skal føres an af en italiener, for på en måde var det her, det hele startede.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Finansielle anliggender: Skatteskandale kræver europæisk handling
EU-Parlamentet debatterede onsdag skandalen om udbytteskattesagen i Strassbourg og flere partier mener, at EU's tilsynsmyndigheder med det samme bør iværksætte tilbundsgående undersøgelser af udbytteskattesagen. “Det er ikke en EU-skandale, for skat er en national kompetence, og det er medlemslandenes ansvar at få lukket smuthullerne. Men vi har brug for overblik på EU-niveau, der er behov for en europæisk undersøgelse,” siger det tyske medlem af EU-Parlamentet, Sven Giegold fra De Grønne ifølge Politiken. Den holdning tilslutter både Morten Helveg Petersen, medlem af EU-Parlamentet for de Radikale og Venstre-politikeren Morten Løkkegaard. I Strasbourg ærgrede EU-kommissær Pierre Moscovici, der har ansvar for skat og finansielle anliggender, sig over, at visse medlemslande ikke havde været gode nok til at udveksle informationer. ”Vi har regler på plads, der gør medlemslandene i stand til at advare andre i tilfælde af snyd. Det handler om vilje. Medlemsstater bliver nødt til at forstå, at skatteadministration i stigende grad er europæiseret. Realistisk set er det ofte sådan, at skattesuverænitet bør udøves sammen på EU-niveau, ellers er vi sårbare over for disse grænseoverskridende fænomener,” siger han ifølge Politiken. Børsen skriver, at lederen af Europa-Parlamentets særlige udvalg for skattesnyd, Jeppe Kofod, deler opfordringen til medlemslandene og i debatten kritiserer han Tyskland for ikke at have delt oplysninger med Danmark, da tyskerne for år tilbage blev klar over, at bankfolk havde gang i omfattende snyd.
Kilder: Politiken, s. 9, Børsen, s. 24

Institutionelle anliggender: EL: Lad os droppe EU som verdens navle
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard (EL) EU- og udlændingeordfører, der blandt andet skriver: “På sidste uges topmøde for EU-landenes stats- og regeringschefer var "migration" endnu en gang sat på dagsordenen som et af hovedpunkterne. Men når man læser konklusionerne fra mødet 18. oktober i Det Europæiske Råd (som forsamlingen formelt hedder), så slår det en, hvor ufattelig lidt og langsomt tingene bevæger sig. [...] Det siger sig selv, at denne stilstand skaber nervøse trækninger i Europa-Parlamentet, hvis medlemmer skal på valg om godt et halvt år. De klarer sig næppe med indholdsløse fraser om vigtigheden af at bekæmpe ulovligheder. Derfor kritiserede formanden for Europa-Parlamentet, den konservative italiener, Antonio Tajani, også Det Europæiske Råd for dets mangel på handlekraft. [...] Overfor DR kritiserede skatteminister Karsten Lauritzen (V) mandag langsommeligheden i EU-systemet og sagde: "Hvis vi på den korte bane skal have noget, der fungerer, skal vi lave land-til-land-aftaler. Det vil jeg tage initiativ til, at vi gør." Måske er det også vejen frem på migrationsområdet. Drop EU som verdens navle og lad lande på kryds og tværs indgå de aftaler, som de kan blive enige om - naturligvis i respekt for FN's flygtningekonvention og andre allerede indgåede internationale aftaler. Det vil ganske vist ikke være et skridt på vejen til EU's mål om Europas Forenede Stater, men dén skade er vel til at overse.”
Kilde: Altinget

Migration: Messerschmidt: Regeringen svigter grænsekontrollen
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat, som blandt andet skriver: “22. januar i år sendte departementschefen i Udlændinge- og Integrationsministeriet et vigtigt brev til EU. Emnet var grænsekontrollen, der som bekendt er en voldsom torn i EU's altid vågne øje - og lige så forhadt blandt naive EU-entusiaster herhjemme. På vegne af regeringen havde Uffe Toudal Pedersen nu den vigtige opgave at skulle begrunde, hvorfor Danmark stadig har behov for at bevogte sin grænse. Brevet giver syn for sagn om sagernes alvor. [...] Så sent som i september i år erklærede EU-Kommissionsformand Juncker i EU-Parlamentet, at "jeg er og vil altid være stærk modstander af indre grænser. Hvor grænsekontrol er genindført, skal den ophæves. Sker det ikke, vil det være et uacceptabelt skridt baglæns for Europa i dag og i fremtiden". Med andre ord: Så længe vi er medlem af EU, er grænsekontrollen en lykkelig undtagelse - ikke en hovedregel. Og derfor er det dybt bekymrende, at regeringen i sit finanslovsudspil har valgt ikke at afsætte penge til at videreføre grænsekontrollen. [...] Én ting er, at grænsekontrollen naturligvis bør gøres permanent - uden at vi hvert halve år tvinges til at gå tiggergang til EU for allernådigst at få lov til at bevare kontrollen yderligere nogle måneder. For den virker jo og er med til at beskytte danskerne. Men hvordan skal embedsmandssvaret egentlig lyde, næste gang EU kræver en begrundelse for dansk grænsekontrol?”
Kilde: Altinget

Klima: ITD: Nationale særregler for klima kan skade danske virksomheder
På Altinget skriver Carina Christensen, administrerende, direktør i ITD i et debatindlæg: ”Lad mig slå det fast med det samme. I ITD deler vi regeringens grønne ambitioner og bakker overordnet op om klima- og miljøinitiativerne for den tunge vejgodstransport, som forleden blev præsenteret under overskriften: "Sammen om en grønnere fremtid, klima- og luftudspil". [...] De seneste år er der sket en løbende udskiftning af lastbilflåden mod mere og mere miljøvenligekøretøjer. Det gælder især for ITD's medlemsvirksomheder, hvor mere end 65 procent af lastbilerne allerede består af EURO 6-køretøjer, som lever op til EU's skrappeste krav til udledning af skadelige emissioner. [...] Mange virksomheder i den danske transportsektor arbejder i hele Europa, og derfor er det en streng nødvendighed, at skærpede udledningskrav gælder i hele EU - klimaet kender ingen grænser. [...] Derfor er ITD tilfreds med, at regeringens klimatiltag bliver rodfæstet i det europæiskesamarbejde, og derfor hilser ITD det også velkomment, at EU's Vejpakke også indeholder fælles CO2-standarder for lastbiler. Det vil ikke kun sikre en fælles indsats for klimaet, men også fair og lige konkurrence på markedet for europæisk transport.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Rumænien får stærk korruptionskritik
Børsen skriver, at tirsdag i Europa-Parlamentet talte Rumæniens præsident, Klaus Iohannis om Europas fremtid. Men flere af lederne i de øvrige grupper i Parlamentet kritiserede den nationale situation i Rumænien og opfordrede den rumænske præsident til en hårdere og mere konsekvent lovgivning. Rumænien stræber både efter at blive en del af Schengensamarbejdet og eurozonen og præsidenten understreger, at landet gør, hvad det kan. Ifølge EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker kræver det fra Rumæniens side forandringer. ”Det er nødvendigt at finde en national konsensus om, hvordan retsstaten skal bekæmpe korruption,” siger Juncker.
Kilde: Børsen, s. 24

Migration: Lektor: Politikere udnytter migrationsdebat i politisk spil om magt
I et debatindlæg på Altinget skriver Sune Lægaard, lektor og ph.d. på Roskilde Universitet, blandt andet: “EU-Kommissionen har foreslået, at EU skal oprette opsamlingscentre for migranter i tredjelande samt styrke bevogtningen af unionens grænser med 10.000 ekstra grænsevagter. Migrationsdagsordenen dominerer hermed også på EU-niveau. Det europæiske politiske projekt har i de seneste år været udsat for skarp kritik fra mange medlemsstaters regeringer og er blevet upopulært i dele af befolkningerne på grund af migrationskrisen. Kommissionens forslag ser umiddelbart ud som et forsøg på at tage fat på disse problemer. Men handler forslagene om en ny europæisk migrationspolitik i virkeligheden om migration? […] På både europæisk og nationalt plan er meget af balladen om flygtningekrisen et politisk spil, der i virkeligheden handler om noget helt andet end de (tidligere mange, nu færre) migranter, der kommer til Europa. Migranterne er blot en politisk figur, som både Juncker, Løkke og Orbán bruger i spillet om magt og anseelse i befolkningernes øjne. Forslaget om grænsevagter vil ikke gøre stort fra eller til - i hvert fald ikke sammenlignet med aftalen med Tyrkiet. [...] Uden EU ville hver medlemsstat stå alene med migrationsproblemet, som ville være meget større uden aftalen med Tyrkiet. Så når nationale politikere - fra Løkke til Orbán - kritiserer EU og kræver national suverænitet tilbage, handler det slet ikke om at løse landenes migrationsproblemer. Det handler i stedet om at bruge migration til at piske en stemning op, som kan kaste stemmer af sig ved nationale valg.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: DF-profiler trodser partilinjen om frihedsrettigheder
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow og Tobias Stadarfeld Jensen, henholdsvis forhenværende ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og advokat specialiseret i internationale menneskerettigheder. De skriver blandt andet: ”Dansk Folkeparti (DF) er ikke et fordringsløst parti. Hverken når medlemmer af partiledelsen udtaler sig til medierne, eller når partiets "principprogram" og "mærkesager" læses. [...] Principprogrammet omfatter afsnit om Danmarks selvstændighed og udenrigspolitik. Her skrives blandt andet: "Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union Vi værdsætter de grundlæggende friheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed, idet vi understreger vigtigheden af, at dissefrihedsrettigheder respekteres også for andre folkeslag." DF gør kur til Venstre og Socialdemokratiet om at få andel i regeringsmagten, men hvad står DF for, når det gælder borgernes frihedsrettigheder? Vil DF efter to forgæves forsøg sige alle gode gange tre og påny i Folketinget fremlægge et forslag om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk ret? Hidtil har ingen andre partier støttet forslaget. Er partiet i givet fald ikke mere modstander af Den Europæiske Union? [...] Forstår DF overhovedet hvad international politik og gensidige forpligtelser til fælles gavn er? DF-politik har sin egen logik. Der er jo så meget, vi skal passe på. Og det gør vi bedst med følelser.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Ytringsfriheden er under afvikling hos techgiganterne
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening. Han skriver blandt andet: ”Når vi taler om ytringsfrihed som en grundlæggende rettighed, er det i forholdet mellem borger og stat. Artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK) sikrer, at alle borgere kan give udtryk for deres holdninger uden indblanding fra staten. [...] Ifølge en pressemeddelelse i denne måned har EU IRU (ny afdeling i Europol) siden starten i 2015 sendt 63.000 indberetninger, hvoraf 85 procent er blevet fjernet af de private platforme. Her kan man undre sig. Hvis det virkelig er ulovlig terroristpropaganda, som Europol har identificeret, hvorfor er der så 15 procent, som ikke er blevet fjernet? Af et svar fra EU-Kommissionen til et medlem af Europaparlamentet fremgår det imidlertid, at der ikke eksisterer opgørelser af andelen af ulovligt indhold i de mange indberetninger. Kun et meget begrænset antal sager er blevet videregivet fra Europol til EU-landenes politimyndigheder, som modsat Europol har kompetencen til at efterforske straffelovsovertrædelser. [...] EU Internet Forum er et samarbejde mellem EU-Kommissionen og techgiganterne, hvor techgiganterne skal "gøre noget" mod hadefuld tale. Formelt omfatter samarbejdet ulovlig hadefuld tale, men i praksis skelnes der ikke mellem ulovligt og uønsket indhold. Et netop fremsatforordningsforslag fra EU-Kommissionen går endnu videre: Alle private platforme med brugergenereret indhold, ikke bare techgiganterne, kan administrativt pålægges proaktive foranstaltninger mod udbredelsen af terrorrelateret indhold. Det private indholdspoliti bliver lovpligtigt, og nu skal det også forebygge. Ytringsfriheden, retsstaten og den politiske ansvarlighed er gået tabt i denne proces. Lovgivning, der begrænser ytringsfriheden i overensstemmelse med EMRK, er erstattet af techgiganternes private ordensregler for uønsket indhold, endda med lovkrav til disse ordensregler.
Kilde: Altinget