Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 25. oktober

EU i dagens aviser

25. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Modstanden mod Roundup er blevet en folkesag på tværs af EU
Ekstra Bladet og Berlingske skriver, at EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, fortæller, at Kommissionen går efter at få forlænget brugen af glyfosat, der er aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup, i mellem fem og syv år. EU-Parlamentet mener, at brugen af glyfosat senest bør udfases inden udgangen af år 2022, skriver BT. Information skriver, at dagens afstemning er kulminationen på en langvarig strid mellem landbruget, den agrokemiske industri og miljø- og forbrugerorganisationer i Europa. Monsanto, som er producenten af Roundup, har i mange år ført en intens, delvis skjult kampagne for at præge videnskaben om glyfosat og dets mulige kræftvirkning, skriver Information. Skulle EU-landene ende med at vedtage en afvikling af glyfosat over fem år, vil det være et kæmpe nederlag for Monsanto, der ikke alene vil blive ramt på salget af Roundup men også på firmaets hovedforretning: salget af såsæd af raps, majs, bomuld og sojabønner, der via gensplejsning er skræddersyet til at kunne tåle Roundup. Information bringer et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, som argumenterer for, at en udfasning af Roundup vil betyde “et sundere miljø, en mere varieret natur og fødevarer, der ikke risikerer at skade os.” Politiken skriver, at Europa-Parlamentet har bestilt en rapport, som gennemgår eksisterende dokumentation for forskelle på økologisk og konventionel fødevareproduktion set ud fra et sundhedsperspektiv, og at rapporten finder, at pesticider som blandt andet Roundup kan skade udviklingen af børns hjerner. Altinget bringer et debatindlæg af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, som ikke overraskende er modstander af en udfasning af Roundup: “Vi skal ikke lukke øjnene for nogen fare, men vi skal have proportionerne i orden. Og hvis vi vil være bange for noget, er det altså ikke anvendelsen af Roundup, der bør ligge nærmest for. Men det er klart, at også Roundup skal benyttes med omtanke. Det gør vi danske landmænd,” skriver Flemming Fuglede Jørgensen.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 23; Berlingske, s. 10; BT, s. 23; Information, s. 1, 10-11, 18; Politiken, s. 7; Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Østlande rasende efter EU-indgreb mod løndumping
Politiken skriver, at EU med Frankrigs præsident Emmanuel Macron i spidsen vil stramme reglerne for udstationerede arbejdere. Aftalen, som blev indgået sent mandag aften mellem EU-landenes beskæftigelsesministre, men som dog ikke er forhandlet færdig, skal gøre op med det såkaldte udstationeringsdirektiv, der giver mulighed for at udstationere medarbejdere i andre medlemslande i begrænsede perioder uden at skulle leve op til de lokale arbejds- og lønvilkår. Jyllands-Posten skriver, at aftalen betyder, at udstationerede medarbejder fremover skal aflønnes efter nationale standarder, hvilket i Danmark vil sige via overenskomster. Polen, Ungarn, Letland og Litauen stemte imod aftalen, mens Storbritannien, Irland og Kroatien undlod at stemme. “Modstanden i mange øst- og centraleuropæiske lande har handlet om at bevare konkurrencefordele. Mange af deres virksomheder har nydt godt af at kunne udstationere medarbejdere med lavere omkostninger end de lokale virksomheder,” siger professor Dorte Sindberg Martinsen fra Københavns Universitet til Politiken. Børsen skriver, at aftalen modtages med beklagelse af det danske erhvervsliv. “Det er en trist dag for europæiske virksomheder,” siger DA-direktør Jacob Holbraad. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokraternes EU-ordfører, mener derimod, at virksomhederne blot skal lære at navigere i et Europa med forskellige arbejdsmarkedsmodeller: “Jeg har meget, meget vanskeligt ved at se, at det skulle være en så uoverstigelig opgave at sætte sig ind i, hvor de forhold, man tilbyder en dansk ingeniør, der skal arbejde i Grækenland, Spanien eller Tyskland, flugter med de vilkår, de i forvejen tilbyder,” siger han til Børsen.
Kilder: Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede

Interne anliggender: Catalansk blindgyde
Information skriver i en analyse, at den catalanske selvstyrepræsident Carles Puigdemont er endt i en voldsom kattepine ovenpå den omstridte folkeafstemning om catalansk selvstændighed. Puigdemont havde regnet med, at omverdenen ville reagere på den spanske regerings modreaktion, og at der ville være blevet lagt pres på den spanske stat for at gå til forhandlingsbordet, men tværtimod har EU’s medlemsstater og institutioner gentagne gange understreget, at det catalanske spørgsmål er et internt spansk anliggende, og at det vil forblive sådan. “Intet europæisk land har til sinde at anerkende Catalonien som en selvstændig stat,” sagde EU-parlamentsformand Antonio Tajani således mandag ifølge Information. Berlingske skriver, at der grundet afstemningen og den efterfølgende politiske uro er sket en brat opbremsning i både handler og lejeaftaler på ejendomsmarkedet i Barcelona i oktober måned. Jyllands-Posten skriver, at udviklingen i Catalonien med stor sandsynlighed vil blive drøftet, når styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) har møde torsdag i Frankfurt am Main. Et selvstændigt Catalonien vil nemlig stå uden for eurozonen, og hidtil har hverken regering eller parlament i Barcelona tilkendegivet at have færdige planer for at etablere en centralbank, introducere en selvstændig valuta eller indføre en selvstændig pengepolitik, og ECB vil i tilfælde af catalansk selvstændighed være tvunget til at standse enhver udbetaling til catalanske banker, skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Information, s. 9; Berlingske, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 15

Finansielle anliggender: Draghi holder markederne i sin hule hånd
Børsen skriver, at ECB-chef Mario Draghi torsdag eftermiddag vil komme med sin vigtigste udmelding siden 2015. Det drejer sig om de såkaldte kvantitative lempelser og særligt ECB’s månedlige obligationsopkøb. Opkøbene skal nu begrænses og derefter helt stoppe, men det er endnu uvist, hvordan det vil komme til at foregå. “Det er nok den vigtigste melding fra Mario Draghi, siden han i januar 2015 annoncerede obligationsopkøbene,” vurderer Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB. Hvis neddroslingen af opkøbene fører til stigende renter, har ECB ikke mange våben tilbage i arsenalet, skriver Børsen. Jyllands-Posten skriver, at udfasningen af obligationsopkøbene vil afhænge af, om opsvinget i EU er selvbærende. Børsen skriver, at særligt udviklingen i den italienske økonomi, der blev reddet af ECB’s obligationsopkøb, vil vise, hvordan udfasningen vil blive modtaget af markedet.
Kilder: Børsen, s. 24-25; Jyllands-Posten, s. 14-15

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Briterne kommer på linje med canadierne
Berlingske skriver, at Michel Barnier, EU’s chefforhandler under Brexit-forhandlingerne, ikke levner briterne store chancer for at få en “særlig aftale” med EU: “Fra det øjeblik Storbritannien fortalte os, at man ønskede at forlade det indre marked og toldunionen, har vi måttet arbejde på en model, som ligger tættere på den aftale, vi har underskrevet med Canada. Det indre marked er et sæt af regler og standarder og en fælles jurisdiktion. Dets integritet er ikke til forhandling, og det samme gælder de 27 landes beslutninger. Enten er du inde, eller også er du ude,” siger han.
Kilde: Berlingske, s. 33

Klima: Bæredygtig omstilling? Danske kraftværker brænder træflis fra Swaziland
Berlingske skriver, at biobrændsel i 2014 stod for 60 procent af al vedvarende energi i EU, og at udbredelsen siden blot blevet større. Det er dog ikke alle, der er glade for denne udvikling. I et arbejdspapir advarer Europa-Kommissionen således om, at en “øget efterspørgsel på træbaseret biobrændsel kan føre til minimale eller negative besparelser på udledning af drivhusgasser sammenlignet med fossile brændsler i en omstillingsperiode på 20 til 50 år eller mere”.
Kilde: Berlingske, s. 21

Konkurrence: Google-skatten er død - Novo er næste mål
Børsens lederskribent glæder sig over, at det ser sort ud for den franske præsident Emmanuel Macrons forslag om at indføre en særskat på digital omsætning: “Det lykkes heldigvis for en række små EU-lande som Irland, Luxembourg og Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at stikke en kæp i hjulet på idéen om, at internetgiganternes evne til at shoppe rundt efter den laveste skattesats kan fikses med en omsætningsskat. […] Nu har EU truffet den eneste rigtige beslutning, som er, at spørgsmålet om internetgiganternes skattebetaling skal håndteres, hvor det hele tiden burde være håndteret, nemlig i det omfattende skattesamarbejde i OECD.”
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: Derfor tager Lars Løkke fejl i EU-politikken
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, der argumenterer for, at den danske statsminister burde gå mere offensivt til debatten om EU’s fremtid. “81 procent af danskerne siger ifølge en ny meningsmåling, at EU har været til fordel for Danmark. Men han - som S-lederen - kigger sig konstant over skulderen til DF, der forsøger at underminere opbakningen til EU. Regeringen og socialdemokraterne klamrer sig blandt andet til den nationale grænsekontrol, men reelt er det spild af politiets ressourcer, nu hvor der faktisk er ret godt styr på EU’s ydre grænser med dramatiske fald i antallet af asylansøgere,” skriver han blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Derfor skal vi beskytte menneskerettighederne
Altinget bringer et debatindlæg af Hanne Severinsen, tidligere MF for Venstre og formand for den danske delegation til Europarådet, som argumenterer for, at kritikken af Menneskeretsdomstolens rolle i udvisningssager beror på en række misforståelser: “Undersøgelser fra Justitia viser, at Menneskeretsdomstolen ikke er upåvirkelig af kritik, og at de afviser klager fra udvisningsdømte i England og Norge og dermed godkender udvisninger, som danske dommere (viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder) ikke vil idømme, fordi de antager, at det vil blive underkendt af Domstolen i Strasbourg. […] I debatten om den dom, der underkendte udvisning, fordi fængselscellerne var for små, var der ingen dansk repræsentant til at diskutere, om det ikke kunne skabe en farlig præcedens. Men danske dommere har derefter - uden videre overvejelse - automatisk gået ud fra, at de ikke kunne udvise, hvis der manglede en kvadratcentimeter. Hvorefter alle kan skyde skylden på ‘den dynamiske fortolkning’ i Strasbourg.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Blankmedieordning skal op på europæisk niveau
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund, der glæder sig over en nylig EU-dom angående blankmedievederlag: “Nu er der imidlertid håb forude, fordi en EU-dom har slået fast, at Danmark ikke kan nøjes med vederlag på de løse medier, men også skal have vederlag på kopieringsudstyr (hardware). Det er glædeligt for rettighedshaverne. Det skyldes, at for eksempel musikere har brug for vederlag fra mange kilder for at kunne leve af musikken. Og her er et fornuftigt blankmedievederlag af stor betydning,” skriver han blandt andet.
Kilde: Altinget

Klima: Esben Lunde bør trykke på pauseknappen
Altinget skriver, at Bæredygtigt Landbrug opfordrer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at sætte vandmiljøindsatsen på pause. Opfordringen kommer efter offentliggørelsen af en længe ventet international evaluering af det faglige grundlag bag de danske vandplaner, der blandt andet konkluderer, at Danmark har fremragende “databaser, modeller og videnskabelig ekspertise som basis for at leve op til EU’s vandrammedirektiv”, men at man ikke er præcis nok, når der sættes reduktionskrav i specifikke vandområder. “Ministeren bør tage fat i kredsen bag landbrugspakken og vandområdeplanerne og sige, at nu trykker vi på pauseknappen. Indtil vi bliver kloge nok og får lavet nogle nye beregninger,” siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
25. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark