Onsdag den 28. oktober

Tophistorier

Dansk alarm over EU-plan om mindsteløn
Flere af dagens medier skriver om, at Europa-Kommissionen onsdag kommer med sit længe ventede udspil til en fælles EU-mindsteløn, som de fleste i Danmark mener er katastrofal. Information skriver, at Europa-Kommissionen fremlægger et nyt direktiv, der skal sikre, at ”arbejdere i Unionen er beskyttet af tilstrækkelige mindstelønninger, der sikrer et anstændigt liv”, som det hedder i et lovudkast. De seks EU-lande, som ikke har en lovbestemt mindsteløn, men i stedet forhandler løn mellem arbejdsmarkedets parter - Danmark, Sverige, Finland, Italien, Cypern og Østrig - er delvist holdt ude af den nye lov. ”Kommissionen har gjort sig umage for at prøve ikke at skade de nordiske modeller, men de rammer ikke skiven,” siger Jens Arnholtz der er lektor ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet til Information og fortsætter: ”De forstår ikke, at Danmark har et system, som er baseret på, at staten ikke blander sig. Nu laver de regler, som forpligter staten til at gøre noget. Det er stater, der er med i EU, så det er dem, EU kan forpligte.” Tidligere har EU-Kommissionen givet Danmark ”en garanti” for, at den danske model ikke vil blive påvirket. Men sådan en garanti er umulig, vurderer Jens Kristiansen, der er professor i arbejdsret ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, da det afhænger af, hvordan EU-Domstolen fortolker teksten: ”Kan man overhovedet forskelsbehandle medlemsstater og lønmodtagere på den her måde?” lyder det fra Jens Kristiansen. Uden for Norden har stort set alle store europæiske fagforeninger kæmpet for at få en EU-mindsteløn, som kan hæve indkomsten for deres medlemmer. Diskussionen er dog vanskelig, for hvorfor skal rige lande i nord blokere for, at Unionens dårligst lønnede arbejdere i Rumænien, Spanien og Tyskland kan få lønforhøjelse? I en e-mail til Information skriver Morten Helveg, der er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale blandt andet: ”Det kunne betyde reelle sociale fremskridt for millioner af mennesker i andre lande.” Han støtter den danske model, men siger at ”vi hverken kan eller skal lukke øjnene for, at der kan være andre behov i andre lande.” Det nye direktiv tvinger dog ikke lande som f.eks. Polen, Bulgarien eller Spanien til at hæve deres lønninger. Mens fagbevægelsen i lande som Polen og Ungarn gerne vil have en hård EU-lov, der hæver lønnen, vil landenes regeringer det nemlig ikke. Ifølge Jens Arnholtz er det en fare da ”Direktivet forudsætter, at der er en national villighed til at hæve mindstelønnen, for EU kan ikke tvinge landene.”

Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen dog tidligere har forsikret, at lande som Danmark, hvor begrebet mindsteløn er en fremmed fugl, ikke skal frygte utidig indblanding fra Bruxelles. Alligevel ringer alarmklokkerne i Danmark. Frygten hos et stort politisk flertal, fagbevægelsen, arbejdsgiverne og flere eksperter er, at EU-forslaget vil kompromittere den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagforeninger og arbejdsgivere gennem overenskomstforhandlinger lægger arm og laver kompromiser om blandt andet løn. Jens Kristiansen, juraprofessor på Københavns Universitet og forsker i arbejdsret og EU, vurderer, at et EU-initiativ kan få store konsekvenser for den danske model. Mest alvorligt vil det ifølge Jens Kristiansen være, hvis EU-Kommissionen onsdag fremsætter et forslag om et direktiv - altså en rammelov for alle EU-lande. ”Det er den danske regerings forventning, at EU-Kommissionen vil spille ud med netop et direktivforslag, men detaljerne er endnu uvisse. Selv om kommissionen ikke har udtrykt noget ønske om at diktere en bestemt mindsteløn i EU-landene og i stedet har sagt, at den blot vil sikre ”rammer” for mindsteløn, der respekterer de nationale traditioner, kan EU-Domstolen senere tilsidesætte de løfter,” advarer Jens Kristiansen. Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, bakker op og fortæller, at hvis EU-regler ender med at få indflydelse på danske lønvilkår, kan det rokke ved hele det kollektive aftalesystem. Forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen, der repræsenterer over 100.000 medlemmer - primært maskinarbejdere - advarer om, at en europæisk mindsteløn vil være ”en bombe under den danske model”. ”Vi er normalt meget EU-positive i Dansk Metal, men nu er EU-Kommissionen begyndt at snyde på vægten og vil indføre en EU-lov, som vil være et klokkeklart brud på traktaten og en radikal ændring af traktatgrundlaget,” siger Claus Jensen til Jyllands-Posten. ”Den danske regering skal sige nej, nej og atter nej - eller sagt på tysk: Nein, nein und wieder nein, så Ursula von der Leyen også kan forstå det,” lyder det fra formanden, som mener, at det i yderste konsekvens skal udløse en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er også bekymret, men tvivler dog på, at EU-Kommissionen har hjemmel i EU's traktater til at lave et direktiv om mindsteløn, men han vil hverken garantere et dansk nej eller true med en sag ved EU-Domstolen for nu.

Politiken skriver at kommissionens forslag om en mindsteløn kommer til at udfordre den danske model. Politikens EU-korrespondent Elisabet Svane stiller spørgsmål og svarer selv. Til spørgsmålet om Danmark er imod svares der blandt andet: ”Den danske regering er imod, og i EU-Parlamentet, som er medlovgiver, er et flertal af parlamentarikerne imod. Det var det første emne, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tog op, da han var til sit første ministerrådsmøde sidste efterår. Han vidste dog godt, at han ikke kunne forhindre det, så han kæmpede for, at kravet om en fælles mindsteløn skulle være en henstilling, ikke et egentligt direktiv. […] Når EU's beskæftigelseskommissær, luxembourgeren og socialdemokraten Nicolas Schmidt, onsdag middag fremlægger kommissionens forslag til en europæiskmindsteløn, bliver det som et direktiv, ikke en henstilling. Det betyder i sin yderste konsekvens - og det er det, Peter Hummelgaard frygter - at en borger kan tage en sag til EU-Domstolen, og så kan et land, for eksempel Danmark, alligevel få indført en lovbestemt mindsteløn. Dermed er Danmark bagud på point, allerede før forhandlingerne går rigtig i gang.” I forhold til hvad EU-Kommissionen vil, svarer Svane således: ” Den vil forsøge at skabe et arbejdsmarked, hvor folk får en løn, de faktisk kan leve af. Begrebet 'working poor', fattige arbejdende, er virkelighed i EU i dag, hvor folk, der har et fuldtidsjob, stadig befinder sig under fattigdomsgrænsen. Og så vil EU-Kommissionen gøre det europæiske arbejdsmarked mere ensartet og dermed mindre attraktivt for konkurrence via lønninger og social dumping. Der er bare det problem, at EU ifølge traktaten ikke må bestemme over lønforholdene i de enkelte lande. Derfor foreslår kommissionen i et af mange udkast, der allerede er blevet lækket før dagens præsentation, at man ikke skal lovgive om løn, men om arbejdsvilkår.” Elisabet Svane slutter af med at oplyse at både formanden, Ursula von der Leyen, og kommissær Schmidt har pointeret, at det bedste vil være, hvis alle EU-lande fik et aftalesystem som det danske. Det gør alle bare ikke.

Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender skriver i et debatindlæg på Altinget ligeledes om forslaget om en lovbestemt EU-mindsteløn: ”Hvis vi skal lykkes med at forsvare den danske model mod EU-Kommissionens forslag om en lovbestemt EU-mindsteløn, så er vi nødt til at stå skulder ved skulder på tværs af partier. For selvom vi er forskellige partier og bestemt ikke er enige om alt, når det kommer til EU, så deler vi alligevel bekymringen for EU-indblanding i dansk løndannelse. Med udgangspunkt i den fælles bekymring har vi ladet stridsøkserne ligge for i stedet at arbejde sammen om at bekæmpe EU-Kommissionens planer om at indføre en lovbestemt EU-mindsteløn. Vi har rejst sagen over for beskæftigelseskommissæren, diskuteret spørgsmålet indgående i de relevante udvalg, og skabt alliancer med de af vores kolleger fra andre lande, som også er skeptiske over for tankerne om en lovbestemt EU-mindsteløn. […] I Danmark er der ingen, som vinder ved at indføre en lovbestemt EU-mindsteløn. Tværtimod kan både de danske lønmodtagere og de danske arbejdsgivere ende med at stå tilbage som tabere, hvis EU-Kommissionens planer realiseres. Derfor undrede det mig også, at både SF og Radikale Venstre i sidste uge stemte for en betænkning i Europa-Parlamentet, hvori en opfordring til EU-Kommissionen om at “fremlægge en europæisk ramme for mindsteløn” var at finde. […] Men hvis vi skal lykkes med det, så er det afgørende, at vi nu holder fast i vores gode samarbejde og bliver ved med at fremstå samlet i forsvaret for den danske model. Derfor håber jeg også, at det er slut med slinger i valsen fra SF og Radikale Venstre, for nu er det tid til kæmpe skulder ved skulder i stedet for at så tvivl om den danske modstand mod planerne om en lovbestemt EU-mindsteløn.”
Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 1, 8-9; Politiken, s. 10; Altinget (28.10.2020)

Prioritede historier

Kriminelle grupper køber og sælger cyberangreb på et voksende marked, som truer Danmarks sikkerhed
I en ny trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed (CFCS), der for første gang kortlægger og beskriver, hvordan stadigt mere professionelle cyberkriminelle indbyrdes udveksler og handler kriminelle tjenester, lyder advarslen, at velorganiserede kriminelle grupper på nettet i stigende grad samarbejder om at købe og sælge hackerværktøj, pengeafpresning, stjålne personoplysninger og andre skræddersyede cyberangreb mod borgere og virksomheder. Overfor Jyllands-Posten erkender forsvarsminister Trine Bramsen, at de kriminelle netværk, der samarbejder på kryds og tværs om ydelser og angreb, kan forvolde alvorlig skade hos danske virksomheder, myndigheder eller borgere. Forsvarsministeriet er i gang med en milliardoprustning mod cyberangreb og i det seksårige forsvarsforlig, der blev indgået i januar 2018, blev Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) styrket med 900 millioner kroner. Samt en reservepulje på 500 millioner kroner, som forsvaret ifølge Trine Bramsen kan bruge i de kommende år: ”Vi står stærkt i Danmark, men cybertruslerne bliver øget og udvikler sig hastigt. Derfor er vi nødt til hele tiden at løfte niveauet. Vi kommer bl.a. til at ansætte mange flere med de rette kompetencer i de kommende år,” lyder det fra Bramsen. Ofte sidder hackerne i lande langt fra Danmark, og derfor vil den danske regering presse på for en stærkere indsats i EU mod det grænseoverskridende problem, oplyser Trine Bramsen. ”Vi kan iværksætte sanktioner mod de lande, hvor angrebene kommer fra. Vi har bl.a. brugt dem mod Rusland, Kina og Nordkorea. Det er et rigtig vigtigt redskab,” siger hun. Så sent som i sidste uge indførte EU sanktioner mod to russiske topembedsmænd, for et hackerangreb i 2015 mod det tyske parlament. Rusland har dog afvist alle anklager i sagen.

Niels Bertelsen, formand, Prosa - Forbundet af IT-Professionelle, skriver i et debatindlæg på Altinget, at vi skal designe vores digitale systemer på en måde, der beskytter privatlivet, så data ikke er ”farlige”. Bertelsen skriver blandt andet: ”I den nuværende version af den danske, nationale cybersikkerhedsstrategi lægges der i de første passager vægt på, at udviklingen går hurtigere og hurtigere, og at vi som samfund i stigende grad bliver afhængige af internettet og er forbundet via digitale løsninger. Derfor er det vigtigt, at den kommende strategi lægger vægt på langtidsholdbare løsninger. Den stigende digitalisering er som bekendt et katten efter musen spil, hvor ondsindede ofte er et skridt foran, mens stater, virksomheder og privatpersoner står besejret tilbage på den digitale slagmark og har fået deres data lækket, deres finanser stjålet eller deres sensitive møder offentliggjort på en russisk youtube-gruppes kanaler. […] Indtil nu har en stor del af den nationale cybersikkerhedsstrategi været at forskanse os og sætte digitale hængelåse på vores data: Længere adgangskoder, to-faktor-adgangskontrol, firewalls, VPN, stærk kryptering, intrusion detection systems og digitale certifikater for blot at nævne nogle få teknologier. Det er nødvendigt, fordi det er et problem, hvis data falder i de forkerte hænder. Data er med andre ord ”farlige”. […] Datatilsynet har i vejledningerne på deres hjemmeside glimrende beskrevet, hvordan man med fordel kan benytte sig af privacy by design, hvis man som dataansvarlig står over for udviklingen af et nyt system. Regeringen må med den nye strategi komme ind i fremtiden og prioritere forskning og innovation inden for privacy by design. At udvikle privacy by design vil ikke alene være godt for borgernes sikkerhed, det vil også sætte Danmark i en god position internationalt. USA og Kina har i øjeblikket ikke fokus på borgernes privatliv, så der er ingen konkurrence herfra. Det sætter EU i en ret unik konkurrencesituation. Specielt hvis vi forventer, at borgerne i USA og Kina i fremtiden vil efterspørge løsninger, der beskytter deres privatliv. Danmark bør være det land i EU, der tager føringen. Det manglede bare for et land, der ønsker at være det mest digitale land i verden.”
Jyllands-Posten, s.10; Altinget (28.10.2020)

Europa skal føre an i kampen mod techgiganterne
Det amerikanske justitsministerium har for nylig lagt sag an mod verdens største søgemaskine, Google, for at misbruge sit monopol til at skade konkurrenterne. Ifølge Jyllands-Posten giver det nu Europa mod på igen at tage kampen op mod verdens største teknologiselskaber. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager sagde således på et pressemøde at: ”Det er vigtigt, at Europa skubber på, så vi får flyttet grænserne en gang til, i håb om at andre lader sig inspirere af det, så vi får en verden, hvor der er tillid til det, der foregår digitalt.” Vestager mener, at Europas mange retssager mod de største teknologiselskaber i USA har hjulpet amerikanerne til at se mere kritisk på de store teknologiselskaber som bl.a. Googles ejer, Alphabet, samt Facebook og Apple. ”Man siger, at det er super med innovation og alt muligt godt, men der er også nogle ting, som bare skal være i orden,” lyder det fra Margrethe Vestager, som glæder sig over, at amerikanerne nu tager opgøret med Google og uddyber, at EU samarbejder med det amerikanske justitsministerium. ”Vores teams, som har arbejdet med sagerne, har været i tæt kontakt med amerikanerne om at gennemgå, hvad sagerne går ud på, hvad vores teori er for, hvad de har gjort forkert, og hvordan forbrugerne bliver skadet af det,” siger Vestager.
Jyllands-Posten, s. 19 (28.10.2020)

Grundlæggende rettigheder

Polens abortkamp er brudt ud i lys lue
De seneste dage har Polen været vidne til voldsomme demonstrationer efter en afgørelse fra den polske forfatningsdomstol, som ifølge kritikere nærmer sig et totalforbud mod abort. Polen har i forvejen en af Europas mest strikse abortlove, og langt de fleste af de omkring 1000 årlige aborter sker som følge af misdannelser på fostret. Kristeligt Dagblad skriver, at kun i tilfælde af voldtægt, incest eller hvis kvindens helbred er i fare, vil abort fortsat være lovligt, når præsident Andrzej Duda har godkendt lovændringen. I Warszawa var der blandt andet i går klammeri i parlamentet, mens politi brugte peberspray under sammenstød med aktivister, som protesterede foran Jaroslaw Kaczynskis bolig. Han er formand for Polens nationalkonservative regeringsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) og EU-landets stærke mand. Marta Lempart, grundlægger af en kvindebevægelse, som arrangerer strejker, ifølge avisen The Washington Post langer hårdt ud efter PiS' kontrol med forfatningsdomstolen og udtaler: ”Dette er ikke en juridisk afgørelse, dette er en politisk beslutning forklædt som en juridisk afgørelse.” Hun tilføjer, at aktivister planlægger at appellere den polske afgørelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Dunja Mijatovic, har dog også kritiseret afgørelsen: ”At fjerne grundlaget for næsten alle lovlige aborter i Polen svarer til et forbud og krænker menneskerettighederne,” skrev hun forleden på Twitter.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (28.10.2020)

Handel

Danablu tættere på at blive beskyttet i Kina
I tirsdags kom et EU-udvalg et skridt nærmere en aftale med Kina om beskyttelse af såkaldte geografiske betegnelser, som blandt andet omfatter den danske ost Danablu. Et stort flertal i Europa-Parlamentets handelsudvalg, stemte tirsdag om en underskrevet aftale fra september 2020 mellem Kina og EU, der skal sikre 100 europæiske og 100 kinesiske fødevarer mod efterligninger eller misbrug af produkternes navn. Foruden den danske blåskimmelost Danablu drejer det sig eksempelvis om produkterne Cava, Feta, Polska Wódka, Prosciutto di Parma og Queso Manchego.
Altinget (28.10.2020)

EU håber, at Biden er bedre end Trump
Europa satser stærkt på, at Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden vinder præsidentvalget i USA. Ifølge Jyllands-Posten breder der sig i Europa forventninger om et magtskifte, der sender Donald Trump ud af Det Hvide Hus og med ham den konfrontatoriske handelspolitik. Senest har EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, erklæret, at Europas handelsrelationer til USA ”sandsynligvis bliver lettere”, hvis Joe Biden, vinder præsidentvalget, end hvis Trump genvælges til endnu en periode. Tidligere på måneden gjorde handelskommissær Dombrovskis det klart, at den amerikanske særtold på stål og aluminium næppe forsvinder, hvis Biden kommer til magten, ligesom der fortsat er uenigheder om statsstøtten til flyproducenterne Airbus og Boeing. EU ønsker heller ikke at ændre sine planer om at indføre en digital skat, der vil ramme amerikanske it-mastodonter som Facebook, Google, m.fl. ”EU-Kommissionen vil naturligvis samarbejde med enhver amerikansk regering og søge at nå de bedst mulige resultater. Sandsynligvis vil det blive lettere med en ny regering, da vi desværre ved, at Trump-regeringen betjener sig af ensidige tiltag på handelsområdet, hvilket skaber mange spændinger og store problemer,” lød det blandt andet fra Dombrovskis i Europa-Parlamentet. Peter Chase, mangeårig handelsdiplomat i USA's udenrigsministerium som har været udstationeret i både Bruxelles og London og Elena Bryan, som arbejder for USA's chefforhandler i internationale handelsspørgsmål (herunder seks år i Bruxelles som fast repræsentant ved de transatlantiske handelsforhandlinger i Transatlantic Trade and Investment Partnership TTIP) har netop offentliggjort en analyse, hvor de blandt andet slår fast: ”Resultatet af præsidentvalget i november 2020 har betydning for Europa og det transatlantiske forhold, men uanset hvem der bliver valgt, vil Europa og USA ikke vende tilbage til de opstemte dage under Barack Obama og de optimistiske forventninger, der blev knyttet til lanceringen af TTIP.” Elena Bryan og Peter Chase advarer dog om, at en præsident Biden forventes at ville forsikre europæerne om, at han ikke vil skade det transatlantiske forhold, hvilket vil være sød musik for de europæiske lande, der er blevet opskræmt af Trumps handelspolitik, men det rummer også risikoen for en tilbagevenden til tidligere tiders europæiske attitude, der tager amerikansk imødekommenhed for givet. Særtolden, som præsident Trump har lagt på varer fra EU, og især kinesiske varer, er indført pr. dekret, og derfor vil Joe Biden som præsident kunne annullere dem uden først at spørge Kongressen.
Jyllands-Posten, s. 16 (28.10.2020)

Institutionelle anliggender

Bente Sorgenfrey: Brexit er hjerteblod for Fagbevægelsen
I et debatindlæg på Altinget skriver Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation blandt andet: ”I mere end fire år har vi brugt oceaner af tid og kræfter på Brexit. Om godt og vel to måneder er det hele slut. Storbritannien er de facto ude af EU. Overgangsperioden slutter 31. december 2020. Men dramaet, det har vi stadig. […] Det er med dybe panderynker, at vi i fagbevægelsen ser forhandlerne bevæge sig ned i tunnelen for at forsøge at hamre en aftale på plads. For noget af det, der er på spil, er hjerteblod for os. For det første er der hele spørgsmålet om, hvad Brexit kommer til at betyde for beskæftigelsen. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og mere end 45.000 job er knyttet til danske virksomheders afsætning af varer og tjenester i Storbritannien. […] Briterne har indtil nu strittet voldsomt imod EU’s krav om fælles spilleregler. Det er fuldstændig afgørende, at en kommende aftale skærmer EU fra unfair konkurrence. Det gælder først og fremmest i forhold til at beskytte lønmodtagerne, men det er også afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at de ikke møder unfair konkurrence fra virksomheder, der kan køre efter lavere standarder. Vi har masser af EU-lovgivning om alt fra arbejdstidsregler til kemikalier, regler som i dag gælder på begge sider af kanalen. Brexit-tilhængerne har set mulighederne i at kunne dumpe reglerne for at tiltrække flere udenlandske investeringer og skabe flere job. […] Uanset om det ender med et ordentligt ”goodbye” eller ”no-deal”, så tror jeg, vi kommer til at bruge kræfter på relationerne mellem EU og Storbritannien et godt stykke tid endnu, da meget godt samarbejde er ødelagt. EU vil desuden blive udfordret, når briterne skal videre med deres forhandlinger om nye handelsaftaler. Hvordan skal vi eksempelvis styrke vores toldkontrol, hvis briterne ender med at indgå en handelsaftale med USA, der tillader klorkyllinger og hormonbøffer i de britiske kølediske? Brexit opstod som følge af populisme og dårlig ledelse, og desværre vil forholdet mellem EU og Storbritannien være forandret for evigt.”
Altinget (28.10.2020)

Hans Bonde: Von der Leyens fifty-fifty-kommission kan svække EU i globale udfordringer
I et debatindlæg på Altinget skriver Hans Bonde, professor, dr.phil. omkring kønskvoter i EU-Kommissionen: ”I min nye bog 'Vi vil have vores fair andel – på vej mod fifty-fifty-kulturen' (medvirken: Torsten Skov, Gyldendal) viser jeg, at der i Danmark omkring år 2020 er tale om opstart af en hel bølge af favoriseringspolitik over for kvinder. […] Titlen på bogen ”Vi vil have vores fair andel” er et udtryk fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kampagne først for at få sig selv på posten som EU-kommissionsformand og siden for at få dannet en kommission med 50 procent kvinder. Det er selve fifty-fifty-kulturens slogan. Også inden for EU-politikken har idealet om ’kønsbalance’ nemlig vundet stærkt fodfæste. I 2019 nåede EU’s fifty-fifty-forkæmpere så tæt på deres mål som ingensinde før. Det startede på et topmøde i maj, hvor EU’s ledere med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, i spidsen erklærede, at der efter seks årtier med kun mænd på EU’s absolutte topposter nu var behov for mere balance mellem kønnene, og at mindst to af topposterne derfor burde gå til kvinder. […] Som formand for EU-Kommissionen kom von der Leyen med en historisk svag baggrund. […] Centralt i von der Leyens valgkampagne var altså løftet om at sammensætte en fifty-fifty-kommission med lige mange kvindelige og mandlige kommissærer. Hun krævede derfor, at EU’s medlemslande indstillede både en kvindelig og en mandlig kandidat. To af de endeligt indstillede kvindelige kandidater viste sig ikke at have ministererfaring. Det viste sig imidlertid så svært at finde topkvalificerede kvinder, at von der Leyen til sidst landede på 12 kvinder og 15 mænd, hvilket dog var en langt højere kvote end forgængeren Jean-Claude Juncker, som havde 9 kvinder og 19 mænd i sin kommission. […] Margrethe Vestager er i disse år anerkendt for sit arbejde som EU-konkurrencekommissær, ikke mindst hvad angår kravet om, at multinationale selskaber og især tech-giganter betaler skat i de lande, de opererer i. I betragtning af hendes egen dygtighed kan hendes opbakning til kvoter undre. Men det viser måske mere end noget andet, hvor stærkt favoriseringsbølgen præger EU i disse år. Men er det egentlig et problem, at kvindelige politikere søges rekrutteret på en 50 procent kvote uden konkurrence fra mænd? Ja, idet der for det første gribes ind i nationalstaternes indstillingsret til kommissærposterne. For det andet risikerer man herved, at personer med lavere kvalifikationer ansættes i en tid, hvor vi i den grad har brug for at mobilisere de stærkeste kort i en omverden med trusler fra global opvarmning, epidemier, en stadig mere aggressiv Putin og Xi Jinping og en utilregnelig Trump.”
Altinget (28.10.2020)

Nye EU-krav til bestyrelsesansvar
I en kronik i Børsen skriver Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS, at nye anbefalinger i EU om selskabsledelse bygger på misforståelser om det europæiske erhvervsliv. Steen Thomsen skriver blandt andet: ”Der er udsigt til dramatiske ændringer i dansk og europæisk selskabsledelse, hvis EU vælger at følge anbefalingerne i en omdiskuteret rapport, som EY Italien har udarbejdet på vegne af EU-Kommissionen. Rapportens forslag er ret vidtgående. Det skal præciseres i selskabslovgivningen, at selskabernes overordnede formål ikke er værdiskabelse for aktionærerne, men at varetage alle interessenters tarv, og bestyrelserne skal gøres juridisk ansvarlige for at løfte dette ansvar. Langsigtet ejerskab skal understøttes juridisk og økonomisk. Offentliggørelse af kvartalsregnskaber og resultatforventninger skal frarådes eller forbydes. Bestyrelserne skal forpligtes til at indarbejde bæredygtighed i deres strategi med klare måltal, der skal rapporteres på. […] EU er blevet væsentligt styrket i kraft af coronakrisen, og under Ursula von der Leyen lægges der op til et temposkift i den grønne omstilling, som støttes af dansk erhvervsliv og et stort folketingsflertal. Men det betyder ikke, at alle såkaldt grønne idéer fremmer det overordnede formål. Der er stor risiko for, at EU-Kommissionen skyder sig selv i foden, hvis den indfører en ny bølge af regulering, der ender med at gøre bestyrelsernes arbejde mere bureaukratisk og svække de europæiske virksomheders konkurrenceevne, der i forvejen ikke er for god sammenlignet med USA og Kina. […] Derfor er der grund til, at politikerne tænker sig grundigt om, når EU's visioner skal udmøntes i konkret lovgivning. Hvad vil svække, og hvad vil styrke konkurrenceevnen? Hvordan styrker man langsigtet ejerskab fremover?”
Børsen, s. 4 (28.10.2020)

Klima

Hvis huset brændte, ville du redde farmors chatol før IKEA-møblerne. Det skal vi også gøre i naturpolitikken
EU-rapporten ”State of nature in the EU”, der hvert sjette år tager temperaturen på den europæiske natur, viser, at det går tilbage på stort set alle områder. Information skriver, at rapporten netop har konkluderet, at Danmark - sammen med Belgien - ligger i den absolutte bund af den europæiske liste med 95 procent af naturtyperne i det, der i rapporten betegnes som ”dårlig bevaringsstatus”. ”Vi har en selvforståelse af, at Danmark er grøn duksedreng. At vi er gået forrest på miljødagsordnen, at vi er bedst i verden til klimateknologi. Så det har taget noget tid at få det til at synke ind hos folk, at vi ikke alene ikke er i superligaen, når det handler om beskyttelse og forvaltning af biodiversitet. Der er vi faktisk virkelig, virkelig røven af fjerde division,” lyder det fra Rune Engelbreth Larsen, debattør, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, som fortsætter: ”Alle de her lande har langt mere regulært EU-beskyttet natur, sådan som det er formuleret i Natura 2000 (betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, red.) Gennemsnittet i EU er 18 procent. Danmark har omtrent otte procent. Det eneste andet land, der har under ti procent er Storbritannien - og de er jo som bekendt ude.” Bag mange diskussioner ligger der dog en konflikt mellem hensynet til klimaet og hensynet til biodiversiteten. ”Hvad der er godt for klimaet, er desværre ikke nødvendigvis godt for naturen. Derfor er der behov for, at vi ikke blander alting sammen i én grøn dagsorden, men skiller tingene ad,” forklarer Rune Engelbreth Larsen, som mener, at der er en hel masse ting af det, vi gør nu på klimaområdet, som ingen effekt har på biodiversiteten.
Information, s. 12-13 (28.10.2020)

Migration

Stine Bosse til "naiv" Peter Seier: EU handler om fred og penge
I et debatindlæg på Altinget skriver Stine Bosse, landsformand, Europabevægelsen, at Peter Seier Christensen og resten af Nye Borgerlige ikke har forstået, hvordan verden hænger sammen, når de tager afstand fra EU's migrations- og asylsamarbejde. Bosse skriver blandt andet: ”Udenrigsordfører Peter Seier Christensen (NB) afslører i Altinget sin og Nye Borgerliges komplette mangel på forståelse for både udenrigspolitik, EU-politik og de værdier, som vores kontinent bygger på. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har fremlagt en ambitiøs og værdibaseret udenrigspolitik i en tid, hvor ikke mange stiller sig forrest i værnet for de danske og europæiske værdier. Der er ikke skyggen af modsætning mellem danske værdier, også dem, der er fæstet i Grundloven, og de værdier, der fremgår af Lissabon-traktatens artikel to. Den handler om borgeres rettigheder, frihed, demokrati, ligestilling, mindretalsbeskyttelse og retsstater. […] Det er som om, at Seier faktisk ikke har studeret hverken de danske økonomiske interesser, den nye sikkerhedspoliske realitet, hvor USA truer med at ophæve Natos musketered, og Putin piller ved EU's sikkerhed på flere områder, eller blot den helt åbenbare geografiske placering af hele kongeriget. Endelig må man undre sig over Seiers næsten naive tilgang til migrations- og flygtningesituationen. Enhver forestilling om, at vi i nord kan forholde os negligerende overfor presset på Sydeuropa, er slet og ret udtryk for naivitet. […] Skal man sige det kort, kan man gentage en sætning, som er yndet blandt samfundsfagslærere, når man skal forklare, hvad EU i sin essens handler om: "EU handler om fred og penge". Fred og penge. Det har alle dage været EU's primære eksistensberettigelse og er også vores sigte lige nu.”
Altinget (28.10.2020)

Sikkerhedspolitik

Vi må aldrig igen deponere vores sikkerhed hos en humørsyg amerikansk præsident
I et debatindlæg bragt i Politiken skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen blandt andet: ”På tirsdag er der valg i USA. Uanset hvem der vinder, må vi spørge os selv: Hvem har Danmarks ryg? Og vil vi lade vores sikkerhed deponere hos en humørsyg amerikansk præsident igen? Vi har nu været igennem fire år, hvor en amerikansk præsident sår tvivl om musketer-eden i Nato-regi. I den republikanske lejr blæser lignende vinde. Det er dødalvorligt! Danmark bør nu tegne en bedre forsikringspolice med de andre EU-lande. Ikke som en modsætning til Nato. Men som en tilføjelse. Det betyder, at vi naturligvis bør afskaffe forsvarsforbeholdet. Vi skal være i kernen af EU's forsvarssamarbejde og sikre solidariteten mellem EU-landene og på sigt mere aktivt forsvarssamarbejde mellem EU-landene, hvis global konflikt, der også rammer Vesten, skulle bryde ud. Det gælder årtier fremad. […] Vi kunne skabe gunstige vilkår for en virksomhed som Weibel, der åbent har klaget over, at forsvarsforbeholdet stiller dem ringere i forhold til at tage nye ordrer i EU-regi. Vi kunne i fremtiden indgå i fælles overvågningssystemer, missilforsvar, indkøb af militært udstyr i EU-regi - hvis forsvarsforbeholdet var væk. På den måde kunne vi bidrage til at gøre EU militært effektivt - og til en effektiv militær partner i Nato.”
Politiken, s. 6 (28.10.2020)

Virkeligheden fører Norden sammen – militært
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Espersen, udenrigsordfører (DF) blandt andet: ”Militært rykker Norden lige så stille tættere og tættere sammen. Det sker uden falbelader og, stærkt befriende, uden de teatralske skåltaler, som ofte har karakteriseret det nordiske samarbejde. […] Etableringen af NORDEFCO for en halv snes år siden har været værdifuld. Det har styrket det nordiske samarbejde som et hele, men det har også gjort det lettere, landene imellem, at indgå bilaterale militære samarbejdsaftaler. Mellem Nato-landene Danmark og Norge er man jo reelt så tæt på hinanden, som tænkes kan. Det samme er ved at blive tilfældet mellem de to såkaldt neutrale lande Sverige og Finland. Også mellem Danmark og Sverige er der en pæn forståelse i gang. […] Men hvad er visionen så for det nordiske militære samarbejde? Ja, drøftelsen er allerede, og det er jo klart, at med Danmark, Island og Norge som medlemmer af Nato - og med Sverige og Finland som såkaldt neutrale lande - er der i hvert fald én ting, som er rimelig forudsigeligt: At en egentlig militær alliance rummer vanskeligheder. Men trods dette vil jeg tillade mig at spørge: Hvorfor egentlig ikke? Hvorfor stræber vi fem nordiske lande ikke efter en militær alliance i samordning med Nato? Og jo, jeg kender godt forklaringerne på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre - vigtigst, at Sverige og Finland står, hvor de står, i forholdet til Rusland.”
Jyllands-Posten, s. 24 (28.10.2020)

Udenrigspolitik

Uret tikker for Hvideruslands opposition trods international støtte
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, som skriver: ”I mandags begyndte en spraglet generalstrejke i Hviderusland, efter at landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, forudsigeligt undveg oppositionens ultimatum om senest ved midnat søndag at gå af - et krav formuleret af protestbevægelsens symbolske leder, Svetlana Tikhanovskaja, fra dennes eksil i Litauen. Generalstrejken var en nødvendig strategisk eskalering af protesterne for oppositionen. […] Ingen, heller ikke Tikhanovskaja, tror på, at søndagsprotesterne kan fortsætte uendeligt. Derfor var det vigtigt, at EU-Parlamentets Sakharovpris blev tildelt den hviderussiske opposition i sidste uge, og at Tikhanovskaja fik Politikens Frihedspris i torsdags, da det gav anledning til fotos af hende sammen med den danske udenrigsminister og statsminister i internationale medier. Uddelingen af Politikens Frihedspris var på grund af pandemiens opblomstring planlagt til november, men Tikhanovskajas team gjorde det klart, at det skulle ske, inden ultimatummet udløb i søndags. FN's menneskerettighedsefterforsker for Hviderusland, Anaïs Marin, kom i mandags med en opfordring til Lukasjenko om at stoppe volden mod sin egen befolkning. Det er et eksempel på et af oppositionens styrkepunkter, at man har den internationale støtte. Også Rusland er i bevægelse. Russiske aviser rapporterer igen om styrets vold mod demonstranterne - et tegn på, at tålmodigheden med Lukasjenko i Kreml igen er dalende. Tikhanovskaja sagde til undertegnede i torsdags, at hun ikke er i tvivl om, at Rusland er ved at forberede en systemerstatning for Lukasjenko. For hende vil det bedste overgangsscenarie være en proces, hvor Rusland og EU kan gå sammen om at sikre, at det bliver en fredelig proces. Det scenarie er lige nu utænkeligt. Rusland står som den stærkeste internationale aktør i forhold til Hvideruslands systemkrise, for man kan intervenere politisk med betydelig effekt. De udenrigspolitiske muskler har EU ikke.”
Kristeligt Dagblad, s. 4 (28.10.2020)

Værdier tager vare på vores interesser
I et debatindlæg i Jyllands-Postens skriver udenrigsminister Jeppe Kofod, at hvis Danmark i en verden, hvor gamle sandheder står for fald, skal sikre EU og værdibaseret dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, skal det tage afsæt i vores værdier. Kofod skriver blandt andet: ”Uden et klart værdipolitisk kompas farer vores interessevaretagelse vild. Værdiløs interessepolitik er kortsigtet realpolitik. Dét holder ikke i det lange løb. For denne vej giver os ikke svar på, hvor vi skal stille os i den globale værdikamp, der lige nu tager fart. Derfor skal værdipolitikken trækkes tydeligere frem i dansk udenrigspolitik. Hvor centralt skal klimadiplomatiet stå i dansk udenrigspolitik? Hvor højt sætter vi ambitionsniveauet, når vi taler om et styrket partnerskab i Arktis? Hvem står vi sammen med - og hvordan - i kampen for menneskerettigheder og demokrati? Kan militære indsatser stå alene i vores konfliktløsning, eller skal de gå hånd-i-hånd med civile indsatser? Ønsker vi en uforbeholden omfavnelse af frihandel? Er det et problem, at den velstand, som globaliseringen skaber, ikke fordeles lige? Der er værdipolitik i det hele. […] Vi har løftet klima ind i hjertet af dansk udenrigspolitik - og lagt et ambitionsniveau for Danmarks grønne rolle i verden, som ikke er set før. Vi har slået til lyd for et nyt internationalt asylsystem og begyndt en omlægning af dansk bistand, der skal styrke fokus på nærområderne. Vi er gået forrest i fordømmelserne af knægtelsen af menneskerettighederne i Hviderusland. Vi skal også tænke nyt for at være på forkant med de nybrud, verden oplever.”
Jyllands-Posten, s. 24 (28.10.2020)