Onsdag den 25. september

Dagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: Boris Johnsons ulovlige angreb på britisk demokrati
Flere af dagens aviser skriver om den britiske højesteret, der tirsdag erklærede, at suspenderingen af parlamentet var ulovligt. ”Boris Johnson er ikke egnet til at være premierminister,” lyder det ifølge Kristeligt Dagblad fra Jo Swinson, lederen af De Liberale Demokrater. ”Effekten på fundamenterne i vort demokrati var ekstreme. Beslutningen om at bede Hendes Majestæt om at suspendere parlamentet var ulovlig, fordi formålet var at frustrere eller forhindre parlamentets evne til at varetage dets forfatningsmæssige funktioner uden en rimelig begrundelse,” lød det fra højesteretspræsident lady Brenda Hale. Berlingske skriver, at Boris Johnson på 62 dage som premierminister har oplevet flere ydmygelser, end hvad de fleste politikere gør i et helt liv. Ifølge højesteret havde det ”i ekstrem grad” til formål at obstruere parlamentet og forhindre det i at gøre sit forfatningsmæssige arbejde. Parlamentet vil gå hele vejen for at sikre, at Johnson ikke forsøger at komme udenom en beslutning om at undgå et hårdt Brexit. Givetvis vil flertallet også genere Johnsons regering med undersøgelser og forespørgsler. ”Jeg håber personligt, at vi kan forlade EU med en aftale, men som tingene står, er vi blevet kastet ud i totalt kaos. Det er svært bare at forudsige de næste 24 timer, så det er nærmest umuligt at gætte på, hvad der sker frem mod EU-topmødet. Premierministeren har tromlet hen over forfatningen og demokratiet. Han bør med det samme undskylde over for den britiske befolkning. Første opgave for os i parlamentet er at sikre, at vi tager 'no deal' af bordet. Og så tror jeg, at vi som oppositionsparti skal tage os en meget seriøs drøftelse af, om vi bør fremlægge et mistillidsvotum,” siger Stephen Kinnock, medlem af parlamentet for Aberavon i Wales. I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Elisabet Svane, EU-korrespondent, Bruxelles blandt andet: ”Boris Johnson blev fejet af banen af højesteret. […] Dommen fastslår også, at effekten på de helt grundlæggende demokratiske principper er ekstreme. […] Alternativet er at blive i EU, altså ophæve udmeldelsen. Eller bede om endnu en forlængelse, hvis der kan etableres flertal for en ny folkeafstemning. Det har hidtil ikke været muligt”. Børsen skriver, at oppositionen kræver Johnsons afgang, men Johnson siger, at han vil kæmpe videre for Brexit. ”Der er mange mennesker, som gerne vil bremse Brexit-processen. Vi fortsætter fremad og vil levere Brexit 31. oktober. Det ville være meget uheldigt, hvis Parlamentet vanskeliggør det arbejde. Parlamentet har debatteret Brexit i over tre år, og nu har vi en chance for at få en aftale,” sagde Johnson.

Jyllands-Postens leder skriver blandt andet: ”Det er vanskeligt at forestille sig noget mere frugalt end de omgivelser, hvorfra den britiske højesteretspræsident tirsdag forkyndte en afgørelse, der næppe er set i et vestligt demokrati siden Anden Verdenskrig. […] Efter tre års kaos og drama omkring Brexit, altså briternes ønske om og uformåenhed til at forlade EU, er det på sin plads at blive en smule bevæget. […] Det lyder ret logisk i et demokrati, men var det åbenbart ikke for premierministeren. Johnson har forsvaret sig med, at det er helt normalt at sende de folkevalgte på en lille ferie inden dronningens åbningstale. […] Højesteret understreger i øvrigt, at man netop ikke tager stilling til Brexit, men udelukkende til hjemsendelsen af Parlamentet. Tingene er ikke blevet lettere; den ekstremt venstreorienterede og i Brexit-anliggender nølende oppositionsleder Jeremy Corbyn vil næppe kunne rage kastanjerne ud af ilden. Men Parlamentets magt er bekræftet. Det er den gode nyhed. Og den kan ikke overvurderes”. Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Meningerne var delte, da det i august kom frem, at Boris Johnson ville suspendere det britiske parlament i fem uger, inden Storbritannien står til at træde ud af EU. […] Andre har kastet sig ud i et populistisk forsvar for en midlertidig ophævelse af parlamentarismen, fordi parlamentet ikke var i stand til at tage en positiv beslutning om Brexit, og der derfor var brug for premierministerens stærke hånd for at gennemføre folkets vilje, som den kom til udtryk ved folkeafstemningen om Brexit i juni 2016. […] Hvad Boris Johnson ikke havde nogen fornemmelse for, slår de britiske højesteretsdommere fast: En premierminister har ikke alene ansvar for at fremme sit eget partis interesser. Premierministeren skal være garant for, at alle institutioners interesser respekteres. […] Det kan godt være, at de uendelige forhandlinger og afstemninger i det britiske parlament er frustrerende, men det må man leve med. Premierministeren har ikke ret til på egen hånd at definere, hvordan Storbritannien skal forlade EU”.

”Flere eksperter vurderer, at risici for et hårdt Brexit om ca. fem uger er reduceret, fordi Parlamentet er kaldt tilbage og vil holde premierminister Boris Johnson fast på den nyligt vedtagne lov, der tilsiger, at Storbritannien ikke kan forlade EU uden en aftale,” skriver Hakon Redder, journalist blandt andet i en analyse i Børsen. I et debatindlæg i Berlingske skriver Malte Frøslee Ibsen, postdoc i politisk teori, Københavns Universitet blandt andet: ”Boris Johnsons Brexit-kamp med Parlamentet har løbet med sommerens overskrifter. Men oppositionspartiet Labour, befinder sig om muligt i endnu større problemer. […] Ved parlamentsvalget i 2017 gik Labour massivt frem - ikke mindst på grund af et flot og gennemarbejdet valgmanifest - omend netop ikke nok til at fravriste Theresa May premierministerposten. […] Corbyns tilgang til Brexit har været at forsøge at ride stormen af og lade skiftende konservative premierministre præcedere over det tiltagende politiske kaos, hvorefter Corbyn antageligvis kunne valse ind fra venstre og overtage styringen. Den gamle EU-modstander har med andre ord ”siddet på hegnet”, som briterne siger, i stedet for at vælge side. […] Mandag aften sikrede Corbyn sig dog (snævert) kongressens opbakning til sin linje om at forhandle en ny udtrædelsesaftale med EU, som Labour derefter vil sætte til en ny folkeafstemning mod fortsat EU-medlemskab, men uden for nuværende og måske aldrig at ville anbefale hverken eller. […] Problemet er dog, at Brexit ikke længere blot er et stormvejr i britisk politik, men snarere har udviklet sig til en kategori 5 orkan, der sandsynligvis vil totaldominere et kommende parlamentsvalg og give Labour meget ringe mulighed for at føre kampagne på det historisk ambitiøse program for en omfattende udbygning af velfærdsstaten og omstrukturering af magtforholdet mellem kapital og arbejde, som skyggefinansminister John McDonnell præsenterede på konferencen mandag.”
Kilder: Berlingske, s. 2, 8, 9, 23; Jyllands-Posten, s. 12, 13, 16; Kristeligt Dagblad, s. 5, 6; Politiken, s. 4; Børsen, s. 18, 19; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner
Klima: Greta Thunberg deler vandene med klima-tale
Information skriver, at 66 lande har forpligtet sig til at blive CO2 neutrale i 2050. ”Klimatopmødet resulterede i en række nye positive klimainitiativer og fik også sat klima på dagsordenen for verdens ledere. Men mødet resulterede langtfra i det øgede ambitionsniveau især fra de store forurenerlande, der er akut brug for, hvis vi skal imødegå den globale klimakrise,” siger Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder i 92-gruppen, en sammenslutning af miljø- og udviklingsorganisationer. De mest ambitiøse og konkrete klimamål kom fra de mindre og klimasårbare lande som de små østater. Store lande som Kina, Indien, Rusland og Tyskland kom ikke med nye klimamål, men refererede blot forskellige initiativer - tilsvarende med EU. Kristeligt Dagblad skriver, at klimaaktivisten Gretha Thunberg på FNs klimatopmøde i New York med hårde beskyldninger og et desperat udtryk gav en opsang til verdens politikere. Frederik Vad Nielsen, formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) mener, at der er fare for, at debatten bliver for ophidset og han siger: ”Det er vigtigt, at Greta Thunberg ikke skræmmer verdens unge fra at tro på, at de kan redde planeten. Magthaverne skal råbes op, så det er selvfølgelig godt, at hun gør det, men yngre generationer skal også bevare håbet. Det frygter jeg ikke sker, hvis hun skruer endnu mere op for patos. For hun bliver så vred, at det kan være svært at bevare et håb”. Han finder dog Greta Thunbergs klimakamp meget vigtig. Carsten Madsen, lektor i retorik ved Aarhus Universitet, forklarer, at fra en retorikers synspunkt normalt siger, at den mest hensigtsmæssige måde at udtrykke vrede på er ved at forklare, hvorfor man er vred i stedet for at vise det ved at gå i affekt. ”Men i dette tilfælde er jeg tilbøjelig til at sige, at det er en velvalgt retorisk strategi, fordi hun får markeret en desperation. Og i forhold til den del af hendes publikum, der ikke er beslutningstagere - men unge borgere, som hun forsøger at få til at lægge et større pres på politikerne - tror jeg, at brugen af en desperat tone fungerer til at få fat i folks følelser,” siger Carsten Madsen. Kirsten Halsnæs, der er professor ved DTU Management på Danmarks Tekniske Universitet, mener generelt ikke, at det gavner klimadebatten, når den bliver fjendsk. ”Man har det med at skamme folk ud, men klimaudfordringer skal løftes af fællesskabet i samfundet. Selvfølgelig skal vi alle gøre noget, men at bebrejde med skyld og skam er ikke på sin plads,” siger Kirsten Halsnæs. ”Der er blevet holdt mange taler til FN's klimatopmøde i New York. Men ingen er brændt igennem som det svenske klimaikon Greta Thunberg,” sådan skriver Jyllands-Posten. Men Kina, som er verdens største udleder af CO2 skruede ikke op for sine mål ligesom USA, som præsident Donald Trump har sagt, at han vil trække ud af klimaaftalen fra Paris, overhovedet ingenting sagde. Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, opfordrede EUs medlemslande til at gøre mere. I et vink med en vognstang til USA's præsident slog Macron også fast, at Frankrig ikke vil gå med til nye handelsaftaler med lande, der ikke er en del af Paris klimaaftalen. ”Klimadebatten er blevet til et spørgsmål om religion, hvor folk kaster sig på knæ for 16-årige Greta Thunberg uden at tage en saglig debat. Jeg synes ikke, det er en biskops opgave at påvirke folk i den retning. Han er i sin gode ret til det, men jeg synes, at det er for popsmart,” siger Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift. Det skriver Kristeligt Dagblad. Han opfordrer alle kirker i stiftet til at deltage i begivenheden ”Break for Climate” - pause for klimaet - mellem kl. 12 og 14 på fredag.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 2; Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: Kritikken af EUs nye ”værdikommissær” bunder i fordomme og misforståelser
I en kronik i Berlingske skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti blandt andet: ”Den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er havnet i et veritabelt stormvejr, allerede inden hun officielt har sat sig til rette i formandsstolen. Særligt på centrum-venstrefløjen er man nemlig dybt forarget over, at græske Margaritis Schinas er blevet udnævnt til næstformand med ansvar for ”beskyttelse af den europæiske levevis”. […] Selv den afgående kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har været ude med riven, og i køen af kritikere finder vi også bl.a. Amnesty International, som mener, at Schinas' jobtitel lyder som et ekko af den yderste indvandrerkritiske højrefløj. […] Alle EUs medlemslande har købt ind på disse grundlæggende værdier, som er vokset ud af vores historie gennem århundreder - også selvom der er indlysende forskelle. Men hvis vi kigger ud over Europas grænser, har vi trods alt mere til fælles med Portugal end Peru.”
Kilde: Berlingske, s. 24

Finansielle anliggender: Topkandidat til IMF-chef fik først en bankkonto som 34-årig
Kristalina Georgieva er den eneste kandidat til posten som chef for Den Internationale Valutafond, IMF. Den 66-årige økonom fra Bulgarien bliver dermed efter al sandsynlighed den første IMF-chef fra et land, der har fået krisehjælp fra IMF. Hun har tidligere været næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for EU-budgettet samt før det kommissær for humanitær hjælp. ”Jeg synes, hun er et forbløffende menneske. Hun er vidende... og lige på. Hun skyer ikke konflikter, men opsøger dem ikke i sig selv,” udtalte EU-kollegaen Margrethe Vestager, der er EU-Kommissionens nye næstformand, forleden til Financial Times.
Kilde: Berlingske, s. 16

Retslige anliggender: Vestager taber og vinder skattesager
Jyllands-Posten og B.T. skriver, at Margrethe Vestager de seneste fem år har vundet sig et ry for at slå hårdt mod både de store og små virksomheders særlige aftaler med EU-lande om at lette deres skattebyrde. To af disse sager blev tirsdag prøvet ved EU-domstolen, hvor Vestager får ret i den ene sag og uret i den anden. I 2015 slog EU-Kommissionen fast, at en særlig skatteaftale, som kaffekæden Starbucks indgik med Holland, var ulovlig statsstøtte. Men sagen afvises. ”Kommissionen har ikke været i stand til at bevise, at Starbucks havde en fordel,” skriver domstolen i en pressemeddelelse om afgørelsen. I den anden sag stadfæster EU-Domstolen en skatteafgørelse mod Fiat Chrysler. Den siger, at Luxembourg skulle kræve 30 millioner euro fra bilfabrikanten. ”I dagens afgørelse afviser EU-retten sagen, og den bekræfter EU-Kommissionens afgørelse som gyldig,” siger afgørelsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 10

Institutionelle anliggender: EU’s rolle i verden får vægt i ny kommission
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Catharina Sørensen, fungerende direktør og forskningschef, Tænketanken Europa blandt andet: ”Hvis EU-kommissærholdet kommer bare nogenlunde helskindet igennem den næste måned, vil formanden, Ursula von der Leyen, formentlig stå stærkt som personen, der kan genskabe optimismen i EU-samarbejdet oven på årtier med uafbrudte kriser. […] Hun har fået massiv kritik for at lægge ansvaret for EU's migrationspolitik i hænderne på en kommissær, hvis jobbeskrivelse er at ”beskytte den europæiske levevis”. Og hun vil med stor sandsynlighed se op til flere nyudnævnte kommissærer afvist af et kampberedt Europa-Parlament. […] En af de faktorer, som skaber et godt afsæt for den nye kommission, er folkestemningen i Europa. Opbakningen til EU er historisk høj. […] Tidligere var det primært det indre marked og den fri bevægelighed, der blev set som de største EU-fordele. Nu har mange borgere fået øje for, at EU giver medlemslandene en fælles front på handels-, klima- samt sikkerheds- og forsvarsområdet i forhold til store lande som Kina, Rusland og USA. I dag vil det blive set som et stort tab, hvis EU ikke står sammen i det globale magtspil - og det er nyt. […] Der er samtidig pæn opbakning til en række af EU's seneste udenrigspolitiske tiltag, herunder sanktionerne mod Rusland og forsøget på at opretholde atomaftalen med Iran. Ifølge Tænketanken Europas målinger fra i år mener 53 pct. af danskerne, at der er større behov for EU i dag end for blot fem år siden.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Konkurrence: DI arbejder for et fælles skattesystem
I et debatindlæg i Politiken skriver Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri (DI), blandt andet: ”12. september 2019 spørger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Ibis, hvor blandt andre Dansk Industri (DI) er henne i kampen mod skattely, herunder i EU. Svaret er helt enkelt: Vi er helt i frontlinjen. […] Så en mindste skattesats i EU på for eksempel 25 procent vil intet betyde i disse lande, mens det vil betyde en forhøjelse af selskabsskatten i Danmark fra 22 til 25 procent. […] Derfor støtter DI samarbejdet mellem danske og udenlandske skattemyndigheder om virksomhedernes aktivitet i hele verden. Og vi presser på for, at dette samarbejde bliver styrket.”
Kilde: Politiken, s. 7

Migration: Erdogans imamer har fri adgang til moskeer i Danmark
Det møder bred kritik i Folketinget, når imamer udsendt til Danmark af den tyrkiske regering, får tilsendt politiske prædikener fra staten og selv optræder politisk. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil nu drøfte imamernes særstatus. Det skriver Berlingske. De tyrkiske imamers privilegerede adgang til Danmark skyldes den særlige associeringsaftale mellem Tyrkiet og EU fra 1963. Aftalen giver tyrkiske arbejdstagere ret til at bo og arbejde i Danmark, herunder imamer. ”Det internationale samarbejde med Tyrkiet er meget vigtigt. Det gælder aftalen mellem EU og Tyrkiet om tilbagesendelse af illegale migranter. Ligesom det gælder associeringsaftalen. Det tror jeg, de fleste partier i Folketinget bakker op om. Men det ændrer ikke på, at tyrkiske imamer er her som religiøse forkyndere og ikke politiske forkyndere. Min dør står altid åben, og vi vil nu invitere Venstre og de øvrige partier til en drøftelse om de her imamer,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Mattias Tesfaye.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Finansielle anliggender: Nye skræktal fra Tyskland sender kold luft ind i dansk økonomi
Jyllands-Posten skriver, at nøgletal fra tyske industrivirksomheder fortsætter deres rutsjetur, hvilket trækker mørke skygger over den europæiske og ikke mindst den danske økonomi. Tallene viser, at afmatningen i den globale vækst, handelskrigen, en presset bilbranche og Brexit har kastet tysk industri ud i den værste nedtur siden finanskrisen i 2008. ”Det er naturligvis dårlig nyt for dansk økonomi, når aktiviteten på vores største eksportmarked viser tegn på afmatning. Den danske eksport får svært ved at fortsætte de gode takter, hvis ikke vores største samhandelsparter får mere medvind til økonomien de kommende måneder,” siger Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank. Ifølge Sydbank lægger udviklingen yderligere pres på Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken for at sænke deres renter yderligere de kommende måneder. ”Niveauet for virksomhedernes forventninger til fremtiden er nu betydeligt under niveauet fra gældskrisen, og vi skal altså helt tilbage til finanskrisen for at finde et lignende sortsyn fra de tyske virksomheder,” siger Søren Kristensen, chefanalytiker i Sydbank.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Retslige anliggender: Google vinder sag om ret til at blive glemt
Flere af dagens aviser skriver om den amerikanske it-gigant, Google, der ikke kan tvinges til at fjerne link til personfølsomme oplysninger i søgninger uden for EU. Det slog EU-Domstolen fast i tirsdags, da Frankrig havde krævet en ”ret til at blive glemt” også udenfor EU. EU-Domstolen tilføjer dog, at Google skal gøre det i EUs medlemslande.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 6; Børsen, s. 26; Berlingske, s. 7

Udenrigspolitik: Valgløfte om at stoppe besparelser på udenrigstjeneste presser Jeppe Kofod
Jyllands-Posten skriver om de store forventninger til den udenrigspolitisk drevne Jeppe Kofod (S), der er Danmarks udenrigsminister. ”De normer og regler, som vi kender, bliver udfordret. Der er en ny stormagtsrivalisering i verden, som lægger pres på små stater som Danmark,” siger Kofod. Kofod udtaler, at han vil føre ”en grøn udenrigspolitik” og siger: ”Vi er allerforrest i klimakampen, og det er rigtig vigtigt, hvad vi gør herhjemme. Men det nytter jo kun noget, hvis vi også bruger det som afsæt til at gøre noget globalt”. Før valget fastslog Socialdemokratiet, at de danske EU-forbehold bliver stående. Retsforbeholdet forhindrer blandt andet Danmark i at være med i de tilbagetagelsesaftaler, som EU måtte indgå med andre lande. Hvis EU, som det er varslet af den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, tager fat på ændringer af migrantpolitikken, herunder Dublinkonventionen, så er der ikke garanti for, at Danmark er med. ”Jeg synes, at vi skal fokusere på det rigtige, og det er at være aktiv ude i verden. Vi skal ikke stirre os blinde på nogle forbehold. Danmark er et lille land, men vi kan have kæmpe indflydelse, og hele min idé om engagementet i verden bygger på enorm selvtillid, en stolthed over vores land,” siger Kofod. Martin Lidegaard kalder det ”ubegribeligt”, at udenrigsministeren taler betydningen af de danske EU-forbehold ned.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Det digitale indre marked: Dataøkonomien er gået amok. Brems den
I en kronik i Politiken skriver Jon Lund, cand.scient.pol. samt mangeårig tech-kommentator blandt andet: ”Techgiganterne truer demokratiet, ødelægger markedet og fremmer stress, usikkerhed og mindreværd. For at løse problemet skal datafødekæden punkteres. […] Big Tech har udhulet sunde økonomier: Hver dag må små lokale erhvervsdrivende dreje nøglen om i den ulige kamp mod den data-tunge Amazon, mens wannabe big-tech AirBnB og Uber hhv. ødelægger boligmarkederne i storbyer verden over og tvinger taximarkederne i bund ved at underbetale chauffører samt undlade at betale skat. […] Først og fremmest EU, hvor vores egen power-kommissær, Margrethe Vestager, nu med fornyet styrke kan fortsætte de sidste fem års arbejde med at kalde Big Tech til orden. Men det er ikke kun Vestager, der giver håb. Også EU's GDPR-lovgivning (den, der siger, at vores egne data er vores egne, samt at virksomheder og offentlige myndigheder skal spørge om lov for at bruge dem) viser vejen frem. Selv om GDPR absolut har mange mangler og fejl, har den i umisforståelig grad højnet bevidstheden om, at persondata er vigtige og skal behandles med stor respekt.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Migration: Europa åbner døren på klem for skibbrudne
Politiken skriver, at fem EU-lande midlertidigt er villige til at modtage flygtende, som reddes på Middelhavet. Rejsen over den centrale del af Middelhavet til Europa regnes for verdens mest dødbringende rute for flygtninge og migranter. Indenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig, Italien, Malta og Finland mødtes i den maltesiske hovedstad Valletta for at drøfte, hvordan man fremover kan modtage og fordele reddede migranter, så de ikke som hidtil må kredse rundt i Middelhavet. De fem indenrigsministre blev enige om en fordelingsnøgle, men aftalen gælder kun i to uger, indtil et møde i Luxembourg den 8. oktober, hvor alle EUs indenrigsministre skal diskutere en permanent løsning. ” Det er afgørende, at vi bevæger os væk fra skib-til-skib-arrangementer,” udtalte den finske indenrigsminister, Maria Osihala, efter Valletta-mødet til Associated Press.
Kilde: Politiken, s. 8

Landbrug: Mogens Jensen er bekymret for fiskeristop i Østersøen
Altinget skriver, at EU-Kommissionen mener, at der næste år bør være en længere lukkeperiode for erhvervsfiskeri af torsk i den vestlige Østersø. Kommissionen foreslår helt konkret at lukke ned for fiskeriet fra 1. januar til 31. marts i 2020, hvilket er en måned mere end i 2019. ”Jeg deler fiskernes bekymringer for fremtiden og er klar over, at så drastiske nedskæringer i fiskerimuligheder vil ramme ikke blot fiskerne, men også lokalsamfundene hårdt i økonomisk henseende," skriver Mogens Jensen (S), fiskeriminister i et ministersvar. Yderligere skriver han: ”Jeg følger udviklingen og ser frem til at se resultaterne af de kommende undersøgelser senere på efteråret (det vil sige efter rådsmødet), og skulle det vise sig, at bestanden er i bedre stand, vil jeg tage sagen op i EU igen.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Skatteministeriet taber sag om byggegrund ved EU-Domstolen
EU-Domstolen har underkendt Skatteministeriets praksis. I foråret 2016 indbragte Skatteministeriet Landsskatterettens afgørelse for Retten i Herning, men på grund af sagens principielle karakter, blev den henvist til Vestre Landsret. Vestre Landsret besluttede at udsætte sagen og stille et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen. EU-domstolen fastslog, at det er i strid med EU's momsregler at betragte overdragelse af en grund med bygning som en momspligtig ”levering af en byggegrund”, blot fordi hensigten er at rive bygningen ned.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Risiko for hårdt Brexit er forsvindende lille
Seniorøkonom Kallum Pickering fra den tyske investeringsbank Berenberg Bank vurderer, at risikoen for et hårdt Brexit den 31. oktober er forsvindende lille - på cirka 2,5 procent. Han mener, at det i stedet peger mod en yderligere forsinkelse. Cheføkonom Martin Beck er enig med Kallum Pickering i, at der højst sandsynligt kommer en ny forsinkelse af Brexit-datoen efterfulgt af et valg i november eller december. “Det giver premierministeren endnu mere tilskyndelse til at lave en aftale med EU inden udgangen af oktober for at undgå at bede om en forlængelse, som han “vil dø i en grøft” for at undgå. Men selv med øget britisk villighed til et kompromis er der så store problemer med at finde en erstatning for det irske bagstop, at vi er skeptiske over for udsigten til en aftale inden EU-topmødet 17. og 18. oktober,” siger Martin Beck ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 18-19

Klima: Industri kan rykke ud af landet
Børsen bringer en analyse af politisk redaktør Peter Søndergaard. Han skriver blandt andet: ”Når flere politikere åbner for at hæve CO2-afgifterne for blandt andre industrivirksomheder, sker det med opbakning fra både økonomer og OECD. Hvis målet om at reducere drivhusgasserne med 70 pct. i 2030 skal opnås, kan politikerne nemlig ikke tillade sig at sige, at forurening i nogle sektorer er mere eller mindre værd, end det er i andre sektorer. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at selvom fagkundskaben påpeger, at CO2afgifter skal sidestilles og dermed gøre det dyrere at drive industrivirksomhed i Danmark, har det konsekvenser. […] Det er svært at forestille sig, at det skulle ske i nær fremtid. Se bare i EU, hvor reduktionsmålet i dag er på 40 pct. Blandt EU-landene er der stadig ikke enighed om, at målet skal hæves til bare 55 pct., da blandt andre Polen med stor kulproduktion og dermed CO2-udledning stritter imod. Dermed kan en for voldsom dansk enegang på klimaområdet på kort sigt være til skade for dansk erhvervsliv og dansk økonomi, selvom Dansk Industri og andre dele af erhvervslivet lige nu forsøger kun at sælge den positive erhvervshistorie ved en historisk ambitiøs grøn omstilling i Danmark.”
Kilde: Børsen, s. 15

Finansielle anliggender: Fransk centralbankchef var imod
Ved mødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) tidligere på måneden var chefen for den franske centralbank, François Villeroy de Galhau, imod, at centralbanken igen skulle begynde at opkøbe statsobligationer for at kickstarte økonomien. Det skriver Børsen. “Jeg er ikke for genoptagelsen af opkøbsprogrammet på nuværende tidspunkt, fordi jeg ikke mener, at yderligere opkøb er nødvendige lige nu - jeg understreger “lige nu” - på grund af det lave niveau af både de langsigtede renter og 'term premia',” siger Villeroy i en tale ifølge Reuters.
Kilde: Børsen, s. 18

Arbejdsmarkedspolitik: 3F: Få de filippinske og bulgarske forhold væk fra dansk transport
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand for 3F Transport. Han skriver blandt andet: ”I EU er et flertal af transportministre, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet ved at lægge sidste hånd på nye regler og bremseklodser på dumpinglønninger og usle vilkår i europæisk transport. Et af de nye regelsæt handler om udstationering og løn til chauffører i international transport. Lige som i alle andre brancher skal konkurrencen være fair. Derfor ønsker EU, at også lønnen til chauffører skal følge niveauet i det land, de arbejder i, og det forslag, der er endt med at blive til kompromis i EU, er fra 3F Transport. […] Sådan kan konkurrencen blive fair og lige. Sådan kan vi få styr på Kurt Beier Transport og andre firmaer, der misbruger fattige chauffører. […] Især vognmandsorganisationen ITD protesterer højlydt. Men hvorfor har ITD ikke selv bidraget med konstruktive forslag? Hvorfor har ITD gjort alt for at sabotere nye EU-regler i alliance med vognmænd og speditører fra Østeuropa, helt som ITD nu forsøger at bremse dansk lovgivning om fair konkurrence? Hvorfor har ITD lavet forretninger på at hjælpe danske medlemsvirksomheder med at oprette datterselskaber i Polen, Rumænien og Bulgarien? Hvorfor var Kurt Beier Transport mon medlem af ITD?”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Debat: EU bør dele Brexit-ansvaret med brødebetynget Cameron
Altinget bringer et debatindlæg af Katja Murray, cand.scient.anth. og MA i European Politics and Administration. Hun skriver blandt andet: ”Den tidligere engelske premierminister David Cameron, som udskrev Brexit-afstemningen i sommeren 2016, gav i sidste uge interviews til flere store engelske aviser. Her fortæller han om sine kvaler og sin selvransagelse i årene efter Brexit-afstemningen. Samtidig anklager Cameron sine tidligere kollegaer Boris Johnson og Michael Gove for at have brugt ufine metoder. Såsom at sprede frygt for, at Tyrkiet snart vil blive en del af EU, og påstå, at 350 millioner pund om ugen kunne bruges på det engelske sundhedsvæsen i stedet for at blive sendt til Bruxelles. […] Når det store Brexit-drama engang er blevet udkæmpet og støvet har lagt sig, hvad har vi så lært af det? Var Brexit blot et uundgåeligt udslag af Britisk nationalisme blandet med årtiers EU-skepsis og en nostalgisk drøm om at vende tilbage til fortidens storhed? […] Cameron havde forventet, at aftalen med EU var en stærk affyringsrampe for Remain-kampagnen. I stedet stod han tilbage med en aftale, som var vanskelig at forklare, og som fik ham til at fremstå forpjusket og vingeskudt i den engelske presse. Spørgsmålet, som bør stå tilbage, når støvet har lagt sig, er, om EU's stats- og regeringschefer kunne have sendt Cameron hjem med bedre kort på hånden. Undervurderede resten af EU sandsynligheden for Brexit, og forpassede man derved en historisk mulighed?”
Kilde: Altinget