Onsdag den 26. september

Tophistorier

Trump tordnede mod FN
Flere medier skriver om den amerikanske præsident Donald Trumps tale i FN i går. Jyllands-Posten fortæller, at ifølge Trump, så er suveræne og uafhængige nationer de eneste kræfter, som kan sikre demokratiets overlevelse. Politiken skriver, at Donald Trumps hovedbudskab var nationalstaternes suverænitet, mens generalsekretær, António Guterres talte med bekymring netop om mistroen til de internationale institutioner: Kun et par timer inde i FN's årlige generalforsamling var det i går tydeligt, at verden står over for et stadig mere intenst opgør mellem to vidt forskellige verdenssyn: FN's generalsekretær, Antonio Guterres, talte med bekymring om en verden præget af tiltagende polarisering, populisme og mistro til internationale institutioner, mens USA's præsident Trump gjorde sig til talsmand for en ny patriotisk doktrin. ”Amerika styres af amerikanerne. Vi afviser globalismens ideologi, og vi tilslutter os patriotismens doktrin,” lød det således fra Donald Trump, der indtog talerstolen i et FN, der ellers om noget symboliserer troen på multilaterialisme og internationalt samarbejde. Trump har fra første færd som amerikansk præsident underbygget budskabet ved at trække USA ud af en lang række internationale aftaler og lægge luft til internationale institutioner: Han har trukket USA ud af FN's klimaaftale, opsagt en international atomaftale med Iran, fjernet støtten til flere FN-organisationer og er draget i handelskrig med først og fremmest Kina, mens han i forbifarten har rystet grunden under Verdenshandelsorganisationen (WTO), der netop blev sat i verden for at afværge handelskrige. Donald Trump skal i dag stå i spidsen for et møde i FN's Sikkerhedsråd, hvor Iran ventes at blive et hovedtema. Det åbne spørgsmål er imidlertid, hvad det er for et sikkerhedsråd, Donald Trump vil møde. For mens den amerikanske præsident er i gang med at indføre sanktioner mod virksomheder og finansielle institutioner, herunder europæiske, der fortsætter deres forretninger med Iran, så arbejder EU - USA's gamle allierede nu åbenlyst på at oprette en betalingskanal, der kan omgå de amerikanske sanktioner. Det meddelte EU's udenrigsminister, Federica Mogherini, efter at hun mandag holdt møde med den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif. På samme måde har EU, som modtræk til Trumps handelskrige, styrket det internationale samarbejde om handel med store nationer som Japan og Canada, ligesom ikke mindst Frankrigs præsident, Macron, forsøger at styrke det internationale klimasamarbejde, som Donald Trump har trukket USA ud af. Dertil kommer udbredt utilfredshed i FN mod USA's beslutning om at sløjfe støtten til FN's palæstinensiske hjælpeorganisation samt truslerne om sanktioner mod lande, der samarbejder med Den Internationale Straffedomstol (ICC). Børsen skriver, at Kinas regering netop har konkluderet i en hvidbog, at under Donald Trumps ledelse har USA opgivet at overholde alle normer for gensidig respekt og forhandlinger. I forhold til forsøg på at få stoppet handelskrigen mellem verdens to største økonomier bemærker man, at der i hvidbogen ikke fremsættes nye trusler mod USA. Men derimod klare fordømmelser af “America First” - ledestjernen for Trumps udenrigs-, sikkerheds og handelspolitik. Berlingske skriver, at EU prøver at overtale Iran til at forblive i atomaftalen på trods af, at USAs sanktioner begynder at bide.
Politiken, s. 1, 4; Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 26; Berlingske, s. 33 (26.09.2018)

Seks måneder til Brexit
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Politiken fortæller, at der med blot seks måneder til Brexit stadig er uro i Labours, og partiets EU-linje stadig er strategisk flertydig. De interne kampe er synlige på partikongressen. En frisk meningsmåling fra YouGov viser, at omkring 90 procent af Labours medlemmer ville stemme for at blive i EU, hvis der kom en ny afstemning. Når man oveni lægger, at det konservative regeringsparti er ved at smelte fuldstændig sammen i forsøget på at lande en skilsmisseaftale med EU, så mener mange, at Labour burde gå helhjertet ind for en ny afstemning om EU-medlemskabet. Børsen skriver, at det britiske oppositionsparti Labour med al sandsynlighed vil gøre alt, det kan, for at nedstemme en Brexit-aftale, hvis det lykkes den konservative premierminister Theresa May at indgå en aftale med EU inden for de kommende uger. Sådan lyder konklusionen på en ny Brexit-politik, partiet vedtog med et overvældende flertal tirsdag aften på sit årlige partikonvent. Selv hvis det lykkes May at lande en aftale, skal den stadig godkendes efterfølgende i Underhuset for at undgå no deal-scenariet, og her truer højrefløjen i Det Konservative Parti med at stemme imod den pressede premierminister. Men Labour ønsker at tvinge May til at udskrive valg, og vil derfor ikke komme May til undsætning med stemmer fra oppositionen, med mindre aftalen med EU lever op til seks krav, Labour har fremsat. “Lad mig gøre dette fuldstændigt klart: Hvis premierministeren vender hjem med en aftale, som ikke møder vores krav - og det er i stigende grad sandsynligt - så stemmer vi imod hendes aftale,” sagde Labours Brexit-talsmand, Keir Starmer. Information skriver, at medlemmerne på Labours årskongres i Liverpool vedtog ved en afstemning tirsdag, at partiet fremover skal arbejde for en ny folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab. Dermed har partiets medlemmer undsagt og i nogen grad undermineret partileder Jeremy Corbyn, der hidtil blankt har afvist en ny folkeafstemning med henvisning til, at Brexit betyder Brexit. Den lokale Labour-parlamentariker Frank Field har flere gange siden Brexit-afstemningen peget på, at der eksisterer et hul mellem Labours parlamentarikere og vælgere, når det kommer til synet på EU, som selv stemte leave.
Politiken, s. 6; Børsen, s. 28, 36; Information, s. 10-11 (26.09.2018)

Prioritede historier

Italien lægger op til opgør med EU's økonomiske politik
I en analyse af den politiske situation i Italien skriver Information, at Italiens regering står foran et afgørende øjeblik. Tør landets to euroskeptiske regeringspartier præsentere en finanslov, der indfrier partiernes dyre valgløfter, men bringer Italien på kollisionskurs med eurozonens budgetregler? Italiens to regeringspartier har skældt ud på EU og forbandet eurozonens skrappe budgetregler. Nu er tidspunktet kommet, hvor det vil vise sig, om de reelt er klar til at gå til angreb på den herskende økonomiske sparepolitik i det europæiske valutasamarbejde. Både finansmarkederne og Bruxelles er nervøse for, hvor meget den vil blive lukket op, og hvor meget Italiens gæld vil vokse som konsekvens heraf. Siden den nye italienske regering blev dannet, har EU og regeringer rundt om i Europa højlydt advaret om, at den førte økonomiske politik i Italien potentielt kan true hele eurozonens stabilitet. EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, har omvendt advaret Italien og opfordret til at stramme op. ”Jeg opfordrer hele den italienske regering til at være tydelig og blive der, hvor den skal være - i kernen af eurozonen som et stærkt, troværdigt land, som er villig til at sikre, at dets gæld er under kontrol,” siger han.
Information, s. 6-7 (26.09.2018)

Ungarn er splittet ovenpå EU kritik
Flere medier skriver at ungarerne nu frygter polarisering og et dårligere omdømme som følge af EU's seneste sag mod Orbán-regeringen om brud på retsprincipperne. Kristeligt Dagblad skriver, at for præcis tre år siden kulminerede flygtningekrisen i Europa, da premierminister Viktor Orbán og hans nationalkonservative regering lukkede grænsen for at stoppe tilstrømningen af migranter og flygtninge. Beslutningen splittede kontinentet og Den Europæiske Union. Af nogle blev Orbán hyldet som en handlekraftig helt, mens andre afskyede ham som en usolidarisk populist. I denne måned er bølgerne så atter gået højt i Europa med Orbán øverst på dagsordenen, efter at Judith Sargentini, et hollandsk medlem af EU-Parlamentet for De Grønne, i en rapport fremlagde en række anklager om Orbán-regeringens forsømmelse af EU's retsprincipper såsom misrøgtelse af migranter, begrænsning af pressefriheden og korruption. Med to tredjedeles flertal godkendte EU-Parlamentet rapporten, der anbefaler EU at rejse en såkaldt artikel 7-sag mod Ungarn, som dermed i yderste konsekvens kan miste stemmeretten i ministerrådet. I et debatindlæg i Berlingske skriver, Adam Holm, forfatter og journalist: ”Apropos Ungarn: Støvring er glad for landets premierminister, Viktor Orbán, manden som provokerer i EU-kredse med sin snak om det illiberale demokrati og pigtrådshegn til at holde islam på afstand. Hvis det øvrige Europa turde følge Orbáns kurs, ville vi ifølge Støvring kunne afværge vores ellers noget nær uundgåelige kulturelle undergang.” I en kronik i Jyllands-Posten skriver, Kasper Støvring, Ph.D., forfatter og foredragsholder: ”Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.”
Jyllands-Posten, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 30 (26.09.2018)

Salveni er nu Europas moralske kompas
Flere medier skriver om migrationen til Europa og dets konsekvenser. Informations lederskribent, skriver at: ”Flygtninges forsøg på at komme til Europa bliver nu endnu mere farlige, end det allerede er tilfældet. Det er den umiddelbare konsekvens af, at det sidste ngo-redningsskib nu tvinges til at indstille sin indsats for at redde mennesker, der er kommet i havsnød på deres færd over Middelhavet fra Libyen til Italien. Det sker, efter at den italienske indenrigsminister og leder af det højrenationale parti Lega, Matteo Salvini, siden han kom til magten i juni, har angrebet de humanitære hjælpeorganisationer, der sejler redningsskibene. Salvini har anklaget dem for at stå i ledtog med menneskesmuglere og for at bedrive en ”taxiservice” for migranter. Og han har lukket italienske havne for ngo'erne, så de ikke har kunnet bringe nødstedte i sikkerhed. […] Vi kan sagtens kritisere Italiens kurs, men Salvini - og en stor del af de italienske vælgere - mener med rette, at EU har ladt Italien i stikken og overladt italienerne en alt for tung byrde med det store antal flygtninge og migranter. Og Italiens politik er en reaktion på den situation. Resten af Europa bærer dermed også et ansvar for, at humanitære hensyn må vige til fordel for en kynisk indsats for at mindske antallet af migranter og flygtninge. Europa repræsenteres ikke længere af Sveriges åbne hjerter eller Tysklands forsikring om, at vi klarer det. Det er nu Matteo Salvini, som i praksis definerer og sætter niveauet for vores moral og humanisme.” I Kristeligt Dagblad skriver Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti: ”Lige nu er der ingen syrere, der går på vore danske motorveje. Men i det sydlige Europa er presset fra migranter helt anderledes konkret. Der er akut behov for løsninger, der balancerer hjælp til reelle flygtninge og hensynet til sammenhængskraften i Danmark. Det behov har været akut i et par år efterhånden. Det var derfor ikke et sekund for tidligt, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin "State of the Union"-tale kunne præsentere ønsket om en bevæbnet EU-grænsepatrulje på 10.000 mand. Patruljen skal være fuldtallig i 2020, men jeg så det gerne gå endnu stærkere. For der skal være bedre styr på EU's ydre grænser. Samtidig skal hjælpen i nærområderne sikre, at vi også ad den vej dæmper tilstrømningen. Dét må - og skal - være hovedprioriteten for Europa-Parlamentet og alle, der vil vælges til det. Det er en diskussion, vi skal turde tage.” På Altinget kan man læse et debatindlæg af Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet, at frygten for migration har forgiftet politik over hele det europæiske kontinent. Ligeledes kan man på Altinget læse et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet, hvori han skriver: ”Skal EU gøre mere for at kontrollere Europas ydre grænser og tilstrømningen af migranter og flygtninge til Europa? Til det spørgsmål svarer europæerne spontant: Ja! Det skulle da bare mangle! Europæerne har med rette forventet, at EU skulle beskytte dem imod en uønsket masseindvandring. De forventer, at EU bruger sin økonomiske vægt til at stille ultimative krav til de lande i Nordafrika, som fungerer som transitlande for migrationen fra især Afrika: Enten standser I migranterne, eller EU rammer jer hurtigt og hårdt med økonomiske sanktioner og repressalier. Ingen rysten på hånden! Og glem alt om at spille på vores dårlige samvittighed over kolonitiden: Enten tager I uden én eneste forhåndsbetingelse imod jeres tilbagesendte borgere, eller al økonomisk bistand bliver indstillet.”
Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 9; Altinget (26.09.2018)

Trump lægger an til handelsaftaler med EU og Japan
Flere medier skriver om den igangværende handelskrig mellem USA og resten af verden. Politiken skriver, at Trumps handelskrig med Kina og risikoen for Brexit uden aftale med EU svækker væksten i dansk økonomi. Der er en dobbelt trussel mod dansk eksport og vækst. Den amerikanske præsident Donald Trumps optrapning af handelskrigen i denne uge med en told på 10 procent på kinesiske varer for 200 milliarder kroner vil udløse modreaktioner fra Kina, true verdenshandelen og mindske efterspørgslen efter danske varer og tjenester. Samtidig er risikoen for at Storbritannien forlader EU helt uden aftale, vokset stærkt, og det vil også ramme dansk økonomi. Børsen skriver, at med sin underskrift på en ny handelsaftale med Sydkorea markerer præsident Donald Trump et kursskifte væk fra sin generelt aggressive handelspolitik. “Sammen med denne aftale har vi mange andre aftaler undervejs - gensidige aftaler,” siger Donald Trump i forbindelse med signeringen af den genforhandlede frihandelsaftale med Sydkorea. Den næste kan blive en frihandelsaftale mellem USA og Japan. I forhold til EU har Trumps rådgivere ifølge wsj.com planlagt flere møder for at få fremdrift i den rammeaftale om øget samhandel, der blev aftalt i juli. Dengang var Jean-Claude Juncker, Europa-Kommissionens formand, på besøg i Det Hvide Hus, hvor det lykkedes Juncker at få skabt en våbenhvile i en situation, hvor Trump åbenlyst truede med at lægge en told på 25 procent på EU's store eksport af biler til USA. Cecilia Malmström, EU's handelskommissær, er i denne uge også til FN-møder, og hun siger, at forhandlingerne med USA “bevæger sig fremad mod en begrænset handelsaftale.” Angiveligt meget langt væk fra den oprindelige totale frihandelsaftale, den kuldsejlede TTIP, Transatlantic Trade and Investment Partnership. I stedet vil man begrænse bureaukratiske hindringer for samhandel og ikke mindst gøre USA's eksport af naturgas til EU lettere. “Vore folk taler med hinanden. Vi har et nyt møde i november,” siger Malmström. Parallelt med de bilaterale forhandlinger mellem EU og USA arbejder de to parter også sammen med Japan om en fælles indsats for at tvinge Kina til at ændre dele af sin handelspolitik. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Hans-Henrik Holm, professor emeritus og afdelingsforstander, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: ”En lind strøm af danske ministre har været i Kina. De betoner alle ønsket om en markant udvidelse af samarbejdet. Kritikken af Kinas totalitære indenrigspolitik ønsker Danmark, at EU skal tage sig af. I den aktuelle situation har Kina og Europa fælles interesser i at fastholde et internationalt handelsregime, respekt for internationale institutioner og en aktiv miljøpolitik. Respekten for de internationale spilleregler er voldsomt truet. Kina skal fastholdes på sit erklærede ønske om at styrke internationale regimer og institutioner. Vi har brug for en ny historie om Kina, der hverken gør landet til fjende eller sætter danske handelsinteresser op som ledetråd for vores udenrigspolitik. I stedet skal vi aktivt engagere Kina i tæt samarbejde om en styrket verdensorden.”
Jyllands-Posten, s. 20; Politiken, s. 2; Børsen, s. 1, 26 (26.09.2018)

Finansielle anliggender

EU hvidvaskningsregler giver pote
Berlingske skriver, at EU har vedtaget en række nye hvidvaskregler, som der er blevet gennemført i Danmark. De tæller blandt andet øgede krav til indberetninger fra bankernes side. Skattestyrelsen modtog i første halvår af 2018 flere hvidvaskefterretninger fra Bagmandspolitiet end i hele 2017. Skatteminister Karsten Lauritzen glæder sig over, at hvidvaskreglerne begynder at virke efter hensigten. Politiken fortæller i en dementi, at ”EU kræver Danske Bank undersøgt,” lød det i overskriften på en note på side 5 i 1. sektion i går. Det er imidlertid ikke banken, men myndighedernes tilsyn med den i forbindelse med hvidvasksagen, som EU-Kommissionen vil have Den Europæiske Bankmyndighed til at undersøge.
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 2 (26.09.2018)

God grund til at lytte efter Powell
I en analyse af Hakon Redder, udenrigsredaktør i Børsen, kan man læse: ”Er medieinteressen for centralbankchefer tenderende til det nørdede? Måske ligefrem hysterisk? Nej, ikke rigtigt. Når der på forhånd analyseres voldsomt på, hvad eksempelvis Fed-chefen, Jerome Powell, siger onsdag aften dansk tid, så er det, fordi hans valg af ord vil flytte rundt på mange milliarder dollar. Har man brug for beviser, så se, hvad der skete, da ECB-chefen Mario Draghi mandag sagde om inflationen: at han forventer “relatively vigorous pick-up in underlying inflation” - altså en hurtigere inflationsstigning end tidligere ventet. Det kan tolkes som et tegn på en hurtigere stramning af ECB's pengepolitik, der kan sende f.eks. bankaktier op, fordi de igen kan tjene på rentemarginalen, og andre aktier ned, fordi finansiering bliver dyrere. Draghis nye formulering sendte øjeblikkeligt obligationerne ned og dermed renten op.”
Børsen, s. 27 (26.09.2018)

Institutionelle anliggender

Danmark bør følge England ud af EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jeppe Juhl, EU-ordfører (NB), og chefredaktør 24Nyt: ”Under overskriften ”Lad os dæmpe staternes Europa, lad os tænke mere europæisk" plæderede Per Nyholm i JP forleden de facto for, at vi opløser de europæiske nationalstater for i stedet at skabe et forenet Europa med fælles statsborgerskab, styret af flere stemmer indadtil med én fælles stemme udadtil. Tanken er bestemt ikke ny, det er nøjagtig den samme livsfarlige centralistiske utopi, der driver de tidligere eurokommunister, der har overtaget EU indefra. […] EU har udviklet sig til et bureaukratisk monster med uigennemsigtige og udemokratiske beslutningsprocesser. Ikke på grund af nationalisme og nationalstater, men på trods af dem. De produktive og fornuftige tanker om frihandel og åbne grænser er for længst blevet afløst af semitotalitære utopier. Danmark skal følge England ud af EU. Det er sund fornuft.”
Jyllands-Posten, s. 19 (26.09.2018)

Klima

EU kan spænde ben for Ellemanns naturændringer
Altinget fortæller, at regeringen kan få mere end svært ved at gennemføre planerne om at ophæve naturbeskyttelsen af næsten 30.000 hektar særligt naturbeskyttede områder - også kaldet Natura 2000-områder. Et område svarende til størrelsen på Langeland. Det vurderer to førende eksperter i miljøret, Peter Pagh fra Københavns Universitet og Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet. Tirsdag rettede Danmarks Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) hård kritik af de faglige begrundelser for at fjerne Natura 2000-områder fra landkortet. Og står det til eksperterne, kan de have en pointe. "Der har været flere høringssvar, som påpege, at ophævelsen af Natura 2000-beskyttelsen flere steder virker vilkårlig. Og det går ikke, for EU-retten kræver, at myndighederne skal fremføre solide videnskabelige argumenter. Det er ikke en teknisk øvelse at flytte Natura 2000-områder. Det er en øvelse, som skal begrundes på naturens og dyrenes betingelser," siger juraprofessor Ellen Margrethe Basse. DN og DOF frygter, at Natura 2000-ændringer vil gå hårdt ud over flere sjældne fugle-, dyre- og plantearter, særligt i Vadehavet. De har nu bedt EU kigge nærmere på sagen.
Altinget (26.09.2018)

Kultur

København vinder trøstepræmie for digitalisering
På Altinget kan man læse, at Helsinki og Lyon vinder titlen som EU's hovedstæder for smart turisme, mens København får en trøstepræmie som vinder i kategorien digitalisering. Den europæiske hovedstad for "Smart Tourism" er et initiativ, der er søsat af EU-Parlamentet for at styrke den innovation som turisme skaber i og omkring europæiske byer. Prisen for digitalisering gives til den by, der bedst bruger digitale teknologier til at forbedre turistoplevelsen og få lokale forretninger til at vokse. Den officielle præmieoverrækkelse finder sted 7. november på den europæiske turismedag i Bruxelles.
Altinget (26.09.2018)

Naboskabspolitik

Erdogans Tysklandsbesøg møder kritik
Berlingske skriver, at når Tyrkiets præsident Erdogan lander i Tegel-lufthavnen i morgen omkring middag, vil han gøre alt for ikke at træde sin vært, Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier, over tæerne. ”Vi skal lægge de senere års uenighed fuldstændigt bag os,” lød det fra Erdogan. På forhånd har han for eksempel givet afkald på at holde en større, offentlig tale. Han vil dog flyve til Køln for at åbne en moské. Med i tasken har præsidenten nogle konkrete ønsker. Der skal igen gang i EU-optagelsesforhandlingerne, Tyrkiet skal have udvidet toldunionen med EU, og tyrkerne skal have visumfrihed. I et valgår til Europa-Parlamentet er der næppe den store chance for, at Erdogan kan opnå større landvindinger i Berlin, endsige i de øvrige europæiske hovedstæder. Opmærksomheden vil derfor uden tvivl samle sig om tyskernes muligheder for at hjælpe Tyrkiet i den akutte økonomiske krise.
Berlingske, s. 10-11 (26.09.2018)

Retlige anliggender

EU-parlamentarikernes forbrug af kuglepenne rager ikke borgerne
Politiken og Børsen skriver, at EU-Domstolen afviser ønske om åbenhed om tillæg på 33.000 kroner om måneden til EU-parlamentarikerne. Blyantspenge er et af flere tillæg. Det har en størrelse på 33.000 kr. om måneden. Det skal dække udgifter til bl.a. rejser, kontorartikler og måltider. Det har medført blandede reaktioner fra danske medlemmer af Europa-Parlamentet. ”Jeg er dybt skuffet over den dom. Jeg havde håbet, at EU-Domstolen kunne hjælpe til, så vi kunne få noget gennemsigtighed. Men nok en gang har de bare blåstemplet et system, der er totalt lukket for offentligheden«, siger Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Socialdemokraterne i parlamentet mener omvendt, at der er et godt element i dommen. Christel Schaldemose (S) er tilfreds med, at den skaber klarhed: ”Vi synes, at det er rigtigt og vigtigt, at der kommer kontrol. Men vi mener ikke, at den kontrol skal foretages af medierne eller andre udenforstående. Den kontrol skal foretages af fagprofessionelle, altså en revision, og der skal være ens regler for alle. Det har vi arbejdet for i mange år,” siger hun.
Politiken, s. 10; Børsen, s. 26 (26.09.2018)

Regeringen svarer EU-Kommissionen igen
EU-Kommissionen har ingen grund til at løfte en advarende pegefinger mod det nye danske forbund mod at parkere mere end 25 timer på landets 90 motorvejsrastepladser. Det er bundlinjen i regeringens svar på den åbningsskrivelse, som EU's transportkommissær, Violeta Bulc, i juli sendte til Danmark.Heri lød kritikken fra kommissæren, at det danske parkeringsforbud synes at stride mod EU's traktatfæstede princip om tjenesteydelsernes frie bevægelighed og måtte anses som diskriminerende over for udenlandske lastbilchauffører. Kommissæren hæftede sig ikke mindst ved, at den danske regering og Dansk Folkeparti netop havde angivet det som et centralt formål at forhindre østeuropæiske chaufførers langtidsparkering på danske rastepladser, da de med finanslovsaftalen for 2018 blev enige om at indføre de ny regler. Men det er noget sludder, mener regeringen. "Parkeringsreglen er besluttet indført for at adressere en konkret udfordring. Empiriske undersøgelser peger således på, at der eksisterer kapacitetsudfordringer på de danske motorvejsrastepladser, der er tæt knyttet til lastbilers langtidsparkering," skriver regeringen med henvisning til optællinger foretaget af Vejdirektoratet. Ifølge regeringen har kapacitetsudfordringer blandt andet ført til, at chauffører, der i løbet af deres arbejdsdag har brug for deres lovpligtige pauser og kortere hvil, kan have svært ved at overholde køre- og hviletidsreglerne.
Altinget (26.09.2018)

Sikkerhedspolitik

EU – nu med atomvåben
I et debatindlæg i Ekstra Bladet, skriver Kenneth Kristensen Berth (DF), MF, EU-ordfører: ”Frankrigs og Tysklands insisteren på, at EU skal kunne spille med de militære muskler, har ifølge den britiske avis Daily Express fået den tyske regerings udenrigspolitiske talsmand, Roderich Kiesewetter, til at foreslå, at EU skal opbygge sin egen atomare kapacitet. Ifølge Kiesewetter skal EU's atomarsenal tage udgangspunkt i Frankrigs allerede eksisterende atomvåben. Et budskab, som tilsyneladende er blevet vel modtaget hos den franske præsident, Emmanuel Macron, der under sit besøg i Danmark understregede behovet for 'strategisk autonomi'. Det er overordentligt farligt, at store EU-medlemslande nu tilsyneladende argumenterer heftigt for, at EU ikke alene skal have en forsvarspolitisk dimension men endog udstyres med A-våben. Hvem er det, Tyskland og Frankrig mener skal have kompetencen til at fyre A-våben af? Er det kommissionsformand Jean-Claude Juncker? Det virker ikke særligt betryggende.”
Ekstra Bladet, s. 20 (26.09.2018)