Onsdag den 29. august

Tophistorier

Macron talte Europa med Løkke og studerende
Alle dagens aviser skriver om den franske præsident Emanuel Macrons statsbesøg i Danmark. Der var omkring 600 danske studerende, som tog imod den franske præsident, da han stillede op til debat i Den Sorte Diamant i København. Spørgsmålet om Europas fremtid var det helt store tema på førstedagen for Macrons statsbesøg. Den lille heldig skare fik mulighed for at stille deres egne spørgsmål direkte til den franske præsident, Emmanuel Macron og den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V). ”Jeres generation bliver EU's nye generation af founding fathers. I har ikke noget valg. Vi har brug for Europa, og det gælder formentlig jeres generation mere end nogen andre,” lød det blandt andet fra Macron ifølge Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at den franske miljøminister Nicolas Hulot sagde op på direkte radio, fordi han ikke er enig i regeringens klimaprioriteter, mens præsident Macron var på vej til København. Derfor måtte Macron også kommentere på det på pressemødet med Lars Løkke Rasmussen, der ellers skulle have haft skarpt fokus på det dansk-franske forhold. Derudover blev der på pressemødet gjort klart, at den franske præsident og den danske statsministers ambitioner for europæisk samarbejde i EU går i to forskellige hastigheder. ”Vi er et af de mest pro-europæiske lande, men vi har vore forbehold. Det er måske fordi, vi er koldblodige skandinaver. Men det er i vor egen interesse at være tæt på EU's kerne,” sagde Løkke Rasmussen ifølge Berlingske. Macron gjorde det klart, at EU har brug for dansk stillingtagen. “Mere end nogensinde før har EU brug for, at Danmark giver sig til kende og er stolt af sin position i Europa. Danmark er et land, der er dybt europæisk, men også et land, der ikke anerkender, hvor europæisk det er - der ikke anerkender sin europæiske natur,” sagde præsidenten på pressemødet ifølge Børsen. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver historiker Erling Bjøl og Denise Séheux, tidligere sekretær i det franske finansministerium blandt andet: ”Macrons besøg i Danmark kan passende minde om behovet for et socialt Europa. Både i forhold til den foregående kamp om at få tiltrængte reformer gennemført i Frankrig, den forestående valgkamp til Europa-Parlamentet næste år og de uhyrlige fremtidsperspektiver, som aktuelt præger Europa.” I en analyse i Børsen, skriver EU-korrespondent Morten Buttler blandt andet: ”For selvom politikerne måske kan enes i skåltalerne, så viser det reelle politiske og diplomatiske arbejde, at Danmark og Frankrig ser meget forskelligt på lovgivningsarbejdet i EU. På områder som landbrug, handel, beskatning af techgiganter og det langsigtede EU-budget kan Løkke og Macron formentligt højest blive enige om at være uenige. Macron benyttede førstedagen af sit franske visit i Danmark til at afkræve stillingtagen fra sin danske kollega. Mens EU-kritikken vokser i eksempelvis Italien, forsøger Macron at skrue op for hastigheden i det europæiske samarbejde. Og hvor står så Danmark, lød præsidentens spørgsmål på pressemødet? Er vi en del af familien eller ej? Et spørgsmål danskerne får rig lejlighed til at diskutere det kommende år, før vi skal vælge et nyt folketing senest næste sommer.” Ekstra Bladet skriver, at mens Pia Kjærsgaard, medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn og en stribe partiformænd ventede på en forsinket Macron i samtaleværelset, kunne de følge hans pressemøde med Lars Løkke Rasmussen (V) i Statsministeriet. Pia Kjærsgaard bød franskmanden velkommen på engelsk og ønskede ham tillykke med verdensmesterskabet i fodbold. Derefter fik hun spidst flettet ind, at Macron er 'dybt engageret i EU's fremtid efter Brexit', hvorefter hun trådte ud af sin formelle rolle og understregede: ”Selvom vi ikke ser med samme øjne på Europas fremtid.” Politiken skriver, at Alternativet afviser Macron, da Alternativet er svært utilfreds med den franske præsidents praktiske politik. Morten Østergaard fra Radikale Venstre vil dog gerne have den liberale gruppe ALDE til at gå til valg sammen med En Marche! for senere hen at smelte sammen. ”Vi føler et stærkt slægtskab med En Marche! og ambitionen om at skabe en ny fortælling om Europa, som befolkningerne kan have tillid til som noget, der skaber fremgang og tryghed i deres liv, og ikke den her meget stillestående europæiske debat,” siger Morten Østergaard.
Berlingske, s. 10-11; BT, s. 13; Information, s. 8, 9; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3, 8; Politiken, s. 6; Børsen, s. 25, Ekstra Bladet, s. 4; BT Metro, s. 8; Altinget (29.08.2018)

Prioritede historier

Storbritannien ser mod Beijing
Brexit-forhandlingerne humper videre, mens Storbritannien og Kina taler om en frihandelsaftale. Jyllands-Posten skriver, at ifølge Associated Press vil de to lande aktivt udforske muligheden for at diskutere en frihandelsaftale af første klasse efter Brexit. Storbritanniens handelsminister, Liam Fox, har givet udtryk for, at planen er at hæve den britiske eksport med 35 procent efter udtrædelsen af EU. Men hvis Brexitforhandlingerne med EU bryder sammen - eller blot ikke afsluttes - inden marts næste år, vil Storbritannien udgå totalt af det europæiske samarbejde og miste sin automatiske adgang til EU-landenes markeder og det kan blive en dyr fornøjelse. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Niels Peter Møller civiløkonom, tidligere adm. Direktør, blandt andet: “Storbritanniens vej ud af EU tegner meget skidt for landet. Det eneste rigtige i den aktuelle situation synes at være en ny Brexitafstemning. […] Hvor ville vi ikke kunne ende, hvis et så eklatant brud på et af EU's mest succesrige grundprincipper, nemlig det indre marked, blev accepteret for at nå et kompromis med Storbritannien? Det ville givetvis udløse krav fra en række andre, skeptiske EU-lande om at få indført nye nationale særordninger til ubodelig skade for det fremtidige samarbejde og sammenhold i EU. […] Min forventning til konsekvensen af en hård Brexit er derfor nu desværre en nedgang i Storbritanniens bnp på over 10 procent over en kortere årrække. En nedgang, der vil få katastrofal indflydelse først på Storbritanniens erhvervslivs omsætning og indtjeningsevne, og som derefter uundgåeligt vil medføre hidtil uset voldsomme sparerunder for et vestligt land - i hele det offentlige sociale system i landet.” Altinget bringer et debat indlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: “Når det hævdes, at forhandlingerne med Storbritannien er 80 procent færdige, skal det nævnes: Ét, at det er udtrædelsen, der lige nu forhandles, og ikke fremtiden. To, at alt det svære udestår. Der er således opnået aftaler omkring de borgeres rettigheder, der lige nu bosat på tværs af Storbritannien og EU, samt omkring de økonomiske bidrag UK fortsat skal betale. Man måtte le, hvis ikke det var, fordi det hele er sørgeligt. […] Borgerne og erhvervsliv i de 27 medlemslande vil med stigende intensitet kræve af deres politikere nationalt, at disse leverer løsninger, der sikrer unionens ydre grænser og dermed vores bevægelsesfrihed mellem vores nabolande. Det bliver en af de helt store opgaver for nationale politikere og naturligvis for EU-Kommissionen i Bruxelles. Og her må vi som borgere kunne gennemskue, at de politikere, der truer med diverse hegn og symboler, kun ønsker at vise muskler. Her må vi kræve løsninger. […] Vigtigt er det imidlertid at holde sig for øje, at per 1. marts 2019 er alene Storbritanniens udtrædelse aftalt, hvis man altså bliver enige om de sidste meget svære knaster; grænsen til Nordirland og fremadrettede politiske erklæringer.”
Jyllands-Posten, s. 14, 20; Altinget (29.08.2018)

Danmark har ingen gavn af at stå uden for EUs forsvarssamarbejde
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: “Statsminister Lars Løkke Rasmussen følger signalerne fra folkedybet og ønsker især Danmarks forsvarsforbehold ophævet. Han vil gerne have en folkelig diskussion om Danmark, EU og forbeholdene, men ønsker ikke nogen dato sat på en eventuel afstemning. Dog understregede han på Europadagen i maj i år, at det i hvert fald ikke bliver i denne valgperiode, hvis nogen ellers havde forestillet sig det. […] Forsvarssamarbejdet har udviklet sig i en helt anden retning, end den nej-siden stillede op som et skræmmebillede for 25 år siden. [...] EUs forsvarssamarbejde skal under ingen omstændigheder erstatte Nato og den atlantiske akse, og slet ikke samarbejdet med Storbritannien, som er på vej ud af EU. Men i en tid, hvor truslen fra Rusland og terror i Mellemøsten og Nordafrika er meget nærværende, og hvor der desværre jævnligt sås tvivl om USAs engagement i Europas sikkerhed, er det helt uden tvivl i Danmarks interesse at udvide det militære og forsvarspolitiske samarbejde med vores allierede og partnere i i resten af Europa.” Politiken skriver i sin leder: ”Tak til Løkke for at drøfte forsvarsforbeholdet i EU. […] Meget er sket siden 1993 - Rusland er atter en trussel, Nato er eksistentielt truet, efter at Trump kom til, euroen har været gennem talrige kriser og migrant- og flygtningestrømmen er blevet et altdominerende tema i EU efter 2015. Derfor er det både klogt og rigtigt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i denne uge gjorde klart, at han håber at få afskaffet forsvarsforbeholdet i de kommende år. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere været ude med samme budskab. Begge ministre har understreget, at der ikke er planlagt nogen ny folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, men at de forsøger at gøde jorden og præge debatten. Det er en rigtig fornuftig beslutning. Indtil videre er alle forsøg på at afskaffe nogle af forbeholdene ved nye afstemninger strandet. Forsvarsforbeholdet er i den nuværende geopolitiske situation en hæmsko for Danmark, der skader snarere end styrker vores evne til at forsvare suveræniteten. […] Verden forandrer sig, og Danmark må forandre sig med den. Det er dumt og kortsigtet at insistere på, at Danmarks europapolitik også den næste generation skal defineres af fire forbehold, der blev besluttet i en helt anden tid.” Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Statsminister Lars Løkke har i forbindelse med Macrons besøg sagt, at han gerne ser, at Danmark opgiver EU-forsvarsforbeholdet. Med den udvikling, vi ser omkring os i USA og Rusland, er det ikke en debat, der blot skal afvises. Vi har måske ikke behov for et større EU, men vi har på flere områder brug for et bedre samarbejdende EU. Også derfor er der grund til at lytte til den entusiastiske franske præsident.” Børsen skriver, at budskabet fra DF til Løkke er, at der skal fokuseres på Brexit i stedet for forsvarsfatamorgana. “Jeg synes lidt, det er et fatamorgana, man prøver at male op her. Man skal huske på, at forsvar nu til dags er ekstremt dyr højteknologi. Er vi villige til at bruge så store ressourcer, der skal til, for at kunne forsvare os på det plan, vi skal kunne, hvis vi skal følge med?” lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup.
Berlingske, s. 32; Politiken, s. 1, Ekstra Bladet, s. 32; Børsen, s. 24 (29.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

3F: Fortsat håb om nye EU-regler for fair transport
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand for 3F Transport, hvor han blandt andet skriver: “Hver dag kører over 4.000 udenlandske lastbiler ind og ud af Danmark. Derfor er 3F Transport gået konstruktivt ind i arbejdet med EU-Kommissionens vejpakke. I 3F Transport er vi helt enige med EU-Kommissionen i, at Europas transportsektor skal sikres fair konkurrence uden social dumping, og i at chauffører i international transport behøver regler for udstationering, der sikrer lige løn for samme arbejde. Helt som i alle andre sektorer. Derfor er regler nødvendige. Men der skal særlige regler om udstationering til for chauffører som del af vejpakken, fordi lastbiler og chauffører krydser grænser på daglige basis. Og desværre er der nogen, der i ramme alvor mener, at det er fair konkurrence, når eksempelvis firmaer indregistreret i Bulgarien kører varer mellem Danmark og Sverige til bulgarske priser og bulgarske lønninger. […] Vores udspil har været behandlet i Europa-Parlamentet og præsenteret for EU'stransportministre og EU-Kommissionen. Men det er et kompromis. Og den slags er jo ikke altid rare, hvis man tror, man kan få alle egne ønsker opfyldt 100 procent. Den tro havde ITD og alt for mange andre, da Europa-Parlamentet stemte om vejpakken i juli. Det endte i ingenting, og der er kun en chance til. Nye forhandlinger i september og oktober. Og vilje til kompromiser i Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd før jul. Jeg tror fortsat, der kan skabes løsninger. Om cabotage, kombinerede transporter, kontrol og hviletid. Hvis der kommer et kompromis om udstationering. Men det kræver vilje.”
Altinget (29.08.2018)

Erhvervslivet jamrer konstant - men tager intet ansvar
Berlingske bringer en kronik af Anders Vistisen, gruppeformand, EU-Parlamentet (DF), som blandt andet skriver: “Europas befolkninger har længe været grundigt trætte af massive flygtningestrømme samt den del af den vandrende arbejdskraft, der undergraver de nationale arbejdsmarkeder. Og med god grund. For implikationerne er mange og stikker dybt. […] Samtidig trækker den seneste EU-udvidelse - som Dansk Folkeparti advarede imod - stadig sine grimme spor: Vandrende arbejdskraft flytter sig rundt i Vesteuropa og påtager sig arbejde inden for rengøring, landbrug, gartnerier, transport, industri, hotel- og restaurationsbranchen, slagterier osv., men til lønninger og på arbejdsforhold langt under de nationale regler. […] Politikerne har hverken i Danmark eller det øvrige EU haft en plan for håndteringen af ovenstående. Følgelig er leden ved og trætheden over EU og de nationale parlamenter taget til. For borgerne i hele Europa er med god grund grundigt trætte af den medfølgende destabilisering og gradvise undergravning af de nationale forhold, opbygget over mange år. For det er jo ikke kun vores løn- og arbejdsvilkår som berøres.”
Berlingske, s. 28-29 (29.08.2018)

Handel

Den amerikanske handelskrig skaber kun tabere – hele idéen bag er forfejlet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Torsten Schack Pedersen (V) folketingsmedlem og erhvervsordfører, som blandt andet skriver: “Trumps handelskrig vil ingen ende tage. USA hævede i starten af juli tolden på en række kinesiske varer til en værdi af 216 milliarder kroner. USA indførte i starten af august sanktioner mod Iran og gav i samme omgang EU en formaning om at stoppe handelssamarbejdet med landet. Så sent som i fredags tog Trump et strammere greb om toldsatsen i Tyrkiet og beordrede en fordobling af toldsatserne på stål og aluminium. Hele miseren satte i gang ved Trumps indtræden som præsident, og vi har siden da set et skifte i den amerikanske handelspolitik. De seneste amerikanske sanktioner og andre handelshæmmende tiltag taler for sig selv: Der er tale om en handelskrig - og handelskrige eskalerer. […] Der er ingen tvivl om, at USA er ude på et sidespor, set fra de seneste måneders eskalering i told og handelsembargoer. Det er forkert at klandre frihandel for at skabe tabere - og tro på at handelskrige er vejen frem. Frihandel er nemlig et værktøj til gensidig vækst - ikke en hæmsko.”
Jyllands-Posten, s. 19 (29.08.2018)

USA's politik bliver aldrig den samme igen
I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, blandt andet: “Det anderledes amerikanske lederskab kan skabe problemer for Danmark og Europa. Sommerens katastrofale topmøder har vist, at G7-magterne og Natolandene tydeligvis ikke er Trumps foretrukne partnere, og gjort det klart, at det er på tide, at vi ser realiteterne i øjnene: USA's politik bliver aldrig den samme igen. […] Det anderledes amerikanske lederskab skaber muligvis problemer for Danmark og Europa, i og med at vi selv skal påtage os et større ansvar for vores egen sikkerhed. Omvendt giver det mulighed for mere selvstændigt at definere vores og EU's dagsorden for verden i overensstemmelse med vores egne værdier og interesser. Men det kræver, at vi styrker de internationale institutioner og ikke mindst EU og dermed EU's politiske kapital til at kunne omsætte denne styrke til magt i interaktionen med klodens andre stormagter i det internationale samarbejde. Konkurrencekommissær Magrethe Vestager har vist, at EU kan sætte sig i respekt over for store magtfulde globale virksomheder. Det skyldes ikke mindst det meget attraktive EU-marked. Det er også dette attraktive marked, som i sidste ende fik Trump til at indgå en aftale med Juncker og for en tid at afblæse handelskrigen med EU. EU og USA har tilsammen halvdelen af verdenshandlen. Også autoritære stater som Kina, Rusland og Tyrkiet er afhængige af adgangen til det europæiske marked. Alle hører de til blandt EU's syv største handelspartnere både for import og eksport. […] Med Brexit og de politiske forandringer i USA må der nødvendigvis være lagt op til et sporskifte i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i retning af en mere ambitiøs dansk EU- politikmed en stærkere dansk stemme med det formål at styrke EU til at kunne håndtere og præge den nye verdensorden.”
Jyllands-Posten, s. 20 (29.08.2018)

Institutionelle anliggender

Tænketanken Europa: Afhold ny folkeafstemning om Brexit
Altinget bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA, som blandt andet skriver: “Briterne bør holde en ny folkeafstemning om Brexit. Demokratisk set vil det give rigtig god mening at lægge den endelige beslutning ud til folket, inden Storbritannien crasher ud af fællesskabet 29. marts 2019. […] UK risikerer at miste adgang til de EU-samarbejder, der som Europol, Eurojust, den europæiske arrestordre og Schengen-databaser er vitale i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terror. […] I stedet for en vejledende folkeafstemning kan May i stedet sende det endelige forhandlingsresultat til folkeafstemning inden marts 2019. Så overlades det endelige valg til det britiske folk. Vil de godkende Brexit-aftalen med alle de økonomiske og politiske konsekvenser, den har? Eller vil de hellere fortsætte i EU? Her får vælgerne et klart valg uden ubekendte. Ikke som i 2016, hvor man stemte mellem et kendt EU og så en Brexit black box med alle mulige hypoteser og drømme. Nej, tværtimod en ny folkeafstemning mellem to klare og konkrete alternativer.”
Altinget (29.08.2018)

Interne anliggender

Nordirland sætter rekord i at være uden regering
Nordirland har været uden en regering siden den 9. januar 2017 og der er et stærkt pres på de to store partier i Nordirland for at finde sammen om at dele regeringsmagten igen. Det lokale politiske kaos har betydning for de igangværende Brexit-forhandlinger og Nordirland er i centrum af en af de varmeste sager i Storbritannien lige nu, nemlig den fremtidige grænsekontrol mellem EU og Storbritannien efter Brexit. "Den bedste måde at beskytte Nordirlands grænse på vil kræve et fungerende parlament, og ideelt set et parlament med endnu mere magt, når vi skal have en ny form for samarbejde mellem nord og syd," siger ekspert i nordirsk politik og konfliktløsning, Katy Hayward fra Queens universitet i Belfast.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (29.08.2018)

Klima

Vognmænd: Vi vil kæmpe for klimaet, men EU må hjælpe med teknologien
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard Administrerende direktør, DTL - Danske Vognmænd, hvor han blandt andet skriver: “Politisk har man i årevis vekslet mellem, på samme tid, både forkromede og de lidt mere luftige målsætninger for reduktion af CO2 og andre forhold, der påvirker klimaforandringerneeller forbedrer vores miljø - og så de konkrete politiske håndtag, der kan drejes på for at forandre vores udledning og forbrug. EU-Kommissionens vejpakke del tre lægger sig et sted midt imellem: Et forsøg på at udpege områder inden for transportsektoren, hvor blandt andet vognmandserhvervet kan bidrage positivt til at dæmme lidt op for den menneskeskabte klimaforandrings processer. Det er vigtigt, og relevant, og ingen sektorer kan fralægge sig et medansvar. Heller ikke transportområdet. […] Som jeg ser det, er opgaven for politikerne, herunder i EU-kommissionen, at finde de rette balancer. Den enkelte vognmand kan for eksempel sende sine chauffører på kursus, så de simpelthen lærer at køre bedre og mere miljørigtigt. Bilerne skal have de rigtige filtre, og Ad Blue skal benyttes. […] Vi er afhængige af teknologiudviklingen Jeg synes, det er helt oplagt, at EU-Kommissionen nøje undersøger, om EU's svulmende forskningsfonde måske kunne bruges mere målrettet på forskning og udvikling af ny og mere ren teknologi og alternative brændstoffer, inden for alle de sektorer, som påvirker klimaforandringerne negativt.”
Altinget (29.08.2018)

Økologisk Råd: Længe ventet grønt gearskifte på vej i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd, hvor han blandt andet skriver: “Langt om længe ser det ud til, at EU også skal have brændstofkrav til lastbiler. Efter minimum 14 år med et ulovligt kartel bestående af alle de store europæiske producenter, hvor de har aftalt priser og forsinket introduktionen af miljøudstyr, er der et kæmpe efterslæb, som bøderne på samlet 28 milliarder kroner desværre ikke kompenserer for. […] EU-Kommissionen har som en del af den 2. vejpakke foreslået, at nye lastbiler i 2025 skal bruge 15 procent mindre brændstof, og 30 procent mindre i 2030. […] Derfor er det også glædeligt, at der i Europa-Parlamentet i øjeblikket snakkes om at 10 procent af nye lastbiler i 2025 skal være nul-emmissionskøretøjer og 35 procent i 2030. Så må forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og EU's medlemslande vise, hvor seriøst man tager den grønne omstilling.”
Altinget (29.08.2018)

Migration

Danmark og Østrig i udrejsesamarbejde
Jyllands-Posten, Berlingske og BT Metro skriver, at på et samråd tirsdag i Folketingets Europaudvalg oplyste udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V), at Danmark er gået sammen med Østrig om et pilotprojekt, der skal realisere et udrejsecenter uden for EU. “Det går i al sin enkelthed ud på, at vi skal sørge for, at de mennesker, der ikke har ret til at være i Danmark, skal rejse ud,” siger ministeren under samrådet og fortsætter: “Det er en stor udfordring at finde et land, vi kan placere det her udrejsecenter i. Derfor er det noget, der kræver noget rugbrødsarbejde.” Ministeren kan ikke oplyse, hvornår der rent faktisk i virkeligheden vil stå et fysisk udrejsecenter i et land uden for EU, men det bliver ikke i år.
Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 8; BT Metro, s. 11 (29.08.2018)

Socialpolitik

Danmark og Frankrig underskriver fælleserklæring: Vil styrke udviklingssamarbejde i Vestafrika
Altinget bringer et debatindlæg af Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejde, hvor hun blandt andet skriver: ”Frankrigs præsident besøger i disse dage Danmark på et historisk statsbesøg, som understreger det tætte partnerskab mellem Danmark og Frankrig. Frankrig er en vigtig samarbejdspartner i kampen for et stærkt internationalt samarbejde baseret på internationale institutioner og faste spilleregler. […] Udviklingssamarbejdet er afgørende for at adressere de bagvedliggende årsager, og jeg har derfor sammen med Frankrigs udviklingsminister taget initiativ til at styrke udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Frankrig i form af en fælleserklæring, som vi underskrev i forbindelse med statsbesøget. Danmark stiller sig parat til at understøtte indsatserne med et beløb i størrelsesordenen 25 millioner kroner. Fokus er særligt på den vestafrikanske Sahel-region, som med Libyens kollaps er en del af Europas sydlige nærområde, og hvor vi har klare fælles interesser i stabilitet og udvikling, ikke mindst på grund af terrorisme og migrationsstrømme. Vi lægger også op til at samarbejde i Syriens nærområde. […] Jeg er derfor stolt af, at vi med fælleserklæringen har taget et vigtigt skridt mod et styrket udviklingssamarbejde. Sammen står vi stærkere i kampen mod de bagvedliggende årsager til ustabilitet, radikalisering og migrationsstrømme.”
Altinget (29.08.2018)