Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. februar 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 27. februar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Theresa May holder alle muligheder åbne
Flere af dagens medier skriver om Brexit og at Therese May vil gøre det muligt at udskyde Brexit. Berlingske skriver, at briterne forlader - formentlig - ikke EU med et no deal-Brexit uden nogen form for aftale 29. marts. Det var den minimale form for “klarhed”, som premierminister Theresa May gav Underhuset, den britiske befolkning og EU - med én måned igen af den officielle udmeldelsesproces. Hvad der vil ske i forbindelse med Brexit er derimod fortsat helt uforudsigeligt. I Underhuset fremlagde Theresa May i går eftermiddag overraskende en sindrig tretrinsraket, hvor hun prøvede at indsnævre mulighederne til at være enten: Theresa Mays egen forhandlede aftale med EU måske med små ændringer, et no deal-Brexit, eller en udsættelse af Brexit-datoen i “kortest mulige” periode. Senest 12. marts vil Underhuset få en såkaldt “meningsfuld afstemning” om Theresa Mays Brexit-aftale med EU. Samtidig erkendte Theresa May i Underhuset, at aftalen med EU i det store og hele vil ligne den, som Underhuset med stort flertal underkendte i januar. Hvis aftalen med EU bliver nedstemt igen, vil Underhuset 13. marts få en afstemning om at forlade EU med et no deal-Brexit, helt uden aftale med EU. Bliver den mulighed også nedstemt, vil Underhuset 14. marts få en afstemning om en “kort, begrænset forlængelse” af udmeldelsesprocessen fra EU, den såkaldte “artikel 50”, der definerer en toårs-periode for at forlade EU. Hvis det bliver resultatet, skal Theresa May anmode EU's øvrige 27 medlemslande om en forlængelse. Jyllands-Posten skriver, at May ikke satte dato på, men fremhævede slutningen af juni som en slags deadline for udskydelsen. Det skyldes, at der til maj er valg til Europa-Parlamentet. De nye EU-parlamentarikere tiltræder til juli, så hvis briterne skal undgå at afholde et Europa-parlamentsvalg til maj, skal de gerne være ude af EU før juli. Ifølge avisen The Times og andre medier er der dog kræfter i EU-systemet, som taler om en længere udskydelse, hvis det endelig skal være. Og The Spectator oplyser, at finansminister Philip Hammond på et kabinetsmøde har talt for en relativ lang forlængelse.

Berlingske, Børsen, Information, Kristeligt Dagblad, Politiken og Jyllands-Posten skriver alle, at Labours leder, Jeremy Corbyn, har åbnet op for en ny folkeafstemning. Men i første omgang vil han arbejde for, at Brexit bliver gennemført med en aftale efter Labours ønsker, skriver Børsen. “Labour respekterer resultatet af folkeafstemningen, der blev afholdt i dette land, men vi tror på, at vi skal ramme rigtigt med vilkårene for vores udtrædelse, hvilket er grunden til, at vi tror på vores alternative plan,” sagde han. Han vil onsdag - hvor Underhuset igen skal stemme om premierminister Theresa Mays Brexit-strategi, men ikke om selve udtrædelsesaftalen - fremsætte et forslag om, at Brexit i stedet skal gennemføres efter Labours ønsker, hvilket indebærer at blive i EU's toldunion. Det er kun hvis Theresa Mays udtrædelsesaftale ender med at blive godkendt, at Labour vil kræve en folkeafstemning, indikerede han i Underhuset. Information skriver, at som en konsekvens af, at otte Labour-medlemmer af underhuset i forgangne uge forlod partiet i protest mod den EU-skeptiske leder, sagde Corbyn mandag aften det, som mange europæere har ventet på i lang tid: at Labour kæmper for en ny folkeafstemning om Brexit. Corbyns tilføjelse lød: “Så landet ikke påtvinges en skadelig Tory-Brexit.” Labour vil altså både undgå en no deal-Brexit og Mays aftale den 12. marts. Corbyns krav om en ny folkeafstemning, som Labour har haft på bordet siden efteråret, er altså især en løftestang for en blødere Brexit, hvor Storbritannien holdes i EU's toldunion og tæt op ad EU's indre marked. Jeremy Corbyn siger mandag aften ifølge Kristeligt Dagblad til partiets parlamentsmedlemmer: "En ny folkeafstemning vil være den sidste udvej for at undgå, at en ødelæggende Tory-Brexit bliver presset ned over landet," og henviser til, at De Konservative kører Brexitforhandlingerne uden om oppositionen. Her gjorde han det også klart, at Labour i dag vil fremsætte sit eget forslag til en løsning på Brexit-hårdknuden, men det er ikke klart endnu, hvad det forslag indeholder. DI og Dansk Erhverv mener ifølge Børsen, at en udsættelse af Brexit er bedre end no deal-scenariet, men det kan nemt ende med blot at blive en forlængelse af Brexit-usikkerheden for erhvervslivet. “Vi vil hellere have, at de bruger de ekstra måneder på at prøve at finde en løsning, hvis alternativet er et hårdt Brexit. Men der er ikke kommet noget nyt på bordet, og derfor kunne man mistænke det for at være en udsættelse, hvor man ikke finder en løsning,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef i Dansk Erhverv.

Politikens leder skriver blandt andet: ”Definitionen på vanvid er, at gøre det samme igen og igen og forvente et forskelligt udfald. Ordene tilskrives fysikeren Albert Einstein og rummer en oplagt sandhed. Men når det gælder Brexit og det politiske kaos, som folkeafstemningen i sommeren 2016 har affødt, er der grund til at spørge briterne en gang mere, om de vil forlade EU. Det er ikke en let konklusion at nå til. Folket har som udgangspunkt talt, og det bedste havde været, at det britiske parlament havde bidt i det sure æble og ratificeret den aftale, som premierminister Theresa May indgik med EU i efteråret om udtrædelsen. Men sådan er det ikke gået, og her kun godt en måned før, at Storbritannien efter planen forlader EU 29. marts, er risikoen for et kaotisk 'no deal- Brexit' overhængende. […] Før Storbritannien forlader EU, fortjener det britiske folk derfor at blive spurgt en gang til, om det virkelig er det, de vil.”
Kilder: Børsen, s. 20, ; B.T. Metro, s. 6; Berlingske, s. 18; Information, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Luftfarten vil købe fribillet til stigende CO2 udledninger
Information bringer i dag en stor artikel i serien om luftfart uden jordforbindelse. Avisen skriver blandt andet, at når man ikke selv kan holde sit hus i orden, kan man betale andre for at gøre det. Det er filosofien bag den kompensationsstrategi, som luftfartsindustrien støtter sig til, når det gælder flyvningens klimabelastning. Og som nogle flyrejsende betjener sig af, når de køber personlig CO2-kompensation ved bestilling af en rejse. Det personlige kompensationskøb motiveres af, at det i dag mildest talt ikke er klimavenligt at flyve. I 2005 var branchens globale CO2-udledninger i størrelsesorden 600 mio. ton, hvilket indebærer, at de i 2050 skal være nede på 300 mio. ton for at leve op til det langsigtede branchemål om halvering. I år vil udledningerne nærme sig én milliard ton CO2, forudser luftfartens internationale brancheorganisation, IATA. FN's luftfartsorganisation (ICAO) vurderede i 2016-rapporten On Board a Sustainable Future, at blot det at sikre CO2 neutral vækst fra 2020 i international luftfart - altså ingen CO2-reduktion, men fortsat udledning på 2020-niveau - vil forudsætte, at man køber kompensation for 142-174 mio. ton CO2 årligt i 2025, stigende til 443-596 mio. ton ti år senere. En undersøgelse gennemført i 2016 for EU-Kommissionen af Stockholm Environment Institute og det tyske Öko-Institut kommer til en ganske anden konklusion. Undersøgelsen fastslår, at 85 pct. af godt 5.600 såkaldte CDM-projekter, der har produceret CO2-kreditter rundt om i verden, med stor sandsynlighed ikke har leveret varen. Ét nyt globalt marked for CO2-kreditter til brug for luftfartsindustrien kræver altså en indgående rapportering, overvågning og kontrol, som skal forestås af ICAO. Der er imidlertid flere begrænsninger og usikkerheder i systemet, som på forhånd har fremkaldt kritik fra flere sider. Der er blandt andet bekymring for, om projekterne, der skal levere CO2-kreditter til luftfarten, nu også bliver defineret skarpt nok i CORSIA's regler, jævnfør de ovennævnte, blandede erfaringer med hidtidige kompensationsprojekter. Reglerne herfor skal senest være på plads, når ordningens pilotfase starter i 2021, og under forberedelserne har bl.a. EU og en række EU-lande afgivet kritiske kommentarer til ICAO. EU har f.eks. fundet de foreslåede definitioner af acceptable kompensationsprojekter for vage og ønsket følgende tilføjelse til de foreslåede standarder: CO2-kreditterne ”skal repræsentere reelle, additionelle, permanente og dokumenterede reduktioner af drivhusgasser, som kun tælles med én gang som redskab til at møde klimaforpligtelser”.

Europæisk luftfart har således siden 2012 været omfattet af EU's CO2-kvotesystem, der bl.a. adskiller sig fra CORSIA ved at have reducerede CO2-udledninger som mål, hvor CORSIA alene sigter mod at fastholde luftfartens udledninger på 2020-niveau, den såkaldt 'CO2-neutrale vækst'. Reduktionen i EU-systemet skal sikres ved, at mængden af kvoter til rådighed for luftfarten fra 2021 skrumper med 2,2 pct. hvert år og således skal kunne presse sektoren til at mindske sine CO2-udledninger. Fra start omfattede EU-systemet både europæiske flyselskaber og internationale selskaber, der flyver i Europa, men voldsomme protester og direkte sanktionstrusler fra en række lande - heriblandt USA og Kina - fik i 2013 EU til midlertidigt at undtage de ikke-europæiske selskaber fra kvotesystemet, idet man henviste til, at der i FN-regi, dvs. i ICAO, omsider var kommet en proces i gang for at lave et globalt system gældende for alle. Bundlinjen er, at der slet ikke med ICAO's forestående kompensationsordning og ej heller med EU's bestående kvotesystem er sikret rammer, der via CO2-kompensation eller -kvoter kan bringe luftfarten på rette kurs mod Parisaftalens klimamål. Der skal mere til.
Kilde: Information, s. 10-12

Institutionelle anliggender: For Juncker er møde med diktatorer med i jobbet
I en europæisk analyse i Politiken skriver avisens EU-korrespondent i Bruxelles, Elisabet Svane, om topmødet mellem EU og Den Arabiske Liga. Hun skriver blandt andet: ”Han har det med at tale i klartekst, EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Og lagde heller ikke fingrene imellem, da han selv skulle beskrive topmødet mellem EU og Den Arabiske Liga, som netop har været afholdt i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh: “Mødet er jo budskabet i sig selv,” som han sagde. Med andre ord: Ja, der har været et møde, vi har talt sammen, og der skete ikke mere. Fordi der ikke skulle ske mere. Helt som forventet har de to dage i Sharm el-Sheikh ikke gjort EU og ligaen til en ny stærk alliance, selv om begge parter talte om netop behovet for nye alliancer på det første fælles topmøde. […] Ligaen, der består af 22 lande, er delt geografisk mellem Nordafrika og Den Arabiske Halvø. Den er delt i forholdet til Iran, den er delt i synet på Det Muslimske Broderskab, og så er den delt, når det kommer til staten Israel. Over for det fremstår EU som en mønsterfamilie med orden i sagerne, rene negle og nyvasket bil i carporten. Som en gennemreguleret politisk maskine, der kan og vil træffe beslutninger og føre dem ud i livet. Og EU ankom da også i sit fineste puds, i stærkeste opstilling, hvor næsten alle stats- og regeringschefer var med. Kun to, Frankrigs Emmanuel Macron og Spaniens Pedro Sanchez, kunne ikke komme. Det er usædvanligt, at så mange møder op til topmøder uden for EU-kredsen, men det gjorde de i Sharm el-Sheikh. […] Men selv om EU shiner i selskab med Den Arabiske Liga, er der som bekendt skygger i kernefamilien. Brexit er et, men der er også hyletoner, når det kommer til ønsket om at gøre EU til en stærkere europæiske stemme, der kan høres på den internationale scene. Problemet er, nu som før, at EU ikke taler med samme stemme, når det handler om udenrigspolitikken, for den juvel vil landene ikke give fra sig. Og når det kommer til et emne som migration, som alle er enige om skal løses i fællesskab og i samarbejde, er det stadig ikke lykkedes at finde en fælles politik, der skal afløse den Dublin-aftale, der reelt brød sammen, da flygtningene gik på motorvejene tilbage i 2015. Topmøde efter topmøde har EU forsøgt at blive enige - nu er man nået så langt, at man har accepteret, at man ikke finder det store forkromede fælles kompromis og i stedet forsøger sig med samarbejder med andre lande. Det er netop et sådant forsøg, der har banet vejen for topmødet mellem EU og ligaen. Sidste sommer var EU's præsident, Donald Tusk, og den daværende EU-formand, Østrigs Sebastian Kurz, i Kairo, hvor de mødtes med el-Sisi for at lave en aftale mellem EU og Egypten om flygtninge og migranter. El-Sisi havde nemlig gjort noget, som EU-bosserne godt kunne lide: Han kan holde flygtninge væk fra EU. […] Der kommer stadig flygtninge og migranter ind i Egypten, men de kommer ikke videre, og det bliver el-Sisi belønnet for. Med penge, både fra EU's kasser og fra enkelte EU-lande, og med den anerkendelse, som han har så meget brug for.”
Kilde: Politiken, s. 9

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Hvorfor støtter Danmark en anti-israelsk linje i FN?
Berlingske bringer en kommentar af journalist Bent Blüdnikow. Han skriver blandt andet: ”Danmark er trådt ind i FNs Menneskerettighedsråd, og første møde i rådet finder sted 18. marts. Dermed har Danmark bevæget sig ind i et minefelt, for i Menneskerettighedsrådet er der vilde opgør mellem diktaturer og den frie verden. [….] Udenrigsminister Anders Samuelsen er selvfølgelig udmærket klar over, at Danmark er indtrådt i et højst problematisk råd. I en kronik i Politiken 28. december 2018 skrev Samuelsen således, at Danmark skal kæmpe for de værdier og frihedsrettigheder, som vort samfund bygger på. […] Det er meget løfterigt, at Anders Samuelsen udtaler sig så direkte, men det bliver svært. Kan Danmark ændre på rådet, når USA gav op? Man har sin tvivl, når man ser på Danmarks egen stemmeafgivning i FN-regi, og hvordan Danmark stemmer ved resolutioner i FNs Generalforsamling, hvor mønstret fra Menneskeretighedsrådet gentager sig. […] Der er dog også den mulighed, at Danmark og EU plejer deres egne nationalegoistiske interesser ved at gå med det automatiske flertal, og derved risikofrit kan øge sin prestige i den muslimske verden. […] Stemmeafgivningen antyder, at Danmark og EU fører et politisk dobbeltspil. På den ene side agerer man, som om man er en neutral opmand i striden i Mellemøsten, men på den anden side støtter man gennem resolutioner den anti-israelske linje. Under alle omstændigheder sætter Danmarks og EU's stemmeafgivning i Generalforsamlingen Anders Samuelsens idealistiske ambitioner i relief.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Konkurrence: Granskning af Postnord-støtte er en sejr for transportvirksomhederne
Carina Christensen, direktør, ITD, skriver i et debatindlæg på Altinget om Postnord-sagen. Hun skriver blandt andet: ”Der er nu særdeles godt nyt i Postnord-sagen for de mange danske transportvirksomheder, der i alt for lang tid har været ramt af unfair konkurrence fra et statsstøttet Postnord. Efter massivt pres, ikke mindst fra ITD, har EU-Kommissionen nu meddelt, at den indleder en formel undersøgelsesprocedure, hvor den vil foretage en meget nøje granskning af kapitaltilskuddene til Postnord danske datterselskab, Post Danmark, for at fastslå, om der er tale om ulovlig statsstøtte. […] Indtil videre har EU-Kommissionens godkendelse af den massive kapitaltilførsel manglet. I maj 2018 godkendte kommissionen statsstøtte i form af 1,6 milliarder svenske kroner til Post Danmark til brug for afskedigelsesomkostningerne til tidligere tjenestemænd. Men Postnord og de danske og svenske ejere fik ikke svar fra kommissionen på, om de resterende kapitalindskud op til de fem milliarder svenske kroner vil kunne godkendes som lovlige kapitalindskud efter statsstøttereglerne. […] ITD klagede allerede i 2017 til EU-Kommissionen over kapitaltilskuddene til Post Danmark, og ITD har lige siden lagt massivt pres på kommissionen i sagen om ulovlig statsstøtte til selskabet. Derfor glæder det os, at det nu ser ud til at virke.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Kandidater til tre topjob i EU godkendt
Berlingske og Børsen skriver, at EU-Parlamentets økonomiudvalg under en høring tirsdag aften godkendte kandidaterne til tre store topjob. Det var Phillip Lane, Sebastiano Laviolo og José Maunuel Campa, der skulle have det blå stempel fra udvalget. Irske Phillip Lane blev godkendt af udvalget med 33 stemmer mod 8 som ny kandidat til cheføkonomstillingen i Den Europæiske Centralbank (ECB).
Kilder: Berlingske, s. 19; Børsen, s. 18

Klima: Kom dog ned, Anders Samuelsen
Poul Nielson, fhv. EU-Kommissær og minister (S) skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Vi troede ellers, at Anders Samuelsen havde lært noget af sit ophold oppe i træet. Det har han måske indenrigspolitisk. Men udenrigspolitisk og ikke mindst i sagen om Nord Stream 2 virker det, som om han stadig lever i den samme vildfarelse om egen betydning. […] Det gør naturligvis ikke sagen bedre, at Socialdemokratiet både i Folketinget og i Europa-Parlamentet tilsyneladende også ser Nord Stream 2-sagen som velegnet til en markeringspolitik uden realpolitisk indhold. Presset fra USA er ganske enkelt utilbørligt. Med vedtagelsen i EU af reglerne for disponeringen af gassen, udstilles Danmarks rolle som skødehund for Trump lige lovligt tydeligt. Trump må gerne indgå deals med Rusland og Tyrkiet om Syrien uden konsultering med hans allierede i Europa, men hans utilslørede, omend ganske urealistiske “tilbud” om at Europa i stedet kan købe naturgas fra USA gør det kun mere pinligt, at Danmark ikke har det minimum af selvtillid, der skal til, for at vi tør tage både Rigsfællesskabets og Europas interesser alvorligt.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Institutionelle anliggender: Bak op om EU, Enhedslisten
Steen Gade, tidligere MF (SF) og formand for Nyt Europa, skriver i et læserbrev i Information om Enhedslisten. Han skriver blandt andet: ”Forleden vedtog et flertal i Vänsterpartiet i Sverige, at det ikke længere er aktuelt at kræve svensk udtræden af EU. […] Nu mangler vi bare, at den samme erkendelse når til Danmark, hvor vi på besynderlig vis har hele to lister, der appellerer til venstrefløjsvælgere, og som fortsat ønsker, at Danmark skal ud af EU. Folkebevægelsen mod EU kan jo ikke påvirkes. Men Enhedslisten, der i mange sager oplever sig tæt på Vänsterpartiet, burde tænke sig alvorligt om. […] ”Enhedslisten er grundlæggende modstander af EU og ønsker dansk udmeldelse”, og EL arbejder for ”at svække, nedbryde og afskaffe EU” er fra EU-programmet fra 2016. Og i hovedbestyrelsens udtalelse fra maj 2017 er der krav om, at en ny dansk regering skal genforhandle Danmarks forhold til EU og evt. derefter endnu en folkeafstemning om at forlade EU. […] Det handler om at se verden, som den er. Lige nu. Med et europæisk samarbejde der presses fra et nationalistisk højre. Med Putin og Trump og med enorme klima- og miljøudfordringer. I den situation kan et stort, venstreorienteret og grønt parti ikke fortsat lede efter en udgang.”
Kilde: Information, s. 18

Klima: En grøn pagt for fremtiden
Informations leder skriver: ”Det er blevet sagt med store bogstaver, lige siden den britiske regering offentliggjorde sin Stern-rapport i 2006 om klimaet og økonomien: Klimaændringerne er udtryk for historiens største markedsfejl. […] Klimaøkonomen Nicholas Stern, der stod for Stern-rapporten, anslog i sin tid de nødvendige investeringer for at tackle klimaudfordringen til to procent af det årlige, globale BNP, og for EU har Den Europæiske Revisionsret, ECA, vurderet EU's investeringsbehov til 1.115 milliarder euro årligt i tiden frem til 2030, hvis EU's klimamål skal overholdes. Hvis man sammenligner dette med det aktuelle og planlagte investeringsniveau for grøn klimaomstilling i det samlede EU, så mangler der ifølge en analyse lavet for Det Europæiske Miljøagentur180-300 mia. euro årligt for at sikre EU's 2030-mål. […] Det giver derfor håb at notere det europæiske initiativ for en 'klimafinanspagt', som er søsat på franske forskeres initiativ, og som straks har opnået bemærkelsesværdig opbakning fra en lang række erfarne og indflydelsesrige politikere foruden økonomer og andre fagfolk. […] Forslaget, kaldet Den Europæiske Klima-Finanspagt, kan blive den økonomiskemuskel, som sikrer den klimaindsats i EU, der i dag er så alarmerende utilstrækkelig. Og den imponerende støtte til forslaget - fra nuværende og forhenværende regeringsledere, ministre, EU-kommissærer, ledere af FN-organisationer, fremtrædende erhvervsledere, forskere, økonomer og kulturpersonligheder, sammenlagt over 600 personer - vidner om, at også mange solide samfundsstøtter deler de unges oplevelse af, at verden befinder sig i en truende nødsituation, der kalder på dramatisk og hurtig handling.”
Kilde: Information, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Pape: IS-krigere skal retsforfølges i Danmark
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vurderer, at et forslag om at retsforfølge danske fremmedkrigere, hvor de sidder fængslet i for eksempel Syrien, er urealistisk. Det skriver Information. Det var medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Morten Løkkegaard der søndag foreslog, at man med en fælles EU-indsats skulle kunne retsforfølge danske IS-krigere i Mellemøsten, så de ikke kommer tilbage til Danmark. Den idé skød statsminister Lars Løkke Rasmussen ned samme dag, med henvisning til de internationale konventioner, og at det er umuligt at forestille sig et samarbejde med Syrien.
Kilde: Information, s. 4

Klima: Nyt mærke på fødevarer
Flere af dagens aviser skriver, at der kommer et nyt mærke på fødevarer. Baggrunden er, at over halvdelen af forbrugerne i EU ifølge en rapport fra Europa-Parlamentet ikke forstår betydningen af ”Bedst før” og ”Sidste anvendelsesdato”. Cirka 10 pct. af alt madspild i Europa skyldes forvirring om datomærkningen. Målet med den nye formulering ”Ofte god efter” er at få danskere til at smide mindre mad ud. Børsen bringer en kronik af Mette Lykke, adm. direktør, Too Good To Go og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad. De skriver blandt andet: ”Madspild er en stor klimasynder, og FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at 8 pct. af udledningen af drivhusgasser kan tilskrives madspild. Det er helt unødvendigt, at madspildet er så stor en klimasynder. […] En undersøgelse fra Europa-Parlamentet viser, at 53 pct. af alle europæere ikke aner, hvad “bedst før” betyder, og op mod 10 pct. af fødevarespildet i EU skyldes forbrugernes forvirring over datomærkningen. […] EU og FN har en målsætning om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030. Datomærkning er et oplagt sted at starte. På sigt bør lovgivningen selvfølgelig ændres. Det er et EU-anliggende, som i sagens natur kan have lange udsigter.” Jyllands-Posten skriver, at en række producenter, blandt andet Arla, vil efter svensk og norsk forbillede ændre datomærkning på mange madvarer. Selina Juul kommer ligeledes selv med et debatindlæg på Altinget, hvor hun kommer med fif og råd til politikerne, så de er klædt godt på til det kommende folketingsvalg. “Påstand 10: Man skal ændre regler, så man skal kunne sælge alle appelsiner i nettet, selvom én af dem er dårlig. EU kigger på det netop nu, men EU-supertankeren er ikke hurtig. Det glædelige nyhed er, at EU, ligesom FN, også har en målsætning om at halvere madspild inden 2030, og jeg deltager jævnligt i Europa-Kommissionens vidensplatform EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles, som jeg er medlem af. Så der sker noget på området,” skriver hun blandt andet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7 ; Ekstra Bladet, s. 32; Børsen, s. 4; Altinget

Institutionelle anliggender: Vi skal tale EU op. Vi har brug for andre for at beskytte Danmark
Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: ”I mange år har vi været gode til at tale EU ned. Især vi politikere. Læseren har sikkert hørt en politikers klagesang over EU's bureaukrati eller set et Facebook-opslag om lakridspiber. […] Problemet er, at disse diskussioner baseret på falske påstande er med til at skabe en følelse af "dem og os" eller endnu værre: af "noget", som er stærkere end os. Det giver os det indtryk, at EU er en eller anden fjern magt, som handler efter egen vinding, og som vi danskere ingen kontrol har over. Men sådan er det ikke. Vi danskere har mindst lige så meget indflydelse som alle andre borgere i EU's medlemslande, og der findes ikke andet EU end det, vi har stemt til, og det, som regeringerne i EU arbejder sammen i. Vi stemmer til europa-parlamentsvalget, vore ministre sidder med i Ministerrådet, og vore demokratisk valgte statsministre udpeger kommissærer. Vi har derfor alle indflydelse på og ansvar for den førte politik i EU.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Retlige anliggender: EU-dom sætter dyrevelfærd over religionsfrihed
Kristeligt Dagblad og Altinget skriver, at EU-Domstolen i går fastslog, at slagtning uden bedøvelse er uforenelig med økologi. "EU's lovgivning tillader ikke brug af Den Europæiske Unions mærke for økologi på produkter fra dyr, der er blevet slagtet i overensstemmelse med religiøse ritualer uden at være blevet bedøvet først," hedder det i dommen ifølge Kristeligt Dagblad. Domstolens kendelse kommer på et tidspunkt, hvor der mange steder i Europa er en intens debat om, hvor balancen skal ligge mellem hensynet til dyrene og hensynet til de trossamfund, der ikke kan acceptere bedøvelse. Indtil nu har EU's lovgivning krævet, at alle dyr bedøves, før de slagtes, men at der kan gives dispensation fra kravet om bedøvelse af hensyn til religionsfriheden. Dommen får ingen betydning i Danmark, hvor alle dyr skal bedøves, inden de slagtes - uanset om det sker efter religiøse ritualer eller ej. Det samme gælder i de øvrige nordiske lande. En række store EU-lande som Frankrig, hvor sagen blev taget op, Tyskland, Polen og Spanien tillader derimod stadig, at dyret bliver slagtet direkte med kniv uden bedøvelse, hvis det sker af religiøse hensyn. Dommen kan gøre det vanskeligere at opretholde disse undtagelser på længere sigt, fordi EU-Domstolen nu har fastslået, at det i hvert fald for økologiske produkters vedkommende strider mod kravet om dyrevelfærd.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Retlige anliggender: EU's dagpengeforslag kan ødelægge Danmarks velfærdsmodel
Politiken bringer et debatindlæg af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: ”I dag skal EU-borgere have arbejdet tre måneder i Danmark for at opnå ret til dagpenge. Men et forslag i EU lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare en dags arbejde i Danmark. Vedtages forslaget, kan det ødelægge den danske og nordiske velfærdsmodel. Forslaget er en revidering af EU'sforordning om social sikring og kan betyde, at det er muligt blot at arbejde en dag i Danmark og efterfølgende tage dagpenge med ud af landet i op til seks måneder. […] Der er såkaldte trilogforhandlinger i øjeblikket. Det betyder, at EU-Kommissionen forhandler med repræsentanter for EU's ministerråd og EU-Parlamentet om en fælles holdning. Men EU-Parlamentet har i sine 'forecasts' på sit dossier om forslaget oplyst, at afstemningen på plenarsamlingen foreløbig er fastsat til 16. april. […] Men det er en helt anden vej end den, som jeg ønsker for Danmark. Vi skal ikke afvikle den skattefinansierede nordiske velfærdsmodel. Vi skal ikke afvikle vores demokrati, og vi skal aldrig blive til en delstat I Europas Forenede Stater. Danmark bør i stedet arbejde for et levende folkestyre, et bæredygtigt miljø, den nordiske velfærdsmodel og et globalt udsyn. Jeg ser derfor gerne, at vi frigør os fra EU, genindtræder i Efta og styrker det nordiske samarbejde. De nordiske lande har en fælles interesse i at sikre et højt velfærdsniveau, men i EU er velfærden truet.”
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: Regeringen giver Trump veto
Peter Hummelgaard, EU-ordfører (S) bringer et debatindlæg i Politiken om beskatning. Han skriver blandt andet: ”I Politiken 17. februar gentager finansminister Kristian Jensen endnu en gang den danske regerings modvilje mod en fælles EU-skat til store techgiganter som Facebook, Google, Apple og Amazon. Få dage forinden havde EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, langet ud efter den danske regering. EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til, hvordan en ny EU-skat på digitale virksomheder kan skrues sammen. Men for den danske regering er kampen mod skattebetaling åbenbart vigtigere end at sikre, at nogle af de største og mest magtfulde monopoler i verdenshistorien beskattes retfærdigt. […] EU-Kommissionen foreslår at beskatte at mindre del af techgiganternes overskud. Det vil rette op på en stor del af skævheden i det nuværende system. Derfor er det mig en gåde, at regeringen modarbejder en EU-løsning. […] I dag er Vestager som EU-kommissær heldigvis kommet over på det hold, som mener, at vi ikke kan vente på OECD. Der er brug for, at EUgår foran. Vi kan ikke give Trump vetoret over, om virksomheder skal betale den rette skat i Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke fortsat skal forhandle med USA og arbejde på en OECD-løsning. Faktisk tror jeg, at chancen for en OECD-løsning bliver større, hvis EU klart markerer, at vi er parate til at gå foran, uanset om der kommer en OECD-løsning eller ej.”
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Bonus for biogas kan sikre grøn omstilling af tung transport
Morten Iversen, Nordic Sustainability Manager, Iveco, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Tirsdag den 19. februar 2019 blev det i EU vedtaget, at nye lastbiler i 2030 skal udlede 30 procent mindre CO2 end i dag. Det nye CO2-reduktionsmål er en vigtig milepæl for den grønne omstilling af transportsektoren, fordi den tunge transport netop ikke var inkluderet i efterårets beslutning om en CO2-reduktion på 35 procent for nye biler og varebiler. Men den nye beslutning rejser samtidig et afgørende spørgsmål: Hvordan når vi målet? Svaret er ikke nødvendigvis enkelt, men biogas bliver en afgørende del af det – i hvert fald når vi snakker tung transport. […] Faktisk viser de seneste tal fra EU direktiv 2018/2001 af 11. december 2018, at man reducerer CO2-udledningen i det grønne regnskab med 179 procent, når man skifter fra diesel til biogas. […] Årsagen er, at brugen af husdyrgødning til fremstilling af biogas både gavner natur og landbrug, samtidig med at det fortrænger de fossile brændsler. Det er også forklaringen på, at biogas kan præstere en CO2-reduktion på over 100 procent. […] Skal vi derfor rykke ved det store samlede billede, kræver det en langt mere målrettet politisk indsats. Her bliver folketingsvalget - som flere spår til at blive det første nogensinde med miljø som et af hovedtemaerne - en god anledning til at overveje, hvor længe vi fortsat vil lade den grønne transport køre uden om Danmark?”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Pund styrket på håb om udsættelse af Brexit
Børsen skriver, at det britiske pund tirsdag bragede op, i takt med valutahandlernes håb om at Storbritanniens komplicerede og potentielt økonomisk ødelæggende farvel til EU bliver udskudt. Et pund kostede tirsdag eftermiddag 8,661 kr. mod 8,578 kr. mandag eftermiddag. Mod euro betød styrkelsen, at et pund kostede 1,161 euro mod 1,150 mandag eftermiddag. "Pundet fortsætter sin styrkelse fra starten af året drevet af optimisme omkring Brexit. Den nye udløser er udmeldingen fra Jeremy Corbyn, der for første gang har sagt, at han støtter en ny folkeafstemning," siger valutastrateg hos MUFG Lee Hardman til Bloomberg News. Siden Storbritannien stemte sig ud af EU i 2016, er pundets værdi faldet drastisk. I 2015 kostede et pund 10,666 kr., og dagen før afstemningen kostede et pund 9,728 kr.
Kilde: Børsen, s. 28

Finansielle anliggender: Jyske Bank-topchef skyder Nordeas hvidvaskforslag ned
Berlingske og Børsen skriver, at Jyske Banks topchef, Anders Dam, afviser et forslag om et overnationalt hvidvasktilsyn, som Nordea er kommet med i efter sager om hvidvask. Berlingske skriver, at Anders Dam mener, at det er overflødigt med et overnationalt banktilsyn i EU, som skal holde øge med banksektoren for at løse problemer med hvidvask. ”Vi har rigeligt at gøre med et nationalt tilsyn. Det er fint, at landene koordinerer med hinanden, men det er svært at se, hvad et overordnet tilsyn skal kunne bidrage med,” siger Anders Dam. Faren ved at placere kontrollen i EU-regi kan for ham være, at der vil komme for mange bureaukratiske lag i kontrollen, og at grundproblemerne med hvidvask vil blive overset ved en overdrevent fokus på enkelte sager.
Kilder: Børsen, s. 8; Berlingske, s. 6

Konkurrence: Fodboldklubber slipper for skattestraf
EU-Domstolen har bestemt, at fire spanske fodboldklubber, herunder FC Barcelona og Real Madrid, alligevel ikke har modtaget ulovlig statsstøtte. Dermed går domstolen imod EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. I 2016 dømte hun klubberne til at betale millioner af euro tilbage til myndighederne. Sagen har befundet sig i EU-regi siden 2009. Den er blevet kritiseret for den lange sagsbehandlingstid.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Den sikreste vej til at nedbryde EU er at gå løs på Ungarn - prøv bare
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europaparlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Sikke en enighed, vi nu er vidne til blandt EU-tilhængerne. Fra EU-Kommissionen i Danmark til SF's Margrete Auken og Venstres Morten Løkkegaard er der varm enighed om, at EU skal bruge krabasken mod Ungarn og Viktor Orban. […] Jeg ser nemlig helst, at EU-apparatet bliver mødt med folkelig modstand, når det misbruger sin magt og blander sig i de europæiske landes domstolspraksis, deres arbejdsmarkedsforhold, grænsekontrol og håndtering af ulovlig indvandring. Og hvis EU-ekstremisterne nede i EU-Parlamentet skulle få held til at få EU-kommissionen til at straffe Ungarn politisk og økonomisk, vil det blive mødt med en modstand - ikke bare i Ungarn - som vil sætte en effektiv stopper for yderligere forsøg på politisk og ideologisk ensretning i al overskuelig fremtid. Men det er den slags fantasier, som kun trives inden for glasvæggene i EU-parlamentets lydtætte osteklokke. […] Men hvad så med at skære i EU's tilskud til Ungarn? […] Jamen gør det dog! Det ville være politisk selvmord for hele det fælles-europæiske projekt. […] Er det virkelig EU's opgave at blande sig i andre landes arbejdsmarkeds- og familiepolitik? Må et land ikke have lov at føre en politik for at bevare sin kultur? Synes man ikke i EU, at Brexit er en tilpas stor forskrækkelse? Eller er man så døv og blind, at man mener at kunne hovere over at være sluppet af med de besværlige briter? […] Hvis nogen skal have frataget stemmeretten i EU, er det ikke Ungarn, men EU-Parlamentet.” Også Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget om Viktor Orbán. Han skriver blandt andet: ”Det er ikke en god idé at smække EU-kasserne i over for medlemslande, der træder de fundamentale demokratiske principper og rettigheder under fode. Der er en fremragende idé, og det er som sådan, skrevet med et smil på læben, selvfølgelig radikal politik. For vi kan ikke acceptere, at der er medlemslande, hvor der ikke længere er et uafhængigt retssystem, hvor pressen ikke er fri til at bide magthaverne i haserne, hvor alle borgere ikke kan ytre sig frit, og hvor uddannelsesinstitutioner ikke censureres. […] Vi har derfor brug for, at medlemslandene af Den Europæiske Union underlægges ikke bare en kontrol af økonomien hvert år, som det sker i dag, men også et, skal vi kalde det, værdimæssigt gennemsyn.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
27. februar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark