Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. april 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 26. april

EU i dagens aviser

Onsdag den 26. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Frankrigs vrede protestvælgere vil afgøre slaget mellem Macron og Le Pen
I Frankrig taler man om et politisk jordskælv efter at politikere fra de partier, som har styret landet i årevis, nu er ude af præsidentkampen og i stedet står den uafhængige midterpolitiker Emmanuel Macron og Front Nationals Marine Le Pen tilbage til anden valgrunde 7. maj. Det skriver BT. Information skriver, at efter et historisk nederlag, er det en kamp på liv og død for de franske socialister og socialistpartiet ligger i ruiner. Den franske præsident François Hollande erklærede mandag, at han ved præsidentsvalgets anden omgang stemmer på Émmanuel Macron. Politiken skriver, at omkring 45 procent af vælgerne stemte for partier, som kræver opgør med det gamle system. To dage efter at Emmanuel Macron lod sig fejre af tilhængere og siden brugte hele mandagen på strategi-møder med sine nærmeste, er situationens alvor ved at gå op for Emmanuel Macron. “Paradoksalt nok kan Macron takke EU og euroen, hvis han vinder. For Marine Le Pens forslag om at melde Frankrig ud af EU og forlade euroen gør selv mange af hendes egne vælgere bange. Så længe hun sidder fast i den fælde, bliver det svært for hende,” skriver Frankrigs førende politolog, Dominique Reynie i Politiken. I en kronik i Berlingske, skriver kulturforsker Kasper Støvring, at han ikke mener, at Macron kan ændre udviklingen i Frankrig og EU og han tror, at Le Pen bliver fransk præsident efter det næste valg om nogle år. Det er en debat i Politiken, skrevet af Erik Boel og Jens Boel, dog ikke enige i. De mener, at Macron giver håb for Europa, da hans europapolitik er visionær og han ønsker et europæisk forsvar og et budget, et parlament og en regering for eurozonen. Politiken skriver i en økonomisk analyse om forskellene mellem Le Pen og Macron og sammenligner Macron's politik med Helle Thorning-Schmidts og Marine Le Pens med Donald Trump. BT skriver, at efter første runde af det franske præsidentvalg må det stå klart for enhver, at rigtig mange ser på fremtiden med globaliseringen og den teknologiske udvikling in mente med dyb bekymring. En analyse i Berlingske skriver, at de europæiske aktiemarkeder kvitterede med pæne stigninger efter Emmanuel Macros sejr ved første valgrunde og det var ikke kun på grund af, at sandsynligheden for, at Le Pen bliver præsident, er formindsket, men også en reaktion på endnu en dominobrik, som ikke væltede efter sidste års Brexit-afstemning og valget af Donald Trump i USA.
Kilder: BT, s. 12; Politiken, s. 2, 5, 9; Berlingske, s. 13, 32-33; Information, s. 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Tyrkiet kommer under skærpet overvågning i Europarådet
Tirsdag blev det stærkt nedkølede forhold mellem Tyrkiet og Europa endnu mere isnende på grund af, at den parlamentariske forsamling i Europarådet med overvældende flertal besluttede at sætte Tyrkiet under skærpet overvågning. Det skyldes Europarådets bekymring for demokratiets vilkår i Tyrkiet under præsident Erdogan, som netop har vundet folkeafstemningen om at få udvidet embedets beføjelser. Efter afstemningen var der ikke umiddelbart nogen reaktion fra den tyrkiske regering, men forud for afstemningen, udtalte talsmanden til den tyrkiske avis Hürriyet: “Det her har intet legitimt eller berettiget grundlag, når man ser på Tyrkiets hidtidige relationer til Europarådet og på de objektive kendsgerninger i Tyrkiet.” Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. “Tyrkiet er på kollisionskurs med alle europæiske institutioner, hvor det er medlem (Europarådet og OSCE), hvor det ønsker at være medlem (EU) og til en vis grad også det transatlantiske samarbejde (Nato), som også er baseret på fælles demokratiske værdier,” siger Marc Pierini, en tidligere EU-ambassadør i Tyrkiet og i dag senioranalytiker i tænketanken Carnegie i Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, s.19; Jyllands-Posten, s.14

Institutionelle anliggender: Udenrigspolitisk Selskab: Usikkerhed om EU åbner nye døre
En debat i Altinget skriver, at det franske præsidentvalg igen viser, at vi lever i usikre tider og det er forfærdeligt at være politisk tilskuer for dem, som ønsker et internationalt åbent og frit Europa. Europa forandrer sig og Eurokrisen, den finansielle krise, flygtningekrisen, solidaritetskrisen, og retsstatskriserne mellem EU og Polen og Ungarn understreger, at ideen om et EU i flere hastigheder ikke bare er en fiks ide, men den kan være tvingende nødvendig for at holde unionen sammen. Europa skal tages alvorligt i sin helhed, og EU må gå forrest ved på den ene side at stå vagt om retsstatens principper - og dermed slut med den positive forskelsbehandling og lukkede øjne overfor de stadigt mere autokratiske styrer i Polen og Ungarn, og vi bør sende klare ord til Tyrkiet. En kronik i Jyllands-Posten skriver, at det er på tide at søge nye alliancer for at udøve indflydelse på EU's retning og Danmark bør se mod øst. “Udenrigsminister Anders Samuelsen har de seneste uger fået øje på det faktum, at Danmark i fremtidens EU vil kunne blive presset af en tysk-fransk dominans efter Brexit. Jeg deler udenrigsministerens bekymring, men for mig står det klart, at vores indsats for at finde nye allierede i EU bør fokusere på Central- og Østeuropa. [...] Endelig har EU-Kommissionen spillet ud med fem forslag til fremtidens Europa, hvor tre af forslagene, som anbefales af Kommissionen, spænder fra en væsentlig forøgelse af den europæiske integration til et fuldtonet forsvar for et egentligt føderalt Europa. Disse hovedstrømninger er i grundlæggende modstrid med, hvad den danske befolkning ønsker af det europæiske samarbejde. Derfor er det på høje tid, at vi søger nye alliancer for at udøve indflydelse på EU's retning og en række specifikke politikområder, som er centrale for danske interesser i EU-samarbejdet,” skriver ANDERS VISTISEN gruppeformand for Dansk Folkeparti EU-Parlamentet.
Kilder: Altinget, Jyllands-Posten, s. 23

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Putins politik truer EU og Danmark
I en debat i Jyllands-Posten onsdag, skriver Holger K. Nielsen, folketingsmedlem for SF, at det er gode tider for Vladimir Putin. Le Pen er gået videre i det franske valg, og helt generelt ses en uforudsigelighed i de vestlige demokratier. Udover det franske valg, kan Putin ligeledes glæde sig over valget af Trump i Amerika og Brexit, som for alvor tester EU's fremtid. K. Nielsen afslutter: ”Rusland altid være en afgørende aktør i europæisk politik. Vi har en interesse i at samarbejde og have et stabilt forhold til det enorme land. Men der skal to til en tango, og så længe den aggressive nationalisme styrer russisk politik, må vi selvsagt tage vore forholdsregler.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Handel: En fælles maritim arv binder Japan og Danmark sammen
I år fejrer Japan og Danmark 150 året for den succesfulde frihandelsaftale ”Venskab, Handel og Navigation”. I dag er Japan verdens tredjestørste økonomi -og det 12. største marked for dansk eksport. Derfor er Japan en vigtig handelspartner for danske virksomheder og set i den kontekst er det glædeligt, at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Japan er ved at gå ind i slutspillet. Det skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 15

Konkurrence: EU ransager telegiganter i Stockholm
I går blev fire af de største, nordiske teleselskabers kontorer i Stockholm ransaget af EU-Kommissionen og de svenske konkurrencemyndigheder. De efterforsker omTelenor, Telia, Tele2 og »3« står bag et ulovligt samarbejde på det svenske mobilmarked. Det skriver Berlingske. “Kommissionen er bekymret for, at svenske mobilselskaber kan være indblandet i anti-konkurrencemæssig opførsel, som forhindrer andre i at kunne komme ind på forbrugermarkedet på det svenske mobilmarked, hvilket er i strid med EU's konkurrenceretsregler,” hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.
Kilde: Berlingske, s. 4

Handel: EU vil ændre vilkår for nethandel
Et udvalg i EU-Parlamentet , som beskæftiger sig med det indre marked og forbrugerbeskyttelse vil pålægge europæiske netbutikker at sælge deres vaerre til alle interesserede på tværs af EU til de samme priser. EU-parlamentarikerne mener ikke, at kommissionen går langt nok i sine krav til netbutikkerne og derfor ønsker et stort flertal i udvalget at udvide reglerne til ikke blot at omhandle fysiske varer og services. De opfordrer EU-Kommissionen til inden for tre år at overveje, om ikke også reglerne bør gælde videotjenester, såsom Netflix og HBO. Det skriver MX-MetroXpress og Jyllands-Posten. Dansk Erhverv advarer, at det kan blive et hårdt slag mod danske netbutikker og føre til skuffelser hos forbrugerne, hvis forslaget om salgspligt ved nethandel, går igennem i Europa-Parlamentet, skriver Altinget.
Kilder: MX-MetroXpress, s. 10; Jyllands-Posten, s. 3; Altinget

Socialpolitik: EU's sociale søjle - endnu et dansk forbehold?
Den 26 april følger Europa-Kommissionen op på Hvidbogen om Europas fremtid med et udspil til en social dimension, som inkluderer principper om lige muligheder, retfærdige arbejdsvilkår og bedre social beskyttelse, samt en lovgivningspakke om forhold som arbejds- og familielivsbalance. I manges øjne bevæger Kommissionen sig i en gråzone, hvor den egentlig ikke har traktatmæssig hjemmel til at handle og indtil videre har reaktionen fra den danske regering, Folketinget og arbejdsmarkedets parter været forbeholden. Politiken skriver onsdag, at pårørendes omsorg for plejekrævende familiemedlemmer er større, end den formelle omsorg er i mange europæiske lande. Og netop sammenspillet med ens arbejde og plejeopgaver i forbindelse med syge familiemedlemmer har Europa-Kommissionen sat fokus på. Kommissionen lancerer i dag et udspil til den sølje for sociale rettigheder, som skal forbedre og sætte fokus på foreninger af netop arbejde og plejekrævende familiemedlemmer.
Kilde: Altinget; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Europarådsformand nægter at træde tilbage efter Assad-møde
En bestikkelsessag om en parlamentsformand, der nægter at forlade sin post efter et besøg hos Syriens præsident Bashar al-Assad, har fået menneskerettighedsorganisationen Europarådet, i dyb krise. Flere danske politikere siger, at Europarådets troværdighed står på spil. Det skriver Information. “Det er min og mange af mine kollegaers frygt, at Europarådet, som bør være demokratiets og menneskerettighedernes vagthund, mister sin troværdighed. Vi frygter helt konkret, at de nu sidder nede i Tyrkiet og griner af det her cirkus - og i værste fald ignorerer vores tiltag,” siger formanden for den danske delegation, Michael Aastrup Jensen til Information.
Kilde: Information s. 13

Grundlæggende rettigheder: Internationale organisationer: Afskaf blasfemiparagraf
Danmark bliver opfordret til at afskaffe den såkaldte blasfemiparagraf, der kriminaliserer hån og spot af religioner, af flere internationale ytringsfriheds- og menneskerettighedsorganisationer. Tirsdag var lovforslaget til førstebehandling i Folketinget. ”Vi lever i en tid, hvor ytringsfriheden truer det frie ord. Det er altså også et spørgsmål om, hvilket signal Danmark ønsker at sende. Om vi er bange og lægger låg på os selv, eller vi markerer ufravigeligt, at ytringsfriheden står over hensynet til religiøse følelser,” siger Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.
Kilde: Information, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: K om barsel: EU skal ikke blande sig
Efter at EU-Kommissionen er på vej med et forslag om øremærket forældreorlov, udtaler den Konservatives EU-ordfører Rasmus Jarlov sig om forslaget, da han ikke mener at EU skal blande sig. "Der er tale om politikere, der ikke er i stand til at komme igennem med deres holdninger i deres nationale parlamenter, og så forsøger de at presse dem igennem i EU i stedet. Hvis man ikke har flertal i sit eget land, må man tage debatten der i stedet," siger Jarlov. På onsdag bliver forslaget fra EU-Kommissionen fremlagt i sin endelige form.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EL: Internationale aftaler skal løse luftfartens problemer
Henning Hyllested (EL) skriver i en debat i Altinget, at problemerne i luftfarten ikke kan løses nationalt. Han mener, det er nødvendigt med verdensomspændende aftaler for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for de ansatte. ”Man skal jo begynde et sted, og den betænkning, der midt i februar blev stemt igennem i Europa-Parlamentet, er - om end utilstrækkelig - en god begyndelse. Den skal herefter - efter forhandling med Ministerrådet og Kommissionen - omsættes til lovgivning, hvilket erfaringsmæssigt kan tage lang tid, ikke mindst henset til de mange (og store) forskelligartede interesser, der gør sig gældende i og omkring luftfartsindustrien,” skriver han.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Krav om øget åbenhed blandt EU-ministre
Den europæiske ombudsmand, Emily O'Reilly, har for nylig startet en undersøgelse, som skal se nærmere på, om rådet tillader nok offentlig granskning i lovgivningsprocessen. "Det ligger i almenhedens interesse, at personer, som træffer beslutninger, kan stilles til ansvar, og at man kan se, hvordan lovgivning forhandles," siger Emily O'Reilly til Altinget i Bruxelles. En anonym tjenestemand udtaler, at rådet generelt er åbne, men at der er situationer, som er svære at diskutere i offentlige debatter, eksempelvis forhandlinger mellem EU-lande skal holdes bag lukkede døre, hvilket både den europæiske ombudsmand og organisationen AIE har forståelse for.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Labour har aldrig været tættere på afgrunden forud for et valg - og næsten ikke et ord om Brexit
Den nuværende Labour-leder Jeremy Corbyn, har øjensynligt ikke lyst til berøre Brexit på første dagen i sin valgkamp efter, at premierminister Theresa May valgte at udskrive valg til Underhuset 8. juni. Det skriver Berlingske. “Vores mål er et land, hvor alle er garanterede værdighed ved deres arbejde. I stedet for at landets velstand bliver gemt væk i skattely, vil vi lægge den i hænderne på den britiske befolkning, fordi det er den, der har skabt den,” siger Corbyn. Tony Blair leger med tanken om et muligt comeback for at redde briterne fra Brexit. Han sagde, at han “næsten har fået lysten til at kaste sig ud i det” i et BBC-radiointerview i weekenden.
Kilde: Berlingske, s. 20

Klima: Russisk gasledning gennem Østersøen rykker nærmere
I mandags blev det offentliggjort, at fem store energiselskaber har indgået en aftale med Nord Stream 2. Det er gode nyheder for det russiske projekt med at bygge endnu en 1220 km lang gasledning gennem Østersøen, men dårligt for de europæiske regeringer, som er bekymrede for projektet. Det betyder, at den danske regerings håb om, at EU-Kommissionen kan få mandat fra EU-landene til at indlede forhandlinger med Rusland om, hvilke regler der skal gælde for Nord Stream 2, ser meget svære ud.
Kilde: Berlingske, s. 19

Detaljer

Publikationsdato
26. april 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark