Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. november 2020Repræsentationen i Danmark37 min læsetid

Onsdag den 25. november

Tophistorier

Ministre får hug for CO2 forklaring
Hverken Cepos, Concito, Dansk Industri eller en økonomiprofessor kan forstå, hvorfor regeringen har valgt at udskyde beslutningen om en CO2-afgift, skriver Børsen. Klimaminister Dan Jørgensen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) fremlagde mandag et udspil til en grøn skattereform, som dribler uden om en højere og mere ensartet CO2afgift, men i stedet foreslår at hæve energiafgiften for blandt andet landbruget og industrien. Ministrene har anført, at det ikke kan lade sig gøre at indføre en mere ensartet CO2-afgift for nuværende, hvilket nu bliver kritiseret af en række økonomer og eksperter. "Jeg savner en forklaring på, hvorfor det skulle være så sindssygt svært at lave en CO2-afgift," lyder det fra Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og formand for Klimarådet. Otto Brøns-Petersen, analysechef i den liberale tænketank Cepos og tidligere afdelingschef i Skatteministeriet, mener også, at man relativt hurtigt vil kunne indføre en CO2-afgift på størstedelen af den danske udledning. "Det er altså ikke noget problem at opgøre emissionerne fra kvotesektoren. Strengt taget kunne man beskatte brugen af kvoter, så havde man afgiftsgrundlaget den vej rundt,” siger han.

I Information bliver regeringens manglende indførelse af en CO2-afgift for industrien ligeledes kritiseret. Avisen skriver, at det hollandske parlament netop har godkendt et regeringsforslag om en støt stigende CO2-afgift som redskab til at nå nationens klimamål. Noget som den danske regering viger tilbage for og hævder ikke kan lade sig gøre foreløbig. "Vi har ført kampagne for en CO2-afgift på industrien i årevis, så vi er ret tilfredse med, at den er blevet godkendt af parlamentet trods en heftig lobbyindsats mod den fra industriens side. Omvendt er den mærkbart svagere, end det vi sigtede efter," fortæller Willem Wiskerke, klimamedarbejder hos den hollandske miljøorganisation Milieudefensie. Ud over CO2-afgiften skal de hollandske virksomheder betale en energiafgift, der fremmer energibesparelser, og hvis provenu skal bruges til at støtte nye tiltag, der kan dæmpe CO2-udledningen. CO2-afgiftssystemet er koblet til EU's CO2-kvotesystem, så hollandske virksomheder, der er del af kvotesystemet og her køber CO2-kvoter, kun betaler den ny CO2-afgift i det omfang, denne ligger over EU's kvotepris. "Det er en spændende beslutning og et vigtigt skridt, man har taget i Holland," siger professor Mikael Skou Andersen, miljøøkonom ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, og fortsætter: "Og selvfølgelig kan man også det i Danmark."

I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "I sommerens brede klimaaftale var de deltagende partier enige om, "at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den ambitiøse 70 pct. målsætning". Den enighed er udtryk for sund fornuft. [...] Partiernes enighed var dog ledsaget af mange forbehold om hensyn til konkurrencekraft, offentlige finanser, beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængskraft og social balance, så man kunne frygte, at enigheden om en CO2-skat aldrig ville blive virkeliggjort. Men regeringen forpligtede sig i aftalen til at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform, der skal forhandles i efteråret 2020. Derfor er regeringen nu spillet ud med "Grøn skattereform nr. 1". Med den nummerering erkender regeringen indirekte, at det er en tynd kop te. [...] Det grønne i skattereformen består i en forhøjelse af den allerede eksisterende energiafgift. Forhøjelse af eksisterende skatter og afgifter er noget regeringen kan finde ud af, men den foreslåede afgiftsforhøjelse er i en grøn sammenhæng idéforladt og perspektivløs. Et af problemerne med den nuværende beskatning af CO2 er, at den består i et utal af afgifter herunder energiafgiften, og at nogle aktiviteter er underlagt EUs CO2-kvotesystem, andre er ikke. Det giver en meget forskellig beskatning af CO2. Noget er beskattet alt for højt og noget alt for lidt. [...] Det værste problem med regeringens forslag er, at energiafgiften er en afgift på energiforbrug, ikke på CO2-udslip. [...] Regeringen må tilbage til arbejdsbordet og udarbejde et forslag til en rigtig afgift på CO2. De mange grønne vælgere, der ved sidste valg bragte regeringen til magten, må være skuffede."

I et debatindlæg i Børsen skriver administrerende direktør og senior partner, PwC, Mogens Nørgaard Mogensen, blandt andet: "Regeringens første forslag til en grøn skattereform vil ramme erhvervslivet hårdt og over en bred kam. PwC vurderer, at 25-30.000 virksomheder bliver berørt af en ny, dyr energiafgift, uden at regeringen kommer meget nærmere målet om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030. PwC er fortalere for en grøn omstilling, men der er brug for en konkret plan, der skaber sigtbarhed og reelle incitamenter til adfærdsændringer, og som ikke rammer erhvervslivet unødigt hårdt. [...] Med det første forslag står det desværre fortsat uklart, hvad der venter erhvervslivet af yderligere grønne afgifter de kommende år. [...] Det havde været ønskeligt med en mere langsigtet plan, og generelt er der behov for at finde fælles klimaløsninger på EU-niveau, der sikrer fair konkurrence. I PwC undrede vi os over fraværet af konkrete planer ved vedtagelsen af klimaambitionen for Danmark, og vi undrer os nu endnu mere over, at der fortsat ikke foreligger konkrete planer, herunder for den ellers ventede CO2-afgift. Forslaget løser kun en lille brøkdel af klimaudfordringen, men rammer erhvervslivet uforholdsmæssigt hårdt."

I et debatindlæg i Altinget skriver advokat hos Bachmann/Partners, Peter Loft, blandt andet: "Regeringen har netop fremlagt sit udspil til en grøn skattereform, som skal fremme den grønne omstilling og således bidrage til at målet om en reduktion på 70 procent af CO2-udledningerne inden 2030. Udspillet er allerede blevet kritiseret for at være uambitiøst, blandt andet fordi det ikke indeholder et forslag om en generel CO2-afgift. [...] Som jeg tidligere har givet udtryk for, tror jeg, at det er klogt på nuværende tidspunkt at afstå fra at introducere en generel CO2-afgift. Rent lov- og skatteteknisk er der tale om et stjernekrigsprojekt, som - hvis det blev gennemført nu - med al sandsynlighed ville skrive sig op i den i forvejen lange række af fiskale nyskabelser, der ender som eklatante fiaskoer. [...] I oplægget skriver regeringen, at den begrænsning af udledningerne, som følger af EU's kvotesystem, ikke kan tælles med i forhold til den danske målsætning om begrænsning af drivhusgasserne, da provenuet fra kvotesystemet tilfalder EU. [...] Hvordan i alverden den omstændighed, at provenuet tilfalder EU, kan medføre, at danske virksomheder ikke skal medregne og godskrives de reduktioner, de gennemfører på grund af kvotesystemet, er mig en gåde."
Børsen, s. 2, 22; Berlingske, s. 2; Information, s. 7; Altinget (25.11.2020)

Prioritede historier

Højt spil selv for Boris Johnson
I en analyse i Politiken skriver Nilas Heinskou, EU-korrespondent, blandt andet: "Om 36 dage er Brexit alvor. Et splittet Storbritannien øger chancen for en handelsaftale med EU. Men med Boris Johnson kan man aldrig vide. [...] Men både i Bruxelles og London har eksperterne svært ved at komme på argumenter for, at Boris Johnson skulle have nogen interesse i, at forhandlingerne bryder sammen uden aftale. [...] Her er nogle af grundene til, at et no deal-scenario vil være et politisk og økonomisk sats af dimensioner. Selv for gambleren Boris Johnson. For det første har Boris Johnson politisk ikke råd til en ny fiasko. [...] For det andet og måske mere væsentligt har Storbritannien økonomisk svært ved kapere et brud uden en aftale. [...] Et yderligere argument, der trækker i retning af en aftale, er, at no deal kan gøre det endnu sværere at holde sammen på Det Forenede Kongerige. Brexit har allerede betydet, at man igen diskuterer muligheden for at forene Nordirland og Irland på den irske ø. Det har også givet skotske nationalister vind i sejlene. [...] Situationen er ikke blevet nemmere af, at Joe Biden er på vej ind i Det Hvide Hus med en ambition om at genrejse det multilaterale samarbejde. Den kommende præsident og den kommende udenrigsminister, Antony Blinken, har udtalt sig meget kritisk om den britiske regerings planer med hensyn til at bryde med dele af den skilsmisseaftale, man indgik med EU i fjor. [...] Hvis Boris Johnson gør alvor af sin trussel om at fjerne nogle af aftalens dele, der skulle sikre, at freden bevares på grænsen mellem Irland og Nordirland efter Brexit, skal han ikke forvente støtte fra Joe Biden. Og det vil ikke mindst blive sværere at lande en handelsaftale med USA. [...] Med andre ord peger en lang række forhold på, at Boris Johnson er på nippet til at indgå en aftale med EU. Men vi kan ikke vide det med sikkerhed, siger professor Anand Menon, direktør for tænketanken UK in a Changing Europe: "Det er rimeligt bizart, at vi nu er nået til 11. time, og at ingen er sikre på, om Boris Johnson ønsker en aftale eller ej"."
Politiken, s. 1-2 (25.11.2020)

Kritikere: Europas digitale grænsemur umenneskeliggør flygtninge
Europa vil benytte droner, kunstig intelligens, algoritmer og ansigtsgenkendelse for at håndtere presset fra flygtninge og migranter. Information skriver, at der nu lyder advarsler om, at den digitale kontrol vil forstærke en i forvejen brutal grænsepolitik og i endnu højere grad vil udsætte sårbare asylansøgere for en proces, hvor de stemples som kriminelle. "Europa er blevet besat af at forsøge at sikre sine grænser gennem digital teknologi, og det er en udvikling, der går meget hurtigt," lyder det fra menneskerettighedsadvokaten Petra Molnar, der fokuserer på Europas digitale grænser, og som netop har forfattet en rapport om emnet med titlen Technological Testing Grounds. "De bliver udsat for en proces, hvor de behandles som om, at de er kriminelle indtil andet er bevist," siger Molnar. De europæiske lande retfærdiggør udviklingen med et ønske om at effektivisere håndteringen af indvandringen, men ifølge menneskerettighedsadvokaten gør digitaliseringen ofte processen mere "vilkårlig, uretfærdig, diskriminerende og pågående".
I en ny FN-rapport møder EU også kritik for sit fokus på at opbygge en digital mur. I rapporten hedder det, at man "udsætter flygtninge, migranter, statsløse personer og andre for menneskerettighedsbrud, og man placerer dem i et ulige magtforhold, som man udnytter til at trække store mængder data ud af dem, og derved fratager man dem fundamentale menneskelige rettigheder og værdighed". De, som når til Europa, får deres fingeraftryk taget, men fremadrettet vil alle efter alt at dømme også få scannet deres øjne og ansigt. Ifølge EU-Kommissionen kigger man lige nu på muligheden for at indføre ansigtsgenkendelse som en teknologi til at registrere asylansøgere, og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder forventer, at ansigtsgenkendelsessystemer inden længe vil blive brugt i stor stil inden for det europæiske asylsystem. Dette selvom EU's topledere ifølge mediet Politico har diskuteret et midlertidigt forbud mod denne teknologi i det offentlige rum, idet man er nervøs for de konsekvenser, den kan have for Europas egen befolkning. Og også på trods af, at test har vist, at de digitale ansigtsgenkendelsessystemer har vist sig at være upræcise, særligt når det kommer til at identificere den type personer, som forsøger at krydse Europas grænser for at søge om asyl. Der er nemlig 100 gange større risiko for, at teknologien misidentificerer en asiat eller en afrikaner frem for en hvid person.
Information, s. 10-11 (25.11.2020)

Det digitale indre marked

Skandinaviske MEP'ere: Black Friday må ikke blive en sort dag for statskasserne
Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Jakop Dalunde (Miljöpartiet), medlemmer af Europa-Parlamentet for den Grønne Gruppe, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "For nylig gjorde Amazon sit indtog på det svenske marked, og snart finder e-handelsgiganten også vej til Danmark. Hvis vores butikker, detailhandel og arbejdspladser ikke skal bukke under for Amazons' pres, må vi i fællesskab kræve reelle skattebetalinger fra Amazon og andre tech-giganter. Den optimale løsning ligger hos OECD, men forhandlingerne trækker ud. Her og nu bør Danmark og Sverige følge i de franske og britiske fodspor og etablere en national tech-skat på multinationale virksomheder. [...] Amazon og andre multinationale selskaber har længe skabt frygt på det europæiske marked. Ved at udnytte sin størrelse udkonkurrerer Amazon lokale erhvervsdrivende med lyssky metoder som elendige arbejdsvilkår for ansatte, ulovlig statsstøtte, misbrug af forbrugernes data og generel skatteundvigelse. [... ] I 2017 vurderede EU-Kommissionen, at Luxembourg havde givet Amazon ulovlig statsstøtte på 250 millioner euro. Og senest har Amazon søgt den svenske regering om ikke at skulle betale en omdiskuteret kemikalieskat, hvilket den svenske finansminister Magdalena Andersson heldigvis afviste. Hvis vi vil problemet til livs, må vi starte med at opnå indsigt i multinationale virksomheders aktiviteter. Derfor skal vi indføre land-for-land-rapportering som et EU-krav til tech-giganterne. Det gjorde vi med bankerne, og det bør vi også gøre med virksomheder som Amazon. [...] 27. november er det Black Friday, en forbrugsfest for mange. Men i jagten på tilbud bliver vi nødt til at sørge for, at Black Friday ikke bliver en sort dag for statskasserne. [...] Tænk over, hvor og hos hvem, I køber jeres varer. Brug jeres penge hos firmaer, som I stoler på. Støt lokalt og støt de små."
Altinget (25.11.2020)

Finansielle anliggender

Højeffektive vacciner får optimismen til at blomstre
Jyllands-Posten skriver, at med tre effektive vacciner vokser optimismen blandt økonomerne og på finansmarkederne. "Bundlinjen er, at vi forventer, at covid-19-vaccinerne begynder at løfte industrilandene op over 2019-niveau i 4. kvartal 2021 og udviklingslandene i 1. halvår 2022," lyder det i en analyse fra Citigroup. Også valgresultatet i USA og bedre økonomiske nøgletal har været med til at presse finansmarkederne så langt ud ad optimismekurven, at de risikerer gevaldige klø de kommende uger. Banker advarer om, at dårlige nyheder om smitte og restriktioner risikerer at udløse kursfald de kommende uger. "Du kan risikere at få nogle meget grimme overskrifter i den kommende tid. Jeg skal i hvert fald ikke have flere aktier lige i øjeblikket," fortæller Lars Skovgaard Andersen, strateg i Danske Bank. Optimismen voksede særligt efter Pfizer og BioNtech siden Moderna og senest Astrazeneca alle overraskede markedet med vaccineresultater, som var langt mere effektive end ventet.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (25.11.2020)

Institutionelle anliggender

Aaja Chemnitz: Grønland skal involveres langt mere i arktisforskningen
I et debatindlæg i Altinget skriver Aaja Chemnitz Larsen (IA), medlem af Folketinget Arktis, blandt andet: "Arktis er the new kid in town på verdensscenen, og som den nyankomne får man, om man vil det eller ej, en hel del opmærksomhed. [...] I Grønland er man ikke vant til at råbe højt. Men det betyder ikke at man ikke har noget at sige. Tværtimod mener jeg, at stemmen fra Arktis er vigtig for at forstå Arktis og skabe en udvikling med og for de folk, der bor i Arktis. Jeg har derfor med stor interesse fulgt Altingets relevante debatserie om EU's kommende revision af dens arktispolitik. Det er tydeligt, at jeg ikke er den eneste med overbevisningen om, at EU i en ny geopolitisk æra, som i særdeleshed er præget af internationale politiske spændinger, kan blive en enestående allieret for Arktis og omvendt. Oddsene for en grøn og fredelig fremtid er tilmed markant forbedret med USA's kommende præsidentskifte. Samlet set giver det håb. Timingen for en ny EU-politik for Arktis er god. Men hvilke muskler er det så, EU skal spille med for at udfylde den fredsskabende rolle, som mange af os har forhåbninger og visioner om? [...] Det er desværre sådan, at der i Danmark ikke for alvor har været nævneværdig politisk interesse for at finansiere i forskning i Grønland og Arktis. Jeg tror, at en stærk EU-satsning på forskning kan være et vink med en vognstang til de danske politikere, som har negligeret området i alt for mange år. [...] Det er afgørende, at Arktis og Grønland ikke endnu en gang bliver reduceret til et forskningsobjekt. For at undgå, at vi fortsætter den tradition, har vi brug for gode venner. Venner, som er interesserede i, hvordan vi har det, hvad vi synes, og hvilke behov vi har. EU kan være den ven. For hvis EU's nye politik for Arktis kan være med til at generere mere viden om blandt andet klima og udenrigspolitiske udviklinger i regionen, så vil det både være til gavn lokalt og internationalt. [...] Ønsker vi selv at forske i Arktis, så må Danmark og EU på banen i førertrøjen, så vi ikke bliver løbet over ende af Kina og andre lande. Grønland ønsker at være en markant og afgørende aktør i den grønne omstilling og øge Grønlands og Rigsfællesskabets synlighed i verden. Vejen frem er lokal forankring og samarbejde med centrale udenlandske aktører til gavn for klima, diplomati og lavspænding i Arktis og resten af verden."
Altinget (25.11.2020)

EU må ikke lade sig afpresse
I Berlingske kan man læse et debatindlæg af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). Han skriver blandt andet: "Ungarn og Polen vil gerne have alle de rare penge fra EU, men de vil gå deres egne veje, når det kommer til overholdelse af de fælles regler. [...] Ungarn og Polen vil bl.a. nedlægge veto for vedtagelse af det særlige EU-krisebudget på 750 mia. euro, som skal styrke den europæiske økonomi efter coronaen. De to lande vil gerne have deres andel af pengene - og de vil faktisk være blandt de største modtagere - men de vil ikke acceptere de betingelser, der knytter sig til det. Betingelsen er, kort fortalt, at modtagere skal leve op til de vilkår, de skrev under på, da de blev medlemmer af EU: Først og fremmest vedrørende retsstat og pressefrihed. Ungarn har længe gået sine egne veje under den stadigt mere autokratiske leder Viktor Orban, og Polen er også på gale veje under regeringspartiet PiS. Andre EU-landes regeringer og Europa-Parlamentet har protesteret og krævet, at det skal have konsekvenser at bryde de fælles regler. Det er så indskrevet i krisebudgettet, men da det kræver énstemmighed, har det været muligt for Ungarn og Polen at nedlægge veto. Det er ren afpresning. Og det må EU ikke finde sig i. Hvordan skal EU kunne optræde med styrke over for denne verdens autokratiske regimer, hvis vi ikke kan holde orden i egne rækker? [...] Tyskland har formandskabet, og kansler Merkel har meldt sin afgang ved næste valg, så dermed er Tyskland og Merkel placeret i en position, hvor der kan udvises stærkt lederskab. Desværre har Tyskland ikke den store lyst til at gøre netop det. Det kan da ligne et sympatisk træk hos EUs supermagt, der også hæmmes af historien. [...] Her er en model for, hvordan man kan puffe Ungarn og Polen i den rigtige retning, uden at Tyskland behøver spille for meget med musklerne. [...] Fortælle Ungarn og Polen, at de da skal være velkomne til at stå uden for aftalen om det særlige krisebudget, som så vil blive etableret mellem de øvrige medlemslande. Det skulle ikke være umuligt for de ferme jurister i EU-Kommissionen at finde de formuleringer og fortolkninger, der skal til for at få det til at fungere. Altså: Nul penge til Ungarn og Polen. Mens slagsmålet om overholdelse af EUs grundprincipper i øvrigt kan fortsætte. Det vil ikke være nogen særlig smuk udgang. Men mon ikke de to lande begynder at kigge sig om efter en kattelem, hvis virkeligheden på den måde sniger sig ind på dem?"
Berlingske, s. 27 (25.11.2020)

EU-ekspert: De sparsommelige fire kan blive de transformative fem
Altinget bringer et debatindlæg af Mark Leonard Medstifter og direktør, European Council on Foreign Relations (ECFR). Han skriver blandt andet: "Magtdynamikken i EU har ændret sig i de seneste år. Man har længe talt om styrken af den fransk-tyske motor, Club Med, og - inden for rammerne af EU-budgettet - Visegrad 4's førende lande, Ungarn og Polen, men 2020 førte til fødslen af en ny alliance bestående af nogle af Europas mest velstående medlemsstater. Grupperingen, anført af ambitiøse ledere, herunder Østrigs Sebastian Kurz, Danmarks Mette Frederiksen, Hollands Mark Rutte og Sveriges Stefan Löfven, forårsagede bølger under blokkens budgetdiskussioner med deres uforsonlighed mod yderligere finansiering samt deres forpligtelse til at opretholde retsstatsprincipper i hele EU-27. De fandt sammen bag betegnelsen: "De sparsommelige fire". Under forhandlingerne om genopretningspakken tilsluttede Finland sig også gruppen som et uformelt medlem. [... ] På baggrund af covid-19 bør disse ledere placere sig i spidsen for at genopfinde Europa for at holde deres borgere sikre og velstående snarere end at være fodslæbende med EU-udgifter. En ny meningsmåling, bestilt af ECFR, viste, at i modsætning til 'bønnetællende' stereotyper er borgerne i disse lande faktisk komfortable med at bruge penge på Europa. Næsten otte ud af ti respondenter afviste udsagnet "EU bruger for mange penge", og et flertal mente, at der var vigtige fordele ved at være i EU - hvor fri bevægelighed for mennesker og varer, samarbejde om sikkerhed, retfærdighed og terrorisme og kollektiv handling på emner som forsvar og klima blev betragtet som de vigtigste aktiver for deres lands medlemskab. [...] Dette underminerer enhver anklage om sparsommelighed eller indgroet euroskepsis og antyder, at disse borgeres bekymringer ligger andre steder, når det kommer til, hvad EU bruger penge på. Mit arbejde med den offentlige mening i de seneste år antyder, at offentligheden i de sparsommelige lande ser Europa som en vigtig del af at forberede deres lande på en farligere verden. Men for at gøre det skal EU-institutioner og medlemslande arbejde for at vise, hvordan kollektiv europæisk handling kan blive bedre tilpasset det 21. århundredes udfordringer. [...] De sparsommelige ledere bør sørge for, at snakken om at knytte EU-udgifter til retsstatsprincippet og korruption ikke går tabt i hasten for at undgå en global recession. Det tyske formandskab i EU kan spille en afgørende rolle i at hjælpe med at skabe opmærksomhed ud over det kompromis, der er aftalt med Europa-Parlamentet. [...] I stedet for at forsøge at holde genopretningsplanen så lille som muligt, bør de sørge for, at den bruges på en måde, der klart handler om at modernisere Europa og lade kontinentet gennemføre en grøn omstilling og ændre retorikken om digital innovation til verdensklasse-virksomheder. Dette ville gøre det muligt for de berørte lande at gå fra at være de 'sparsommelige fire' til at blive de 'transformative fem'."
Altinget (25.11.2020)

Socialdemokratiet vil ikke afvise europæisk imamskole: Ideen og tankegangen er fornuftig og rigtig
EU-formanden Charles Michel foreslår en europæisk imam-uddannelse, som et led i modarbejdelsen af ekstremistiske ideologier i visse dele af de muslimske samfund. Det skriver Altinget. "Jeg foreslår, at der skabes et europæisk institut til uddannelse af imamer, så vi sikrer os, at imamerne bliver uddannet i Europa," lød det fra Michel ved en mindehøjtidelig for de østrigske ofre for et terrorangreb i Wien tidligere på måneden. Forslaget får en positiv modtagelse af Socialdemokratiets integrationsordfører, Rasmus Stoklund. "Nu må vi vente og se konkret, hvad Michel foreslår, og så må vi jo tage stilling til det til den tid. Men ideen og tankegangen er fornuftig og rigtig," siger Stoklund. En EU-diplomat bekræfter, at forslaget vil blive bragt op i forbindelse med et topmøde 10.-11. december.
Altinget (25.11.2020)

Ubuden gæst sneg sig med til forsvarsministres møde
Ved et lukket videomøde om fortrolige forsvarspolitiske drøftelser opdagede de europæiske ministre en ubuden gæst, skriver Berlingske. En ukendt deltager havde sneget sig ind til videomødet og lyttede med på en ellers lukket samtale mellem flere end 20 europæiske forsvarsministre. "Nogen er trængt ind i systemet. Vi er nødt til at standse nu," lød det fra EUs udenrigschef, Josep Borell. Mødet peger på en alvorlig brist i det digitale diplomati og viser, hvordan et enkelt lille hul kan punktere sikkerheden i det digitale diplomati, som regeringer i hele Europa er dybt afhængige af under coronakrisen. Ifølge Carsten Schürmann, der er leder af Center for Informationssikkerhed på IT-Universitetet, mangler der strømlinede sikkerhedsprocedurer for det digitale diplomati. "Hvis du taler med din mormor, så er en ID-kode på seks cifre udmærket. Men hvis man skal identificere personer, der skal deltage i et ministermøde, så er det utilstrækkeligt," siger han.
Berlingske, s. 20 (25.11.2020)

Interne anliggender

Fiskeriforening til ny minister: Regeljungle gør det svært at være fisker
I et debatindlæg i Altinget skriver Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO, blandt andet: "I Danmarks Fiskeriforening byder vi Rasmus Prehn (S) varmt velkommen som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. [...] Der bliver nok at navigere i for den nye fiskeriminister, som er blevet skiftet direkte ind i Brexit-forhandlingernes overtid, der hænger som en grå sky over dansk fiskeri. Hertil kommer en række vigtige forhandlinger om fiskekvoter i 2021. For ikke at nævne dynen af falske fordomme, som dansk fiskeri desværre stadig er pakket ind i til trods for, at vi har verdens vel nok mest bæredygtige fiskeri. Danmarks Naturfredningsforening ved formodentlig godt, at så længe kvoterne fastsættes inden for rammerne af den biologiske rådgivning, så er der ikke tale om overfiskeri. Alligevel serverer Danmarks Naturfredningsforening en hilsen til ministeren med et surt og helt skævt opstød om overfiskeri i Danmark. Jeg er ærgerlig over, at Danmarks Naturfredningsforening spiller det kort. For de ved bedre. I sommer udsendte EU-Kommissionen sin årlige meddelelse om status for EU's fiskebestande med et klart budskab. Af meddelelsen fremgår, at der fiskes langt mindre end i start 00'erne, og at de kvoter, Kommissionen foreslog i 2020, enten er i tråd med den biologiske rådgivning eller endnu mere ambitiøse. Samlet kommer 99 procent af landingerne i Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet fra et bæredygtigt fiskeri."
Altinget (25.11.2020)

Macrons illiberale lov
I Informations leder kan man under overskriften "Macrons illiberale lov" blandt andet læse: "Tirsdag blev en ny "sikkerhedslov" førstebehandlet i den franske nationalforsamling. Står det til regeringen, skal borgerne i fremtiden kunne straffes med et års fængsel og en bøde på 45.000 euro, hvis de fotograferer ansigterne på franske politibetjente og videreformidler billederne "på en hvilken som helst måde og i hvilket som helst medie" med den hensigt at "skade politifolkenes fysiske eller psykiske integritet". [...] Men mange, blandt andet EU-Kommissionen og ngo'en Journalister Uden Grænser, er bekymrede. For hvad vil det sige at ville "skade" nogen? [...] Loven kommer på et absurd tidspunkt. Ikke nok med at den franske præsident, Emmanuel Macron, i forbindelse med de seneste terrorangreb i Frankrig har givet en række højstemte forsvarstaler for den ytringsfrihed, som hans nye lov nu vil indskrænke. [...] Sikkerhedsloven har splittet Macrons parti og det lille støtteparti MoDem. Og tirsdag åbnede premierminister Jean Castex op for, at teksten måske kan blive ændret en smule inden godkendelsen i Senatet i januar. Det må man virkelig håbe. For det her er illiberal lov og orden-politik tappet i den mest Sarkozy-konservative del af det borgerlige Frankrig. Det skaber netop mistillid mellem borgere og ordensmagt. Medier og demonstranter har ret til at filme i det offentlige rum - især til at filme ordensmagten i aktion."
Information, s. 2 (25.11.2020)

Klima

EU: Grønland skal være med til at skaffe Europa sjældne jordarter
Europa får 98 procent af sit behov for sjældne jordarter fra Kina, mens en ligeså stor andel af Europas forsyninger af borat kommer fra Tyrkiet og 71 procent af Europas forbrug af platin kommer fra Sydamerika, skriver Altinget. Ifølge EU-kommissionen behøver det ikke være sådan. Mange af de sjældne jordarter er også tilstede i Europa og områder tæt beslægtet med Europa, blandt andet i Grønland. EU er meget opsat på at Grønland og EU samarbejder om projekter med udvinding af de sjældne jordarter og andet materiale. "Vi skal ændre vores tilgang til kritiske råmaterialer for at sikre bæredygtig forsyning til en konkurrencedygtig pris. Det kræver at vi styrker vores egen kapacitet til produktion af primære og sekundære råmaterialer og bedre diversificeret sourcing fra udlandet," sagde EU's vicekommissionsformand Maros Sefcovic tidligere på ugen. EU-kommissionen tog tidligere på året initiativ til at stifte alliancen, som samler virksomheder og andre aktører i en fælles indsats for øget europæisk egenudvinding af sjældne jordarter.
Altinget (25.11.2020)

Forsker: Vi skal passe på Arktis' sårbare økosystemer
Karen Edelvang, sektionsleder på Institut for Akvatiske Ressourcer ved DTU, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Interessen for Arktis har som en snekrystal mange facetter. Det er som en hel ny verdensdel, der åbner sig op. Og gennem EU har vi en forpligtelse til at sikre, at det sker så skånsomt som muligt. [...] Der er store økonomiske interesser på spil for fiskeriet, fordi de arktiske oceaner med mindre is uvægerligt vil gøre det nemmere at udnytte både råstofferne og de levende ressourcer i form af fiskeri. Dette vil have stor betydning for de sårbare arktiske økosystemer, der i forvejen er under pres på grund af klimaforandringerne. [...] I 2018 indgik EU og ni andre parter med arktiske interesser en aftale om at forhindre ureguleret erhvervsfiskeri på det åbne hav i Arktis. Parterne har indvilliget i at forbyde erhvervsfiskeri på åbent hav i det centralarktiske ocean, indtil forskere kan bekræfte, at fiskeri kan udføres på en bæredygtig måde, og indtil parterne enes om mekanismer til at sikre, at udnyttelsen af fiskebestandene er bæredygtige. Den slags aftaler varer ikke evigt, og i mellemtiden er det vigtigt, at der forskes videre i at få etableret en solid baggrundsviden om økosystemerne. [...] Senest er der på dansk initiativ etableret en arbejdsgruppe, der skal give et overblik over økosystemet ud for Østgrønland. Dette arbejde er vigtigt i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. EU's arktiske strategi bør støtte op om disse initiativer, ikke mindst af hensyn til de befolkninger, der lever og er afhængige af det arktiske økosystem som en del af deres hverdag og deres kultur. [...] Rusland ønsker at åbne Nordøstpassagen yderligere op for kommerciel skibstrafik. Der er store internationale interesser på spil, og her er det vigtigt, at EU også er med til at sikre, at der bliver taget hensyn til de sårbare arktiske økosystemer."
Altinget (25.11.2020)

Kultur

Måske Europa er noget, vi mærker gennem næseborene
Bjørn Thomassen. professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, skriver blandt andet i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad: "Undertegnede har igennem nogle år været medlem af Det Europæiske Forskningsråd, hvor jeg sammen med kolleger fra hele Europa er med til at vurdere og udvælge de forskningsprojekter, der fortjener EU-støtte. [...] Oftest får de forskningsprojekter, Det Europæiske Forskningsråd vælger at finansiere, dog ingen opmærksomhed uden for akademiske kredse. Men i sidste uge fangede et netop finansieret forskningsprojekt, "Odeuropa", mediernes opmærksomhed i store dele af verden, efter at Det Europæiske Forskningsråd offentliggjorde listen af projekter, der har modtaget støtte i 2020. ”Hvordan lugtede Europa for århundreder siden?”, titulerede New York Times en større artikel, der beskrev, hvordan forskere har fået støtte til et projekt, der skal identificere de aromaer, der har ramt europæeres næser fra 1600-tallet og frem til i dag. [... ] Europa er naturligvis meget mere end EU. Men hvis et EU-finansieret forskningsprojekt kan være med til at genfinde duften af Europa, har det vel også en slags værdi. Måske Europa slet ikke er en abstrakt idé, fremavlet på bureaukratiske skriveborde i Bruxelles. Måske Europa er noget, vi mærker gennem næseborene. For det er duft, lugt og stank, der binder os sammen. En duft af liv til liv."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (25.11.2020)

Retlige anliggender

TV 2 risikerer milliardregning
Flere aviser skriver, at TV 2 risikerer en milliardregning, da stationen modtog statsstøtte i årene 1995-2002. En støtte, som ifølge EU-Domstolen var ulovlig, da den danske stat ikke havde oplyst kommissionen om støtten. EU-domstolen fastslår, at staten derfor har krav på såkaldte ulovlighedsrenter. Det er nu op til Østre Landsret at vurdere, om kravet er forældet. Ifølge TV 2's adm. direktør, Anne Engdal Stig Christensen, er intet afgjort endnu.
Politiken, s. 2; Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 2 (25.11.2020)

Sundhed

EU køber 160 mio. doser fra Moderna
Børsen og Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen onsdag godkendte en ny aftale om køb af 160 millioner doser vacciner fra Moderna. Det oplyser Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en videotale.
Børsen, s. 24; Ekstra Bladet, s. 9 (25.11.2020)

Eksperter: Stadig mange ubekendte i dansk vaccinestrategi
Efter et orienteringsmøde tirsdag mellem sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og følgegruppen for covid-19 stod det klart, at regeringen endnu ikke er klar til at fremlægge en plan for, hvordan danskerne skal vaccineres mod coronavirus, når de første godkendte vacciner leveres. Det skriver Altinget. Else Smith som er tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at styrelsen allerede er meget langt: "Man kan først lave planen færdig, når man kender godkendelsesdokumenterne og ved, hvilken vaccine man får, hvem den er godkendt til, og i hvilket tempo man får leverancerne. Men der er en masse, man kan forberede," fortæller Smith. Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kan de første vacciner være klar i EU i anden halvdel af december.
Altinget (25.11.2020)

Grøn EU-politiker vil gøre coronavaccine obligatorisk
Yannick Jadot, leder af Frankrigs grønne parti og medlem af Europa-Parlamentet siden 2009, mener, at det kan blive aktuelt at tvinge folk til at blive vaccineret. "Selvfølgelig skal vi gøre alt for at overtale folk og for at vaccinere de mest sårbare først. Men hvis den eneste resterende mulighed for at komme ud af denne kulturelle, sociale, demokratiske og sundhedsmæssige krise er at tvinge folk til at blive vaccineret, går jeg ind for det," siger han. Frankrig har verdensrekord i vaccinemodstand og ifølge en meningsmåling, vil næsten hver anden franskmand og -kvinde nægte at lade sig vaccinere, når en covid-19-vaccine er klar, formentlig om få uger. I 2009 tog tillidskrisen fart grundet bivirkninger af en vaccine mod svineinfluenza og det hjælper ikke på tilliden, at verdens store medicinalfirmaer, som Frankrig også har et par stykker af, mistænkes for at tjene formuer på pandemien. "Når man hører, at Pfizer på grund af vaccinen har øget sin værdi på børsen, og at chefen for koncernen personligt har stukket millioner af dollars i lommen, bidrager det til den opfattelse, at de ikke arbejder for folkesundheden, men for sig selv," siger Yannick Jadot. EU-Kommissionen, der står for fællesindkøb af vacciner, kunne bidrage til mere gennemsigtighed og klarhed ved at lægge kontrakterne frem. "Vi gav dem pengene, før de havde fundet vaccinen. Så vi har betalt for deres forskning. Selve vaccinen vil koste 10-15 mia. euro på europæisk niveau. Det er godt, at kommissionen koordinerer indkøb, men skidt, at der ikke er åbenhed om kontrakterne. Det ville være rart at vide, om medicinalindustrien står over for en urimelig høj fortjeneste," lyder det fra Jadot.
Jyllands-Posten, s. 15 (25.11.2020)

Oxford-vaccine i modvind på det amerikanske marked
Det svensk-engelske medicinalselskab AstraZeneca - i samarbejde med Oxford University - fremlagde mandag data fra et afsluttende studie med en vaccine mod coronavirus. Resultaterne viser, at deres vaccine har en effekt på 70 procent, hvilket skuffer ekspert. Det skriver Berlingske. Geoffrey Porges fra investeringsbanken SVB mener, at vaccinen "aldrig vil blive godkendt" på markedet i USA, der er det største og vigtigste marked for medicinske produkter. Danmark har allerede sikret sig ret til at købe millioner af doser af vaccinen. "Da Danmark og EU har købt mange doser på forhånd, må man antage, at man har overvejet, om det grundlæggende design af vaccinen vil kunne godkendes til brug," siger Søren Riis Paludan, vaccineforsker hos Aarhus Universitet. Han mener, at vaccinen vil blive udbredt i mindre udviklede lande. Det Europæiske Lægemiddelagentur, der skal godkende vacciner i EU, forventer at godkende en coronavaccine i den sidste del af 2020 eller i begyndelsen af 2021.
Berlingske, s. 14 (25.11.2020)

Udenrigspolitik

Anne Applebaum: Ja, det var afgørende, at Trump tabte. Men nej, demokratiet er stadig truet
Den amerikanske journalist og historiker Anne Applebaum forudså i 2016 Vestens undergang, skriver Altinget. Dengang skrev Applebaum, at vi var: "to eller tre dårlige valg fra enden på Nato, enden på EU, og måske enden på den liberale verdensorden, som vi kender den." Nu advarer hun i sin nye debatbog "Demokratiets tusmørke" igen om opløsningstendenser i flere europæiske lande og ikke mindst i USA, hvor Trumps sejr i 2016 har ført til stigende polarisering og en disrespekt for forfatningen, retstatsprincipperne og de demokratiske institutioner. "Trumps nederlag er meget afgørende, fordi det viser, at den slags politikere kan besejres. Men nej, alt kommer bestemt ikke til at blive som før. Vi ser lige nu en gruppe republikanske ledere, der samler sig omkring Trumps kampagne, der kort sagt går ud på at lade som om, han ikke tabte valget," fortæller Applebaum. Hun mener, at det er skadeligt for det amerikanske demokrati samt deres ry. Hun tror, at det amerikanske valg vil få konsekvenser for det nationalpopulistiske højre i Europa: "Helt sikkert i Polen og Ungarn, hvor lederne har mistet en allieret. Det er meget sandsynligt, at Bidens administration vil presse de to lande. Han har familiære bånd til Ungarn og har besøgt Polen flere gange. Så han kender udmærket situationen, og man må forvente, at Biden som minimum vil bruge en helt anden retorik over for de to lande, end vi har været vant til de seneste fire år", siger hun og fortsætter: "Samtidig forventer jeg, at Biden straks vil række ud til Europa for at finde en måde at forstærke, omarbejde og gentænke det transatlantiske forhold på. Og med Europa mener jeg Macron, Merkel og EU-lederne. Ikke højrepopulisterne."
Altinget (25.11.2020)

Armenien, demokratiet og Vesten tabte, Tyrkiet vandt - med Putins velsignelse
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Gunnar Olesen, cand.scient.pol., blandt andet: "9. november måtte det lille, kristne Armenien midt i Kaukasus kapitulere mod et tyrkisk støttet angreb seks uger tidligere fra det større muslimske naboland Aserbajdsjan, der har tyrkisk sprog og etnicitet, og acceptere en russisk overvåget våbenhvile for at redde resten af den omstridte region Nagorno-Karabakh. Udefra kan det se ud som en fjern, lokal konflikt, men der er mere på spil. Erdogans ambition er at gøre Tyrkiet til en regional og muslimsk stormagt, Putins at gøre Rusland stærkt i Mellemøsten, begge ønsker at svække Vesten. [...] I Vesten var Frankrig eneste land til at udtale klar støtte til Armenien. USA nøjedes med opfordring til våbenhvile. Trods kritik af Tyrkiet i Vesten, for ikke at anerkende folkemordet mod armenierne under Første Verdenskrig og af Erdogans aggressive udenrigspolitik, ønskede de fleste ikke at udfordre landet som Nato-medlem og flygtningebuffer. [... ] Erdogan har nok også kalkuleret med en svag vestlig reaktion på baggrund af corona og valgkamp i USA. Man kunne have forventet en proarmensk reaktion fra Trump, i lighed med hans markante støtte til Israel, for at mobilisere vælgere med armenske rødder - Kim Kardashian førte kampagne for Armenien - men den kom ikke. Putin-styret kunne, med sin kristne forankring, ikke acceptere armensk tab af hele Nagorno-Karabakh, men et kompromis, der anerkender fortsat russisk hegemoni i Kaukasus. Men nu delt med Tyrkiet - med tilhørende risiko for ny islamistisk terror i f.eks. Tjetjenien. Vestlig afmagt i regionen er demonstreret ved, at Minsk-gruppen slet ikke blev inddraget. For Erdogan er delvis erobring af Nagorno-Karabakh en militær triumf, landfast adgang til det ”tyrkiske” Centralasien en politisk triumf, og det russiske kompromis en diplomatisk triumf, hvad der må give Vesten overvejelser om, hvordan man skal søge at sætte grænser for et nyt "Stor-Tyrkiet". Rusland havde næppe indgået kompromis med Tyrkiet uden en vis fælles forståelse om løsning af de to landes interessemodsætninger i Syrien og Libyen. Under alle omstændigheder kan de notere sig, at Tyrkiet nu vil blive en endnu mere besværlig modspiller or Nato og EU - og for Frankrig i dets nye rolle som islamisternes hovedfjende."
Jyllands-Posten, s. 25 (25.11.2020)

EU giver Afghanistan næsten 9 milliarder
Politiken og B.T. skriver, at EU vil give 8,93 milliarder kroner i hjælp til Afghanistan over de kommende fem år. "Vores bistand skal understøtte de afghanske myndigheders mål om demokrati, modernisering og bæredygtig udvikling. Den skal være med til at løfte mennesker ud af fattigdom og forberede ledelsen af landet samt reducere korruptionen," lyder det fra Jutta Urpilainen, EU-kommissæren for internationalt arbejde.
Politiken, s. 13; B.T., s. 8 (25.11.2020)

Fire år efter fredsaftalen i Colombia er der stadig ikke sket ret meget
I et debatindlæg i Politiken skriver Mogens Pedersen, senioranalytiker, (DIIS), blandt andet: "I de seneste måneder har der været en stigning i trusler og drab på sociale ledere i Colombia, og det har affødt protester og demonstrationer i hovedstaden. FN frygter, at den stigende vold kan stå i vejen for implementeringen af den fire år gamle fredsaftale mellem regeringen og Farc. [...] Den historiske fredsaftale blev underskrevet for nøjagtig fire år siden mellem den daværende colombianske regering og guerillagruppen Farc efter mere end fire års forhandlinger i Havana med Cuba og Norge som mæglere. Forud lå 50 års væbnet konflikt, den længste og blodigste konflikt i Latinamerika med over 7 millioner internt fordrevne og næsten 400.000 dræbte og forsvundne. [...] Grunden til de manglende fremskridt i fredsaftalen er ikke mindst, at en ny regering tiltrådte i august 2018 under ledelse af Ivån Duque fra det højreorienterede parti Demokratisk Centrum, der i bund og grund er modstander af fredsaftalen. [...] Og på den anden side de folkelige bevægelser, der støtter aftalen, udtrykt i massedemonstrationer sidste år, og som delvis er genopblusset i de seneste måneder. Det drejer sig om unge især studenter, faglige organisationer, småbønder og oprindelige folk. Flere politiske partier, der er tilhængere af fredsaftalen, vandt desuden lokalvalget sidste år og sidder nu på vigtige politiske poster, som f.eks. borgmesterposten i Bogota. Det internationale samfund med FN i spidsen og også EU stærkt på banen støtter klart en gennemførelse af fredsaftalen. De nordiske lande støtter alle politisk og også, bortset fra Danmark, økonomisk fredsaftalen."
Politiken, s. 6 (25.11.2020)

Økonomi

Yellen fuldender symbolsk sammensmeltning
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital. Han skriver blandt andet: "Tiltrædende præsident Joe Biden har peget på tidligere Federal Reserve-chef Janet Yellen som ny finansminister i USA. 74-årige Yellen bliver første kvinde på posten og første centralbankchef, der tager springet over gaden til Finansministeriet siden George William Miller i 1979. [...] Udnævnelsen af Yellen er en næsten symbolsk bekræftelse på sammensmeltningen af penge- og finanspolitik i år. En ting er hendes mangeårige samarbejde med nuværende Fed-chef Jerome Powell (som til mange økonomers forargelse er jurist, ligesom ECB's nye chef Christine Lagarde). Noget andet er pengepolitikken anno 2020, hvor centralbanken har forpligtet sig til at købe uendeligt mange obligationer i uendelig lang tid, og hvor Finansministeriet finansierer egenkapitalen i de særlige programmer, hvor centralbanken køber bl.a. kreditobligationer og etf'er. Det smager alt sammen af centralbankens direkte finansiering af budgetunderskud, noget som Stephanie Kelton og hendes disciple indenfor modern monetary theory er fortalere for."
Børsen, s. 4 (25.11.2020)

Detaljer

Publikationsdato
25. november 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark