Onsdag den 27. maj

Tophistorier

Drop krav om budgetdisciplin i EU
Flere aviser bringer forskellige debatindlæg og kommentarer vedrørende uenigheden mellem EU-landene omkring en økonomisk genoprettelsesplan. Jørgen Rosted, forhenværende departementschef, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Der er voksende utilfredshed med EU i medlemslandene i syd. Utilfredsheden skyldes EU's sparepolitik. [...] De nordlige lande har foreslået lån på gunstige vilkår med krav om en håndfast sparepolitik til gengæld. Den mulighed afviser landene i syd med god grund. Det er absurd at yde lån med krav om besparelser, når sparepolitikken er suspenderet. Der må findes en løsning uden fælles hæftelse og uden sparekrav. Det må være muligt. [...] Et godt bud på et bedre regelsæt er en dobbelt målsætning: at medlemslande skal føre en politik uden negative konsekvenser for andre. Og at medlemslande skal sørge for en holdbar statsgæld - en statsgæld, de selv kan betale renter og afdrag på, og som de selv hæfter for. "

I en debat i Jyllands-Posten skriver konsulent Carsten Lund blandt andet: "Per Nyholm (PN) kalder det i JP 24/5 visionsløst og ansvarsløst, hvis ”småstater” som Danmark ikke vil investere i (og kautionere for) en ny europæisk genopretningsfond. Det er lige omvendt. PN har lov til at være tilhænger af en fælles EU-stat, hvor bureaukraterne i Bruxelles bestemmer. Men hans sammenligning med situationen under USA's tilblivelse udelader en vigtig forskel: USA var ikke et velfærdssamfund. [...] Sådan er situationen derimod i EU. Nogle lande har haft en ansvarlig økonomisk politik, og de har gennemført reformer, som gør dem bæredygtige på sigt. Andre lande har prøvet. [...] Så længe disse landes befolkninger ikke kan eller vil indse det, så vil en fælles EU-gældsætning kun trække pinen ud - og de fornuftige lande med ned."

I en debat i Berlingske skriver læser Mogens Hansen fra Gentofte blandt andet: "Nu har vi en coronakrise, som har ramt vore sydeuropæiske EU-kolleger hårdt. Krisen vil i de hårdest berørte lande betyde massearbejdsløshed, faldende vækstrater og dermed lavere købekraft, og det kommer også til at ramme danske arbejdspladser. Hvis vi skal undgå dette scenario, skal der handles hurtigt og effektivt, hvilket EU desværre ikke er kendt for. Men nu viser Angela Merkel og Emmanuel Macron heldigvis stort mod og lederskab med forslag om en massiv støttepakke til de trængte økonomier. [...] Så forhåbentlig vil vore danske politikere og EU-parlamentarikere vise mod og handlekraft og se bort fra nationale interesser for at hjælpe de sydeuropæiske lande og økonomier."

Kristian Jensen, MF (V), og Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Det fortjener et særskilt kapitel i EU-historien, at Merkel og Macron for nylig fremlagde en fælles plan for genopretningen af EU's økonomi. Planen er flere steder blevet udlagt som nærmest filantropi og blind næstekærlighed. Merkel forlader nemlig sin gamle position. Sammen med Macron går hun nu ind for, at EU-Kommissionen på vegne af medlemslandene skal optage lån for 3.700 mia. kr. [...] Men filantropi er det ikke. Både Tyskland og Frankrig eksporterer til Italien i stor skala. [...] Over halvdelen af vores eksport går til EU-lande. Vores krone er bundet op på euroen. En fælles europæisk genopretning er klogest med tanke på vores egen eksport, vores egen velfærd og vores eget ve og vel. [...] Det kan siges kort: Danmark skal være solidarisk med andre EU-lande - for vores egen skyld."

Politiken bringer en kommentar af politisk kommentator Kristian Madsen. Han skriver blandt andet: "Medlemskabet af sparebanden ligner nu en politisk kostbar beslutning, der ikke alene befæster Danmarks stilling som et perifert land i EU-kredsen. Det risikerer også at spænde ben for regeringens ambition om, at Danmark og danske virksomheder skal spille en hovedrolle i den grønne omstilling. [...] Kommissionen har hånd i hånd med den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kurs direkte hen over statsminister Mette Frederiksen og de andre medlemmer af sparebanden. [...] Statsministeren har svært ved at tale et politisk projekt fra EU op, fordi kernen i den kontrakt er, at Danmark kan gøre det meste bedre end Europa. [...] Set med Danmarks udenrigspolitiske briller ville det måske være bedst at hoppe ud af sparebandens synkende skude, mens tid er, og i stedet sikre en endnu stærkere klimaprofil i udspillet til gavn for Danmarks indflydelse og den grønne eksport. Sikre, at Danmark måske nok skal betale mere til EU, men på en måde, så det ikke får vores finanspolitiske råderum til at skrumpe."

I et debatindlæg i Politiken skriver Alfredo Tesio, tidligere korrespondent, blandt andet: "Det lader til, at den nuværende socialdemokratiske ledelse ikke længere benytter sig af begrebet solidaritet. Det må man konstatere, når regeringen siger nej til det fransk-tyske forslag om økonomisk hjælp fra hele EU til de lande, der er hårdest ramt af coronavirussens plage. Jeg mener, at det principielle nej til alt det, der kan hjælpe Italien, ligefrem kan resultere i en boomerangeffekt for Danmark."

Altinget bringer et debatindlæg af Anders W. Jonsson, Beate Meinl-Reisinger, Morten Østergaard, Nyamko Sabuni og Rob Jetten, henholdsvis vikarierende partileder for Centerpartiet i Sverige, formand for NEOS i Østrig, politisk leder for Radikale Venstre i Danmark, partileder af Liberalerna i Sverige og formand for D66 i Holland. De skriver blandt andet: ”Vi har et valg at træffe: Europa eller kaos? Stærkt europæisk samarbejde og solidaritet eller usikkerhed og opløsning? […] Vores europæiske samfund har et enormt potentiale til at ændre verden til det bedre. Det europæiske samarbejde har allerede grundlæggende ændret verden og europæiske borgeres liv siden anden verdenskrig. […] Vi står fast på vores værdier og vil stille klare betingelser for, at der ikke skal gives EU-midler til lande, der krænker de grundlæggende demokratiske forpligtigelser.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Lone Loklindt, formand for Nyt Europa, blandt andet: ”Det fransk-tyske udspil til en plan for genopretning af EU's økonomi oven på coronakrisen var en game changer for det solidariske og fællesskabsorienterede Europa. Merkel opgav endelig sin modstand mod fælleseuropæisk gældsætning i erkendelsen af, at de svage sydeuropæiske økonomier og virksomheder ikke kan klare sig uden massiv økonomisk støtte fra de øvrige EU-lande. […] Ved at stille sig frontalt imod det fransk/tyske forslag kommer Danmark også til at sætte barrierer op for en fornyelse af det indre marked og problemet bliver derved dobbelt i forhold til at sikre en effektiv, grøn genstart af den europæiske økonomi.”
Information, s. 17; Jyllands-Posten, s. 17, 18; Berlingske, s. 27; Politiken, s. 1, 8, 9; Altinget (27.05.2020)

Regeringen får kritik for passivitet i afgørende EU-diskussion: "Det er faktisk temmelig slemt"
Flere aviser skriver i dag om EU's nye redningsfond og om Danmarks position i diskussionen om genoprejsningen af EUs økonomi. Regeringen i Danmark er kommet i modvind i både ind- og udlandet, da regeringen fastholder medlemskabet af den såkaldte sparebande i EU. Berlingske skriver, at det er vigtigt at slå fast, hvad der er på spil for Danmark i diskussionen om genrejsningen af EUs økonomi, herunder handel med det indre marked, som skaber 330.000 job i Danmark, samt eksport for 650 milliarder kroner til samme sted. Danmark er sammen med Sverige, Holland og Østrig forbeholdne over for ideen om fælles lånoptagelse og imod ideen om at overføre penge direkte, uden krav om tilbagebetaling, til de hårdest ramte økonomier. David Sassoli, den italienske formand for Europa-Parlamentet, har appelleret til de fire landes "ansvarsfølelse" og opfordret dem til at begribe situationens alvor. Claus Grube, tidligere ambassadør i London og Bruxelles såvel som tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, mener, at der er meget på spil. "Hvis ikke dansk eksport kan få lov at få frit løb til et velfungerende marked, har det jo store konsekvenser for dansk økonomi. Det er som om, vores politikere ikke evner at komme ud over rampen med det budskab," siger Grube.

I Folketinget vækker det undren, at den danske regering ikke har sikret sig politisk opbakning bag den markante politiske position. Blandt andre kritiserer De Radikales ordfører, Jens Rohde, at regeringen ikke har rådført sig med Folketinget. Det skriver Jyllands-Posten. Udenrigsminister Jeppe Kofod skriver i en mail, at "det er helt almindelig praksis, at skiftende danske regeringer løbende udarbejder non-papers, som skal være med til at forklare og fremme danske synspunkter. Og det er også fast praksis, at den slags non-papers ikke skal forelægges Europa-udvalget." Børsen skriver, at De Radikale indtil videre er alene om at bakke op om fælles europæisk gæld samt en stor genopretningsfond, der ikke kun uddeler lån, men også direkte støtte til de hårdest ramte lande. Der er flere grunde til, at Danmark har valgt at være med i den såkaldte spareklub af lande. Ifølge historiker og professor emeritus Uffe Østergård, har nogle af dem med geopolitikken og historien at gøre. Det skriver Jyllands-Posten. Han peger på, at Danmark og Østrig er to rige, små lande, der ligger på hver sin side af Tyskland. "Begge lande har været store multinationale stater og er hver især blevet mast af Tyskland," siger han og fortsætter: "Det sætter rammerne for en tænkning." Derudover har de to politiske ledere et andet syn på EU og det europæiske projekt end deres forgængere.

Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen i dag præsenterer sit bud på en redningsfond, der skal sparke gang i europæisk økonomi. Det forventes, at forslaget centrerer sig om oprettelsen af en fond, som EU-Kommissionen optager lån til på vegne af medlemsstaterne. Frankrig og Tyskland har foreslået, at store dele af fonden gives som overførsler, der ikke skal betales tilbage. EU-Kommissionen vil desuden præsentere et forslag til et nyt syvårigt budget for EU. Kommissionen præsenterer forslagene samme dag, idet de to ting ventes at flyde sammen, sådan at genopretningsfonden vil blive en midlertidig del af det syvårige budget. Det forventes, at den grønne omstilling vil stå i centrum i genopretningsplanen og i budgettet. Information skriver, at spørgsmålet er, om landene kan enes om at gå den vej. Mange ser krisens nedlukning af den europæiske økonomi og den forestående genopretning som en enestående og afgørende mulighed for en grøn begyndelse. Derfor er forventninger til kommissionsformand Ursula von der Leyens præsentation store. Tidligere har kommissionen vurderet, at en genopretning kræver 2.000 milliarder euro. I en fælleserklæring under overskriften "Grøn genopretning - appel om mobilisering" forlanger 270 chefer for store industrikoncerner og finansvirksomheder, EU-parlamentarikere, europæiske ministre samt civilsamfundsledere en europæisk model med "en økonomi opbygget omkring grønne principper", der sikrer klimaneutralitet, beskyttelse af biodiversiteten og omstilling af landbrugs- og fødevaresystemet. Branche- og interesseorganisationer i den europæiske energisektor har sendt en lignende appel. Ursula von der Leyen har forleden sagt, at en europæisk Green Deal vil være central i genopretningsudspillet.

Chefanalytikere i Danske Bank og Nordea siger, at et fransk-tysk forslag om en fælles fond til genopretning af Europas økonomi efter coronakrisen sender et kraftigt signal om europæisk solidaritet. Cheføkonom i Nordea Helge Pedersen siger, at han personligt synes, det er "en god idé med en fond, som man kan bruge i den fuldstændigt ekstraordinære situation." Han forventer, at spareklubben vil give sig. "Jeg tror, at de små lande kommer til at give sig her, for man vil ikke sætte det hele over styr for blandt andet Danmark og Sverige, der jo ikke engang er fuldgyldige medlemmer af det europæiske samarbejde, idet vi fortsat har vores egen valuta," siger Pedersen.

Informations leder skriver også om den fælleseuropæiske redningsaktion: "Mette Frederiksen står foran en af de beslutninger, der vil definere hende som statsminister. Og indtil videre tyder meget på, at hun vil træffe en beslutning, der er dårlig for Danmark og farlig for Europa. [...] Nu skal Mette Frederiksen forklare offentligheden, hvorfor de penge vi bruger på en fælleseuropæisk redningsaktion, gør mere nytte for Danmark, end de penge vi bruger herhjemme. Og hun skal understrege, at vi med udsigt til en kolossal krise i Europas økonomier og et aggressivt pres fra Kina og USA står i en ny historisk situation. [...] Vi har vænnet os til, at vi kunne være politisk nationale og teknokratisk europæiske på samme tid. At vi ikke behøvede tage politisk stilling til, hvad vi ville gøre for at holde sammen på Europa økonomisk, fordi det blev klaret af Den Europæiske Centralbank, som gennem sindrige manøvrer, de færreste borgere forstår, kunne redde finansmarkederne, redde Sydeuropa og bevare Eurozonen nogenlunde intakt. Men den måde at gøre tingene på blev for et par uger siden udfordret af en meget omtalt dom fra den tyske forfatningsdomstol, som slog fast, at Centralbanken ikke har demokratisk legitimitet til at føre en pengepolitik."

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: "Generalsekretær Lars Klingbeil fra det danske Socialdemokratis tyske søsterparti SPD lægger ikke fingre imellem i sin kritik af de »sparsommelige fire«, der ud over Danmark tæller Østrig, Holland og Sverige. I Klingbeils øjne bringer disse fire landes modstand mod Merkels og Macrons plan om at skabe en fælles genopretningsfond på 500 milliarder euro baseret på fælles EU-gæld på ingen måde Europa fremad i coronakrisen. [...] Onsdag fremlægger Ursula von der Leyen EU-kommissionens reviderede forslag til EU's rammebudget 2021-2027, hvor det årlige hul efter Brexit på omkring ti milliarder euro skal fyldes. [...] Parallelt med Merkels og Macrons forslag vil det indeholde en genopretningsfond på 500 milliarder euro, som ikke skal bestå af kreditter, men af overførsler til de værst coronaramte regioner og sektorer. Midler, der skal rettes mod forskning, grøn omstilling, sundhed og digitalisering. Kort efter det overraskende udspil i forrige uge meldte Danmarks gruppe ud, at de nægter at lade EU-Kommissionen uddele de mange milliarder som støttemidler i stedet for lån til de kriseramte lande. [...] Fra Spanien frygter Luis Garicano, økonomiprofessor og medlem af partiet Ciudadanos i EU-Parlamentet, at Merkel-Macron-planen vil »tage uoprettelig skade« af de fire landes maksimale blokadeudspil. I Italien har det udløst hovedrysten, at fire så små lande vil blokere med en »utålelig fortælling« om, at krisen er Sydeuropas egen skyld, som Italiens europaminister, Enzo Amendola, har formuleret det."

I et indblik i Jyllands-Posten skriver journalist Martin Kaae blandt andet: "EU-landene må redde sig selv fra det tilbageslag i økonomien, som coronavirussen medfører, og i sidste uge kom et konkret bud på en løsning fra Tyskland og Frankrig: På baggrund af en ekstra ”buffer” i det kommende flerårige EU-budget skal EU i fællesskab låne 500 mia. euro. De skal gå til de lande, der er hårdest ramt af krisen. Onsdag fremlægger EU-Kommissionen sit forslag til, hvordan det kommende EU-budget og genopretningsfonden skal indrettes. Herefter følger en måneds politiske forhandlinger, inden EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i slutningen af juni vil forsøge at nå til enighed. [...] Fordelingen af de mange milliarder kan blive et større slagsmål. Hvem der er hårdest ramt af coronakrisen, afhænger af, hvordan man vælger at gøre det op. [...] Blandt uenighederne venter også et opgør om betingelserne for at modtage pengene. EU-Kommissionen har signaleret, at støtte skal bindes sammen med EU's generelle anbefalinger og krav til den økonomiske politik."

Politiken bringer en analyse af EU-Korrespondenter i Bruxelles Nilas Heinskou og Elisabet Svane. De skriver blandt andet: "Sparebanden i EU holder sammen, når det gælder EU-budgettet. Ellers er de meget forskellige. [...] Politisk spænder de vidt, de er socialdemokrater, liberale og konservative, men det er ikke så vigtigt, for her er de deres »land« og ikke deres parti, og uanset partifarve hører de fire lande til gruppen af budgetrestriktive lande. De er enige om, at EU-budgettet ikke skal vokse, men gerne beskæres, efter at briterne er gået ud og pengene derfor skal bruges på færre."

I en leder i Børsen skriver Bjarne Corydon blandt andet: "En bomstærk koalition af EU's medlemslande er nu parat til at opbygge en corona-krisefond med præcis de virkemidler, der normalt forbindes med dannelsen af en forbundsstat. [...] Tysklands U-vending i sagen har genstartet den tysk-franske integrationsmotor. [...] Selv finanskrisens overhøg, tidligere finansminister Wolfgang Schäuble, har påpeget, at unionens økonomiske overlevelse fordrer storstilet hjælp. Samtidig kan en nylig kendelse fra Forfatningsdomstolen i Karlsruhe sætte en stopper for, at bistanden som hidtil kan ydes diskret og indirekte gennem Den Europæiske Centralbank. [...] Mette Frederiksen må veksle sin høje EU-kritiske cigarføring om til en helhjertet indsats for, at EU kan håndhæve netop økonomiske principper, som hun herhjemme selv har udfordret. Det bliver hendes opgave at overbevise danskerne om vores kerneinteresse i at præge et nyt og stærkere EU-samarbejde mest muligt."

Jyllands-Posten skriver, at der er risiko for, at mafiaen får andel i den enorme EU-krisehjælp, der kan være på vej til Italien. I januar blev knap 100 personer blev anholdt, blandt dem klanledere, notarer, entreprenører og offentligt ansatte. De havde angiveligt svindlet EU for 75 millioner kroner i landbrugsstøtte. Nu er problemer med mafiaens misbrug af EU-midler igen blevet aktuelle. Italienske mafiaeksperter advarer mod, at risikoen for EU-svindel bruges som argument for, at man ikke skal sende økonomisk støtte til landet. De vurderer, at mafiaen kan voksne sig større og stærkere, hvis Italien ikke hjælpes ud af den økonomiske krise, som coronanedlukningen har forårsaget. "Der er brug for en økonomisk finansiel bazooka, som kan opretholde den økonomiske vækst, så mafiaen ikke bare kan opkøbe frit," siger Gian Carlo Caselli, tidligere chefanklager i Palermo.
Berlingske, s. 4-5; Information, s. 1, 2, 10, 11, 12, 13; Jyllands-Posten, s. 12, 13; Politiken, s. 9; Børsen, s. 2, 21 (27.05.2020)

Prioritede historier

Storbritannien affyrer toldmissil mod dansk milliardeksport
Den britiske regering har netop offentliggjort de toldsatser, som vil være gældende, når den nuværende overgangsordning mellem EU og Storbritannien udløber den 31. december. Jyllands-Posten skriver, at det fremgår, at regeringen har planer om at bygge en høj toldmur, som kan ramme den store danske eksport af bacon, smør og andre fødevarer over Nordsøen. "De toldsatser, som briterne nu har annonceret, er af en helt anden kaliber, hvilket kan afspejle, at de nu i højere grad fokuserer på at beskytte britisk landbrug og fødevareproduktion - selv hvis det medfører markant højere fødevarepriser. Dog kan de offentliggjorte toldsatser også tolkes som et taktisk udspil i de aktuelle forhandlinger med EU. Det er en trussel om, at der bliver rejst høje toldmure, hvis ikke EU i en fart indgår en handelsaftale med Storbritannien," siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Frank Øland.
Jyllands-Posten, s. 12 (27.05.2020)

Grundlæggende rettigheder

Eksperter: Coronatiltag verden over kan blive varige
Apps der følger med i, hvor man befinder sig, og hvem man har kontakt med. Droner og soldater der holder øje med, at folk overholder udgangsforbuddet. "Frygten er, at når først disse rettigheder er givet til regeringer, vil det være meget vanskeligt at lave det om, når krisen er slut," siger Khaled Fahmy, der er professor i mellemøstlig historie ved Cambridge University. Det skriver B.T. Professoren er bekymret for, at mange regeringer har et ønske om at kunne bruge coronakrisen som et påskud for at øge overvågningen af deres borgere. Amnesty International holder øje med EU-landet Ungarn, hvor parlamentet i denne uge drøfter et forslag om at afslutte premierminister Viktor Orbans vidtrækkende krisebeføjelser.
B.T., s. 10-11 (27.05.2020)

Handel

Der skal mere til at løfte eksporten Jeppe Kofod
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), MEP. Han skriver blandt andet: ”Frihandel har altid været essensen af vores europæiske samarbejde. Det var handel, der dannede grundlaget for EU, og som har skabt hundredtusindvis af arbejdspladser i alle medlemslande. Når fællesskabets økonomi kommer under pres, som vi oplever nu med coronakrisen, hvor virksomheder på tværs af landene risikerer konkurser, er det vigtigt, at vi fastholder netop handel som et værktøj til at booste væksten og sikre arbejdspladser i Europa. Det anerkender vores udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som for nylig præsenterede en eksport- og investeringspakke. Men at omprioritere ressourcerne i Udenrigsministeriet og sænke prisen for eksportrådgivning er ikke nok, Jeppe. Vi er nødt til at komme på nye tiltag, så vi hjælper danske virksomheder og arbejdstagere i denne svære tid. Derfor har jeg tre konkrete - og ja, lidt vovede - forslag til, hvordan EU gennem frihandel kan booste økonomien i denne krisetid. For det første kan EU egenhændigt beslutte at reducere tolden for visse importerede produkter. […] For det andet bør både danske myndigheder og EU-Kommissionen gøre mere for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at benytte EU's frihandelsaftaler. […] For det tredje skal EU's handelspolitik fremme den grønne omstilling i Europa og fremskynde investeringer i grøn teknologi. […] Frihandel er en del af løsningen på coronakrisens økonomiske konsekvenser - men der skal mere end omprioriterede ressourcer og billigere eksportrådgivning til.”
Børsen, s. 2 (27.05.2020)

Stop handel med vilde dyr
Niels Fuglsang (S) næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "For nylig præsenterede EU en strategi, der blandt andet skal bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr. Men det klinger hult, da EU stikker hovedet i busken, når det drejer sig om dyrene i vores egen baghave. I dag foregår der nemlig en massiv handel med vilde dyr såsom slanger i EU - helt lovligt! [...] Jeg har tidligere sendt et hastespørgsmål til EU-Kommissionen, hvor jeg opfordrer til en positivliste. Vi må og skal få styr på det her. Ikke kun for dyrenes skyld, men så sandelig også vores egen. Derfor bør EU få hovedet ud af busken og se problemet direkte i øjnene."
Ekstra Bladet, s. 16 (27.05.2020)

Institutionelle anliggender

Adfærdskodeks, ernæringsprofiler og bindende mål for madspild: Her er EU's kommende fødevaretiltag
I sidste uge præsenterede EU-Kommissionen en jord til bord-strategi med nye målsætninger for fødevaresektoren, samt en oversigt over mange af de fødevaretiltag, som Kommissionen venter at tage over de næste tre år. Det skriver Altinget. Inden udgangen af 2023 vil Kommissionen blandt andet fremsætte et forslag til en lovramme for et bæredygtigt fødevaresystem, der skal sikre, at alle fødevarer, der markedsføres i EU, fortsat bliver mere bæredygtige. Kommissionen vil desuden opstille en baseline og foreslå et juridisk bindende mål for mindskelse af madspild i hele EU, efter man har fået metoden til at måle omfanget af madspild og data fra medlemsstaterne på plads.
Altinget (27.05.2020)

Der er ingen fisk tilbage i Østersøen
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Fiskerkutterne ligger STILLE her i Årsdale fiskerleje på den bornholmske østkyst. [...] Og det er ikke på grund af covid-19. Det er, fordi der stort set ikke er nogen fisk tilbage i Østersøen. [...] For hvem bærer skylden for den svindende fiskebestand? Sidste år besluttede Europa-Kommissionen at nulstille kvoterne på torskefiskeri i den østlige del af Østersøen. ”Vi må handle med hast og beslutsomhed for at genopbygge torskestanden, både for at varetage fiskernes interesser og for at beskytte fiskebestanden,” udtalte den daværende EU-kommissær for fiskeriet, Karmenu Vella, til blandt andet EU-onlinemagasinet Euractiv. Kommissionen anerkendte, at overfiskning ikke var den eneste årsag til den kritiske situation og pegede blandt andet på høje vandtemperaturer, lavt iltindhold og parasitsygdomme (blandt andet fra det stigende antal sæler i Østersøen). [...] EU er tvunget til at begrænse fiskekvoterne i Østersøen til et absolut minimum. Men de arbejdsløse fiskere føler sig ramt på sjælen."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (27.05.2020)

Det kan ikke nytte at sidde og have ondt af sig selv og kigge op i loftet
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Per Stig Møller, dr. phil., forfatter og tidligere konservativ miljø-, udenrigs- og kultur- og kirkeminister. Han siger blandt andet: "Jeg synes ærlig talt ikke, at det ser så rart ud, sådan som krisen vælter ud over hele verden. Dertil kommer handelskrigen mellem USA og Kina, som vokser og vokser, og som kan smadre verdensøkonomien. Nu er der den fransk-tyske alliance, som tyder på, at EU vil sætte sig i førersædet. Håbet kunne være, at hvis EU virkelig finder sammen, så kan EU spille en rolle, hvis de store tørner sammen." Per Stig Møller siger endvidere: "Man kan også håbe, at USA vælger en anden præsident, så vi undgår store kriser. At det med Merkel og Macron bider sig fast, så vi får en europæisk dynamo og kan undgå, at Europa falder fra hinanden. Og at verden kommer igennem på den anden side af krisen uden en kæmpe økonomisk kollaps, som bliver gjort værre af en handelskrig."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (27.05.2020)

Neutralitetspolitik er en fiktion - i så fald lægger man blot sin skæbne i andres hænder
I en debat i Jyllands-Posten skriver Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K), blandt andet: "Vi europæere skal evne at stå på egne ben. Det er ikke meget værd, at vi hver især insisterer på at stå på vores egne små ben, den dag Europa rammes af nye konflikter. [...] Vi kan ikke blindt følge Trumps svingende udenrigspolitik. EU må føre sin egen udenrigspolitik, hvis den ellers kan finde en. [...] Med vores ”soft power” kan vi fremme udviklingen i og samarbejdet med Afrika og virke for en løsning af konflikterne i Mellemøsten. Vi kan spille en rolle for at undgå, at striden mellem USA og Kina løber helt ud af kontrol, feje for vores egen dør i forhold til Rusland og fastholde Arktis som lavspændingsområde."
Jyllands-Posten, s. 18 (27.05.2020)

Østergaard og Bonde: Sammen kan europæerne starte verden og EU på ny
Altinget bringer et debatindlæg af Uffe Østergaard og Jens-Peter Bonde, professor i historie og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Storbritannien er på vej ud, italienerne delt, Polen og Ungarn udfordrer vigtige retsprincipper. Coronavirussen er en enestående chance til at forene verden mod en fælles fjende. Vi må have USA, Kina, Rusland, Tyrkiet og EU's borgere med. [...] I EU må borgerne have det sidste ord ved valg til de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Hvorfor ikke også valg af en forsamling til at sikre verden mod klimatrusler og pandemier? FN trænger også til at blive inspireret og kontrolleret af vælgere og folkevalgte. [...] Vi behøver et verdensparlament til at redde verden og et folkevalgt konvent til at skabe folkestyre i Europa. Kommissionen må altid være under demokratisk kontrol af Europa-Parlamentet i samarbejde med de nationale parlamenter. Magten bør udøves så tæt på borgerne som muligt gennem et forstærket nærhedsprincip. Alle møder og dokumenter bør være åbne, medmindre man vedtager en undtagelse. Så får vi chancen for indflydelse. Hver for sig er vi alle svage, med eller uden lukkede grænser. Sammen kan europæerne starte verden og EU på ny."
Altinget (27.05.2020)

Interne anliggender

Morten Østergaard langer ud efter Mette Frederiksens EU-kurs: Regeringen spiller Danmark af banen i Europa
Altinget bringer et interview med Radikales partileder, Morten Østergaard, omhandlende Mette Frederiksens EU-kurs. Østergaard har sammen med fire partiledere fra Sverige, Holland og Østrig skrevet et indlæg, hvori der langes ud efter den linje, som anlægges af Danmark og de øvrige lande, der også kaldes for EU's sparebande. Han siger blandt andet: "Der er det klart, at når vi har betinget regeringens tiltrædelse med, at vi skal forhandle en ny europapolitisk aftale, så er det, fordi vi kan se, at vi har en statsminister, der ikke har europasokkerne øverst i kufferten, når hun tager til Bruxelles. [...] Nu må vi se, hvad regeringen vender tilbage med, når EU-Kommissionen har præsenteret sit nye budgetforslag onsdag. Der vil mit bud være, at det kompromis, der kan landes, vil være tættere på mit synspunkt end forhandlingsmandatet, og så håber jeg, at mandatet bliver justeret."
Altinget (27.05.2020)

Tyskland vil åbne for rejser til andre lande, men opfordrer til fælles turismeregler i EU
Den 15. juni vil Tyskland formentlig åbne grænserne til alle EU-lande samt til de lande, der deltager i Schengensamarbejdet: Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det skriver Berlingske. Tyskland bebuder en fælles EU-holdning til rejseaktivitet inden for landene: at smittespredningen holder sig under 50 pr. 100.000 indbyggere pr. uge. Flere lande, heriblandt selv de hårdest ramte som Spanien og Italien, vurderes nu også at have spredningen af corona-smitten under kontrol, trods smitten er til stede, og nye udbrud risikerer at lukke Europa helt eller delvist på ny.
Berlingske, s. 11 (27.05.2020)

Klima

Danfoss og Grundfos jagter milliardsalg efter sats på mindre vandspild
EU satte for nylig vandforbrug på agendaen med et nyt direktiv, som skal mindske vandspild i EU-landene. Ifølge den administrerende direktør i Danfoss, Kim Fausing, arbejder Danfoss og Grundfos tæt sammen om at indfri det milliardpotentiale, der ligger i at mindske vandspild i Europa og resten af verden. Det skriver Jyllands-Posten. "Potentialet er mange milliarder i omsætning. Det er en europæisk agenda, hvor det er de mere modne lande, som er interessante. Men det er også en af de største udfordringer i mange emerging markets, og derfor er potentialet enormt," siger Fausing.
Jyllands-Posten, s. 9 (27.05.2020)

Kampen om den grønne konkurrenceevne
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation Studies, og tidligere rådgiver for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef F. Mogherini. Han skriver blandt andet: ”Danmark bør udnytte oliekrisen til at opskalere grønne teknologier. For klimaet og konkurrenceevnens skyld. […] I Bruxelles hører man stigende omtale af renovering med energibevidsthed og udnyttelse af offshoreressourcer. EU-Kommissionens strategi består i, at forslaget om en Green Deal - rammen for bæredygtig økonomi - samtænkes med den genopretningsplan, der offentliggøres nu, og som skal bringe Europa ud af krisen ved at genetablere robustheden i produktionserhvervene, fremme grøn omstilling og digitalisering, og skabe nye arbejdspladser. Bliver resultatet, at energieffektivitet og offshorevind rent faktisk kommer i centrum for kriseplanlægningen, vil den grønne del af dansk erhvervsliv være godt placeret for at tage del i og udnytte mulighederne for samarbejder med andre internationalt ledende virksomheder. […] Som bekendt er jobskabelse blandt de vigtigste udfordringer lige nu. Men hvad kan vi gøre ved det, helt konkret? Vi kan bl.a. anvende EU-Kommissionens forslag om en “Just Transition”-økonomisk pakke til at realisere de danske målsætninger. Pakken vil hente Central og Østeuropa og det kriseramte Sydeuropa ind som partnere for grøn omstilling, hvorved dansk erhvervsliv gennem markedsbearbejdning kan styrke placeringen på de europæiske nærmarkeder og derigennem forbedre den grønne konkurrenceevne yderligere.”
Børsen, s. 4 (27.05.2020)

Rapport: EU-milliarder til energieffektivisering fordeles ikke ud fra effekt, men først til mølle
Altinget skriver, at i årene 2014-2020 har EU og medlemslandene afsat i alt knap 20 milliarder euro til energioptimering af europæiske bygninger. Men investeringernes omkostningseffektivitet er ikke blevet målt, og derfor er det vanskeligt at vurdere, hvor meget energiinvesteringerne reelt har bidraget til at spare. Det viser en ny rapport lavet af Den Europæiske Revisionsret. Ledere i EU har sammen forpligtet sig til at spare 20 procent af landenes forventede energiforbrug i 2020 og 32,5 procent i 2030. Forfatterne bag rapporten rejser kritik mod de nationale myndigheder i medlemsstaterne for ikke at målrette EU-midler mod de projekter, der mest sandsynligt kan realisere energibesparelser. På trods af forbedret vejledning fra Europa-Kommissionen fokuserer EU-finansierede projekter fortsat ikke på at opnå den største potentielle energibesparelse pr investeret euro.
Altinget (27.05.2020)

Konkurrence

Tysk statshjælp kan ramme Lufthansa
Flyselskabet Lufthansa blev mandag enig med den tyske regering om en milliardstor redningspakke, men det kan vise sig at have en pris, skriver Børsen. Til Bloomberg News har anonyme kilder sagt, at EU-Kommissionen vil have selskabet til at opgive vigtige slots - tid for afgang og landing - i Frankfurt og München, fordi EU-Kommissionen er bekymret for, at den statslige hjælp vil give unfair konkurrencefordele og kan medføre søgsmål fra konkurrenter som Ryanair. Kilderne har også fortalt, at det tyske statsoverhoved, Angela Merkel, har sagt til en gruppe politikere, at regeringen vil kæmpe for, at Lufthansa bevarer de vigtige slots.
Kilde. Børsen, s. 18 (27.05.2020)

Sikkerhedspolitik

Jeg takker for indsatsen i Helmand
I et debatindlæg i Politiken skriver Viggo Fischer, forhenværende formand for Den Danske Afghanistankomité, blandt andet: ”Påstanden om et dansk nederlag i Afghanistan er Carsten Jensens vigtigste pointe i Politiken 23.5. Intet peger fremad. Han beskæftiger sig ikke med, hvordan udviklingen ville have været uden amerikansk og europæisk økonomisk og militær indsats, og der er ikke et ord om kvindernes nye muligheder. [...] Udviklingen i Afghanistan har ikke været optimal. Genopbygningen er besværlig. Korruption og narko har spillet en negativ rolle. Men meget er trods alt lykkedes. [...] Kan der forhandles en varig fred? Hvem er den afghanske regerings farligste modpart? Bruger den stærke pakistanske militære efterretningstjeneste fortsat Taliban som sit redskab? I 2001 foregik der en luftbro fra det nordlige Afghanistan til Pakistan. Støttebidraget fra Pakistan til Taliban blev fløjet hjem. Kan dette naboland overtales til fremover at hindre indblanding i afghanske forhold også fra andre terrorgrupper, der har støtte i Pakistan? Hvad kan Danmark gøre? Vi kan i det mindste arbejde for, at USA og EU står sammen i Afghanistan økonomisk og militært. Den afghanske regering må selv stå for kampen. Men uden en vis vestlig opbakning er det sandsynligt, at Taliban med sine stærke bagmænd igen får overtaget.”
Politiken, s. 9 (27.05.2020)

Udenrigspolitik

Aktivister i Hongkong appellerer til Vesten om hjælp mod Kina
Aktivister i Hong-Kong advarer om, at Kinas planer om at vedtage en sikkerhedslov for Hongkong vil tage livet af alle fremtidige demokratibevægelser. De appellerer til EU og USA om hjælp. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi har brug for solidaritet og pres fra verden. USA reagerede meget hurtigt, mens europæiske politikere er langsommere. Vi opfordrer Europa til at vedtage målrettede sanktioner mod de kinesiske politikere, der vedtager loven," siger Mo Wong Yik, der er en af lederne af det prodemokratiske parti Demosisto.
Jyllands-Posten, s. 10 (27.05.2020)

Tidligere ambassadør: Vi skal finde ud af, hvad vi vil med vores udenrigstjeneste
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Von Barnekow, seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, forhenværende ambassadør ved Europarådet. Han skriver blandt andet: "Vi har og havde råd til en stærk Udenrigstjeneste. Men lige nu i 2020, ved vi ikke, hvad vi vil, og dermed hvad vi har brug for. [...] Medlemskab af NATO, Europarådet og EU er grundvilkår for en ressourcesvag og geografisk udsat stat som Danmark, der må arbejde for at varetage sine interesser indenfor det internationale samfunds rammer. [...] Det er lettere at komme fremad, hvis man ved, hvor man vil hen. Og her er problemet, at regeringen fortsat ikke har fremlagt en udenrigspolitisk programerklæring med målsætninger, tilhørende strategi og midler til målenes opnåelse."
Altinget (27.05.2020)