Onsdag den 25. april

Tophistorier

Varmt møde mellem Macron og Trump
Flere medier skriver i dag om topmødet mellem Frankrig og USA. Politiken skriver, at det varme møde mellem USA's og Frankrigs præsidenter viser, at USA og EU nærmer sig en forståelse om vejen frem for atomaftalen med Iran. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har med held lagt billet ind på posten som Det Hvide Hus' bedste ven i Europa, efter at briterne er sat på sidelinjen efter Brexit, og efter at forholdet til Tyskland er forsuret af Trumps iskolde personlige kemi med kansler Angela Merkel, der senere på ugen kommer på besøg. Donald Trump har siden sin valgkamp truet med at trække USA ud af det, han kalder en »horribel« Iran-aftale. ”Vi ønsker en ny Iran-aftale,” erklærede Macron i et forsøg på at imødekomme sin amerikanske vært. Men det betyder ikke, at den gamle skal rives i stykker, understregede han. ”Europæerne har bevæget sig langt i de seneste måneder, og det burde være muligt at slå bro, men det afhænger i sidste ende af Macron og Trump,” siger Mark Dubowitz fra tænketanken Foundation for Defense of Democracies. Berlingske skriver, at præsident Trump har sat 12. maj som deadline for at »fikse« Iran-aftalen eller at forlade den. Iran har bremset sit nukleare program for til gengæld at få lettelser af internationale sanktioner.
Politiken, s. 10; Berlingske, s. 7; BT, s. 6; MetroXpress, s. 12 (25.04.2018)

Prioritede historier

ECB er udfordret
Jyllands-Posten kan fortælle, at ECB er udfordret af en pludselig svækkelse af tempoet i den økonomiske vækst. Tysk økonomi er ved at bremse op. ”Siden det seneste møde i ECB's styrelsesråd den 8. marts har de økonomiske data været skuffende. Industriproduktionen og eksporten har ikke levet op til forventningerne. Nogle af disse forhold kan forklares med eksterne faktorer. Elefanten i glasbutikken er imidlertid den risiko for omsiggribende protektionisme, som USA's præsident, Donald Trump, har udløst, og som tydeligvis påvirker erhvervsklimaet i eurolandnegativt. Opbremsningen i den økonomiske vækster betydelig, men den må antages at være midlertidig,” forklarer Florian Hense, økonom i Berenberg, Tysklands ældste private bank.
Jyllands-Posten, s. 1, 12-13 (25.04.2018)

Redningsskibe presses ud af Middelhavet
BT og Kristeligt Dagblad skriver i dag om migrationskrisens udvikling i Middelhavet. BT fortæller, at de mange migranter, der flygter fra sult, fattigdom, voldtægt og tortur i Libyen, bliver i stigende grad mødt på havet af både europæiske nødhjælpsskibe og libyske kystvagter. Til havs begynder en forhandling mellem skibene om hver enkelt person - mand, kvinde eller barn - om, hvem der må fortsætte til Europa, og hvem der skal sendes tilbage til Libyen. Ifølge den europæiske nødhjælpsorganisation SOS bliver familier splittet i det, organisationens talskvinde, Jana Ciernioch, beskriver som et »skrækscenarie« for alle migranter. Kristeligt Dagblad beretter, at det europæiske mål er, at de libyske kystvagter i 2020 skal stå egenhændigt for redningsaktionerne. Kystvagterne skal trænes af EU og forhindre migranterne i at begive sig ud på den farefulde færd over Middelhavet. Kystvagterne er dog blevet anklaget af Amnesty International for at samarbejde med menneskesmuglere i Nordafrika. Mens Italien tidligere medvirkede til redningsaktionerne, modarbejder den italienske regering i dag redningsskibene. Migranterne skal nu holdes helt ude af Europa, hvilket Italien får opbakning til fra de libyske myndigheder.
BT, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.04.2018)

EU skal styrkes gennem samarbejder
Information skriver om EU´s forskellige udfordringer. I et debatindlæg i Information, skriver følgende medlemmer af Det Europæiske Parlament: Jens Rohde, Enrique Calvet Chambon og Patricia Lalonde er EU-parlamentarikere i den liberale ALDE-gruppe. Gille Pargneaux, Nicola Caputo og Paolo de Castro er EU-parlamentarikere i den socialdemokratiske S&Dgruppe. Cristian Dan Presa er EU-parlamentariker i den konservative EPP-gruppe: ”Vi har med støtte fra den franske præsident taget initiativ til et fælles europæisk forum kaldet European Refoundation Forum. Et forum, der er åbent for alle politikere, som aktivt vil kæmpe for at reformere og revitalisere det europæiske samarbejde. Vi gør det, fordi reformer af Europabegynder med samtalen på tværs af nationer.” Information skriver om den udemokratiske udvikling i flere østeuropæiske lande. Det liberale demokrati er i lige så alvorlig krise i USA og Vesteuropa, som det er i Polen og Ungarn. Det hævder Yascha Mounk i en ny og vidt omtalt bog, The People vs. Democracy - Why Our Democracy is in Danger & How to Save It. I Ungarn og Polen er de gået til angreb på frihedsrettighederne. Det er (endnu) ikke sket i USA og Italien. Disse lande er til gengæld blevet til kvasi udemokratiske systemer, hvor »folket føler sig udelukket fra at deltage i de vigtigste beslutninger«. At Ungarn de facto ikke længere er et demokrati, er tilsyneladende okay for de tyske kristelige demokrater og Jean-Claude Juncker, der lykønskede Viktor Orbán efter valgsejren, pointerer Yascha Mounk.
Information, s. 10-11, 17 (25.04.2018)

Databeskyttelse er en god ting
Politiken giver spalteplads til Lisbeth Bech Poulsen (SF), MF, Eva Flyvholm (Ø), MF, Josephine Fock (Å), MF, Zenia Stampe (R), MF, de skriver i et debatindlæg: ”De borgerlige partier svigter frihedsrettighederne med nyt forslag om samkøring af borgernes personlige data. Sidste år fik EU-Domstolen den danske Databeskyttelsespris for en principiel dom om masseovervågning i form af logning. Dommen stadfæstede borgernes grundlæggende ret til privatliv. I den forbindelse udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at 2017 bliver et år i databeskyttelsens tegn. Det ville næsten have været komisk, hvis det ikke var så trist. Ministeren må nemlig have ment på europæisk plan og ikke i Danmark. For 25. maj træder EU's databeskyttelsesforordning i kraft. Forordningen er på borgerens og frihedsrettighedernes side og går langt for at sikre borgerens ret til egne data og gennemsigtighed i registreringen af borgerne. Regeringen har i den forbindelse fremsat et lovforslag, som skal supplere forordningen. Forslaget betyder, at ministre alene gennem en bekendtgørelse, og helt uden at spørge Folketinget, vil kunne tillade myndighederne at samkøre borgernes personfølsomme oplysninger på tværs, uanset om viderebehandlingen er forenelig eller ej med det oprindelige formål, som dataene var indsamlet til. Og uden at få borgerens samtykke vel at mærke.”
Politiken, s. 7 (25.04.2018)

Brexit spøger fortsat i Storbritanniens indenrigspolitik
Jyllands-Posten skriver om Brexit og dets konsekvenser. Jyllands-Posten skriver, forud for lokalvalgene den 3. maj kæmpes der hårdt om EU-borgerne, som har fuld stemmeret - i hvert fald indtil Brexit træder i kraft næste år. Selv om det er et lokalvalg, er de bange for, at det konservative parti bliver straffet for den EU-udmeldelse, som den konservative premierminister Theresa May er ved at føre ud i livet. Brexit er hverken populær hos flertallet af Londons britiske indbyggere eller hos EU-borgerne. EU-borgerne kan blive afgørende ved de britiske lokalvalg. Morten Løkkegaard (V) forsøger at få danskere i Storbritannien til at stemme på Venstres søsterparti, der som slagnummer har ”exit fra Brexit”.
Jyllands-Posten, s. 14 (25.04.2018)

Løkke og Co skal ikke rører ved de danske EU-forbehold
I et debatindlæg på Altinget skriver, Kristian Thulesen Dahl (DF), partiformand: ” En af de ting, som jeg respekterer mest ved Storbritanniens premierminister, Theresa May, er, at hun respekterer sit folks stemme. […] Hendes fremgangsmåde siden den britiske afstemning viser respekt for folkets stemme. Det er præcis sådan, alle politikere burde agere, når der har været en folkeafstemning. Sådan er det ikke helt her i Danmark. […] Der er ikke engang gået to et halvt år siden afstemningen om retsforbeholdet. Alligevel er ja-partierne allerede begyndt at røre på sig igen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen øjner enhver chance for at fortælle, hvor ærgerligt han synes, det er, at vi står udenfor det ene og det andet. De EU-venlige partier kører efter det samme mål, som de altid har gjort: At komme helt ind til kernen af EU. Det skulle derfor ikke undre mig, hvis vi danskere inden alt for længe igen skal tage stilling til, om vi vil - eller ikke vil - beholde forbeholdene. Jeg håber - i hvert fald hvad angår retsforbeholdet og euroen, som danskerne jo har stemt om én gang - at statsministeren respekterer folkets tidligere beslutning.”
Altinget (25.04.2018)

Det digitale indre marked

Apple er klar til at betale irsk regning
Irland er parat til at begynde at opkræve 13 milliarder euro fra Apple, men vil fortsætte kampen mod Vestagers rekordhøje irske skattesmæk. EU-Kommissionen afgjorde i 2016 med konkurrencekommisær Margrethe Vestager i spidsen, at de gunstige skattevilkår for Apple i Irland var i strid med reglerne om statsstøtte - og krævede, at Apple betalte et rekordhøjt beløb på 13 milliarder euro plus renter tilbage i skat til den irske stat. Men både Apple og Irland satte sig i første omgang imod. Da Irland stadig ikke var begyndt at opkræve pengene i oktober sidste år, trak Vestager Irland for EU-Domstolen med et krav om, at Irland rettede ind. Tirsdagens aftale sikrer, at Irland nu begynder at opkræve pengene, men at indbetalingerne bliver fastlåst, så den irske regering ikke kan røre dem, før alle Apples og Irlands appeller er afgjort.
Børsen, s. 15 (25.04.2018)

Facebook fjerne ekstreme ytringer
Kristeligt Dagblad skriver, at Facebook retter ind. Facebook har fjernet dobbelt så mange opslag med ekstremistisk indhold i de første tre måneder af 2018 sammenlignet med det foregående kvartal. Således har det sociale medie enten fjernet eller advaret om 1,9 millioner opslag relateret til Islamisk Stat (IS) eller al-Qaeda i årets første kvartal. Den Europæiske Union har lagt pres på Facebook og dets konkurrenter inden for teknologiindustrien for at få selskaberne til at fjerne ekstremistisk indhold hurtigere og dermed overholde lovgivningen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.04.2018)

Handel

Varernes frie bevægelighed i EU skal tages bogstaveligt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Hans Sønderby Christensen, advokat og Patrick Goergen, advokat: ”I en ny dom bekræfter EU-Domstolen europæiske virksomheders krav på tilbagebetaling af afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten. Varernes frie bevægelighed er en af grundstenene i EU. Det er vigtigt for europæiske virksomheder at kende deres rettigheder i forhold til opkrævning af afgifter, som udgør fordyrende elementer, og som reducerer virksomhedernes konkurrenceevne. Det følger derfor af EU-retten, at medlemsstaterne hverken må indføre told eller afgifter med tilsvarende virkning i forbindelse med grænsepassagen eller diskriminerende interne afgifter uanset størrelse.”
Jyllands-Posten, s. 14 (25.04.2018)

Interne anliggender

Danmark har ikke råd til at ende i EU's kulisse
I et debatindlæg på Altinget, skriver Bjarke Møller Direktør, Tænketanken Europa: ”Danmark er ved at ende som det yderste land i Den Europæiske Union. Storbritanniens beslutning om at forlade fællesskabet betyder, at Danmark er det land i EU, der har flest undtagelser fra unionen. Men er det i dansk interesse? Dette spørgsmål trænger sig mere og mere på. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er meget klogt begyndt at lægge op til, at vi bør føre en bredere debat om Danmarks relationer til EU. Vi risikerer at blive klemt på de danske EU-forbehold, erkender statsministeren åbent. Og det gør vi virkelig. I EU's inderkreds er der en forventning om, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sammen med den tyske kansler, Angela Merkel, vil trykke på integrationsspeederen i de kommende måneder og år.”
Altinget (25.04.2018)

EU sætter ind mod fake news
Politiken fortæller, at EU-Kommissionen vil med en ny strategi have sociale medier til at deltage aktivt i kampen mod misinformation og falske nyheder. Det skal være slut med at se passivt til, mens sociale medier som Facebook og Twitter på egen hånd tager stilling til, hvordan spredningen af falske nyheder skal bekæmpes. De store sociale medier skal engagere sig mere i kampen mod løgne, misinformation og statspropaganda, som kan forvolde skade på de europæiske demokratier. Det er omdrejningspunktet i et udkast til en ny europæisk strategi imod falske nyheder, som Politiken har læst, og som EU-Kommissionen præsenterer i dag.
Politiken, s. 4 (25.04.2018)

Klima

Import af fosfor er et problem
Information skriver om importen af fosfor til EU. Hvis man gøder markerne med marokkansk fosfatgødning, indebærer det mærkbar forurening med giftigt cadmium, der ophobes i lever og nyrer og mistænkes for at give kræft. Af samme grund har EU-Kommissionen længe arbejdet for en lav grænseværdi for cadmium i fosfatgødning - forslaget forhandles i disse uger med medlemslandene og Europa-Parlamentet, og skulle den lave grænse blive godkendt, kan det i stedet for Marokko tvinge EU i armene på Rusland, der er en af ganske få producenter af fosfat med tilpas lavt cadmiumindhold. Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, gjorde på mødet opmærksom på, at Danmark faktisk har en skrappere cadmiumgrænse end den hidtil gældende i EU.
Information, s. 12-13 (25.04.2018)

Retlige anliggender

Whistleblowere er nødvendige
I et debatindlæg på Altinget, skriver Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet: ”Hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund skal, vi betale skat. […] Afsløringer af utallige skatte fiflerier og hvidvaskning af penge tjent på ulovlig vis som LuxLeaks og PanamaPapers, røber et systematisk snyd enten i en gråzone eller i direkte brud med national lovgivning. Hver gang er det modige ansatte der har sat deres karriere på spil i skatteborgernes interesse for at afsløre skatteunddragelser i deres virksomhed. Vi er altså ikke bare afhængig af bedre skattelovgivning på EU og internationalt plan, men også af at whistleblowere fortsat tør lække det metodiske snyd. Beskyttelse af whistleblowere Mandag 23. april har Kommissionen langt om længe præsenteret et lovforslag til beskyttelse af whistleblowere. Vi har i min Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet i flere år presset på for at Kommissionen skulle tage initiativ til at beskytte whistleblowere.”
Altinget (25.04.2018)

Udenrigspolitik

Syrien skal hjælpes
Jyllands-Posten fortæller, at en donorkonference i Bruxelles skal skabe forudsætninger for en politisk løsning i det kriseramte land. ”Situationen i Syrien og i nabolandene er i løbet af årets første måneder eskaleret betragteligt - og en militær løsning vil kun optrappe konflikten. Der er stærkt behov for en politisk løsning og økonomisk støtte til humanitære indsatser i området.” sagde Mark Lowcock i anledning af en to dages donorkonference i Bruxelles om Syrien og regionens fremtid. Han er FN's vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og koordinering af nødhjælp. Det er anden gang, at FN og EU er medværter for en konference om en humanitær indsats i regionen.
Jyllands-Posten, s. 12 (25.04.2018)