Onsdag den 27. januar

Tophistorier

Spørgsmålene hober sig op til ny vaccine, som skal give os friheden tilbage
Flere af dagens aviser skriver om de forskellige corona-vacciner og EU-landenes vaccinationsprogrammer. I Berlingske kan man læse, at Oxford-vaccinen fra AstraZeneca er udset til at sætte fart på vaccinationerne i Danmark, når den efter planen godkendes af EU's lægemyndighed EMA i næste uge. Men internationale og danske forskere sætter alvorlige spørgsmålstegn til vaccinens testforløb og virkning. Ifølge foreløbige tal har vaccinen en effektivitet på 62 procent, hvor vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderne ligger på omkring 95 procent. "Jeg kan ikke i dag give en faglig vurdering af, om der er grundlag for at anbefale vaccinen fra AstraZeneca på samme måde, som vi anbefaler vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna. Man kan sige, at det ikke er et studie, som er kørt snorlige. På et tidspunkt kom historien om, hvordan man var kommet til at give forkerte doser af vaccinen. Det har set mærkeligt ud og kan selvfølgelig få nogen til at spørge, om de har styr på tingene, " siger Jens Lundgren, førende virusekspert og leder af forskningsnetværket Insight. EU har optioner på at købe 400 millioner doser af den britiske vaccine, men i dag er virkeligheden, at kun vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er EU-godkendte og gives til EU-borgerne. Derfor skriger Danmark og alle andre EU-lande lige nu på flere vacciner.

Jyllands-Posten skriver i dag, at Pfizers leveringer af vacciner er oppe i fart igen, mens presset på Astrazeneca tager til. Efter sidste uges meldinger om et dyk i antallet af vaccinerdoser er Pfizer/BioNTech tilbage til de oprindelige leveringsplaner. Det oplyser både selskabet og EU-Kommissionen. Det har fået myndighederne til at godkende, at der er seks doser i hvert hætteglas i forhold til de hidtidige fem doser. "Vores forståelse er, at takket være muligheden for at trække den sjette dose ud, kan leveringerne ske hurtigere. Der kommer altså en acceleration i leveringerne. Og det er godt," siger EU-Kommissionens talsmand, Stefan de Keersmaecker. Samtidigt er der pres på selskabet Astrazeneca. Onsdag skal selskabet endnu engang forsøge at forklare kommissionen og EU-landene, hvorfor selskabet i sidste uge meddelte, at der kommer markant færre doser til EU end forventet. Kommissionen vil ikke sige direkte, at den mistænker Astrazeneca for at sælge doser, der egentlig var tiltænkt europæiske borgere, til andre dele af verden, men talsmand for Kommissionen Eric Mamer siger: "Hvis vi ser, at et selskab leverer vacciner, er vi fuldt ud berettiget til at spørge, hvorfor vi pludselig har fået at vide, at vi alligevel ikke kan få det antal vacciner, som vi har bestilt."

I dagens Børsen kan man læse, at EU-Kommissionen vil have bedre opsyn med eksport af vacciner, efter at to krisemøder med producenten Astrazeneca ikke har givet de ønskede svar. Efter de to krisemøder mandag eftermiddag og aften meldte sundhedskommissær Stella Kyriakides på Twitter, at selskabets forklaringer var “uklare” og “utilstrækkelige”. Hun sagde også på et pressemøde, at Kommissionen vil foreslå eksportrestriktioner på vaccineområdet, med hentydning til, at Astrazeneca mistænkes for at have modtaget store summer fra EU til at øge produktionen, men at selskabet så derefter har valgt at sælge vaccinerne til anden side.

I Børsen kan man desuden læse, at den svenske sundhedsstyrelse har indstillet betalinger for covid-19-vaccine til Pfizer, mens de forsøger at få mere klarhed om mængden af doser i hvert hætteglas. Oprindeligt blev det oplyst, at hvert hætteglas indeholdt fem doser vaccine. Det blev senere ændret til seks doser. Sverige ønsker nu, at EU-Kommissionen og Pfizer bliver enige om, hvor mange doser der reelt er i hætteglassene. "i har meddelt selskabet, at vi vil vente med at modtage den vaccine, som er tilgængelig, indtil vi har fået klarhed over dette spørgsmål," siger chefepidemolog Anders Tegnell.

Jyllands-Posten skriver, at statsminister Mette Frederiksens (S) forslag om at etablere en statslig vaccineproduktion møder modstand fra eksperter. Forud for et møde i EU udtalte statsministeren, at "vi i Danmark nu begynder overvejelser om at tage næste skridt til en egen national vaccineproduktion." Hun fortalte desuden, at hun lige nu diskuterer forslaget med Israel og Østrig. Tidligere direktør ved Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, mener ikke, at der er garanti for, at en statslig vaccineproduktion vil hjælpe Danmark i fremtiden. "Problemet er, at det ikke er en hvilken som helst vaccine, der kan laves på en hvilken som helst fabrik. Man skal bygge fabrikken op efter hver enkelt vaccine, og det kan tage måneder, før den kan komme i gang. Særligt, hvis man undervejs bliver nødt til at skifte vaccineproduktionen ud med nye og bedre vaccinevarianter," siger han. Det samme mener Jacob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom ved Vive. "Det er simpelthen et alt for teknologitungt område til, at staten vil kunne overtage det til en egentlig masseproduktion. Vi skal have mange vaccinekandidater, og det får vi bedst ved at lade det private gøre det," siger han. Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener ligesom de andre eksperter, at Danmark ikke alene ville kunne masseproducere coronavaccine til sin befolkning. Han anerkender, at de private virksomheder har været effektive til at udvikle vaccinerne. Til gengæld kan han godt se behovet for, at EU gennem offentligt-private partnerskaber kommer til at spille en mere styrende rolle i vaccineproduktionen.
Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 4, 14-15; Børsen, s. 22, 18 (27.01.2021)

Prioritede historier

Italien har gjort det igen - og denne regeringsgyser kan ryste Europa
Flere af dagens aviser skriver, at flertallet bag den italienske regering er brudt sammen, og om, hvad det kan komme til at betyde for Italien og resten af Europa. I Berlingske og Politiken kan man læse, at ministerpræsident Giuseppe Conte i går meddelte sine ministre, at han ville trække sig fra sin post. Regeringskrisen er bekymrende, fordi det kan få konsekvenser for den italienske økonomi, som i forvejen er trykket. Hvis eurozonens tredjestørste økonomi kommer yderligere under pres, kan det få store konsekvenser for hele EU. Samtidig vil regeringskrisen, hvis den fører til valg, give comeback til Matteo Salvini, der tidligere har vist sin evne og vilje til lave ravage i EU-samarbejdet. Det skriver Berlingske. Politiken skriver, at Italien står til at modtage det største bidrag fra EU's genopretningspulje, der skal bringe EU ud af coronakrisen. EU-kommissionen forventer, at medlemslandene har afleveret deres endelige planer for, hvordan de agter at bruge genopretningsmidlerne til april, men nu har ministerpræsident Giuseppe Conte altså meddelt, at han vil trække sig. I Bruxelles er den østrigske budgetkommissær Johannes Hahn meget bekymret over udviklingen i Italien. "Det er virkelig beklageligt, hvad der sker i Italien. Det er ikke ansvarlig adfærd. Der er behov for alle fornuftige og konstruktive kræfter i samfundet. Derfor bekymrer den seneste udvikling os," siger han til Politiken. Det er EU-kommissionen, der skal godkende de enkelte medlemsstaters planer, før midlerne kan blive frigivet.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "I italienske medier bliver det nuværende politiske spil i Rom beskrevet som 'en absurd leg' og en 'krise i det dybe mørke'. Om begivenhederne kan man også tilføje ordene ubegribeligt og uansvarligt. For krisen og arbejdet med at finde en ny regering suger nu al ilt ud af det politiske system og drejer fokus væk fra håndteringen af enorme problemer, ikke mindst pandemien, der fortsat har et hårdt tag i Italien, hvor over 86.000 nu er døde af eller med COVID-19, og man samtidig er i gang med en logistisk svær og flaskehalsplaget vaccineudrulning. [...] Og for at det ikke skal være nok, så er der også spørgsmålet om, hvad der skal ske med de 1.500 milliarder kroner, som Italien står til at modtage fra EU's genopretningsfond, og som udgør en unik mulighed for at ruske gevaldigt op i den italienske økonomi. Næste måned skal Italien præsentere EU for en plan for, hvordan man vil bruge milliarderne fra genopretningsfonden, men det igangværende kaos - og de italienske politikeres manglende evne til at blive enige om en sammenhængende økonomisk strategi - reducerer tilliden til, at man på nuværende tidspunkt er i stand til at forvalte gigantbeløbet effektivt og fornuftigt. Det, der nu sker i EU's tredjestørste økonomi, er dermed ikke længere bare en italiensk affære, men i høj grad et europæisk anliggende og kilde til bekymring i de andre lande i EU, som sidste år gik med til at hæfte for og finansiere den store coronahjælpepakke. [...] Meget tyder imidlertid på, at præsident Mattarella vil gå langt for at undgå et valg midt i pandemien, og Italien vil dermed skulle finde sig til rette med den nuværende parlamentariske sammensætning, der ikke lader til at kunne producere et stabilt flertal, som kan understøtte en effektiv og holdbar regering."

I Jyllands-Posten kan man læse, en analyse skrevet af avisens internationale korrespondent Marie Louise Albers. Hun skriver blandt andet: "Med premierminister Giuseppe Contes opløsning af regeringen tirsdag står det sydeuropæiske støvleland i den velkendte suppedas igen. Denne gang på det værst tænkelige tidspunkt. [...] Det var den tidligere premierminister Matteo Renzi, som midt i januar udløste krisen. Han havde i ugevis været stærkt kritisk over for Contes planer for brugen af de over 200 milliarder euro, som Italien ventes at modtage i coronahjælp fra EU. Uenighederne fik Renzi til at trække sit lille parti, Italia Viva, ud af regeringssamarbejdet og efterlod de øvrige partier i koalitionen uden et flertal. [...] Det EU-skeptiske højrefløjsparti Lega og andre partier på samme fløj råber på et nyvalg. Men flertallet, formentlig også befolkningen, vil gå langt for at undgå det scenarie midt i pandemien. De tre resterende partier i det nu opløste regeringssamarbejde har trofast udtrykt støtte til Conte, men det er altså ikke nok. Det er ikke udelukket, at Italia Viva - på nye betingelser - igen vil gå med i et samarbejde. [...] For Italien og resten af Europa er usikkerheden lige nu det værste sammen med frygten for, at den politiske tumult får negativ indflydelse på kampen mod coronaen."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse skrevet af Jesper Storgaard Jensen, korrespondent i Italien. Han skriver blandt andet: "Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, indgav i går sin afskedsbegæring. Den ellers usædvanligt populære Conte tog beslutningen, efter at hans venstreorienterede regeringskoalition de seneste par uger har befundet sig på afgrundens rand. Krisen opstod, efter at et af de fire regeringspartier, Italia Viva, for nylig trak sin støtte til regeringen. [...] Krisens absolutte hovedperson er Italia Vivas formand, den tidligere socialdemokratiske premierminister Matteo Renzi, der allerede begyndte at rasle med sablen i midten af december. Det skete kort efter, at Conte havde oplyst, at han agtede at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle administrere det gigantiske beløb - 209 milliarder euro, svarende til 1555 milliarder kroner - som Italien efter planen vil modtage fra EU's corona-genopretningsfond i løbet af 2021. [...] I italiensk presse beskrives Renzi ofte som en selvcentreret politiker, der har svært ved at undvære det politiske rampelys. Mange kritiserer ham for at være skyld i en regeringskrise på et mildest talt uheldigt tidspunkt: Midt i en pandemi, midt i en storstilet vaccinekampagne, der har vist sig ikke at foregå problemfrit, og kort før Italien skal udarbejde et udførligt og ambitiøst reformprogram, som skal overbevise EU om at frigive de enorme summer fra genopretningsfonden."
Berlingske, s. 12; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 15; Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5 (27.01.2021)

Det digitale indre marked

Kulturministeren: Coronakrisen viser, at public service kan konkurrere med giganterne
Kulturminister Joy Mogensen (S) mener, at danskernes medieforbrug under coronakrisen tydeligt viser, at dansk public service-tv, DR og TV 2 virkelig kan konkurrere med de store techgiganter på mediemarkedet, skriver Berlingske tirsdag. ”Når det gælder om at regulere techgiganterne på nettet i forhold til de privatejede medier, handler det om et godt internationalt samarbejde. Det omfatter både Kulturministeriet og andre ministerier. Heldigvis kan vi se, at EU trækker i den retning. Lige nu er vi her i ministeriet i gang med at implementere EU's rettighedsdirektiver, som skal ansvarliggøre techgiganterne i forhold til at bruge dansk indhold. Vi har ikke alle direktiverne på plads endnu, og coronakrisen har desværre betydet, at vi nok ikke kan nå at få det hele implementeret på en gang, men vi lægger på baggrund af et flertal i Folketinget op til en meget stram implementering af disse rettighedsdirektiver,” siger Joy Mogensen.
Berlingske, tirsdag, s. 4 (27.01.2021)

Partier klar til kamp mod Google
Politiken skriver, at Socialdemokratiet, Venstre og SF vil have Google til at betale for at linke til danske medier. Google nægter at betale for at vise links og korte uddrag og truer med at blokere for adgang til søgetjenesten. Men den risiko er både Socialdemokratiet, SF og Venstre parat til at løbe. Folketinget arbejder i disse måneder på at gennemføre et EU-direktiv om ophavsret i dansk lovgivning. Spørgsmålet om, hvorvidt Google skal betale for almindelige søgninger og Facebook for distribution af nyheder, har EU overladt til de nationale parlamenter.
Politiken, s. 7 (27.01.2021)

Finansielle anliggender

Der er politisk kamp om gælden
Kristeligt Dagblad skriver, at den forøgede gæld under coronakrisen har medført diskussion om, hvordan gælden skal finansieres. Selvom den forøgede statsgæld kan finansieres via statsobligationer med lav rente, er det langtfra sikkert, at den lave rente varer ved, og derfor kan en stor gæld hurtigt blive en byrde, som for eksempel Grækenland erfarede på den hårde måde under eurokrisen i 2010. Den lave rente sikres ved, at nationalbankerne - for eksempel Den europæiske centralbank - i stor stil opkøber statsobligationer udstedt for at finansiere statsgælden. Men intet tyder på, at denne situation varer ved. "Det er helt skævt, når borgerlige råber op om 'et orgie af gældsætning'. Dansk økonomi er grundlæggende sund. EU-Kommissionen har i en ny rapport slået fast, at Danmarks gæld fortsat er langt under grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten," siger fungerende finansminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (27.01.2021)

Finanstilsynet frygter tillidskrise mere end corona
Anden bølge af corona og nedlukninger har lagt pres på centralbanker og regeringer, der prøver at holde coronakrisen fra at gøre den økonomiske krise endnu dybere, skriver Børsen. Jesper Berg, Finanstilsynets direktør, mener, at centralbankerne, inklusive Den Europæiske Centralbank, er ved at løbe tør for våben i kampen for at holde økonomierne oppe med en lempelig pengepolitik. ”Det er ikke nogen nem situation, men det vi skal være opmærksomme på, er den måde, det kan påvirke den finansielle sektor og tilliden til den,” siger Jesper Berg og fortsætter: ”Bankerne skal tænke i kundernes interesse. De skal ikke tænke, at indlån er rædselsfulde, fordi de ikke giver dem nogen indtægt. Det vil ikke være fremmende for den i forvejen skrøbelige tillid til det finansielle system.”
Børsen, s. 2 (27.01.2021)

Grundlæggende rettigheder

Institut for Menneskerettigheder: Forslag til kontrol af tech-giganter fjerner ikke presset på ytringsfriheden
Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i front præsenterede midt i december sit udspil til en lovpakke, der skal regulere tech-giganternes ansvar og magt i Europa. Formålet med lovgivningen er at styrke borgernes fundamentale rettigheder, samt bringe tech-giganternes magt under demokratisk kontrol. [...] EU-Kommissionen anerkender med udspillet, at platformene i dag har en kolossal magt over den offentlige samtale, og stiller krav til, hvorledes de skal håndtere denne rolle, med særligt fokus på det ulovlige indhold. Med udgangspunkt i gældende EU-ret præciseres platformenes pligt til at handle hurtigt overfor ulovligt indhold på baggrund af en konkret henvendelse. Et af de største problemer med forslaget er imidlertid, at kommissionen - ligesom praksis er i dag - baserer reglerne på en tilgang, hvor det er tech-giganterne, der skal afgøre lovligheden af enorme mængder indhold og dermed de facto definere ytringsfrihedens grænser. [...] Så selvom EU's nye udspil på mange punkter er ambitiøst i forhold til at bringe tech-giganternes magt under demokratisk kontrol og på flere områder vil styrke borgernes rettigheder, så løser det ikke den udfordring, at det er private virksomheder, der kontrollerer de platforme, hvor store dele af vores demokratiske liv udspiller sig. Det løser ikke problemet med, at private firmaer i stadig større grad styrer en væsentlig social infrastruktur ud fra kommercielle interesser og dataøkonomi fremfor hensynet til borgerens grundlæggende rettigheder."
Altinget (27.01.2021)

Regeringen ville ramme had-imamer. Nu får den kritik af katolsk kardinal og svensk sømandspræst
I Jyllands-Postens Indblik, skrevet af Mads Bonde Broberg, kan man i dag blandt andet læse: "Både i Danmark og Europa er der massiv kritik af et kommende lovforslag fra regeringen, som skal tvinge trossamfund til at oversætte prædikener på andre sprog til dansk. Samtidig peger eksperter på, at smuthuller i loven gør det tvivlsomt, om den overhovedet virker. Forslaget stilles på grund af eksempler på ekstreme udtalelser fra imamer, men den rammer også kristne kirker. Og de slår syv kors for sig. Den Europæiske Kirkekonference, CEC, protesterede tirsdag over forslaget i et brev til statsminister Mette Frederiksen og kirkeminister Joy Mogensen. [...] Forslaget fremsættes efter planen i anden halvdel af februar. Det giver ifølge CEC så stort et besvær for kirkerne, at det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor der står, at enhver borger har ret til at dyrke sin tro. Undtagelserne om for eksempel offentlig sikkerhed og sundhed kan ifølge CEC ikke begrunde et indgreb af den art, som regeringen har i sinde. Også Den Katolske Kirke i Den Europæiske Union, Comece, protesterer over forslaget."
Jyllands-Posten (27.01.2021)

Institutionelle anliggender

Da tv'et gik i stykker igen, kendte kunden loven bedre end butikken
Jyllands-Posten skriver om diskussionen omkring længere reklamationsret til forbrugere. Justitsministeriet har som omtalt i Jyllands-Posten søndag nedsat et udvalg, der i denne uge kommer med en delbetænkning med sine anbefalinger. Som optakt til den politiske debat foreslår Forbrugerrådet Tænk og FDM, at reklamationsretten på biler, hårde hvidevarer og andre produkter, der må forventes at holde længe, skal hæves til seks år. Det er Venstre som udgangspunkt åbne over for, men ser dog flere udfordringer. "Det bedste ville være, hvis reglerne blev ensrettet af EU, så vi ikke risikerer, at de store producenter ikke vil sælge varer i Danmark, fordi vi har strammere regler. Vi er også bekymret for, om det kan betyde højere priser og bliver svært at administrere. Det er pokkers svært fem år efter et køb at dokumentere, om en mangel var der på købstidspunktet," siger forbrugerordfører Anne Honoré Østergaard (V). I SF mener man, at forbrugerne skal sikres bedre. "Andre lande i EU har en længere reklamationsret, og vi kan ikke se, hvorfor de skal være bedre stillet end os. Det vil også give producenterne et incitament til at producere varer, der holder længere. Hvis regeringen tager klimaudfordringerne alvorligt, bør den støtte en forlængelse af reklamationsretten, især i lyset af danskernes klimabelastende forbrug," siger Ina Strøjer-Schmidt (SF), medlem af Børne og undervisningsudvalget, Erhvervsudvalget og Kirkeudvalget.
Jyllands-Posten, s. 9 (27.01.2021)

Det Forenede Kongerige kan være på vej mod splittelse
I Indblik i Jyllands-Posten tirsdag skriver korrespondent Carsten Ellegaard blandt andet: ”I sidste uge blev der indkaldt til krisemøde i den britiske regering. For en gangs skyld handlede det ikke om håndtering af corona-krisen eller brexit. Et måske langt mere alvorligt og kritisk spørgsmål var på dagsordenen: Er Det Forenede Kongerige ved at blive splittet? […] Meningsmålingerne peger på, at førsteminister Nicola Sturgeon og hendes skotske nationalparti, SNP, vinder en overlegen sejr - ikke mindst på spørgsmålet om, hvorvidt der skal udskrives en ny afstemning om skotsk selvstændighed. En sådan afstemning står hun til at vinde. […] Siden Boris Johnson blev premierminister i juli 2019, har han gentaget, at han vil kæmpe for at holde sammen på kongeriget. Derfor lovede han også store investeringer i både Skotland, Nordirland og Wales ved valget i december 2019. Det er et løfte, han fortsat - officielt - mener er realistisk på trods af en svær økonomisk situation i forbindelse med corona-nedlukningerne. Hans foreløbig svar på udfordringerne er at spille hård. Oliver Lewis, tidligere næstkommanderende under brexit-forhandlingerne, er hyret til at samle den splittede nation. En plan er i første omgang lagt i forhold til Skotland, hvor London altså blankt afviser en ny folkeafstemning. Dernæst vil regeringen køre en kampagne, hvor man vil slå på, at det britiske forsvar også forsvarer Skotland - og i øjeblikket hjælper med at distribuere covid-19-vacciner - at de unge har gratis adgang til universiteter i hele kongeriget og måske mere selvbestemmelse til parlamentet i Edinburgh. Men det er et højt spil fra Boris Johnson, der har sat meget politisk kapital ind på at holde sammen på kongeriget. Ender det med en skotsk løsrivelse, peges der på, at Boris Johnson er færdig som premierminister.”
Jyllands-Posten, s. 12-13 (27.01.2021)

Skat opkræver en kvart milliard kroner efter virksomheders snyd med moms og afgifter på brændstof
Skattestyrelsen har i samarbejde med Europol og en række europæiske lande stoppet svindel med moms og afgifter på olie og sendt skatteopkrævning på en kvart milliard kroner til de involverede virksomheder. "Vi startede selv sagen op efter at have fået indikationer fra Belgien, hvor man kendte til en virksomhed, som havde flyttet sin produktion af designer-fuel fra Belgien til Danmark. Sidenhen blev det en fælles aktion ledet via Europol," siger underdirektør i Skattestyrelsen Michael Sverdlin-Højer. Den fælles indsats ført an af Europol har i Tyskland medført ransagninger og en omfattende undersøgelse rettet mod en gruppe af gerningsmænd med tysk, russisk og polsk baggrund.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (27.01.2021)

Interne anliggender

Europæisk organisation kritiserer oversættelseslov
Organisationen Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) offentliggjorde i går et brev til statsminister Mette Frederiksen (S) og kirkeminister Joy Mogensen (S). De er bekymrede over et nyt lovforslag fra regeringen, der vil gøre det påkrævet for godkendte trossamfund i Danmark at offentliggøre en skriftlig oversættelse af alle prædikener, der foregår på fremmedsprog. "Historisk har der været talrige eksempler blandt KEK's medlemskirker på den positive betydning af og uproblematiske brug af modersmål i religiøs sammenhæng. Eksemplerne er fra kirker spredt over hele Europa, hvor man prædiker på modersmålet over for kristne minoriteter: tyske lutherske kirker i Ungarn, rumænskortodokse kirker i Frankrig, anglikanske kirker i Sverige eller danske lutherske kirker i Spanien," skriver KEK blandt andet i brevet.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (27.01.2021)

Loft for kompensation er lavt og bør ændres
Børsen bringer tirsdag et debatindlæg af Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister og fungerende erhvervsminister. Han skriver blandt andet: ”I den senere tid har der været kritikpunkter af coronahjælpepakkerne. Eksempelvis blev det beskrevet i nærværende avis den 12. januar, at udbetalingerne af kompensation går for langsomt, og at støtteloftet for kompensationer derudover er (for) lavt. […] Da den globale pandemi ramte Danmark, var vi den første medlemsstat, der fik godkendt en ordning i EU allerede i starten af marts 2020. Både de og vi har skullet finde vores fødder i krisen, og der sker også ændringer fra Kommissionens side, som vi skal tilpasse os. Blandt andet blev rammerne for statsstøttegodkendelse ændret i efteråret, så dele af den poliske aftale indgået i august først blev godkendt af EU kort før jul. Det ændrer ikke på, at Kommissionens arbejde med at få hjælpen ud at virke har været forbilledligt gennem en kaotisk krise. Imidlertid er der enkelte punkter, hvor der er en ærlig uenighed. Det gælder eksempelvis loftet for kompensation for faste omkostninger. Kommissionen har fastsat det til 22,3 millioner kroner. på tværs af hele Europa. Det mener vi i Danmark - og en række andre europæiske lande - er for lavt. […] Der er ingen, der påstår eller mener, at indsatsen i forbindelse med den globale pandemi har været perfekt. Og det skal vi selvfølgelig lære af. Vi skal rette det til det, vi kan, så vi fortsat kan sikre et stærkt dansk erhvervsliv i fremtiden.”
Børsen, s. 35 (27.01.2021)

Klima

I Danmark dumper Dan Jørgensen, men i udlandet er han en helt
Dagens Politiken bringer et portræt af klimaminister Dan Jørgensen (S). Avisen skriver, at ministeren er mere populær i udlandet, end han er i Danmark. Tirsdag blev han officielt udpeget som leder af en international kommission, der skal forsøge på at gøre den grønne omstilling både mulig og retfærdig for så mange mennesker som muligt. Det sker i et tæt samarbejde med OECD's energitænketank, International Energy Agency, der har udtænkt arbejdsopgaven. Ideen er at finde en række gennemgribende forslag, der kan præsenteres for FN's klimatopmøde i Glasgow i november. Connie Hedegaard, der i 2007 blev Danmarks første klimaminister og senere klimakommissær i EU, mener, at Dan Jørgensen har et rigtig godt ry som international forhandler. "Dan befinder sig godt i det internationale miljø. Hvis man ønsker at spille en rolle på den internationale scene, er det vigtigt, at man kan begå sig, og at man er parat til at lægge en ekstra arbejdsbyrde oveni, og det kan han," siger hun. Samtidig har han en facon, der brænder igennem på den globale scene, mener hun. Han taler godt engelsk, og med ni års erfaring fra Europa-Parlamentet har han et godt netværk og god kulturforståelse. Det er heller ikke uvæsentligt, at Danmark ganske enkelt har ry for at levere professionelt arbejde, mener hun.
Politiken, s. 8-9 (27.01.2021)

Topledere: Danmark skal op i gear til grøn kickstart af global økonomi
World Economic Forums virtuelle topmøde blev skudt i gang mandag og fra politiske ledere og topfolk fra det globale erhvervsliv lyder meldingen, at massive investeringer i grøn omstilling skal bidrage til at få gang i verdensøkonomien efter coronakrisen. ”Den grønne omstilling bliver en meget vigtig del af den økonomiske genstart. I alle genstartsplaner fylder investeringer i grøn omstilling utroligt meget. Det ser vi i EUs Green Deal. Det ser vi i Kina, Sydkorea, Japan og andre lande i Asien. Og i USA har Joe Biden bragt USA tilbage til FNs klimaaftale. Den grønne omstilling når ind i alle hjørner. Det er en revolution, vi bliver vidne til,” siger Kim Fausing, topchef for Danmarks største industrivirksomhed, Danfoss ifølge Berlingske tirsdag. Finn Mortensen, der står i spidsen for State of Green, der er et offentligt-privat partnerskab, som markedsfører grønne danske løsninger og kompetencer internationalt, fremhæver, at EU har afsat 750 milliarder kroner til sin Next Generation-genopretningsfond over de næste tre år, og at denne vil blive en løftestang for en grøn og digital omstilling i Europa. ”Mindst 37 procent af midlerne skal gå til en grøn omstilling og mindst 20 procent til digitalisering. I USA er præsident Biden på vej med en 2.000 milliarder dollar investeringsplan for de næste fire år, og han har i den sammenhæng annonceret, at et væsentligt element bliver en clean energy revolution,” siger Finn Mortensen.
Berlingske, tirsdag, s. 6-7 (27.01.2021)

Vi har et demokratisk problem med forvaltningen af havet
Altinget bringer et debatindlæg af Frederik Langkjær og Henrik Oksfeldt Enevoldsen, henholdsvis projektleder for Konsensuskonferencen Vores Hav og centerleder i sekretariatet for FN's mellemstatslige havkommission (IOC) under UNESCO. De skriver blandt andet: " De marine økosystemer i de danske havområder er hårdt pressede - de økologiske grænser for menneskelig udnyttelse af havet er i mange henseender overskredet med flere længder. En række arter, habitater og økosystemer er påvirkede langt udover, hvad der er bæredygtigt, og det vil være meget svært at genoprette dem, hvis vi ikke handler nu. Ikke desto mindre er ambitionen for EU's integrerede havpolitik, som Danmark er i færd med at implementere, at der satses stort på vækst og innovation i den blå økonomi. I EU's havpolitik lægges der vægt på, at væksten i den blå økonomi skal ske på bæredygtig vis, men spørgsmålet er, hvor meget vækst der i så fald er plads til? [... ] Det danske hav, som dækker alt fra fjorde og kystområder til Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og de arktiske farvande, er Danmarks største vilde naturområde, en fælles ressource og af betydning for den danske økonomi. Et sted for rekreative aktiviteter, et vigtigt led i vores klimastrategi og af stor betydning for klimaforandringerne. [...] Både medier, politikere og myndigheder bør tage ansvar, hvis vi skal tage hånd om det demokratiske underskud, der præger forvaltningen af havet. De kan alle spille en rolle i at bringe problemstillingerne frem i lyset og stimulere den offentlige debat."
Altinget (27.01.2021)

Værdikæden er hoppet af tøjindustrien
En undersøgelse foretaget af brancheforeningen Dansk Mode og Textil blandt 330 medlemmer viser, at størstedelen af mode- og tekstilbranchen oplever stigende krav til bæredygtighed fra kunder, ejere og investorer. Eksperter vurderer, at det kan være en svær og ressourcekrævende opgave at løse, bl.a. fordi de danske tøjmærker ikke selv producerer, skriver Børsen tirsdag. Ifølge EU's miljøagentur er den globale produktion af tekstiler mere end tredoblet i perioden mellem 1975 til 2018 og forventes at stige med yderligere 60 procent de næste ni år og mens forbruget stiger kraftigt, falder kvaliteten og holdbarheden af tøj. Miljøminister Lea Wermelin (S) understreger, at Danmark skal være foregangsland for den grønne omstilling af tekstilindustrien, men kan for nuværende ikke give en horisont for, hvornår der evt. kommer et udvidet producentansvar for tekstiler i Danmark. Ministeren ønsker nemlig at vente og se, hvad EU spiller ud med i sin strategi for tekstiler, der kommer senere i år. “Vi går foran EU ved at indføre husstandssortering af tekstiler allerede fra 2022 i stedet for 2025. Men, vi mener også, det er vigtigt, at vi handler i fællesskab for at skabe ensartede krav,” fortæller miljøministeren.
Børsen, tirsdag, s. 4-5, 8-9 (27.01.2021)

Konkurrence

EU’s konkurrenceevne kommer under lup i 2021
2021 bliver ikke et år med slagkraftige beslutninger blandt EU's ledere, hvor både Tyskland og Frankrig gør klar til valg, men flere store beslutninger kan ikke skydes - og her venter slagsmål om statsstøtte og hjælpepakker, skriver Børsen. "Den lovpakke, som Kommissionen lægger ud med nu i 2021 favner bredt. For der er forhandlinger om den nye digitale markeds-act, den grønne pagt skal rulles ud med klimalov og nye tiltag, og der kommer justeringer på konkurrenceområdet. På den måde kommer der til at ske en masse i EU. Det kommer ikke til at stå stille, men der kommer ikke til at blive truffet nye fundamentale strategiske beslutninger, indtil vi har fået den tyske kansler godt på plads," lyder det fra politolog og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen. Hun understreger, at statsstøtten risikerer på længere sigt at skabe en kunstig og unfair konkurrence på det indre marked i EU: "Det er meget skævt, hvordan landene har brugt denne lempelse. Tyskland har f.eks. brugt mulighederne langt, langt mere end alle andre lande. Tyskland har også ressourcerne. Der er en række af syd- og østeuropæiske lande, der slet ikke kan bruge disse lempelser, fordi de ikke har de økonomiske eller administrative ressourcer til det," siger hun og påpeger, at Kommissionen skal være meget opmærksomme på ikke at gøre de lempede statsstøtteregler permanente. Formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen har sagt, at 70 procent af den europæiske befolkning skal være vaccineret inden sommerferien, og hvis det lykkes, så kan vi forvente rigtig meget af andet halvår i Europa, afslutter Rebecca Adler-Nissen.
Børsen, s. 18 (27.01.2021)

Kampen mod aggressive skattemanøvrer kører i slæbegear
I 2018 konkludererede et britisk/tjekkisk studie, at der på verdensplan hvert år tabes 500 milliarder dollars, ca. 3.000 milliarder kroner, som følge af skatteunddragelse blandt selskaber, bl.a. gennem brug af skattely og ifølge hollænder Paul Tang, socialistiskdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, går EU glip af 140 milliarder euro, godt 1.000 milliarder kroner. Han presser på for, at store selskabers skatteregnskaber for enkeltlande, såkaldt land for land-rapportering, der i dag kun skal afleveres til skattemyndighederne, skal være offentligt tilgængelige. ”Europa-Parlamentet er en af de eneste institutioner, der vil kalde en spade for en spade og sige: O.k., vi har problemer med skattely uden for EU, som Cayman Islands, Jomfruøerne, Jersey eller Bermuda. Men vi har også skattely inden for EU,” siger Paul Tang, der arbejder på at få EU-lande som Cypern, Irland, Luxembourg, Malta og Holland med på listen. EU-Kommissionen arbejder på et forslag, der skal tilpasse skattesystemet til den digitale økonomi og OECD arbejder på at indføre en minimumsskat, som skal gøre det sværere for selskaber at flytte overskud til lande med en særligt lav beskatning. Sidstnævnte får opbakning fra den europæiske erhvervsorganisation Business Europe, som dog samtidig tager afstand fra forslag, der indebærer større skattebetalinger.
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 12-13 (27.01.2021)

Landbrug

Den præcise pris for minkerhvervets aflivning kender vi først om nogle år
Politiken skriver, at formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, vil se det endelige erstatningsbeløb til foreningens medlemmer, før han vil tro på det. Minkavlerne er blevet stillet mellem 16 og 19 milliarder kroner i udsigt, men EU skal sikre, at de ikke får for høj kompensation. "Der er lang vej tilbage. Der skal laves bekendtgørelser og vejledninger, som taksationskommissionerne skal bruge til at fastsætte erstatningen for de enkelte minkavlere. Så det er ikke sikkert, vi når i mål," siger han. Flere partier har valgt at stå uden for aftalen om erstatning til minkavlerne, da de mener, at kompensationen er for høj. Beslutningen ligger hos EU-Kommissionen, mener Henning Otte Hansen, der er ekspert i landbrugsøkonomi og seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. "Jeg tror ikke, at EU-kommissionen vil godkende det, hvis minkavlerne får for meget. Hvis det er overkompensation, så får vi den tilbage i hovedet igen. Men det tror jeg ikke, vi vil få. Jeg tror, at regeringen har fået en slags forhåndsgodkendelse fra EU," siger han.
Politiken, s. 8 (27.01.2021)

Migration

Paneuropæisk parti: Den europæiske asyludfordring skal løses i fællesskab
Katrine Richter, forperson i Volt Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Vejen til et humanitært, ansvarsfuldt og effektivt asylsystem for hele Europa går ikke via tredjelande, som Mattias Tesfaye (S) og Mette Frederiksen (S) ønsker. Løsningen findes i øget samarbejde mellem Europas ledere, og derfor burde regeringen skifte taktik og påtage sig det ansvar, som et rigt land som Danmark kan. Vi har erfaringen og resourcerne til at være en aktiv del af Europas fælles asylprogram, vi burde ikke søge at skubbe arbejdsbyrden over på et tredjeland udenfor Europas grænser. [...] Vi kan heller ikke lade få lande stå alene med ansvaret. Derfor støtter vi i Volt en kollektiv, paneuropæisk tilgang. Asylansøgere skal registreres hurtigst muligt, deres detaljer og omstændigheder nedfældes, og derefter skal de ledsages til et europæisk modtagerland i henhold til en fordelingsnøgle, der kunne referere til allerede modtagne asylansøgere, befolkningsantal, demografi og velstand. [.. .] Et fælles europæisk asylsystem vil fordele ansvaret og investeringerne mere ligeligt, og vi mener, at Danmark kan få en mere ledende rolle i Europa, når vi sætter vores kompetencer i spil og tænker med Europa, ikke udenom."
Altinget (27.01.2021)

Retlige anliggender

Danmark lever ikke op til EU-standarder for aktindsigt
I et debatindlæg i Politiken og i Berlingske tirsdag skriver Louise Brincker, Tine Johansen Og Oluf Jørgensen, hhv. adm. direktør i Danske Medier, formand for Dansk Journalistforbund og offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blandt andet: ”Den første internationale konvention, der stiller generelle minimumskrav til aktindsigt i den offentlige forvaltning, trådte i kraft 1. december 2020. Begivenheden er ikke markeret i Danmark. Vi står nemlig fortsat udenfor. Konventionen hører under Europarådet og blev underskrevet i Tromsø i 2009. Den skulle tiltrædes af 10 lande for at træde i kraft, og det tog sin tid. Først i sommeren 2020, da Ukraine meldte sig som det tiende land kunne Tromsø-konventionen træde i kraft. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i løbet af 00'erne, at aktindsigt er en vigtig del af informations- og ytringsfriheden. EU-Domstolen har ligeledes lagt særligt vægt på, at offentlig indsigt i politiske beslutningsprocesser er en grundpille i et demokrati. […] Vi venter fortsat på tiltrædelsen. Måske har skiftende regeringer holdt sig tilbage, fordi 'de nødvendige forbehold' ville udstille, at Danmark ikke lever op til internationale standarder for offentlighed? Den oplagte løsning på dilemmaet er at ændre offentlighedsloven, så vi kan tiltræde konventionen uden forbehold og derved igen være kendt som et af de nordiske lande, som med rette kan bryste sig af åbenhed og gode offentlighedsregler. Hvor længe skal Danmark stå uden for?”
Politiken, tirsdag, s. 7; Berlingske, tirsdag, s. 24-25 (27.01.2021)

Efter EU-dom: Moms af gamle bygninger kan kræves retur
Jyllands-Posten skriver, at Skattestyrelsen har udsendt et udkast til et styresignal, som giver mulighed for genoptagelse og tilbagebetaling af for meget opkrævet moms. Det sker efter EU-Domstolen i september underkendte skattemyndighedernes praksis om momspligt ved salg af bygninger, som skal rives ned af køber. EU-Domstolen fastslog med sin dom, at det er i strid med EU's momsregler at udstrække momspligten for byggegrunde til ejendomme med en funktionsdygtig bygning. Det gælder uanset, om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives ned. Med det nye styresignal anerkender Skattestyrelsen, at EU-Domstolens dom indebærer en tilsidesættelse af den hidtidige momspraksis.
Jyllands-Posten, s. 18 (27.01.2021)

Kamp for kontant betaling lider et knæk
To tyske licensbetalere har i mindst fem år udkæmpet et juridisk slagsmål om retten til at betale licens i kontanter. Men deres stædige kamp for sedler og mønter led tirsdag et knæk ved EU-Domstolen i Luxembourg. I hvert fald åbner denne mulighed for, at borgere ikke er sikret en ret til at betale gæld til offentlige myndigheder i kontanter. EU-lande med euro kan ifølge domstolen forpligte myndigheder til at tage kontanter. Men de kan også begrænse muligheden, for at undgå at det bliver for dyrt, og at prisen dermed må ventes at stige for alle andre.
Jyllands-Posten, s. 14 (27.01.2021)

Skat i milliardopgør med tidligere TDC-ejere
Dokumenter fra EU-Domstolen og en retssag, der mandag indledtes i Østre Landsret, viser, at Skattestyrelsen slås med fem internationale kapitalfonde om en skattebetaling i milliardklassen i kølvandet på fondenes ejerskab af teleselskabet TDC. EU-Domstolen har vurderet en række principielle spørgsmål i sagerne, og blandt skatteksperter er den generelle holdning, at EU-Domstolens dom, der kom i 2019, taler til fordel for de danske skattemyndigheder. EU har gennemført eller arbejder på en række tiltag, der skal bremse aggressive skattemanøvrer i selskaber og i øjeblikket arbejder EU-Kommissionen på et forslag, der skal tilpasse skattesystemet til den digitale økonomi og sikre, at ”alle multinationale selskaber betaler en fair andel”.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (27.01.2021)

Sikkerhedspolitik

Vi skal ikke undervurdere den russiske oprustning
Uffe Ellemann Jensen, forhenværende udenrigsminister for Venstre, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "I de godt 20 år under Putin har ambitionen været at genrejse Rusland som militær stormagt. På mange områder er det lykkedes. Der er svagheder, men de opvejes af styrker på andre områder. Flådestyrkerne, for eksempel, er ikke egnet til store operationer på verdenshavene - men til gengæld er ubådsstyrken moderniseret og slagkraftig. [...] Naboerne i vores del af Europa har naturligvis reageret med bekymring og frygt på den kraftige russiske oprustning. NATO-landene er rykket sammen, med udstationering af styrker i de baltiske lande og Polen. Sverige og Finland ruster op. Sverige etablerede igen en militær tilstedeværelse på Gotland. Og Danmark, som har haltet efter alle andre i regionen, har forstærket forsvaret af Bornholm. [...] Alle parter har en interesse i at det nuværende høje spændingsniveau kan mindskes. Her er det dybt bekymrende at læse, hvordan Ruslands problemer på hjemmefronten gennem historien er blevet forsøgt dæmpet ved militære indsatser overfor naboerne. Ikke mindst når vi i disse dage oplever store folkelige demonstrationer mod Putins regime. Det er måske den virkelige gyser."
Berlingske, s. 23 (27.01.2021)

Udenrigspolitik

Handelskrig kan slutte med Biden
Tidligere topdiplomat og udenrigsanalytiker Friis Arne Petersen vurderer, at USA vil normalisere forholdet til Kina og komme tilbage på frihandelssporet. "Der er ingen tvivl om, at den indenrigspolitiske situation i USA sætter grænser for, hvad en amerikansk præsident som Biden kan stille op, når det handler om protektionisme. Den er talt op så meget som nogensinde før af Trump og hans allierede. Men man skal huske på, at der er en anden del af USA, der har meget stærke interesser i Kina, i globaliseringen og i en liberal verdensordens videreførelse," siger Friis Arne Petersen ifølge Børsen og fortsætter: "I forholdet til Kina vil han også overraske. Han vil forsøge at få Kina ind i verden med frihandel - ikke den frihandel, vi så før, men fair handel. Han er en anstændig gammel mand, der samtidig formår at holde de taler, der holder USA i ro. Han vil overraske os positivt, og for EU bliver det meget positivt at arbejde sammen med Bidens udenrigsminister. De vil ind i Paris-aftalen og ind i flere store aftaler, hvor bæredygtighed bliver det altoverskyggende tema."
Børsen, s. 19 (27.01.2021)

Kinaforsker: Nej, vi er ikke så afhængige af Kina, at vi bør give køb på vores værdier
I dagens Information kan man læse om Kinas forhold til resten af verden. Avisen har talt med kinaforskeren Luke Patey, som netop har udgivet en bog om Kinas rolle i verden. Han mener blandt andet, at de europæiske lande bør sprede deres økonomiske interesser for at undgå, at Kina straffer enkelte lande med handelssanktioner. Luke Patey insisterer på, at vi - Danmark og Europa - er langt mindre afhængige af eller sårbare over for Kina, end mange af vores politikere, erhvervsfolk og kinaforskere bilder sig selv og os ind. "Hvis du er afhængig af nogen, så betyder det også, at de kontrollerer dig. Og vi er bestemt ikke økonomisk kontrolleret af Kina. Selvfølgelig spiller Kina en stor økonomisk rolle for EU, landet er vigtig for mange af vores selskabers forsynings- og produktionskæder, og vi skal være så meget som muligt en del af Kinas vækst. Men Kina spiller en langt mindre økonomisk rolle for EU, end det ofte bliver udlagt," siger han. Han peger på, at EU's handel med Kina ifølge Eurostat blot udgør fem procent af EU's samlede handel, mens EU-lande gennemsnitligt har over 60 procent af deres handel med andre EU-lande. Og selv om europæiske ledere ofte siger, at Europa handler for 1,7 milliarder euro hver dag, er det en ganske lille del af de 30 milliarder dollar, EU ellers handler for dagligt. Han mener dog, at der er meget på spil i Danmarks og Europas forhold til Kina. "Det er på høje tid, at vi ser nøgternt på Kinas økonomiske indflydelse, og at vi får en debat om forholdet mellem vores værdier og vores økonomiske interesser. Med sit forsøg på at bruge sin økonomiske magt til at fremtvinge politiske indrømmelser fra os tvinger Kina de europæiske demokratier til at prissætte, i hvor høj grad vi tør sige vores ærlige mening om Kina," siger han.
Information, s. 1,8,9 (27.01.2021)

Putin jaget på porten med lokumsbørster
I Signatur i Politiken tirsdag skriver journalist Henrik Kaufholz blandt andet: ”Den russiske præsident, Vladimir Putin, er endnu ikke jaget på porten - og slet ikke ved hjælp af lokumsbørster. Men til hans luksuspalæ ved Sortehavet er der indkøbt wc-børster til omkring 5000 kroner stykket. Det er vanvid, der er til at forstå. Så ved lørdagens demonstrationer rundt i det russiske kæmperige svingede flere deltagere med sådanne børster, mens de råbte 'Putin er en tyv'. […] Putin og hans folk er i klemme, for nu har præsidentens modstandere for alvor fået en helt. Alle russere ved, at det var helt utrolig modigt, ja dumdristigt af Navalnyj at rejse hjem til Moskva - lige ind i løvens hule. Den russiske folkesjæl elsker 'rigtige mænd', og nu har den 44-årige jurist vist, at det er han. Demonstranterne kræver ham løsladt, og det er også noget, russerne kan forstå. […] Imens overvejer vestlige regeringer og ngo'er, hvordan de bedst kan støtte Navalnyj i hans kamp for demokrati og mod korruption. EU-Parlamentet har opfordret til at stoppe den næsten færdige gasledning Nord Stream 2 under Østersøen. Det er Angela Merkel imod, og hendes afløser som partiformand, Armin Laschet, er decideret Kreml-venlig - Russland-Versteher, som de kaldes i Tyskland. Så selv om det er et indgreb, der virkelig vil irritere Putin, skal man ikke regne med det. Navalnyjs kampagne foreslår sanktioner mod bundter af korrupte russere, så deres formuer i vestlige banker indefryses, så de ikke kan rejse her, og så deres børn ikke får lov at studere i Oxford eller på Harvard. […] Men det er ikke vestlige protester eller sanktioner mod kompagniet af korrupte oligarker, der ryster Vladimir Vladimirovitj Putin. Det er snarere lokumsbørster, der svinges i protest fra Vladivostok til Kaliningrad.”
Politiken, tirsdag, s. 7 (27.01.2021)

Ruslands trojanske hest i Østersøen
Politiken skriver, at en nystiftet offentlig-privat fond ved navn Klimaschutz MV, som er finansieret af Nord Stream 2 og dermed det Kremlkontrollerede Gazprom, af flere miljøorganisationer, politikere og Europa-Parlamentarikere betragtes som en trojansk hest. Ifølge Nord Stream 2, skal fonden "fremme Tysklands klimamål og støtte færdiggørelsen af Nord Stream 2". Klimaforkæmperne vil primært stoppe gasledningen, som er næsten færdig og koster godt 70 milliarder kroner, fordi Nord Stream 2 i mange år fremover vil være en bremse for den store europæiske klimaomstilling til grøn energi. For dem er det ingen undskyldning, at naturgas sviner væsentlig mindre end olie og kul og ikke har samme affaldsproblem som den tyske atomkraft, der er under afvikling. USA og en række EU-lande vil bremse rørledningen af politiske grunde. De frygter, at Europa bliver sårbar over for russisk politisk afpresning, hvis afhængigheden af russisk gas bliver større. Men USA vil også sælge sin egen gas til EU. Hidtil har kansler Merkel og den tyske regering stået fast på støtten til Nord Stream 2. Men i takt med at præsident Putin farer hårdt frem med cyberkrig og senest fængslingen af sin politiske modstander Aleksej Navalnyj, bliver det stadig sværere for Angela Merkel at fastholde forskellene på forretninger og politik.
Politiken, s. 6 (27.01.2021)

USA er falmet som supermagt: Trump efterlader sig længerevarende efterdønninger i verden
Vicedirektør i Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Donald Trump beskadigede europæernes syn på Amerika som global supermagt samt tilliden til den menige amerikaner. Skadens omfang blev tydelig i sidste uge, da Tænketanken Europa i samarbejde med den paneuropæiske tænketank ECFR offentliggjorde en ny, repræsentativ meningsmåling fra 11 europæiske lande, herunder Danmark. Fra et dansk perspektiv var det slående, at Danmark med en lang proatlantisk historie og et forbehold over for forsvarssamarbejde i EU var at finde blandt de mest USA-kritiske af landene. [...] Men på den anden side ser - chokket over Trump ud til at skabe længerevarende efterdønninger. For det første er Amerikas supermagtsstatus i mange europæeres øjne i frit fald. I Danmark tror 48 procent, at Kina om 10 år vil være en stærkere magt end USA. Gennemsnittet på tværs af de 11 lande i målingen er hele 60 procent. Selv om blot 17 procent i Danmark forventer, at EU om 10 år vil stå stærkere end USA, kan svækkelsen i den offentlige opinions syn på USA godt betyde, at EU på flere og flere områder vil kræve at blive opfattet som USA's tvilling snarere end som den mindreårige bror/søster. [...] Disse danske tal er ikke mindst opsigtsvækkende i lyset af forsvarsforbeholdet, der netop forhindrer Danmark i at slutte sig til EU's samarbejde på området. En dansk arv fra Trump kan godt gå hen at vise sig i form af lavere fremtidig tilslutning til dette forbehold."
Jyllands-Posten, s. 22 (27.01.2021)

Økonomi

IMF: Håb for global økonomi - men Europas opsving halter
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den Internationale Valutafonds nyeste forventninger til væksten er ikke ubetinget glædelig læsning set med danske øjne. Godt nok vil vaccinerne understøtte et globalt opsving, men nedlukningsmørket i Europa hen over vinteren sætter sine tydelige spor. Kina er den store vinder. [...] I år forventer IMF en vækst i Kina på hele otte procent og er dermed igen en af verdens hurtigst voksende økonomier. Indiens økonomi forventes at vokse med over 11 procent, men det kommer efter et aldeles miserabelt 2020, hvor Indien var blandt de hårdest ramte lande, både med hensyn til coronadødsfald og tab af økonomisk fart. [...] Den kraftige vækst i de nye vækstøkonomier, ikke mindst i Asien, giver danske og europæiske eksportvirksomheder muligheder for at afsætte flere varer. Det er dog en mulighed, der bliver begrænset af styrkede europæiske valutaer, men også en øget sofistikation i de asiatiske lande. Når Kina skal have nye vindmøller, bliver det fra kinesiske producenter. [...] Derfor bliver det vækstudsigterne i vores nabolande, der fylder mest. Her har IMF svunget den store kniv. Euroområdet, Storbritannien og Canada har alle fået skåret massivt i vækstudsigterne for i år. Det er ikke overraskende i lyset af de nye og langvarige nedlukninger, som vi lige nu lider under. Der kommer et opsving på den anden side af nedlukningerne - akkurat som i sommer - men det er skubbet længere ud i fremtiden, og derfor ser væksten bedre ud i 2022, end IMF tidligere forventede.
Berlingske, s. 10 (27.01.2021)

Pernille Weiss om ensartet selskabsskat: S og V flirter med planøkonomiske argumenter
Pernille Weiss (K) skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "45 procent ønsker ens selskabsskat i EU, lyder det i overskriften til en artikel i Altinget, som ellers mest handler om noget, undskyld mig, farligt sludder fra Socialdemokratiets og Venstres skatteordførere. De lyder bedste fald, som om de hellere vil please de adspurgte end forholde sig til perspektiverne. [...] Hvis man stiller et spørgsmål med en klang af moralsk forpligtelse på fællesskabet, skal der alligevel noget til at svare nøgternt og rationelt. Sådan tror jeg, det er gået med Epinions undersøgelse af vores holdning til en fælles og flad EU-selskabsskat, som er omtalt i Altinget 21. januar. Jeg blev simpelthen så vred, da jeg læste artiklen. For skattepolitik er et vanvittigt kompliceret område, hvor det er umuligt at hive én skattetype ud af sammenhængen med alle andre skatte-, bidrags- og afgiftstyper. [... ] Derfor er det ærligt talt også helt på månen, at både Venstre og Socialdemokratiets ordførere hopper på den umiddelbare stemning, som Epinions måling skaber. For det første slår artiklen den logik an, at en EU-flad selskabsskat betyder en ens selskabsskatteprocent i alle EU-landene. Det er forkert. [...] Beskatning af selskaber handler om meget mere end én enkelt skattetype. Derfor vil én flad skattype ikke gøre den forskel, som ligger bag forslagets intentioner om, at vi skal skattesnyd og -unddragelse effektivt til livs. Den ged kan ikke barberes med en fælles EU-selskabsskat. Det er en total vildfarelse væk fra det slid, det er at få skabt et effektivt og fair samarbejde mellem EU-landende om både skattetyper, opkrævningspraksis og håndhævelse over for skatteunddragere og skattekriminielle."
Altinget (27.01.2021)