Onsdag den 26. august

Tophistorier

Først var de tre - nu står 38-årige Maria Kolesnikova alene tilbage mod diktatoren
Berlingske bringer et interview med og portræt af oppositionsleder i Hviderusland Maria Kolesnikova. Oppositionen i Hviderusland har genrejst sig med søndagens 200.000 mennesker på gaden i Minsk. Det har bevist, at kampen for forandringer i Europas sidste diktatur langtfra er slut. 38-årige Kolesnikova er den eneste af tre kvindelige oppositionsledere, der er tilbage i Hviderusland. Præsidentkandidaten Svetlana Tikhanovskaja er flygtet til Litauen med sine børn og Veronika Tsepkalo er flygtet til først Rusland og siden Ukraine sammen med sin mand og børn. I stedet har oppositionen dannet et koordinationsråd, der kan indgå i forhandlinger med de siddende magthavere om at finde en fredelig vej ud af den politiske krise. På et pressemøde i Minsk fordømmer Maria Kolesnikova myndighedernes reaktion på deres udstrakte hånd. "De har forsøgt at skræmme os, de har forsøgt at splitte os, de har forsøgt at tvinge os tilbage i række og geled. Men søndag stod det klart, at de intet har opnået," sagde hun. En god del af pressemødet er gået med at afkræfte en række rygter i de russiske medier om, at koordinationsrådet har en nationalistisk dagsorden om at fjerne Hviderusland fra Rusland. Oppositionen har henvendt sig til både EU og Rusland og ønsker at opretholde et godt forhold til begge sider, fortæller Maria Kolesnikova. "Vi ville være rigtig glade, hvis Rusland sammen med EU kunne hjælpe os til at komme i dialog med magthaverne. Men indtil videre går dialogen kun gennem pressen," siger hun til Berlingske.

I dagens Berlingske kan man læse et debatindlæg, skrevet af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, under overskriften: "Vi kan ikke lukke øjnene for udviklingen i Hviderusland." Han skriver blandt andet: "Hviderusland har ligget lidt uden for vores bevidsthed det sidste kvarte århundrede. Det har i grunden været meget bekvemt. Men nu banker virkeligheden på døren. Hvad skal man som europæer stille op med situationen i Hviderusland? Det letteste er naturligvis at lukke øjnene og sige, at det ligger så langt uden for vores interessesfære (underforstået: det er alt for farligt at pille ved), at vi må vente og se, hvad der sker. EU-kommissær Thierry Breton er gået så vidt som til at sige, at ”Hviderusland er ikke Europa”. Men kan vi det? [...] Problemet er naturligvis, at man på vigtige punkter ikke kan sammenligne situationen i Hviderusland med det, vi har oplevet i f.eks. Ukraine og endnu tidligere de baltiske lande. I Hviderusland er der ikke tale om, at de folkelige protester er udtryk for et ønske om at få ændret landets geopolitiske tilhørsforhold i retning af Vesten. Folk demonstrerer ikke for at få lov til at nærme sig EU endsige NATO. [...] EU's reaktion har hidtil været klog og afdæmpet: Krav om at standse den politiske vold og sanktioner mod de ansvarlige samt understregning af, at Hviderusland selv må finde en løsning på spørgsmålet om valg. Plus tilbud om bistand til det hviderussiske civilsamfund - og underhåndskontakter til Moskva for at understrege over for Putin, at der ikke er ambitioner om at trække Hviderusland i retning af Vesten. [...] Hviderusland har ligget lidt uden for vores bevidsthed det sidste kvarte århundrede. Det har i grunden været meget bekvemt. Men nu banker virkeligheden på døren. Vi har skrevet under på de samme dokumenter med de samme garantier for individets frihedsrettigheder. Det forpligter.
Berlingske, s. 13, 23 (26.08.2020)

Prioritede historier

SAS-chef til danskere med penge i klemme: "Jeg beklager dybt"
Flere aviser skriver i dag om SAS og de økonomiske problemer luftfartsselskabet er havnet i på grund af coronakrisen. SAS skylder fortsat penge til de mange kunder, som har fået aflyst flyrejse. Luftfartsselskabets topchef Rickard Gustafsson kan stadig ikke love noget om, hvornår pengene kommer ind på kundernes konti. Det skriver Berlingske. Transportminister Benny Engelbrecht (S) sagde for nylig til Berlingske, at tiden var tæt på at løbe ud for SAS og de andre flyselskaber, og at de nu hurtigt skulle nå til bunds i de mange klager og få sendt pengene tilbage til passagererne. "Vi arbejder så hurtigt, vi kan. Vi har en god likviditet, der skal bære os gennem efteråret, og når vi kommer ind i november, er vores forhåbning, at vi har gennemført vores rekapitalisering. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at betale kundernes retmæssige krav tilbage," siger Gustafsson. EU's kommissær for transport, Adina Valean, gjorde det allerede i april klart, at coronavirussen ikke betød, at luftfartsselskaberne kunne forsinke betalingen til deres kunder.

I Børsen kan man læse, at administrerende direktør i SAS, Rickard Gustafson, ønsker, at landene i både Skandinavien og EU blev bedre til at koordinere deres rejseregler under coronakrisen. "De er ukoordinerede. Vi kunne se i starten af juli, hvor både Sverige, Danmark og Norge åbnede op for rejser til de traditionelle ferieområder ved Middelhavet, at der var et markant ønske om at rejse. Men efterspørgslen hænger meget tæt sammen med rejsereglerne. Når man ser, at landene kan finde på at lukke igen for visse rejsemål inden for få uger - og når det foregår ukoordineret - så rammer det rejselysten," siger han. Også Jyllands-Posten skriver, at selskabet efterlyser en større koordinering i Skandinavien fra EU, så regler og restriktioner bliver de samme.

Børsen skriver desuden, at SAS endnu er et stykke vej fra at være i mål med sin store og komplekse redningsplan, som vil tilføre selskabet 11 milliarder svenske kroner i ny kapital. Redningsplanen har fået grønt lys fra storaktionærerne Danmark, Sverige og Wallenberg-fonden, samt fra EU-Kommissionen. Alle dem, der har lånt SAS penge via obligationer, som skal acceptere at få deres tilgodehavender tilbagebetalt i form af aktier, har dog endnu ikke sagt ja. De har en frist til 2. september, og det hele skal foregå ved en ekstraordinær generalforsamling den 22. september.
Berlingske, s. 10; Børsen, s. 12; Jyllands-Posten, s. 10 (26.08.2020)

Finansielle anliggender

Comeback til aktieudbytter kan få lange udsigter
Børsen skriver, at aktionærer ikke skal forvente, at der bliver udbetalt aktieudbytte på samme niveau som før coronakrisen, før der kommer en vaccine mod coronavirus. Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, mener, at udbyttebetalingerne bliver sat ned fra selskabernes side. "Som udgangspunkt skal man forvente, at der kommer til at være lavere dividender i noget tid, men de vil komme tilbage, og det er ikke sikkert, at de selskaber, som har udbetalt store dividender før, også kommer til at være de bedste på den anden side af coronakrisen,” siger han. I hele Europa har finansverdenen trukket udbytter tilbage, efter Den Europæiske Centralbank, ECB, bad bankerne om at stoppe udbyttebetalinger til og med oktober.
Børsen, s. 24-25 (26.08.2020)

Grundlæggende rettigheder

Copenhagen Pride er kommet i dårligt selskab
Berlingske bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Danmark er berømt for sit frisind. Vi var det første land til at sikre homoseksuelle samme rettigheder som andre. Vi er kendt for badestrande med bare bryster og nøgne børn. [...] Derfor er det trist at se Copenhagen Pride i dårligt selskab. Fra at være en bevægelse, der kunne nyde bred politisk opbakning, har organisationen valgt en alliance med en af Danmarks store splittere - Stine Bosse. [...] I Bosses forvirrede verden er der ikke forskel på dansk kristendom og østeuropæisk katolicisme. Og Lars Henriksen og Susanne Branner Jespersen ender her som statister i Bosses uforskammet forvrøvlede kronik. [...] Derfor vil jeg opfordre Copenhagen Pride til at overveje sine relationer. Mange sager kunne vi kæmpe sammen for, men med Stine Bosse ved bordet bliver det svært. [...] Det betyder selvsagt ikke, at jeg støtter EU-sponsorering af foreninger, der kæmper for ændrede ægteskabsbegreber, eller at børn kan beslutte at skifte køn. Naturligvis ikke. Den slags skal altid være en national afgørelse - det skal EU slet ikke medvirke i. [...] At presse den slags synspunkter ned over et land er netop aggressivt og anmassende. Dog ikke nær så anmassende som Stine Bosses tåbelige insinuationer om, at jeg skulle drømme om at sende homoseksuelle i noget, der minder om en jødisk ghetto fra 1930erne. Det er så primitivt, at det alene siger noget om Europabevægelsen og dens formand."
Berlingske, s. 27 (26.08.2020)

Handel

Eksport-genstart er altafgørende
Jais Valeur, formand i genstartsteam for fødevaresektoren og Group CEO i Danish Crown, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: "Den danske fødevareklynge har gennem covid-19-krisen holdt Danmark forsynet med fødevarer, og når man kigger på butikkernes fyldte hylder, så er det måske været svært at forstå, at fødevareklyngen også er ramt af krisen. Hovedparten af arbejdspladserne i sektoren afhænger imidlertid af vores eksport til udlandet, og fødevareklyngens eksportmarkeder er desværre hårdt ramt. [...] Og krisen på eksportmarkederne ser ud til at blive langvarig. Nedgang og brexit Det er de færreste lande, der i samme grad som herhjemme har kunnet holde hånden under deres økonomi med lønkompensation. Derfor er krisen blevet dybere på mange eksportmarkeder, end den har været herhjemme, og forbrugerne er blevet mere forsigtige. [...] Det rammer eksporten af gris, oksekød, fisk, pelsskind osv. Det rammer også eksporten af agroindustri - altså maskiner til landbrug og fødevareproduktion - for når der er økonomisk usikkerhed, så holder man helt naturligt igen med at investere i nyt. Dertil kommer, at fødevareklyngen ved årets udgang bliver ramt af brexit."
Børsen, s. 4 (26.08.2020)

Institutionelle anliggender

Sparebanden i EU kan blive vigtig for Danmark
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Den relativ nye alliance mellem Danmark, Holland, Sverige og Østrig, sparebanden, er allerede frygtet i hele EU. Hvis alliancen bliver en varig magtfaktor i EU, kan det gøre livet efter brexit nemmere for Danmark. Sidste uges ”Runde 7” i brexitforhandlingerne mellem EU og Storbritannien førte ikke til et gennembrud - tværtimod blev cabotagekørsel føjet til køen af dybe uenigheder. Den fælles EU-linje er fortsat intakt, men det ændrer ikke ved, at brexit samtidig udgør en hård, intern dyst mellem de resterende medlemslande. Den kamp handler om EU's fremtidige balance mellem frihandel og protektionisme, det føderale og det mellemstatslige. [...] Statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at hun gerne ser sparebanden optræde sammen fremadrettet - og noget tyder på, at det ikke er helt urealistisk. En omfattende, ny rundspørge blandt embedsværk og eksperter i EU27 tyder i hvert fald på, at Sverige og Holland i højere grad end for bare to år siden opfatter Danmark som et af de lande, man kontakter mest om EU-spørgsmål. [...] Det er den europæiske tænketank ECFR, der hvert andet år interviewer over 800 embedsfolk og eksperter, der arbejder med EU-politik i medlemslandene, om deres opfattelse af alliancemønstre. Denne gang i coronakrisens skygge og midt i forhandlingerne om EU's finansielle ramme. [...] Hvad 845 embedsfolk og eksperter mener om alliancer i EU, er naturligvis ingen eksakt videnskab, men i betragtning af, at man skal samle 35 procent af EU's befolkning for at udgøre et blokerende mindretal mod ny lovgivning, bør regeringen alligevel nærstudere resultaterne. Selv med Finland udgør sparebanden nemlig blot lidt over 10 procent af EU's befolkning."
Jyllands-Posten, s. 20 (26.08.2020)

Stine Bosse: Messerschmidt spiller uvidende for at få Danmark ud af EU
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Messerschmidt er helt opdateret på dansk økonomi, og de sammenhænge, den har til en samlet stærk euro og stærk europæisk økonomi. Når Dansk Industri (DI) i disse dage sammen med regeringen kæmper for dansk eksport, handler det om 800.000 helt centrale arbejdspladser, nemlig de arbejdspladser, der knytter sig til dansk eksport. Ud af dem er over halvdelen knyttet direkte til det europæiske marked. Vi er fuldstændig afhængige af, at det marked fungerer. [...] Men Messerschmidts forsøg på at efterligne britiske Nigel Farage begrænser sig ikke til at lade, som om han ikke kender dansk økonomi. Han er nemlig også forenet med Italiens Matteo Salvini, for hvem en håndsrækning fra EU egentlig er ubekvem. Salvini vil trække Italien ud af EU, og han er allieret med Putin i sin mission. Et europæisk sammenhold er absolut ikke noget, den ekstreme højrefløj er begejstret for, for det tager luften ud af deres påstand om, at EU ikke leverer løsninger. [...] Messerschmidt vil fra nu af bruge enhver anledning til at ønske sig en "helt uskyldig" afstemning, hvor han med halve og hele løgne vil forsøge at trække Danmark ud af fællesskabet."
Altinget (26.08.2020)

Klima

Forbereder sig på nye EU-regler for bæredygtighed
Bæredygtighedschef Anna-Mette Monnelly fra NCC har undersøgt, hvilken betydning nye EU-regler kan få for byggebranchen. Taxonomy for Sustainable Finance taksonomien er en klassificering af, hvad der kan anerkendes som værende en bæredygtig investering, hvordan det skal dokumenteres, og at det skal rapporteres. Der er behov for dette på grund af på grund af den stigende efterspørgsel på bæredygtige investeringer i hele EU og for at sikre, at investeringerne har en reel positiv effekt på klimaforandringer og miljøpåvirkninger, og dermed opfylder EU's klimamål. "Forordningen omfatter hele den finansielle sektor, store virksomheder med over 500 ansatte samt EU og medlemslandene. Byggeri er en af mange sektorer, der er omfattet. Fra og med 1. december 2021 skal alle omfattede, som vil investere bæredygtigt, dokumentere, hvordan og i hvilket omfang deres underliggende investeringer støtter økonomiske aktiviteter, som opfylder kriterierne under EU Taksonomien. Det betyder i praksis, at dokumentationen skal følge pengene," siger Anna-Mette Monnelly til Børsen, og fortsætter: "I taksonomi-rapporten, der er en manual til, hvordan forordningen skal tolkes, er en række miljømæssige mål beskrevet: klimaforandringer, vand, cirkulær økonomi, forurening og økosystemer. De mål skal bæredygtige aktiviteter opfylde."
Børsen, s. 2 (26.08.2020)

Nikolaj Villumsen: Klimaet står igen for skud i nyt EU-budget
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Håbet var lysegrønt. Igen var der en mulighed for at sikre, at de flotte ord om klimakampen blev bakket op af reel handling og dermed også tænkt ind i budgettet. [...] Det er sandt, at budgetaftalen, som Rådet nåede frem til lige inden sommerferien er grønnere end tidligere. Desværre er det kun et bevis for, at budgettet hidtil har været kulsort. Og desværre står klimaet igen for skud. Ændringsforslag blev nedstemt Der er ikke noget i EU-ledernes budgetaftale, der gør op med nogle af de vigtigste klimasyndere - fossile brændsler og sort landbrug. Den mødte også kritik for manglende grønt indhold fra blandt andre den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der sammen med 320 forskere og omkring 85.000 borgere sendte et brev til EU's ledere med krav om en styrket klimaindsats. [... ] Den budgetaftale, der lige nu ligger på bordet, er en åben dør for fossile brændsler og sort landbrug. Alt sammen noget, der åbenlyst skader klimaet. Så når kollegerne er glade for de grønne tiltag som den påståede grønne procentdel på 30 procent, svarer det til at påstå, at en othellolagkage er sund, fordi den er pyntet med et par kvarte jordbær på toppen."
Altinget (26.08.2020)

Konkurrence

Fanget i techgigant-suppedasen
Kurt Strand, journalist og radiovært, skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Det er ikke verdens undergang, men et alvorligt indgreb i hverdagens sysler, at 15-årige Sebastian Jørgensen og hans kammerat Alex Bendstrup for tiden ikke kan kaste sig over verdens mest populære computerspil ”Fortnite” på deres iPhones. En strid om 30 procents app-afgift til iPhone-producenten Apple er nemlig årsag til, at spillet er fjernet. [...] Men ”Fortnite”-eksemplet er blot ét af flere fra den seneste tid, som tydeligt illustrerer de internationale techgiganters magt. De har, som EU-Kommissionens næstformand og konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, for nylig har udtrykt det, i stigende grad ”en funktion som dørvogtere”. [...] En aktuel konflikt mellem på den ene side danske musikere og sangskrivere, på den anden side Googles videotjeneste Youtube illustrerer meget godt, hvad der er på spil: Udøverne vil selvfølgelig have en ordentlig betaling for deres værker, mens Youtube gerne vil slippe så billigt som muligt. [...] Det var derfor med god grund, at den socialdemokratiske kulturminister Joy Mogensen havde kaldt Google til møde torsdag i sidste uge med Folketingets medieordførere. Men mødet var mildt sagt en skuffelse, for Google ville ikke love, at noget lignende ikke kan eller vil ske igen."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (26.08.2020)

Kultur

Desperate biografer er forbandede over fejl fra Joy Mogensens folk
Politiken skriver, at danske biografer kan se frem til at få hjælp, efter kulturminister Joy Mogensen (S) har erkendt, at det var en fejl at holde dem ude af forhandlingerne om nye hjælpepakker til teatre, spillesteder og andre kultur- og idrætsinstitutioner. Kulturministeriet har fejlfortolket EU's statsstøtteregler og troet, at biograferne skulle have støtte efter andre regler end dem, der gælder for det øvrige kulturliv. "En sten er ryddet af vejen, og det er lettere at finde løsninger til biograferne. Biograferne indgår derfor i de igangværende forhandlinger om de fremadrettede ordninger, som forhåbentlig snart falder på plads,” skriver ministeren i en skriftlig kommentar.
Politiken, s. 3 (26.08.2020)

Landbrug

Greenpeace: Her er fem idéer til Mogens Jensens' soja-handlingsplan
Altinget bringer et debatindlæg af Tarjei Haaland og Kristine Clement, henholdsvis Klima- og energirådgiver og kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace. De skriver blandt andet: "Dansk landbrug importerer årligt 1,7 millioner ton sojaskrå til foder. Det gør os til det EU-land, der har den største sojaimport per indbygger. Det er en førerposition, der er tæt forbundet til en anden, nemlig at vi også uden sammenligning er EU-landet med flest svin per indbygger. [...] Derfor har det også været opløftende i de seneste måneder gentagne gange at se fødevareminister Mogens Jensen (S) udtale til pressen, at han vil sikre, at dansk sojaimport skal være ansvarlig og afskovningsfri. [...] Her er vores bud på de fem vigtigste indsatsområder, som ministeren bør inkludere i sin kommende handlingsplan mod afskovning. [...] 1. Fokusér på udvikling af dansk proteinfoder og lav en udfasningsplan for sojafoder. [...] 2. Reducer antallet af produktionsdyr til et niveau, hvor vi kan fodre dem på vores eget landareal Som EU's mest intensivt opdyrkede land, har vi simpelthen ikke plads til at dyrke mere foder, hvis ikke det skal gå ud over den smule natur, vi har tilbage i Danmark. [...] 3. Kræv fuld sporbarhed, segregering og transparens for al importeret soja. [...] 4. Arbejd for en stærk EU-lovgivning, der beskytter verdens skove og økosystemer Om få uger starter EU-Kommissionen processen frem mod en ny EU-regulering, der skal sikre, at produkter med forbindelse til skovrydning, ødelæggelse af økosystemer eller krænkelse af oprindelige folks rettigheder, ikke må importeres til EU. [...] 5. Basér ikke en kommende handlingsplan på certificeringsordninger. De sikrer ikke afskovningsfri produkter Ministeren bør arbejde for, at hverken hans danske handlingsplan mod afskovning eller den kommende EU-regulering baseres på certificeringsordninger."
Altinget (26.08.2020)

L&F: Nyt EU-budget svækker landmændene på det globale marked
I et debatindlæg på Altinget skrevet af Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, kan man blandt andet læse: "Der er som udgangspunkt altid grund til at glæde sig, når de - nu desværre kun - 27 lande i EU laver store aftaler. EU har været og er fortsat af uvurderlig betydning for dansk erhvervsliv, ikke mindst landbrugs- og fødevaresektoren, og dermed for mulighederne for at sikre den danske velfærd. Derfor er det selvfølgelig også grundlæggende positivt, at der forleden kom et nyt budget på plads. [...] At aftalen også indeholder en genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner til at sætte gang i de europæiske økonomier igen efter covid-19, som forhåbentligt snart er under kontrol, er også værd at hilse velkommen. [...] Når det er sagt, så er der også elementer i den nye aftale, som vi ser på med stor bekymring. Et af de elementer er en reduktion af landbrugsstøtten med cirka 10 procent. [... ] Lad mig i den forbindelse benytte lejligheden til at aflive en myte, som man jævnligt hører - også fra folk, der burde vide bedre, nemlig at landbrugsstøtte er et særligt EU-fænomen, som holder ikke-konkurrencedygtige landmænd i gang. Det er en ærgerlig blanding af historieløshed og mangel på udsyn, for den fælles landbrugspolitik i EU er dels slet ikke enestående, og dels eksisterer den af helt andre årsager. [...] En reduktion i støtten på 10 procent vil alt andet lige gøre landbrugsbedrifterne mindre robuste og dermed reducere råderummet til at tage initiativer og satse på ny teknologi, som kan hjælpe os på vejen til at nå de klimamål, som vi bliver afkrævet."
Altinget (26.08.2020)

Udenrigspolitik

Putins mænd overvåger hvert skridt, Kreml-kritikeren tager
Jyllands-Posten og B.T. skriver i dag om Kreml-kritikeren Aleksej Navalnyj, som er blevet alvorligt syg, muligvis på grund af en forgiftning. I Jyllands-Posten kan man læse, at Navalnyj konstant bliver overvåget og fulgt af russiske efterretningsagenter. Han nåede nærmest kun lige at blive indlagt. Så var de der. Tre mænd i mørkt tøj på overlægens kontor. De ville ikke sige, hvem de var. Ifølge Navalnyjs folk er der ingen tvivl om, at mændene var agenter for den russiske efterretningstjeneste. Den 44-årige politiker var torsdag undervejs i et fly mod Moskva, hvor han blev så syg, at flyet måtte vende om og nødlande. Her blev han undersøgt af et hold lokale læger, som vurderede, at der var tale om en forgiftning. Siden blev han fløjet til universitetssygehuset Charité i Berlin, hvor der blev fundet spor på forgiftning. Mandag meddelte sygehuset, at der var tegn på et stof fra gruppen af aktive stoffer kaldet kolinesterase-hæmmere. Flere vestlige ledere, herunder Tysklands kansler, Angela Merkel, har opfordret Rusland til at undersøge, hvem der står bag forgiftningen. Efterhånden som der kastes mere lys over sagen, står det klart, at der "i hvert fald er professionelle strukturer bag forgiftningen". Det mener Alena Epifanova, der er ekspert i Rusland hos den tyske tænketank Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik. "Hvis der kommer en undersøgelse, vil den finde sted i Rusland. Det vil være indenrigspolitisk. Og det har hverken Tyskland eller EU indflydelse på," siger hun. B.T. skriver, at Moskva ikke ser nogen grund til at efterforske omstændighederne, som Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, har opfordret til. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har udsendt en lignende erklæring.
Jyllands-Posten, s. 11; B.T., s. 7 (26.08.2020)

Tidl. ambassadør: Danmark er godt på vej til en udenrigstjeneste på størrelse med Islands
Claus von Barnekow, seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, og forhenværende ambassadør ved Europarådet, skriver i en kronik på Altinget blandt andet: "Uden at påkalde sig opmærksomhed indledte Udenrigsministeriet tirsdag i denne uge det årlige tredages repræsentationschefmøde, hvis gennemførelse vil blive præget af Covid-19. Udenrigsministeriets hjemmeside omtaler ikke mødet, hvor færre udeværende chefer mødes i ministeriet. Udenrigsministeren, udviklingsministeren og statsministeren taler hver fra deres vinkler. [...] I forståelsespapiret fra 2019 mellem regeringen og dens tre støttepartier siges, at: "Danmark er et land, der hjælper mennesker i nød. Som står vagt om de internationale konventioner, aktivt arbejder for FN's verdensmål og engageret indgår i forpligtende internationale fællesskaber. Danmark skal være et åbent land, hvor vi lever af vores udsyn til resten af verden". Og videre: "En ny regering vil lade Danmark påtage sig et aktivt, forpligtende og engageret internationalt ansvar Danmark som medlem af EU skal arbejde for, at den politik, der føres i EU, bliver langt mere progressiv end i dag." Disse generelle målsætninger er omfattet i den første af Udenrigsministeriets fire overordnede opgaver under overskriften Generel udenrigspolitik, der lyder: "At fremme Danmarks udenrigspolitiske interesser i bred forstand gennem sikring af størst mulig indflydelse i det internationale samarbejde." [...] Når DIIS-forskeren Jessica Larsen i en artikel fra fredag den 24. august blandt andre peger på, at "Danmark har brug for en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi", så føjer hun sig i sin læseværdige artikel, hvor Danmarks globale interesser ikke underspilles, til rækken af artikler herom, som Altinget prisværdigt tog initiativ til i foråret. Her stillede Altinget spørgsmålet, om Udenrigsministeriet var blevet "discount". [...] Der blev reageret i femten artikler af politikere, forskere og tidligere embedsmænd fra Udenrigsministeriet. Perspektiverne var mange og afspejlede skribenternes ståsted - objekt eller subjekt - men ingen var i tvivl om nødvendigheden af en tjeneste, der kunne operere i et mere diversificeret, usikkert og teknologipræget internationalt samfund, og at det krævede yderligere ressourcer - ikke fortsatte nedskæringer - i form af flere kyndige diplomater i udlandet efter en nøje prioritering. [...] Med det tempo vil Udenrigsministeriet være nedlagt om 12-15 år. Under alle omstændigheder passer orkesterbesætningen ikke til dirigentens ambitioner: Er det velstående Danmark og rigsfællesskab på vej til en udenrigstjeneste på størrelse med Luxembourgs eller Islands under dække af retorisk oprustning?"
Altinget (26.08.2020)