Onsdag den 26. februar

Tophistorier

EU og briterne styrer mod Brexit-kollision
Det centrale spørgsmål om fælles spilleregler for erhvervslivet i en fremtidig handelsaftale er ved at bringe EU og den britiske regering i direkte kollisionskurs. Flere aviser skriver, at tirsdag godkendte EU’s udenrigsministre i Bruxelles det mandat, som Michel Barnier og hans team skal forhandle efter. Boris Johnsons regering er i London også ved at færdiggøre det britiske mandat, som præsenteres på torsdag. "Jeg er glad for, at vi nu er enige om et ambitiøst mandat til at forhandle en aftale mellem EU og Storbritannien. Det vil faktisk være den mest vidtgående frihandelsaftale, EU nogensinde vil indgå, så vores ambitionsniveau er kæmpe højt," sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tirsdag efter mødet med sine europæiske kollegaer ifølge Altinget. Fra begge sider er ordvalget dog allerede skærpet frem mod den første forhandlingsrunde. På EU-siden har specielt Frankrig presset for at få strammet kravene på det helt centrale spørgsmål om fælles spilleregler for det indre marked. EU vil tilbyde briterne en handelsaftale uden told og kvoter, men det er ikke uden betingelser på områder som eksempelvis statsstøtte, klima-, miljø- og arbejdsmarkedsregulering. Derudover ønsker EU “mekanismer” til håndtering af eventuelle konflikter plus sanktionsmuligheder. Boris Johnson går efter uafhængighed og han har allerede gjort klart, at han ikke kan acceptere nogen tilpasning efter nytår. “Storbritanniens primære mål er at sikre, at vi genvinder vores økonomiske og politiske uafhængighed 1. januar 2021,” sagde en talsmand for premierministeren mandag ifølge Børsen og Berlingske. Flere ministre understregede dog i går, at briterne skal opfylde kravene fra udtrædelsesaftalen, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at slå en handel af med EU. ”Min besked til vores venner i London er krystalklar: Hold jeres løfter,” sagde den tyske europaminister, Michael Roth og det samme budskab havde udenrigsminister Jeppe Kofod, da han blev spurgt til det i Bruxelles i går: ”Udtrædelsesaftalen er ratificeret af begge parter, og den skal man selvfølgelig efterleve,” sagde ministeren ifølge Berlingske. Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Banen er kridtet op til de historiske - og historisk tidspressede - forhandlinger mellem EU og briterne. De to parter har højst 7-8 måneder til at få en aftale på plads. Den britiske premierminister Boris Johnson har utallige gange afvist, at han vil forlænge forhandlingsperioden. Og EU-Kommissionen har sagt, at en aftale skal ligge klar allersenest i oktober, hvis den skal kunne træde i kraft til nytår. På mandag går det løs, og EU's chefforhandler Michel Barnier går efter at arbejde i treugers intervaller: En uge til at forberede, en uge til at forhandle og en uge til at briefe hjemme i EU-kredsen. […] Kan det lykkes? En diplomat fra et centralt EU-land skrev for nylig i en mail til Børsen, at han “forventer, at perioden frem til september bliver en masse retorik, men få resultater.” […] Hvis det skal lykkes, så skal en af parterne blinke, men hvem blinker først? Lige nu synes deres positioner direkte uforenelige, og afstanden er kun blevet større den seneste tid.”
Børsen, s. 22; Berlingske, s. 11; Altinget (26.02.2020)

Prioritede historier

Græske øboere gør oprør mod regeringens migrantplaner
Jyllands-Posten skriver, at situationen med strandede flygtninge og migranter på den græske ø Lesbos er værre end nogensinde og fra en lokal øboer lyder det, at alle er frustrerede. Natten til tirsdag steg spændingerne, da uro brød ud mellem lokale indbyggere og politi på både Lesbos og Chios, som begge kæmper med at håndtere det store migrantpres. Den græske regerings fremskredne planer om at bygge nye modtagelses- og deporteringscentre til asylsøgerne er meget upopulære i lokalbefolkningen, for de vil i stedet have de mange strandede migranter flyttet væk fra øerne og ind til fastlandet. Information skriver, at den græske fisker Stratis Valamios, som blev indstillet til Nobels Fredspris for sin kamp på flygtningekrisens frontlinje, hvor han reddede hundredvis fra druknedøden, mener, at Europa både lader Grækenland og flygtningene i stikken. ”Jeg er mest af alt vred. De sidste fem år har vist, at Europa ikke eksisterer. EU eksisterer ikke. Der er ingen solidaritet. I stedet er Grækenland alene. Lesbos er alene. Vi er alene. I andre lukker bare jeres øjne og jeres grænser og lader os i stikken. Føler I slet ikke noget ansvar for at hjælpe?” siger han ifølge Information. Regeringen i Athen advarer om, at landet har nået sin grænse og statsminister Kyriakos Mitsotakis siger ifølge Information, at flygtningeproblemet påvirker hele EU og han har derfor opfordret resten af Europa til at give mere støtte til Grækenland.
Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 10 (26.02.2020)

Sverige kræver løsladelse af svensker, der er dømt i Kina
I mandags blev den svenskkinesiske forlægger Gui Minhai dømt til ti års fængsel af en domstol i byen Ningbo i det østlige Kina for at have udleveret efterretninger til udlandet. Siden 1992 har han været svensk statsborger og han er nu blevet hovedpersonen i en diplomatisk strid mellem Sverige og Kina. Det skriver Politiken og Information. Gui Minhai forsvandt under et ferieophold i Thailand i 2015 og senere forsvandt også fire andre ansatte på hans forlag. Han dukkede først op i januar 2016 på kinesisk stats-tv, hvor han fortalte, at han frivilligt var vendt tilbage til Kina for at tage ansvar for en trafikovertrædelse fra 2003. I årene derefter har han siddet fængslet og hverken hans datter hjemme i Sverige eller de svenske myndigheder kan få oplysninger om, hvor han befinder sig, eller hvordan han har det. De kinesiske myndigheder har i en pressemeddelelse sagt, at Gui Minhai har frasagt sig retten til at anke dommen. Derudover skulle Gui Minhai ifølge retten i Ningbo have ansøgt om på ny at få kinesisk statsborgerskab. At den fængslede forlægger skulle have opgivet sit svenske statsborgerskab afvises af de svenske myndigheder. ”Jeg synes, det er forfærdeligt, og jeg synes, at vi i Sverige og hele EU skal insistere på aldrig at acceptere, at en borger bliver frataget sit statsborgerskab på den måde. Vi må fortsætte med at kræve hans frihed,” siger Magnus Fiskesjö, der forsker i østasiatiske forhold ved Cornell University ifølge Information. Den svenske regering kræver umiddelbar løsladelse af Gui Minhai og man trækker også EU med ind i striden. Ifølge avisen Expressen har den svenske regering taget kontakt til de øvrige EU-lande, som i en fælles udtalelse vil kræve, at Gui Minhai løslades og kan få lov til komme hjem. Tirsdag blev ambassadør Gui Congyou kaldt til samtale i udenrigsministeriet, hvor den svenske regering fremlagde sit syn på sagen og endnu en gang krævede en umiddelbar løsladelse af Gui Minhai. ”Vi har hverken fået lov til at se anklageskriftet eller tilbyde juridisk bistand. Vi kræver adgang til vores statsborger, så vi kan give den konsulære støtte, han har ret til,” siger Ann Linde, Sveriges udenrigsminister ifølge Politiken.
Politiken, s. 11; Information, s. 8-9 (26.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Tør regeringen i praksis fremme ligestillingen
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Der er grund til at rose resultatet af de seneste overenskomster, der fremmer incitamenter til, at fædre tager lidt mere orlov. […] Der er brug for mere håndfaste metoder fra politisk hold, hvis man vil påvirke samfundsudviklingen. Og her kan man notere sig, at EU har hjulpet Folketinget lidt på vej med det direktiv, der indebærer, at to måneder af den gældende forældreorlov skal øremærkes manden og dermed ikke kan overtages af moderen. Det er fint nok, at regeringen afventer resultatet af overenskomsterne på det private område. Men senere på foråret bør ligestillingsminister Mogens Jensen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) svare mere præcist på, hvordan regeringen agter at implementere EU-direktivet. Danmark har frist frem til sommeren 2022 og i praksis et par år længere, før den nye ordning med minimum to måneders øremærket forældreorlov skal være fuldt gennemført.”
Børsen, s. 4 (26.02.2020)

Det digitale indre marked

Cecilia Bonefeld-Dahl: Digital succes kræver mere end tre procent af EU-budgettet
Altinget bringer en kommentar af Cecilia Bonefeld-Dahl, generalsekretær, DigitalEurope. Hun skriver blandt andet: ”Det blev den danske AI-start-up Corti, der tog prisen som "Fremtidens Unicorn" ved DIGITALEUROPES Master of Digital-konference i Bruxelles i forrige uge. […] En hypermoderne virksomhed, der tilbyder fulddigitaliserede løsninger på nogle af livets allerstørste og vigtigste udfordringer. Dertil kommer, at der er tale om en særdeles aktuel virksomhed, som modtog prisen, ganske kort tid før digitalkommissær Vestager 19. februar udkom med sit hvidpapir om netop kunstig intelligens. […] Det er meget populært at tale om vigtigheden af digitalisering. Ursula von der Leyen har gjort det fra dag et, Vestager gør det (naturligvis) hele tiden, de nationale politikere nedsætter disruptionråd, udnævner digitaliseringsministre osv. Ikke desto mindre er det p.t. kun tre procent (tre!) af EU's budget, der går til digitalisering! […] Den har brug for at vide, at vi fra politisk side er rede til at investere i at uddanne fremtidens medarbejdere, at rammerne for samarbejder mellem uddannelsessektor og virksomheder bliver prioriteret. Og så har den frem for alt brug for, at Europa begynder at se både regulering og investering som et sæt rammer, der understøtter innovation og virketrang.”
Altinget (26.02.2020)

EUs AI-strategi skriger på virksomheder
Børsen bringer en kronik af Jørn Bo Jacobsen, administrerende direktør, SAP Danmark. Han skriver blandt andet: ”EU har tabt det første slag om kunstig intelligens til USA og Kina. Men det næste centrale område bliver at koble den avancerede software ind i forhold til alle de data og alle de transaktioner, som virksomheder råder over. Potentialet er enormt for innovation og effektivisering i produktion, distribution, logistik, transport og infrastruktur. Det har EU's netop lancerede datastrategi et klart blik for. Forleden var Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær og næstformand for Europa-Kommissionen, på forsiden af Financial Times, som vinklede EU's datastrategi på den politiske regulering af tech-giganterne. […] Potentialet i automatisering, dataanalyse og altså også kunstig intelligens er stadig meget markant. “Vi er på vej ind i en æra, hvor de største datamængder vil komme fra erhvervslivet. Kampen om de industrielle data begynder her og nu, og vi har den største og stærkeste industrielle base. Vi har alt, hvad der skal til for at vinde,” sagde EU's kommissær for det indre marked Thierry Breton under lanceringen af strategien fra EU's side. Det politiske system kan bare ikke løse opgaven alene. Bestyrelser og direktioner bærer et klart medansvar for, at vi vinder det nye slag om data.”
Børsen, s. 6 (26.02.2020)

Klima

Grøn vækst er en forførende illusion
I Signatur i Politiken skriver journalist Lærke Malmbak blandt andet: ”Vi bliver nødt til at diskutere, om vi faktisk bliver rigere af at vækste i det uendelige. […] EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen hylder sin nye, vækstbaserede klimaplan 'Green deal' som en innovativ månelanding. Hvem ønsker at være den lyseslukker, der sætter spørgsmålstegn ved politikernes ambitiøse klimamålsætninger? Når grøn vækst er på den politiske dagsorden, vejer hensynet til den sidste del altid tungere end hensynet til første. Klimapolitik må for guds skyld ikke gå ud over konkurrenceevnen, og i økonomiske krisetider skæres bæredygtighed gerne fra som overflødigt, dyrt politisk fedt, man altid kan vende tilbage til, når produktionen igen kører på højtryk. Ellers har vi ikke råd til den grønne omstilling, lyder det igen og igen. Men indtil det er bevist, at man rent faktisk kan pumpe nok grøn energi ind i rumpetten af produktionsapparatet til at danne en evighedsmaskine, og indtil vi er blevet så gode til at genanvende råmaterialer, at vi aldrig løber tør, bør man nok følge forsigtighedsprincippet og møde vækstdrømmene med mådehold.”
Politiken, s. 7 (26.02.2020)

Klimaregnskaber er en gave til erhvervslivet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Charlotte Jepsen, administrerende direktør, FSR – danske revisorer og Torben Möger Pedersen, administrerende direktør PensionDanmark. De skriver blandt andet: ”Regeringens klimapartnerskaber og det nyligt overståede erhvervstopmøde i Davos vidner om, at erhvervslivet spiller med. Udmeldingen fra EU-Kommissionen om implementering af europæiske standarder for ikkefinansiel rapportering som led i ”The European Green Deal” vidner om, at der også er international politisk power bag. […] Hvis vi vælger, at virksomheden selv, dens kunder, investorer og ansatte ikke skal være på herrens mark i deres valg af samarbejdspartnere, så er det oplagt at tage udgangspunkt i den standard for klimarapportering, som Nasdaq, Finansforeningen og FSR har udviklet i 2019 til beregning af virksomheders CO2-udslip. Det vil medføre, at virksomheder med tilsammen over 500.000 ansatte i Danmark i fremtiden skal rapportere - og revisor skal revidere - CO2-udslippet fra egen produktion og det CO2-udslip, som tilkøbes - f.eks. i form af strøm fra nærmeste kraftværk. Med vores forslag i hånden vil virksomhederne med rette kunne bryste sig af en ”klimasmiley”, hvis de fortjener det. Og oppe sig, hvis de ikke fortjener det. Om ikke andet, fordi f.eks. kunderne lader dem det vide. […] Vi brug for visionære politikere, og vi har brug for alle de innovative ildsjæle, der tør udfordre status quo og ser morgendagens globale udfordringer som et kald til forbedring af verdens sande tilstand.”
Jyllands-Posten, s. 21 (26.02.2020)

Landbrug

L&F: Hvorfor skal landbruget bøde for Brexit
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Han skriver blandt andet: ”Som forventet endte sidste uges budgetforhandlinger i Bruxelles med et sammenbrud. Sammenbruddet skyldes især slagsmålet om Brexit-regningen. […] Danmark er blevet kendt som en af "de sparsommelige fire" sammen med Holland, Østrig og Sverige. Vi skal ikke over den ene procent, lyder det med eftertryk. Mette Frederiksen virker ligefrem stolt. Den danske regerings holdning er vi uforstående over for. Sparsommelighed har vi som landmænd stor respekt for - men vi taler om et budget, der udgør én procent af de samlede offentlige udgifter. Vi er på mange måder afhængige af det europæiske fællesskab, og der er mange vigtige opgaver, der bedst løses i fællesskab, lige fra handels- til grænsepolitik. Den fælles landbrugspolitik er stadig en af EU's helt store opgaver, og der er nye, store forventninger til, at landbrugspolitikken skal håndtere både klima, bæredygtighed og beskæftigelse. Det er ikke her, vi skal spare. I så fald bliver EU's såkaldte Green New Deal en omgang symbolik.”
Altinget (26.02.2020)

Sundhed

Fokus på Italien: Nervøsiteten breder sig i nabolandene
EU-Kommissionen advarer mod lukning af grænser, da det kan føre til kaos. Under en briefing mandag mindede to kommissærer om reglerne i Schengen-samarbejdet om åbne grænser. ”Schengen-reglerne tillader en midlertidig indførelse af grænsekontrol, men enhver beslutning kan kun ske på visse betingelser,” sagde kommissær Janez Lenarcic, som er ansvarlig for krisehåndtering ifølge Politiken og han fortsætter: ”Det betyder, at en sådan beslutning, som tages af medlemslandene, skal bunde i en vurdering af troværdige risici og videnskabelige beviser, den skal være afpasset graden af risici, og beslutningen skal koordineres med de andre.” En kilde i EU-Kommissionen siger, at EU's rolle som koordinerende faktor er helt afgørende: ”Advarslerne mod lukning af grænserne lyder måske ikke af meget. Men der er et stort pres på regeringerne fra befolkninger, som efterhånden er grebet af panik, og situationen kan hurtigt komme ud af kontrol. Hvis alle tager deres egne forholdsregler uden et minimum af koordination, bryder det hele sammen.”
Politiken, s. 5 (26.02.2020)

Økonomi

EUs voksende ældrebyrde koster kassen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rinja Ronja Kari, forhenværende MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”EU står midt i den helt store budgetkrise. Den næste syvårsbudgetramme skal fastlægges, og der er et kæmpe hul efter Brexit. Dertil kommer solide efterregninger fra EU's voksende ældrebyrde af medarbejdere, der skal have pension, og det koster kassen. […] Det er vanskeligt at forklare vælgerne, hvorfor der skal gives flere penge til et system, hvor en typisk månedsløn for en ansat i EU-Kommissionen ligger på omkring 65.000 kr. med lav EU-beskatning og adskillige ekstra tillæg f.eks. for børn, husholdning, udlandsophold osv. Og skal Danmark give flere penge til systemet, vil det jo umiddelbart betyde færre penge til velfærden i Danmark. […] Der er altså lagt op til flere lange topmøder og et budgetkompromis, som næppe vil tilfredsstille særligt mange.”
Jyllands-Posten, s. 20 (26.02.2020)

Slagsmål i EU er et forudsigeligt drama
Berlingske bringer et debatindlæg af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som blandt andet skriver: ”Sidste uges budgetdrama i EU var noget af det mest forudsigelige i europæisk politik. Lige så forudsigeligt er det, at på et eller andet tidspunkt bliver der indgået et kompromis. Alle kommer til at give noget, og de, der er kravlet højest op i træerne, kan risikere at slå sig. Men næppe alvorligt. For EU har udviklet en evne til at give og tage, så alle kan rejse hjem med ”noget” og hævde, at de har vundet en stor sejr. Men i mellemtiden har de europæiske regeringschefer spildt en masse tid, som kunne være brugt meget bedre på presserende opgaver hjemme - og ikke mindst i EU. […] Når EU-skeptikere og -modstandere råber op om, at der jongleres med voldsomt store beløb, kan det være nyttigt at sætte det fælles EU-budget i perspektiv - især i lande, der som Danmark og Sverige har en meget stor offentlig sektor. De tal, der har været i spil om en mulig udvidelse af den fælles budgetramme, udgør jo brøkdele af en promille af de midler, der anvendes til nationale opgaver. Men det er populært at gøre EU til prügelknabe, når man ikke magter at være sparehelt i en hjemlig sammenhæng. Det er meget lettere at forlange det af EU. […] Det haster med at få Frontex-udbygningen op at stå. Ellers risikerer vi en gentagelse af oplevelserne fra 2015, hvor Europa blev overvældet af menneskestrømme sydfra. Og sker det, vil det svække befolkningernes tillid til EU.”
Berlingske, s. 23 (26.02.2020)

Tænketank: Alle lande skal rykke sig for et budgetkompromis – også Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”Danskerne er mere optagede af indholdet af EU's langtidsbudget end af, om Danmark skal betale mere til EU. Alligevel afspejles dette ikke hos den danske regering, der kæmper for et budget på én procent og en dansk rabat. […] Udspillet fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, forud for sidste uges forhandlinger indebar kraftige reduktioner i de danske mærkesager i forhold til Kommissionens forslag. Skal der barberes yderligere af budgettet, er det med betydelig risiko for, at danske prioriteter endnu en gang får kniven. Det fremgik også af det tekniske papir fra Kommissionen under topmødet. Her blev der for eksempel skåret yderligere på forskning og innovation. […] Vi nærmer os en situation, hvor der nemt tabes et par år, inden et nyt langtidsbudget kan være på plads og programmer til nye prioriteter som klima og migration kan føres ud i livet. Det kan medvirke til at lamme EU i en situation, hvor befolkningerne kræver handling, især på områder som klima og migration.”
Altinget (26.02.2020)