Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. juli 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 29. juli

Tophistorier

Polen vil trække sig ud af traktat om hustruvold
Den polske regering overvejer at trække sig fra en europæisk traktat, der forpligter landene til at forhindre vold i hjemmet og beskytte kvinders rettigheder. Det skriver Politiken og Kristeligt Dagblad. For blot en uge siden bøjede EU's ledere sig for pres fra Polen og Ungarn og slækkede på de krav, der skulle gøre finansiering fra det langsigtede EU-budget afhængig af, at medlemslandene overholder EU's standarder for retssikkerhed. Efterfølgende har Polen og Ungarns regeringer allerede haft kampagner, der ifølge kritikere svækker domstolenes uafhængighed, homoseksuelles rettigheder og mediernes frihed. I Polen gik tusinder af demonstranter på gaden i weekenden og menneskeretsorganisationen med 47 medlemslande, Europarådet, har slået alarm efter Polens overvejelser om at trække sig fra traktaten om vold i hjemmet. Traktaten, der er kendt som Istanbul-konventionen, blev udfærdiget for ti år siden. I Øst- og Centraleuropa har højreorienterede og nationalistiske ledere angrebet konventionen og gjort den til et symbol i kampen mod det, de betegner som skadelig indflydelse fra den vesteuropæiske kultur. Modstandere påstår, at teksten fremmer "LBGT-ideologi" og truer den kristne moral, selv om traktaten ikke omhandler rettigheder for homoseksuelle eller andre seksuelle mindretal.

Kristeligt Dagblad skriver, at Tyrkiet også overvejer at forlade Europarådets konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder. I både Polen og Tyrkiet har fremtrædende politikere inden for den seneste uge krævet, at deres regeringer skal stå fast på traditionelle konservative kønsværdier. Det skal ske ved at trække sig fra konventionen. "Hvis konventionen tages fra os, vil alle kvinder være overladt til sig selv," lyder det fra Cansu Ertas fra kvindeorganisationen Ankara Women's Platform. OSCE, organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, er ”stærkt foruroliget” over udmeldingerne. Organisation siger i en udtalelse: "Den udbredte kønsbaserede vold er den væsentligste overtrædelse af menneskerettighederne i OSCE." Medlemmer i Europa-Parlamentet har gentaget truslerne om at adgangen til EU-midler kræver respekt for liberale demokratiske værdier, mens Marija Pejcinovic Buric, Europarådets kroatiske formand, advarer imod at forlade konventionen.

Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: "Det er vigtigt at huske på, at EU er andet og mere end en økonomisk maskine. Det er også et fællesskab af demokratiske ideer og principper. Der er lagt op til mange fremtidige slagsmål i EU om, hvem der skal rammes på pengepungen, fordi de blæser på de fælles demokratiske spilleregler. Det er en god ting. Godt nok sagde klassens frække dreng, Ungarns ministerpræsident Viktor Orban, efter sidste uges maratonmøde om budget og genopretningsfond, at han havde "sejret stort". Han mente nemlig, at han havde forhindret en sammenkædning af udbetalinger med ordentlig demokratisk opførsel. Men han bliver klogere. Forhåbentlig da. Når forhandlingerne trak ud, var det i høj grad på grund af netop dette spørgsmål. Der var lagt op til, at den kæmpestore fond til genopretning efter coronakrisen kun skulle kunne støtte medlemslande, der lever op til de fælles EU-regler om at være velfungerende retsstater. Det modsatte Ungarn og et par andre "usual suspects" sig ihærdigt. Derfor endte det med nogle udvandede og ikke helt klare formuleringer, som det ofte sker, når der skal hales et kompromis i land. Man kunne her ønske sig, at den selvudråbte "sparebande" havde brugt lige så mange kræfter på det punkt som på at rage fedtede rabatter til sig. Men sammenkædningen med god opførsel forsvandt ikke helt ud af billedet. Der kom en lidt udflydende formulering om, at EU-kommissionen nu får til opgave at foreslå regler, som skal sikre, at der ikke udbetales penge fra coronafonden eller det årlige budget til lande, der bryder retsstatsprincipperne. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Det blev nemlig fastslået, at hvis Kommissionen foreslår sanktioner, kan de vedtages med kvalificeret flertal af Ministerrådet. [...] Ungarn er den største synder, men ikke den eneste."
Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 19 (29.07.2020)

Prioritede historier

Vi sagde nej til Euroen - men nu skal vi finansiere den
Berlingske bringer et debatindlæg skrevet af Alex Vanopslagh, Henrik Dahl og Ole Birk Olesen, Liberal Alliances folketingsgruppe. De skriver blandt andet: "Tre gange har vi i Danmark haft folkeafstemning om deltagelse i det fælles europæiske valutasamarbejde, euroen: I 1992 stemte et flertal nej, i 1993 stemte et flertal ja til at stå udenfor, og i 2000 stemte et flertal igen nej til at deltage. [...] Alligevel vendte statsminister Mette Frederiksen 21. juli tilbage til Danmark med en aftale om, at Danmark skal påtage sig nogle af de ulemper, som det fælles eurosamarbejde fører med sig. Selvom Danmark stadig er lige så lidt med i euroen som i 1992, 1993 og 2000. Aftalen handler om EUs såkaldte "genopretningsfond", som har fået det navn for at bilde europæerne ind, at den er blevet til for at rette Europas økonomi op i lyset af de skader, som corona-epidemi og nedlukning af samfundene har forvoldt. Virkeligheden er, at fonden handler om euro-samarbejdet, og at corona-epidemien blot er et påskud for at oprette den. [...] Statsministeren kunne have sagt nej. Ethvert land i EU havde vetoret i forhandlingerne. Hun havde ikke behøvet at bremse euro-landenes ønske om at oprette fonden, men hun kunne have sagt, at det måtte de klare i regi af deres eget euro-samarbejde. Et land som Danmark, som ikke er med i Euroen, behøvede ikke at blive indblandet i sagen. [...] Vi ønsker en folkeafstemning om sagen. Egentlig burde det ikke være nødvendigt, for vi har jo allerede haft flere af dem, og de gav alle samme resultat. Men i lyset af statsminister Mette Frederiksens forsøg på at påstå, at genopretningsfonden handler om corona, ikke om euro, ser vi ikke anden udvej."

Klaus Folmann, medlem af Skatteborgerforeningens bestyrelse, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Danmark er med i spareklubben, som det så hånligt bliver kaldt. Danmark ville ikke være med til at opbygge en megastor coronafond på 560 mia., hvor to tredjedele af beløbet skulle gives som donationer til Grækenland, Italien og Spanien. [...] Var det usolidarisk af Danmark at sige nej til to tredjedele som donation? Nej det var det ikke, det er Grækenland, Italien og Spanien, der har ført en helt forkert politik på det økonomiske område. [...] Nu hvor England er meldt ud af EU, så tror især Tyskland og Frankrig åbenbart, at de skal bestemme alt i EU. Det er helt forkert, at danskerne skal være med til at donere så mange mia., når danskerne betaler høje indkomstskatter, ejendomsværdiskat, høj moms, PAL-skat, høj registreringsafgift på biler og mange andre store afgifter og skatter, som man ikke har i syden. [...] De sydlige lande er sure på EU, fordi EU aldrig fik løst flygtningekrisen, og de sydlige lande hænger stadig på mange asylansøgere og migranter. EU er derfor på vej med aflad til disse lande. Har vi så et fælles formål og en fælles solidaritet i EU? Nej, solidariteten smuldrer i den grad. Vi burde have en folkeafstemning om Danmarks fortsatte medlemskab af EU."

Forfatter og adjungeret professor ved CBS, Bjarke Møller, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Selv om man siger f-ordet rigtig mange gange, bliver EU ikke mere 'føderalt' af EU's nye genopretningsfond og beslutningen om at optage fælles EU-lån på 750 milliarder euro. [...] Nogle kommentatorer og tænketanke har også kaldt det fælles EU-lån for unionens Hamilton-øjeblik. [...] At Hamilton var føderalist, gør ikke EU føderalistisk. Faktisk er hele analogien ret upræcis, for EU overtager ikke medlemsstaternes gæld. Der optages et tidsbegrænset EU-lån til coronavirusfonden, som har dækning i medlemsstaternes medlemsbidrag til EU-budgettet. Det er ikke et føderalt lån, som EU-parlamentet eller en folkevalgt europæisk regering har haft forfatningsmæssig kompetence til at optage hen over hovedet på medlemsstaterne. Tværtimod. Det er vedtaget med enstemmighed ved lukkede forhandlinger i Det Europæiske Råd, der består af stats- og regeringschefer, der ikke har deres mandat fra de europæiske borgere, men fra de nationale statsborgere. EU kan først optage lånet, når alle medlemsstaters parlamenter har godkendt det. Det betyder, at autoriteten fuldt og helt udgår fra nationalstaterne. Det kan man absolut ikke definere som føderalisme. Det kan højest kaldes for konføderalisme. [...] Det er kølig økonomisk egeninteresse, for alle EU-lande har fordel af at redde det indre marked, så det ikke ender i en langvarig depression til stor skade for alle landes økonomi. Det er bedre at investere sig ud af krisen. Op imod 30 pct. af fondens penge går til klimainvesteringer, så man løfter også EU's klimaambitioner. Selv om jeg personligt mener, at man burde have gjort meget mere for klimaet og optaget endnu større fælles EU-lån for at skalere EU's grønne deal op, må man realpolitisk erkende, at det samlede kompromis er udtryk for et markant fremskridt i en meget svær eksistenskrise for EU. Det er også positivt, at man som en del af planen vil give EU flere egne ressourcer til at finansiere det fælles lån. Man har fornuftigt nok besluttet at opkræve en ny fælles afgift på plastik, og man vil desuden arbejde med forslag til at give EU egne indtægter med en ny digital skat på de transnationale giganter, en finansiel transaktionsskat og klimahandelsafgifter. Er de fælles skatter udtryk for et føderalt skridt? Nej, for EU har ikke fået kompetence til at opkræve skatter på egen hånd, og de skal besluttes ved enstemmighed, fordi al magt og autoritet på dette område også udgår fra nationalstaterne. [...] I stedet for at male en masse fantasifulde skræmmebilleder op i medierne om, at EU er ved at blive føderalt, trænger vi til en åben og fordomsfri debat i hele Europa om, hvordan fremtidens EU kan indrettes, så vi bliver bedre til som et demokratisk fællesskab at løse store globale kriser uden at ende som gidsler for nationalstatsegoismen på lukkede topmødeforhandlinger."
Berlingske, s. 20-21, 23; Politiken, s. 7 (29.07.2020)

Konflikter med Kina truer verdensfreden - og de er kun toppen af isbjerget
Erhvervsfolk og Kinaeksperter siger, at konflikterne mellem Kina og USA er blevet udvidet i en sådan grad, at der er alvorlig grund til bekymring. Det skriver Berlingske. Eskaleringen af krisen mellem de to stormagter har været længe undervejs. "Det er en alarmerende udvikling i betragtning af, at de to lande står for 40 procent af verdenshandlen. Hvis vi råber ad hinanden og smækker med døren, så bliver verden et meget ustabilt sted at være, og virksomheder kan ikke planlægge handlen," siger formand for US-China Business Council, Craig Allen. Da Obama var præsident forsøgte USA at inddæmme den asiatiske stormagt på blandt andet hackerfronten. Politiken skriver, at forskellen mellem Obama og Trump er, at Obama forsøgte at bevare et godt forhold til Kina. Trump derimod har opgivet den bløde taktik i 2018 efter en række forhandlinger med Kinas nye og barske præsident, Xi Jinping. Eksempler på konflikter mellem de to lande er handelskrigen, kampen om teknologi og situationen i Hong Kong. Mange lande har kritiseret Kinas overtagelse af sikkerheden i Hongkong, men modsat de fleste EU-lande, er USA gået stærkere ind i sagen.
Berlingske, s. 8-9 (29.07.2020)

Det digitale indre marked

Storbritanniens afvisning af kinesiske Huawei bliver forhåbentlig fulgt af flere lande
Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Storbritannien har udelukket Huawei fra sit 5G-netværk. Det er den rette beslutning for britisk såvel som europæisk sikkerhed. Flere lande har afventet Storbritanniens afgørelse, inden de selv skal træffe en beslutning. Jeg håber, at Storbritanniens beslutning vil føre til en fælles europæisk afvisning af investeringer fra selskaber, der i realiteten er i lommen på diktatoriske regeringer. [...] Myndighederne har indset, at Huawei kunne spionere i Storbritannien på vegne af det kinesiske kommunistparti. Men Kina har også selv bidraget til den skærpede britiske kurs. Kinas aggressive adfærd i Hongkong, pres på Taiwan og misinformation omkring covid-19 har skadet de britisk-kinesiske relationer. [...] Beslutningen om at udelukke Huawei kommer med en pris for Storbritannien. Men omkostningen ved at fastholde Huawei ville være langt større. Debatten om kinesisk teknologi handler ikke blot om risikoen ved, at kommunisterne i Beijing kan anvende 5G-udstyr til at udspionere os. Den går meget længere end det: De, der kontrollerer de digitale motorveje i fremtiden, vil være i stand til at sætte normerne og standarderne i den digitale verden. [...] Vi kan ikke tillade, at det er verdens diktatorer og autokrater, som skal bestemme, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens, beskytte privatlivets fred og sikre personlig frihed og demokrati. Her har Storbritannien og andre demokratier en mulighed og et ansvar - en mulighed for at danne en mere omfattende alliance af demokratier og et ansvar for at forsvare og fremme frihed. [...] Verdens demokratier bør forstærke samarbejdet for at fastsætte globale standarder for brug af ny teknologi. Tag datastrøm som eksempel. Data er den nye olie, og EU har sat en global standard inden for databeskyttelse. Japan har lignende standarder som EU, hvilket betyder, at vores data kan strømme frit gennem Japan, som var det en EU-medlemsstat. Det åbner en mulighed for at være ambitiøs. Frem for bilaterale aftaler bør vi udvikle en aftale mellem verdens demokratier baseret på den EU-japanske aftale. En sådan global aftale kan være det første skridt i kampen mod kinesisk teknologisk dominans. Det bliver ikke nemt, men vi skylder fremtidige generationer at tage kampen op."
Jyllands-Posten, s. 20 (29.07.2020)

Finansielle anliggender

ECB fraråder bankudbytte i 2020
I en ny anbefaling fra Den Europæiske Centralbank, ECB, lyder det, at de europæiske banker resten af året bør holde igen med at udbetale udbytter og bonusser. Bankerne vil på den måde være bedre rustet til at kunne klare det økonomiske stormvejr, som coronakrisen har ført med sig. Det skriver Børsen. "Hensigten med anbefalingen er at bevare “bankernes kapacitet til at absorbere tab og støtte udlån til realøkonomien" på et tidspunkt med "usædvanlig usikkerhed," lyder det fra ECB.
Børsen, s. 12 (29.07.2020)

Handel

Sorte skyer over dansk eksport - virksomheder bløder ordrer
Berlingske skriver, at eksportvirksomheder ser langt mere dystert på fremtiden end virksomheder, der kun sælger til det danske marked. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI). "Vi har gode, faste kunder, som kender vores kvalitet og ved, hvad vi står for. Dem har vi selvfølgelig kunnet opretholde noget salg til, men det har nærmest været umuligt at hverve nye kunder, når vi ikke har haft mulighed for at besøge dem," siger stifter og medejer af Fleye Copenhagen, Annette Saust Estø. Undersøgelsen fra DI viser, at mere end seks ud af ti eksportvirksomheder nu har en lavere ordrebeholdning end normalt. Hos virksomheder orienteret mod det danske hjemmemarked har 20 procent en tyndere ordrebog. Thomas Bustrup, international direktør i DI, mener, at EUs nye, store genopretningsfond kan sætte gang i eksporten, da 30 procent af midlerne er øremærket grønne tiltag, hvor danske virksomheder står stærkt.
Berlingske, s. 4-5 (29.07.2020)

Klima

Et fleksibelt forsyningsnet kræver fleksibel lovgivning
Børsen bringer et debatindlæg af Tom Bøjland, sales manager, Eaton Danmark. Han skriver blandt andet: "Efterhånden som den nødvendige grønne transformation af vores energisystemer bliver en realitet, stiger behovet for fleksible løsninger til forsyningsnettet; vores energisystemers rygrad. Det mest fleksible forsyningsnet opnår vi ved at skabe incitament til, at private bidrager til elproduktionen, så forsyningsnettet kan fungere som en slags handelsplatform for aktier, hvor udbud og efterspørgsel balanceres. [...] Forestil dig f.eks. følgende: I fremtiden vil elbilejere kunne oplade deres elbiler i løbet af dagen, hvor solproduktionen er høj og prisen lav. Senere samme dag kan indehaveren aflade batteriet for at støtte faldet i solproduktionen mod slutningen af dagen og tjene penge. Derefter kan der oplades om natten, hvor der er meget blæst, og efterspørgslen er lav, så bilen er klar til morgenstundens køretur. På den måde bliver elbilen ikke kun et transportmiddel, men også en investering i sig selv. Det er en win-win situation for den private forbruger, for samfundet og for klimaet. Men for at vi kan komme derhen, er det afgørende, at EU får øjnene op for det potentiale, som f.eks. elbiler har for forsyningsnettet, og at der skabes incitament blandt private aktører til at bidrage til forsyningsnettets fleksibilitet. Det er i dag alt for uigennemsigtigt og usikkert at få lov til at tage del i energimarkedet, og derfor bør EU forenkle lovgivningen på området. [...] Jeg håber, at EU snart kommer i arbejdstøjet og viser vejen til et bedre, grønnere og mere demokratisk energisystem."
Børsen, s. 2 (29.07.2020)

SF åbner klimakamp mod benzin- og dieselbiler
SF ønsker at salget af benzin- og dieselbiler i Danmark trinvis udfases fra 2022. Det skriver Politiken. Tidligere har regeringen foreslået en udfasning af benzin- og dieselbiler i 2030. Det viste sig, at et nationalt forbud ville stride imod EU-regler. SF mener, at der må findes en løsning på det problem. "Hvis vi ikke går ned i EU og presser på, så sker der ikke noget. Der er også andre lande i EU, som har brug for at regulere bilsalget for at nå deres klimamål, f.eks. Holland og Sverige. Det kræver selvfølgelig noget arbejde, men det kan ikke afholde os fra at gøre noget, når vi står med en klimakrise," siger Signe Munk, der er klimaordfører for SF.
Politiken, s. 4 (29.07.2020)

Konkurrence

Techbosserne i historisk høring om amerikansk kapitalisme anno 2020
USA's mest magtfulde topbosser vil i dag for første gang stå samlet til ansvar i den amerikanske Kongres grundet deres markedsdominans. Det skriver Politiken. 15 medlemmer af den såkaldte antitrust subcommittee - konkurrenceudvalget - i Repræsentanternes Hus, har sat fire topchefer i stævne, herunder Amazon-topchefen Jeff Bezos, Facebooks Mark Zuckerberg, Apples Tim Cook og Googletopchefen Sundar Pichai. De vil blive udspurgt om, hvorvidt de udnytter deres markedsdominans til egen fordel. Kritikken mod Apple retter sig primært mod dets App Store og beskæftiger sig med, om der gives dårligere vilkår til produkter, der konkurrerer med Apples egne. Medlemmerne af antitrust subcommittee kan skæve til EU-Kommissionen, som 16. juni åbnede to nye konkurrencesager mod Apple om henholdsvis Apple Pay og App Store. Sagen om App Store går på, at Apple tager 30 procent af andres indtjening på musik og bøger, mens Apples egne produkter går fri.
Politiken, s. 8 (29.07.2020)

Retlige anliggender

Nu vil Facebook hive EU i retten
EU-Kommissionen har forlangt at få adgang til en række af interne dokumenter fra Facebook. Ifølge EU kan papirerne afsløre, om den amerikanske gigant ulovligt begrænser konkurrenternes forretning. Facebook trækker nu EU i retten i et forsøg på at stoppe flere undersøgelser. Papirerne er ifølge Facebook fortrolige.
Ekstra Bladet, s. 10 (29.07.2020)

Sundhed

Flere europæiske lande har strammet coronagrebet – igen
En række europæiske lande har i sommerferieperioden oplevet en stigning i antallet af coronasmittede. Det har resulteret i, at sundhedsmyndigheder og magthavere flere steder har genindført restriktioner for at undgå yderligere opblussen af virussen. Det skriver Jyllands-Posten. Særligt Belgien og Spanien er blandt de lande, som er i gang med at genindføre restriktioner som følge af stigende smittetal. Den britiske regering valgte lørdag at alle briter nu skal i to ugers karantæne, når de kommer tilbage til Storbritannien fra Spanien. Det danske udenrigsministerium ønskede tirsdag ikke at at svare på, om rejsevejledningerne bliver ændret for et land som Spanien.
Jyllands-Posten, s. 10 (29.07.2020)

Udenrigspolitik

De demokratiske dinosaurers klub lever
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Bølgen af positive europæiske reaktioner var lige så rigtig som forudsigelig, efter at den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, i begyndelsen af denne uge atter sagde det højt: at Tyskland - ligesom Frankrig, Storbritannien og Canada - ikke vil udvide G7-klubben til en G8-klub med Ruslands deltagelse. Og at det gælder, så længe Putin ikke har bevæget sig en tøddel i forhold til krigen i Østukraine og annekteringen af Krim, som i 2014 var årsagen til, at Rusland røg ud i kulden efter 17 år i G8. For tredje år i træk lyder Trumps mantra her midt i coronakrisen og den amerikanske valgkamp: "Jeg føler ikke, at G7 reelt afspejler, hvad der foregår i verden." Op til det coronaudskudte G7-møde i USA har han derfor atter presset på for at få Rusland med i klubben. Set fra Europa ville G8 med russisk deltagelse være en kapitulation over for Putins rå magt og de russiske hackerangreb, lejemord på fremmed jord og formentlige indblandinger i andre landes valgkampe - angiveligt også i den amerikanske valgkamp i 2016, der fik Trump til at skabe en påfaldende alliance med Putin mod sine egne efterretningstjenester. [...] Ud fra en mere kølig betragtning befriet for idealisme på demokratiets, retsstatens, frihandlens og klimaets vegne, er det samtidig ikke forkert, at G7 med de gamle og (stadig) demokratiske industrinationer USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Italien og Frankrig i stadig mindre grad afspejler verdens magtforhold i den fortsatte globalisering. [...] Alligevel ville en russisk deltagelse være fatal for de værdier, som trods Trump binder G7-landene sammen som "liberale demokratier med et regelbaseret internationalt handelssystem", som Macron har formuleret det. [...] Det er åbenlyst, at G20-forummet med verdens 19 største nationaløkonomier plus EU vil spille en langt større rolle i fremtiden. Men G20 ser desværre ikke ud til at være det globale forum, hvor der kan skabes de store klima-, forsvars- og handelsalliancer, som kan holde sammen på en presset globalisering på en presset klode. Derfor er det rigtigt at holde fast i G7. Foreløbigt desværre uden Rusland."
Information, s. 20 (29.07.2020)

Detaljer

Publikationsdato
29. juli 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark