Onsdag den 28. april

Tophistorier

EU-topforsker: Vacciner så mange I kan med én dosis
Lederen af EU's vaccineforskningsnetværk, Vaccelerate, professor Oliver Cornely, anbefaler, at vi får vaccineret så mange som muligt med blot ét stik, selvom det er i modstrid med producenternes anbefalinger, skriver Politiken. EU’s netværk til at støtte og udføre covid-19-vaccineforsøg ’Vaccelerate’ samler og koordinerer forskningsindsatsen i 16 EU-lande og fem associerede lande, herunder Schweiz og Israel. ”Vi må arbejde med det, vi har til rådighed. Og hvis det, vi har til rådighed, er for få vacciner, så bør vi vælge at immunisere så mange, man kan, med den første dosis, mens flere vacciner produceres. Denne virus er hele tiden et skridt foran os, og det gør situationen usædvanlig, for normalt vil vi altid vente, indtil vi var på videnskabelig sikker grund. Nu er vi tvunget til at forlade den solide videnskabelige grund på grund af virussen, og fordi nedlukninger også koster liv,” siger Cornely. Myndighederne i Danmark afviser dog stadig at gå ud over, hvad producenterne har dokumentation for, hvorimod Finland har ændret strategi til at give andet stik efter 12 uger. Cornely kan godt forstå, at nogle lande tøver: ”Om det smart eller anbefalelsesværdigt at gøre det, afhænger af målet: Vil du immunisere så mange som muligt, eller vil du holde dig så tæt som muligt til det, vi videnskabeligt er sikker på. Der findes ikke noget perfekt svar,” siger han og tilføjer: ”Jeg forstår godt, hvorfor man i Finland og Storbritannien har taget det valg, og nu er det op til det videnskabelige samfund så hurtig som muligt at understøtte det valg.”

Politiken og Berlingske skriver, at drømmen om statsvacciner er droppet, men nu vil regeringen tiltrække private fabrikker, som skal producere covid19-vacciner, der er baseret på den særlige mR-NA-teknologi. Via interview med Børsen, DR og TV2 har statsminister Mette Frederiksen (S) meddelt, at hun allerede fra 2022 vil sikre en produktion af vacciner i Danmark. ”Vacciner er supervåbnet mod covid-19, og derfor vil vi have flere og et længere tidsperspektiv,” siger Mette Frederiksen ifølge Politiken. Ifølge statsministeren er vacciner ikke længere alene sundhedspolitik, men rykket op i kategorien sikkerhedspolitik og ”afgørende for Danmarks, Europas og Vestens geopolitiske interesser” og netop derfor er forsyningssikkerheden vigtig.

Berlingske skriver, at statsministerens ønske om en dansk vaccinefabrik giver anledning til undren hos flere eksperter. De frygter for samarbejdet med EU og kalder samtidig den nye plan for både urealistisk og uacceptabel. ”Jeg kan forstå, at det er meget vigtigt for regeringen, at vi kan sikre danskerne vacciner fra en dansk fabrik. Det er helt uacceptabelt at skulle sikre danskerne først, når vi ser på, hvordan andre lande har stillet deres vacciner til rådighed. Det har de gjort, fordi de er medlemmer af EU og respekterer EU,” siger Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut. Efter statsministerens udmeldinger er det stadig uklart, hvorvidt produktionen vil indgå i europæisk sammenhæng eller først og fremmest skal være tilegnet danskerne. Derfor er der også forskellige opfattelser af, hvordan den danske vaccinefabrik vil blive taget imod. Hos tænketanken Axcelfuture lyder det fra seniorøkonom Jens Hjarsbech, at der er god fornuft i at forsøge at booste europæisk vaccineproduktion. ”Både for at sikre eventuelt behov for genvaccinering, men også for at stå bedre i kampen for at sikre vacciner til ulande, så de ikke bliver for afhængige af Kina og Rusland,” skriver han i en kommentar, og tilføjer et stort ”men”: ”Det her er endnu et tegn på Mettes Frederiksens modstand mod EU. Hvis vi begynder at producere til Danmark først, hvorfor skulle de så ikke gøre det i Belgien og andre europæiske lande. Det er helt galt.” Hos Dansk Industri ser man positivt på regeringens udmelding, men det vigtigste er, at Danmark bliver en central del af en europæisk forsyningskæde. ”EU har som ambition at blive verdens største vaccineproducent inden udgangen af i år med over 50 fabrikker på tværs af kontinentet, der tilsammen skal producere to til tre milliarder doser årligt. Her skal danske virksomheder spille en central rolle. Det vil i sig selv øge vores forsyningssikkerhed, at Danmark ikke er til at komme udenom i det europæiske vaccineberedskab” siger chef for DI Life Science, Peder Søgaard-Pedersen.

Jyllands-Posten skriver, at hvis både forskningsresultater og finansiering flasker sig, kan en coronavaccine udviklet af danske forskere være i produktion næste år, lyder det fra biotekselskabet Bavarian Nordic, efter at statsminister Mette Frederiksen har søsat planer om produktion af covidvacciner på dansk grund i 2022. Rolf Sass Sørensen, chef for investor-relationer i Bavarian Nordic, oplyser, at Bavarian stadig mangler at rejse pengene til de afsluttende fase 3-forsøg. I marts var Bavarian sammen med AJ Vaccines, Fujifilm, biotekselskabet AGC Biologics og allergikoncernen ALK inviteret med til en drøftelse om dansk deltagelse i det europæiske vaccineberedskab med EU's indre markeds kommissær, Thierry Breton.
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 8, 9; Jyllands-Posten, s. 14 (28.04.2021)

Prioriterede historier

Von der Leyen følte sig såret og alene
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen taler for første gang offentligt om sit besøg hos den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, skriver Politiken. I en tale til et EU-parlamentsmøde kommenterede von der Leyen for første gang hændelsen, som har fået navnet ’Sofagate’. ”Jeg kan ikke finde nogen begrundelse i de europæiske traktater for den måde, jeg blev behandlet på. Så jeg bliver nødt til at konkludere, at det skete, fordi jeg er en kvinde. Ville det være sket, hvis jeg havde haft et jakkesæt og slips på?” sagde von der Leyen i sin tale og fortsætter: ”Jeg følte mig såret og alene, som kvinde og som europæer. For det her handler ikke om stolearrangementer eller protokoller. Det her stikker dybt ind i kernen af, hvem vi er. Det handler om de værdier, vores union står for. Og det viser, hvor langt vi har igen, før kvinder behandles som ligemænd. Altid og overalt.” På Twitter har von der Leyen også taget til genmæle, hvor hun ud over at citere fra sin tale skriver: ”Min historie skabte overskrifter. Men der er så mange historier fra kvinder, de fleste langt mere seriøse, som forbliver ukendte. Vi bliver nødt til at sikre os, at disse historier også bliver fortalt!”
Politiken, s. 5 (28.04.2021)

Forhandler slutter med advarsel: Der er en vigtig lære af brexit
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”For franske Michel Barnier var tirsdagen et stort punktum. I små fem år har Barnier ledet EU's forhandlinger med Storbritannien om den skilsmisseaftale, som Europa-Parlamentet skulle stemme om. Diplomaten Barnier valgte at slutte sin brexittid med en klar advarsel til de primært proeuropæiske kræfter i parlamentet: ”Det er et advarende brexit. Og det er et svigt af Den Europæiske Union. Vi er nødt til at lære af det som politikere her i parlamentet, i kommissionen og i alle hovedstæderne,” sagde Barnier og fortsætter: ”Hvorfor stemte 52 pct. af briterne imod Europa? Nogle af grundene er sociale frustrationer og spændinger, der fandtes i mange regioner i Storbritannien, men også findes i mange regioner i EU. Det er vores pligt at lytte og forstå de følelser, folk har. Denne sociale vrede bør ikke blive forvekslet med populisme. Og vi bør gøre alt for at besvare den i hvert eneste medlemsland og fortsætte med at vise merværdien af de ting, vi gør i fællesskab.” Parlamentet kvitterede med stående bifald - i hvert fald fra de par håndfulde medlemmer, der rent fysisk var til stede i plenarsalen, mens resten fulgte coronasikkert med fra distancen. […] EU-skeptiker Peter Kofod (DF) erklærede sig under debatten ”glad, fordi brexit faktisk gennemføres, men samtidig trist, fordi EU har udviklet sig i en så dårlig retning, at et flertal af briterne betragter det som uattraktivt.” ”Jeg ønsker alt godt for Storbritannien, og jeg glæder mig til den dag, hvor Danmark når til den samme konklusion og melder sig ud af EU. For jeg tror ganske enkelt ikke på, at det her system kan eller vil reddes eller rettes. Det her system vil kun vokse,” sagde Kofod. […] Den østrigske socialdemokrat Andreas Schieder udtrykte sig således: ”Vi har nået et punkt, hvor brexit efter fem år kommer til en ende. Men det er ikke en slutning. Det er begyndelsen.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (28.04.2021)

Store EU-lande støtter USA’s skatteforslag
Både Tyskland og Frankrig støtter et forslag fra USA om en global selskabsskat på minimum 21 procent for verdens største virksomheder, skriver B.T. og Kristeligt Dagblad. Fra den franske finansminister, Bruno Le Maire, og Tysklands finansminister, Olaf Scholz, lyder det i et fælles interview med avisen Zeit Online, at de ser positivt på forslaget. ”For noget tid siden foreslog vi 12,5 procent. USA's regering diskuterer nu en global minimumsskat på 21 procent. Hvis forhandlingerne ender der, så vil vi være enige,” siger Bruno Le Maire ifølge B.T.. Fra Olaf Scholz lyder det, at han ”personligt ikke vil have noget imod” forslaget, som er blevet fremlagt af USA's finansminister, Janet Yellen. Ifølge Kristeligt Dagblad skriver avisen Der Spiegel: ”Siden den amerikanske præsident Joe Biden fremlagde sit banebrydende forslag om en global minimumsafgift på virksomhedsoverskud, er gamle sår revet op igen på kontinentet. Mens store medlemsstater som Tyskland går ind for forslaget, vil det ramme mindre EU-medlemmer som Irland, Holland og Slovakiet hårdt. I årevis har de lokket internationale virksomheder ind i deres lande med et løfte om, at de stort set vil blive skånet fra de indenlandske skattemyndigheders greb. Hvis USA får sin vilje, kan det meget vel være slut på det. Talrige EU-lande vil skulle regne med milliarder i indtægtstab, men også tab af virksomheder og tusinder af arbejdspladser. USA har rejst et vanskeligt spørgsmål for europæerne: Hvor alvorligt skal løfter fra Bruxelles om at bekæmpe skatteunddragelse tages?”.
B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 10 (28.04.2021)

Finansielle anliggender

Danske banker går enegang i Europa
Tal fra Den Europæiske Centralbank viser, at Danmark er det eneste land, hvor bankerne i større omfang har indført negative indlånsrenter for privatkunder og de danske erhvervskunder skal også betale mere for at have penge stående i banken end i noget andet land i EU, skriver Børsen. Selvom ECB også opkræver en negativ rente på 0,5 pct. for indlån i centralbanken, så skal de fleste privatkunder i Danmark med indlån over 100.000 kr. betale en negativ rente på typisk 0,6 pct., mens Nordea i sidste uge oplyste, at i fremtiden skal erhvervskunder betale en negativ rente på op til 1,25 pct. for at have penge stående i banken. Berlingske skriver, at Danske Banks garanti om, at almindelige kunder ikke skulle betale for at have penge i Danske Bank, ligger i en rullekuffert på vej til Holland. Garantien blev nemlig udstedt af Danske Banks topchef Chris Vogelzang, som nu er blevet eksdirektør, efter at han er blevet sigtet for hvidvask i den hollandske storbank ABN Amro. Fra Mark Wraa-Hansen, direktør for Danske Banks privatkunder i Danmark, lyder det: ”Hvis man skruer tiden tilbage, så var der nok forventninger eller en tro på, at vi på et tidspunkt kunne skimte en mere normal situation i forhold til renter. Det kan vi ikke se foran os. Samtidig har det øvrige marked bevæget sig markant nedad her, og det er vi nødt til at handle på. Vi skal sikre en rentabel indlånsforretning i det nuværende rentemiljø, hvor vi samtidig har set en markant stigning i indlånet over det seneste år.”
Børsen, s. 4; Berlingske, s. 7 (28.04.2021)

Interne anliggender

Folketinget ophæver immuniteten for Morten Messerschmidt
Tirsdag ophævede et enigt Folketinget Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidts immunitet, skriver Kristeligt Dagblad og Politiken. Anklagemyndigheden vil gerne tiltale Morten Messerschmidt for misbrug og dokumentfalsk i den såkaldte Meld- og Feld-sag om mulig misbrug af midler fra EU og det er nu blevet muligt. Ekstra Bladet skriver, at Color Hotel i Skagen kategorisk afviser at have bidraget til planlægningen af Dansk Folkepartis sommergruppemøde, endsige en Meld-konference i august 2015, hvilket undergraver Morten Messerschmidts forklaring i sagen.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 10; Ekstra Bladet, s. 7 (28.04.2021)

Jens Rohde vil have nedbragt antallet af aborter
Politiken bringer et interview med det tidligere folketingsmedlem for både Venstre og senest Radikale Venstre, Jens Rohde, som nu har skiftet til Kristendemokraterne. I interviewet fortæller han blandt andet, at han vil reformere EU. ”Problemet med EU-diskussionen i Danmark har altid været, at den ender i et for eller imod. I stedet for at være imod EU - alle ved, at jeg er Danmarks største EU-tilhænger - men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen fejl i EU. Jeg kender fejlene indefra. Så vi er blevet enige om at gøre det EU, vi har, endnu bedre,” siger Jens Rohde.
Politiken, s. 11 (28.04.2021)

Regeringen slutter sag om millionkrav mod rejsebranchen med en møgløsning
Tirsdag blev der indgået en politisk aftale om en låneordning, som skal løse den knibe, en række rejseselskaber står i, efter at branchen er blevet præsenteret for et tilbagebetalingskrav på 200 millioner kroner efter fejlbehæftet rådgivning fra Rejsegarantifonden. Det skriver Berlingske. Fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) lød det, at EU-Kommissionen ”uformelt” har godkendt en løsning, hvor ”selskaberne vil få mulighed for at tilbagebetale beløbet over seks år på lige vilkår med låneordningen”, hvor der henvises til lånene i den såkaldte statsgaranti, som branchen også har optaget. Ministeren kaldte løsningen for ”fair og rimelig” på den korte bane, men fra branchen lyder der kritik. ”Det er ikke nogen løsning, hvis der bliver tale om en låneordning, hvor kriterierne er de samme som for de eksisterende lån. Det er jo håbløst, fordi der ikke er penge til at afdrage på alle lånene så hurtigt. Man kan jo ikke køre den form for rationale, at det skal laves til et lån, fordi vi ved jo stadig ikke, hvordan rejsebureauerne finder pengene, der skal betales tilbage,” siger Lars Thykier, direktør i Dansk Rejsebureau Forening.
Berlingske, s. 11 (28.04.2021)

Konkurrence

EU har verdens første lov om kunstig intelligens. Vil det inspirere verden?
I sidste uge præsenterede EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager verdens første sammenhængende lovforslag om brug af kunstig intelligens og ambitionen var at lave den med europæisk tilgang, skriver Information. Malthe Munkøe, der er seniorrådgiver i Business Europe og i årevis har fulgt debatten om europæisk techregulering, mener, at det store slagsmål kommer til at handle om, hvad der defineres som højrisiko og der vil være mange grænsetilfælde. I Bruxelles er håbet, at den nye lovgivning kan blive endnu et eksempel på den såkaldte ”Bruxelles Effekt”, som Anu Bradford fra Colombia Law School tidligere har kaldt det: ”At EU's regler og produktstandarder automatisk spreder sig til hele verden via det frie marked, fordi det er lettere for virksomheder og stater at kopiere EU's regler og dermed få adgang til det store europæiske marked end at opfinde deres egen version af de samme love. ” Det nye lovforslag er en del af en række direktiver og planer fra EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som søger at regulere den nye digitale økonomi. EU-Kommissionen lovforslag skal nu diskuteres i de 27 medlemsstater og i Europa-Parlamentet.
Information, s. 12-13 (28.04.2021)

Migration

EU-agentur skal få flere afviste migranter hjem uden tvang
EU-Kommissionen fremlægger tirsdag en plan, som vil give EU's Grænse- og Kystbevogtning Frontex en central rolle i forsøg på at få flere migranter til at rejse tilbage, hvorfra de kommer, skriver Berlingske. En hovedpointe i strategien er, at frivillige hjemrejser er både billigere og mere effektive end tvang og nu skal agenturet bidrage til at opbygge de ”nødvendige kapaciteter” i de lande, hvortil migranterne rejser tilbage. Penge fra EU skal bidrage til en mere vellykket genintegration i de lande, hvor migranterne kommer fra og samtidig skal Frontex oplære rådgivere, der skal hjælpe EU-landene med håndteringen af hjemsendelser og dialogen med tredjelandene.
Berlingske, s. 18 (28.04.2021)

Sikkerhedspolitik

Kina går efter svageste led i efterretningsalliance
Samarbejdet i en af de største vestlige efterretningsalliancer ’Five Eyes’ knager på grund af Kina, efter at New Zealands udenrigsminister, Nanaia Mahuta, har sagt klar fra over for forventningen om, at New Zealand blindt vil følge Australiens og USAs politik over for Kina, skriver Berlingske. Five Eyes-samarbejdet er et efterretningssamarbejde mellem USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand og har fungeret siden Anden Verdenskrig, hvor man deler informationer frit mellem de fem lande. Bag New Zealands beslutning ligger ifølge flere australske medier, at Kina systematisk er gået efter New Zealand som det svageste led i alliancen og krisen er blevet yderligere forstærket efter, at Australien har valgt at genoverveje samarbejdet med Kina i det såkaldte Belt and Road Initiative, der er et af Kinas mest ambitiøse infrastrukturprogrammer. Fra den newzealandske handelsminister, Damien O'Connor, lød det efterfølgende, at Australien bør omgås ”Kina med betydelig mere respekt og diplomati” i stedet for at løbe fra aftaler. Five Eyes-samarbejdet udgør en seriøs modvægt til NATO på en række områder og sammen med et andet samarbejde ’Quad’, som består af USA, Japan, Australien og Indien, bliver Kina mere og mere udfordret på næsten alle fronter. Derfor kan en konflikt eller en sprække i dette samarbejde få en indflydelse på den udenrigs- og sikkerhedspolitik, der føres i den vestlige forsvarsalliance, NATO. For hvis New Zealand for alvor falder fra, så vil det også blive sværere at skabe europæisk enighed, hvis det bliver nødvendigt at konfrontere Kina.
Berlingske, s. 17 (28.04.2021)

Sundhed

Indien står midt i et kaotisk ræs mod døden
En tragedie udfolder sig i Indien, hvor hospitalerne mangler plads og ilt til den enorme strøm af coronapatienter, skriver Berlingske. På bare få dage er der registreret over en million smittede og det daglige dødstal er på knap 2.800. Eksperter mener dog, at der kan være et stort mørketal i landet med 1,4 milliarder indbyggere. Hjælpen er på vej fra udlandet og tirsdag morgen kom et fly fra Storbritannien med medicinske forsyninger som respiratorer. Derudover er iltbeholdere på vej fra Dubai og USAs præsident, Joe Biden, har også lovet at give Indien ”klippefast støtte” ved blandt andet at levere råmaterialer til vacciner. I de kommende dage vil EU også sende medicin og iltforsyninger. ”EU samler ressourcer til at komme med hurtig svar på Indiens behov for assistance,” skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er også på vej med tusindvis af iltbeholdere og andet udstyr og fra generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus lyder det: ”Situationen i Indien er mere end hjerteskærende. WHO gør alt, hvad vi kan.” Danmark er også på vej med hjælp og i en skriftlig kommentar til Ritzau skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S): ”Det er hjerteskærende billeder, vi ser fra Indien, og jeg kan bekræfte, at de relevante danske sundhedsmyndigheder netop nu undersøger, om og hvordan vi kan hjælpe Indien.”
Berlingske, s. 18 (28.04.2021)

Udenrigspolitik

Balladen om det armenske folkemord
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Den tyrkiske regering har udadtil reageret bistert på den tale, præsident Joe Biden holdt lørdag. Her mindedes han på vegne af det amerikanske folk alle de armeniere, der omkom med det folkemord, der blev indledt for 106 år siden. […] Erdogan er på det rene med, at Joe Biden har sendt ham en umisforståelig besked: Tyrkiet er rykket adskillige pladser ned på skalaen over USA's venner. At der ikke kun er nye boller på suppen, men en helt ny suppe efter den særprægede politiske koreografi med Donald Trump. […] Erdogan har ikke andet valg end at erklære sig klar til at ”åbne en ny æra” i de tyrkisk-amerikanske relationer og med en dialog ”ansigt til ansigt”, hvor han er villig til at endevende ”alle emner og finde løsninger” i samarbejde med ”enhver, der respekterer vore værdier som nation”, lyder det i en melding, der er henvendt til både USA og EU. Reaktionen på Bidens Armenientale viser en svækket Erdogan. Han går på line mellem sin ultranationalistiske politiske base, der kræver s-400-systemet gjort ”operationelt” som svar på Bidens tale. En antivestlig og anti-NATO militær elite, der overtog militæret efter det mislykkede kup i 2016. Og endelig hensynet til en vaklende økonomi, der stadig er afhængig af EU og hensynet til NATO-partneren USA, der udgør den nødvendige politiske modvægt til Putins Rusland. I sandhed en fuld tallerken.”
Information, s. 20 (28.04.2021)

Kina slår ned på forskere fra Europa: ”De er jo reelt begyndt at tage folk som gidsler”
Kina forsøger at ramme europæiske forskere med alt lige fra intimidering til sanktioner og indrejseforbud i forsøg på at blokere kritiske stemmer og politisk følsom forskning, skriver Information. I marts blev forskere trukket ind i en geopolitisk fejde mellem EU og Kina, da Beijing indførte sanktioner mod navngivne europæiske forskere og forskningsinstitutioner, som en hævnaktion for, at EU havde annonceret sanktioner mod fire kinesiske myndighedspersoner og en politienhed for at medvirke til undertrykkelsen af det uighuriske mindretal i Xinjiang-provinsen. Forsker Rune Steenberg, som leder et researchprojekt om uighurerne ved Palacky University Olomouc i Tjekkiet, fortæller, at PET har advaret ham mod overhovedet at nærme sig Kinas grænser. EU har tidligere været mere forsigtig og diplomatisk over for Kina, men nu beskriver Bruxelles åbent Beijing som en ”systemisk rival”, der forsøger at underminere EU politisk og bruge sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer. Ifølge Ane Bislev, ph.d. i Kinastudier og lektor ved Aalborg Universitet, skal presset på europæiske forskere ses i den sammenhæng. ”Det er en konsekvens af udviklingen i Kina og de spændinger, vi ser for tiden mellem Kina og Europa. Forskningen er blevet en brik i det spil,” siger hun.
Information, s. 1, 8-9 (28.04.2021)

Nu må Vesten stå sammen overfor Putin
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister, som blandt andet skriver: ”Vi blev ikke klogere af Putins store tale til nationen for en uge siden. Ikke meget, i hvert fald. Det var en lang række løfter om gaver til befolkningen, som nok afslørede en vis bekymring for faldende popularitetsmålinger. Og så den sædvanlige byge af trusler mod de onde magter i Vesten, som - med USA i spidsen - forsøger at svække Rusland. Men det vil vi komme til at fortryde, lød den uspecificerede trussel. […] Både EU og NATO bør overveje, om der kan gøres mere for Ukraine end salg af våben, som der er hårdt brug for til landets forsvar. Hvis man for alvor vil hjælpe Ukraine med at gennemføre reformer internt, der blandt andet gør op med den udbredte korruption, vil det være en stor hjælp at stille et fremtidigt medlemskab i udsigt. Det bliver ikke foreløbig, det ved alle, men Ukraine har brug for et muligt EU-medlemskab som det politiske fyrtårn, man kan styre efter. […] Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at Vesten nu står samlet i sin politik overfor Putin. De stærke kræfter i Rusland, som demonstrerer for bedre forhold end tørre tæsk og brutale fængselsstraffe til modstandere af Putins kleptokrati, bør have støtte. De er i forvejen undertrykt af idelige indskrænkninger af deres frihedsrettigheder - seneste opfindelse er et forsøg på at afskærme Rusland fra internettet - og de fordømmes som terrororganisationer på linje med Islamisk Stat og Al-Qaeda, så meget værre kan det vel snart ikke blive.”
Berlingske, s. 23 (28.04.2021)

Økonomi

Fransk ministerkritik af EU ”Vi har tabt meget tid”
Da finansministrene fra Tyskland og Frankrig tirsdag sammen præsenterede planer for, hvordan de vil anvende de i alt 70 mia. euro, der er på vej i gaver fra EU's nye fælles hjælpepakke, var budskabet, at det europæiske efterslæb i forhold til Kina og USA var vigtigere end pengene, skriver Børsen. Pointen blev understreget af de næsten samtidige nye tal for den amerikanske forbrugertillid, der i april var på 121,7 i april mod 109,0 i marts, efter at USA har vedtaget tre store hjælpepakker på tilsammen 5,5 billioner dollar. “Kina har genoptaget sin vækst. I USA boomer det. Vi har tabt for megen tid, men må forblive i kapløbet. Vores politiske mål kan ikke være at komme tilbage til situationen fra før krisen. Vores mål må være at få stærkere økonomier med bedre teknologier, der er designet til bekæmpe klimaforandringer,” siger Bruno Le Maire, fransk finansminister. Fra den tyske finansminister, Olaf Scholz, lyder det, at EU-pengene “gør det muligt for alle andre EU-lande at kunne komme stærkere ud af krisen.”
Børsen, s. 26 (28.04.2021)

Grækerne bliver topscorer på tilskud fra EU’s hjælpekasse
Den græske regering er også klar med den plan for investeringer, der nu skal godkendes af EU-Kommissionen, skriver Børsen. “Planen består af både reformer og investeringer,” lyder det i et nyhedsbrev fra Alex Patelis, økonomisk chefrådgiver for premierminister Kyriakos Mitsotakis. I bedste fald håber den græske regering at få mobiliseret 57 mia. euro, hvoraf 32 mia. euro kommer i form af lån og gaver fra EU's hjælpefond, Next Generation EU, og 25 mia. euro fra den private sektor. Fokus bliver reformer og investeringer til digitalisering, beskæftigelse, uddannelse og social sammenhæng - samt den grønne økonomi og ambitionerne er store. De to lande, der pr. indbygger vil få mest økonomisk hjælp fra resten af EU, er Bulgarien og Grækenland.
Børsen, s. 26 (28.04.2021)