Onsdag den 3. juni

Tophistorier

Nyt budget øger dansk EU-regning med 34 procent
Flere aviser skriver om EU-Kommissionens udspil om en genopretningspakke og et nyt EU-budget samt reaktionerne herpå. EU-Kommissionen præsenterede i sidste uge sammen med forslaget til et nyt syvårs budget en ny gigantisk genopretningsfond på 750 milliarder euro. Pengene skal fordeles som støtte og lån blandt EU-landene for at hjælpe dem efter coronakrisen. Hvis EU-Kommissionens forslag til et nyt flerårigt budget bliver vedtaget, må de danske skatteydere yderligere til lommerne for at finansiere EU. Forslaget gør nemlig EU 6,7 milliarder kroner dyrere for Danmark om året. Derudover kommer afdrag på ny lånefond. Finansminister Nicolai Wammen skriver i en pressemeddelse, at regeringen ikke ønsker at budgettet bliver vedtaget som foreslået: "Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned." Regeringen forventede på baggrund af et budgetforslag fra 2018, at Danmarks bidrag ville stige med omkring 3 milliarder kroner årligt. At stigningen nu springer til 6,7 milliarder kroner skyldes blandt andet, at EU-Kommissionen ønsker at hæve størrelsen på en nødhjælpsreserve og Solidaritetsfonden, der også skal bruges ved større katastrofer og ulykker. Den 19. juni skal budgettet forhandles på et topmøde.

EU-Kommissionen mener, at det nuværende beredskab har vist sine begrænsninger under coronakrisen. EUs krisekommissær, Janez Lenarcic, fremlagde i går forslaget om at styrke EU's kriseberedskab for bedre at kunne håndtere store kriser i fremtiden. Det skriver Berlingske. "En af lektionerne fra coronakrisen er, at EU har brug for et mere robust EU-civilbeskyttelsessystem, som kan svare hurtigt og effektivt på kriser - også når det rammer et stort antal eller endda alle medlemslande." EU-Kommissionen foreslår at give to milliarder euro mere til styrkelsen af beredskabet i det nye syvårs budget.

Berlingske bringer en kommentar af samfundsredaktør Bent Winther, som skriver om Danmarks EU-politik. Winther skriver blandt andet: "At Danmarks EU-politik er forandret med Mette Frederiksen er tydeligt. Den er blevet mere skeptisk, forbeholden og indimellem direkte aggressiv. Det har der det seneste år været mange eksempler på, selv om det kan være svært at sige, hvad der bedst illustrerer regeringens nye kurs. Er det de gamle militære respiratorer, som ikke kan bruges til covid-19 patienter, som Jeppe Kofod tilbød Italien, mens EU-landets sundhedsvæsen brød sammen for øjnene af hele verden? [...] Eller er billedet på den danske EU-skepsis det faktum, at Danmark nu har lukket sine grænser, indtil sommeren er forbi for alle andre europæere end tyskere, nordmænd og islændinge. [...] Eller det kan være udtalelser fra statsministeren om, at EU-budgettet er »gak«. [...] Enigheden mellem Tyskland og Frankrig om at oprette en enorm EU-hjælpefond, som skal bringe de kriseramte lande i især Sydeuropa på fode igen, kan blive begyndelsen på et endnu tættere økonomisk og politisk integreret EU. Unionen skal ifølge udspillet solidarisk kunne optage og hæfte for et lån på 3.500 mia. kroner, som skal tilgodese nødlidende medlemslande, mener den tysk-franske »motor« i det europæiske samarbejde bakket op af EU-Kommissionen. EU-formand Ursula von der Leyen har kaldt udspillet for »et afgørende øjeblik« for EU«. [...] Danmark har meldt sig ind i en ny sparebande sammen med Sverige og de to eurolande Østrig og Holland. [...] Men i EU er det med til yderligere at isolere Danmark fra den kerne af lande, der har valgt at gøre coronakrisen til et springbræt for et endnu tættere EU-samarbejde. [...] Selv om det nationalt kan være populært, så giver det hverken point eller indflydelse i EU at sætte sig op på den høje hest og være bannerfører for en EU-skeptisk kurs, der mest er rettet mod egne nationale vælgere. Til gengæld var det den kurs, der førte briterne i retning af et nej til EU."

Kommunikatør med speciale i EU og udenrigspolitik, Line Lund Hebbelstrup, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Den danske sparekurs i EU er en dødssejler. Verden så helt anderledes ud den dag i februar tidligere i år: Mette Frederiksen var til topmøde i Bruxelles, hvor hun stålfast mødte op med et budskab om, at det fælles europæiske budget for de næste syv år under ingen omstændigheder måtte overstige 1 pct. af bni, da det ville være - må vi forstå - fuldstændig gak. [...] Under ingen omstændigheder må unionens lange fingre blande sig i vores holdning til, hvem der beskyttes af menneskerettighederne. Og flygtninge - dem skal vi ikke have nogen af. Det kan desuden slet ikke komme på tale, at vi vil give penge til sydeuropæerne, som ikke har været lige så dygtige til at passe på deres penge som heroppe i det kolde, kloge nord. Eller, det er i hvert fald den leverpostejspisende masse, vores politikere har tendens til at tro, vi er. Virkeligheden er dog en anden. Størstedelen af danskerne foretrækker nemlig ikke en statsminister, der sidder i et træ. Ikke engang statsministerens egne vælgere, viser en måling, Voxmeter har lavet for Tænketanken Europa. Her svarer 74 pct. af socialdemokratiske vælgere, at de foretrækker en stærkere klimapolitik og sikring af EU's ydre grænser frem for et stramt budget. Indtil nu har det har været en nogenlunde gratis omgang for regeringen at favorisere de få med hang til EU-skepsis og DF-kryds for at sikre regeringsmagten. Men for blot få måneder siden skyllede en pandemi ind over det europæiske kontinent. Pludselig kan det have ægte, internationale konsekvenser at sidde i toppen af et træ og insistere på europæisk sparekurs. Måske det er på tide, at statsministeren favoriserer størstedelen af danskerne, kravler ned fra toppen af den trygge eg, smøger ærmerne op og hjælper med at genopbygge Europa."

Politiken bringer et interview med Italiens Europaminister Vincenzo Amendola. I interviewet gør han status over de seneste tre måneder, der har kastet Italien og resten af Europa ud i den største krise siden Anden Verdenskrig. Vincenzo Amendola siger blandt andet: "WHO har været en komplet fiasko. Indtil udgangen af marts gav de ikke nogen som helst form for instruktioner til, hvordan vi skulle håndtere et problem, der sandsynligvis allerede eksisterede. [...] Europa var helt uforberedt. Det var først i april, at EU oprettede en kæde med produktion og distribution af udstyr til bekæmpelse af covid-19. Men Ursula von der Leyen og Charles Michel gav en undskyldning til Italien - foran hele Europa - i april. [...] Med EU-kommisionens genopretningspakke diskuterer vi nu ikke kun solidaritet, men en fælles europæisk interesse. Dette er et vigtigt øjeblik for EU, fordi det indre marked er under angreb, og det er nu, vi skal vise vores evne til at stå sammen. [...] Jeg kaldte ‘de 4 sparsommelige's svar på det fransk-tyske forslag for defensivt, fordi de hænger fast i at tale om nettobidrag, og derved misser de det større billede. Det større billede er, at hvis EU's indre marked bliver ødelagt, vil der ikke være nogen fordel at drage for nogen lande overhovedet. Det er det, Angela Merkel har forstået. [...] Jeg vil ikke tale for meget om fortiden, men Italien vil bruge denne lejlighed til fuldt ud at gennemføre det, som EU-kommissionen kræver i genopretningspakken."

I Jyllands-Posten skriver pensionist Lars Hermansen et debatindlæg blandt andet: "Hvor er viljen til at finde løsninger i samklang med de øvrige lande i EU eller for den sags skyld med Folketingets øvrige partier. Danmark kommer til at skille sig ud. Bliver vi fremover opfattet som foregangsland eller som et egoistisk lilleputland, som svælger i selvfedme over alle de “kloge” beslutninger, som MF har trumfet igennem uden reel dialog med hverken de øvrige danske partier eller øvrige EU-lande?"
Jyllands-Posten, s. 11, 21, 22; B.T, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 12, 26; Politiken, s. 7 (03.06.2020)

Prioritede historier

Lagarde klar med ny milliardindsprøjtning
ECB-chefen Christine Lagarde vil torsdag fortælle omverdenen, hvor stor en del af økonomien i de 19 lande der i år forsvinder ned i coronakrisens sorte hul. Med udsigt til et fald på måske 12 procent af eurozonens økonomiske aktiviteter i 2020 er der udbredte forventninger til, at Lagarde vil sende et nyt meget stort milliardbeløb ind i den europæiske økonomi. Erik Nielsen, global cheføkonom, Unicredit, siger: "Det er klart, at PEPP (Pandemic Emergency Purchase Programme, red.) ikke er tilstrækkeligt. Vi forventer, at ECB øger det med 500-700 mia. euro og forlænger det ind i 2021 og samtidigt understreger programmets fleksibilitet." Han henviser til ECB's coronaprogram til 750 milliarder euro, der blev vedtaget i marts. For nyligt sagde Lagarde, at “vi vil ikke tøve med at tilpasse størrelsen, varigheden og sammensætningen af PEPP, så det passer til behovet”. I sidste uge sagde hendes franske kollega, medlem af Styrelsesrådet Francois Villeroy de Galhau, at “sandsynligvis er der et behov for, at vi går endnu længere” i forhold til de få uger gamle rammer for PEPP. Parallelt forhandler EU-landene om en samlet pakke med 750 milliarder euro, der skal afhjælpe coronakrisens økonomiske skadevirkninger. I EU og i eurozonen er økonomierne på vej mod normalisering med genåbninger af især butikker og restauranter, men de europæiske interne grænser er langt fra åbne. Uafhængige økonomer og regeringer har ikke forventninger om, at vækst og beskæftigelse i år vil komme tæt på det niveau, der var gældende indtil februar i år.
Børsen, s. 16-17 (03.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

FH til Kommissionen: Hold fingrene fra borgernes løn
Altinget bringer en debat af Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun skriver blandt andet: "Millioner af europæiske lønmodtagere har mistet deres job, og i de lande, hvor der ikke er tilstrækkelige sociale sikringssystemer, risikerer mange at havne i fattigdom. Det kalder på løsninger fra Kommissionen. Men bindende lovgivning om mindsteløn er ganske enkelt ikke den rigtige medicin til de udfordringer, vi står overfor. [...] Arbejdsmarkederne i EU er nemlig skruet så forskelligt sammen, at det ikke giver mening at have nogen form for harmonisering på dette område. Og hvorfor skulle man? Som vi tidligere har fremført, så viser EU-Kommissionens egne tal, at de lande, hvor folk har sværest ved at få en løn, de kan leve af, der har man allerede en lovbestemt mindsteløn. [...] Derfor ønsker vi, at fokus flyttes fra primært at være på lønnen, til at man i stedet ser på, hvordan vi kan styrke parterne på arbejdsmarkedet og respekten for kollektive forhandlinger. For derigennem at forbedre løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Europa. Det er Hovedorganisationernes europæiske paraplyorganisation, Etuc, der skal svare på høringen fra Kommissionen, og vi vil sammen med dem pege på andre måder og veje til at nå målet med at sikre bedre lønforhold. [...] Synes jeg så bare, at EU skal blande sig udenom og lade enhver hytte sig selv og Fanden tage de sidste? Nej, slet ikke. Der er nok at tage fat på i EU-samarbejdet. Også på arbejdsmarkedet. Der skal fokuseres på vækst og skabelsen af gode jobs, som folk kan leve af. Og er der ét område, hvor EU i høj grad har vist sit værd, så er det ved at bidrage til jobskabelse i EU gennem det indre marked."

I en debat på Altinget skriver Peter Kaae Holm, EU-politisk ansvarlig, 3F, blandt andet: "Frankrig og Tyskland har lanceret et fælles EU-udspil med en stor genopretningsfond, som skal hjælpe hårdt ramte lande og stimulere økonomisk vækst og arbejdspladser. Kommissionen tog dette med i sit budgetforslag, der blev fremlagt 27. maj, og øgede endda fonden. Målet er samtidig at mindske de sociale forskelle i EU, og her erklærer de to nøglelande deres støtte til Kommissionens rammeinitiativ for europæiske mindstelønninger. Netop dette initiativ skaber stor bekymring. Ikke blot i 3F og i dansk fagbevægelse, men også blandt danske arbejdsgivere og til både højre og venstre side på Christiansborg. Bestemt ikke på grund af formålet - at sikre bedre vilkår for de dårligst stillede lønmodtagere i EU - men fordi politisk dikterede mindstelønninger grundlæggende strider imod over hundrede års forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. [...] Kommissionen er fortsat i en høringsfase, hvor man endnu ikke har fremlagt et konkret forslag. Den 3. juni vil Kommissionen lancere sin anden høring om initiativet, som især Danmark, Sverige og Østrig vender sig skarpt imod. Også blandt arbejdsmarkedets parter i EU og i de politiske grupper i Europa-Parlamentet har initiativet skabt splittelse. I 3F vil vi arbejde for, at debatten om Kommissionens initiativ kan drejes til at handle om, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår for de mest udsatte lønmodtagere i EU-landene. Vel at mærke uden at tilsidesætte hverken traktatbestemmelser eller de meget forskellige og ofte stærke traditioner på de 27 medlemslandes arbejdsmarkeder."
Altinget (03.06.2020)

Det digitale indre marked

Snapchats har gjort Evan Spiegel rig
Evan Spiegel lavede i begyndelsen af 2010'erne en app, som kunne sende fotos og videoer, der automatisk slettede sig selv, når de var set. Han er sidenhen blevet milliardær grundet appen Snapchat. Det skriver Politiken. Spiegel har markeret sig som en tilhænger af den europæiske tilgang til beskyttelse af persondata og betegnet EU-Kommissionens tilgang som velbegrundet og gennemtænkt. Dette er usædvanligt for en amerikansk it-leder.
Politiken, s. 8 (03.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

Globalt: 'I can't breathe' breder sig som kampråb
George Floyds død i politiets brutale varetægt i Minneapolis har udløst protester mod racisme i mange dele af verden. Folk har blandt andet været på gaden for at demonstrere i Berlin, København, Sydney og London. Floyds død underminerer USA's i forvejen svækkede moralske magt til at påtale menneskerettighedskrænkelser i andre lande. Det skriver Politiken. Josep Borrell, EU's udenrigsrepræsentant, har på et pressemøde fordømt ”misbrug af magt” i forbindelse med drabet på amerikaneren George Floyd i sidste uge. Det skriver Politiken og Ekstra Bladet. Josep Borrell opfordrede samtidig alle til at afstå fra vold. "Alle menneskers liv har værdi - også sorte menneskers," sagde han.
Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9 (03.06.2020)

Institutionelle anliggender

Eks-ambassadør: Tyske dommere skubber til EU's sammenhængskraft
Niels Pultz, forhenværende ambassadør, skriver i en debat på Altinget blandt andet: "Danske erhvervsorganisationer har i kølvandet på coronakrisen opfordret Udenrigsministeriet til at lægge alle andre opgaver til side for at hjælpe danske virksomheder med at få gang i eksporten igen. [...] Men der en anden opgave, som er mindst lige så vigtig - nemlig at undgå, at EU braser sammen. Hvis EU ikke fungerer eller begynder at gå i opløsning, bliver det rigtig svært for dansk eksport. EU-landene (minus UK) aftager cirka 50 procent af dansk eksport, og cirka 450.000 arbejdspladser er afhængige af denne eksport. Det ansete britiske tidsskrift, The Economist, skrev for et par uger siden, at EU ikke blot var i en økonomisk krise som følge af coronapandemien, men også på vej ind i en politisk og forfatningsmæssig krise. Det sidste henviser til dommen 5. maj i år fra den tyske forfatningsdomstol om Den Europæiske Centralbanks (ECB's) støtteopkøb af værdipapirer i årene 2015-18, som EU-Domstolen tidligere har godkendt. Forfatningsdomstolen kritiserer, at ECB ikke havde gennemført en "proportionalitetsanalyse" af virkningen af sådanne opkøb på den offentlige gæld, privat opsparing, pensionsordninger, værdien på fast ejendom med mere. Den sagde yderligere, at Bundesbank ikke måtte deltage i flere værdipapiropkøb, så længe ECB ikke har gennemført en sådan proportionalitetsanalyse. EU-Kommissionen og ECB har været hurtigt ude og sige, at inden for EU's kompetence har EU-retten og dermed EU-Domstolen forrang. [...] I og med, at Europadomstolen har sagt god for ECB's opkøbsprogram, stiller Den tyske forfatningsdomstol i realiteten spørgsmål ved, om EU-Domstolen har det afgørende ord i fortolkningen af EU-retten. Og dermed også, om alle nationale domstole kan forkaste Europadomstolens afgørelser inden for andre områder, såsom det indre marked, handelspolitik, konkurrencepolitik og så videre. [...] Jeg ved ikke, hvor meget dette har spillet ind i kansler Merkels og den tyske regerings ændrede holdning til EU's samlede økonomiske genopretningsplan og EU-samarbejdet. [...] Det kan være tilfældigt, at det fransk-tyske udspil om en økonomisk "genopretningsfond" kom knap 14 dage efter dommen i forfatningsdomstolen. Men der kan også være en sammenhæng. [...] Det stiller også Danmark over for et afgørende valg: vil vi aktivt gå ind og søge at påvirke den udvikling, der nu kommer, eller vil vi stå tilbage på perronen, når toget kører?"
Altinget (03.06.2020)

Labour-formand Keir Starmer har overhalet Boris Johnson i popularitet
I en analyse i Information skriver journalist Jakob Illeborg blandt andet: "Det reformerede Labour vejrer morgenluft, efter at Boris Johnsons håndtering af coronakrisen har givet regeringen dybe ridser i lakken, der kan blive svære at reparere - og som kan vanskeliggøre premierministerens politiske projekt. I den japanske kampsport jujutsu kanaliseres din modstanders energi og angrebsiver tilbage på modstanderen selv. Modstanderens handlinger bliver din styrke. Måske er det ju-jutsuprincippet (som kan oversættes med 'blid teknik'), der bedst kan forklare Labourleder Keir Starmers markante popularitetsstigning i den britiske offentlighed den seneste måned. [...] At få skabt et samlet Labour bliver ikke nødvendigvis en let opgave. Grøftegravningen de to fløje imellem har stået på i mere end ti år, men det ser nu ud til, at der er et udbredt ønske blandt Labourvælgerne om at få skabt en rummelig socialdemokratisk politik, og til det formål er Keir Starmer en velegnet leder. [... ] Keir Starmer har i den følgende tid god mulighed for - som en dygtig ju-jutsu-kæmper - at tilbageføre al negativ energi til Boris Johnson. Starmer har behændigt undveget at svare på, hvorvidt han som regeringsleder ville forlænge den transitionsperiode, Storbritannien befinder sig i, mens forhandlingerne med EU om en ny frihandelsaftale står på, og som udløber ved årets udgang. Det er som bekendt ikke ham, der er skyld i, at Storbritannien nu sidder i saksen. [...] Afgørende for Starmers langtidsprojekt bliver dog, om Labour har et fuldgodt alternativ til det konservative narrativ om at skabe et nyt Storbritannien post-Brexit. Er man på lang sigt inde eller ude af det europæiske samarbejde?"
Information, s. 13 (03.06.2020)

Morten Messerschmidt: Eks-diplomater hænger fast i et forsimplet historiesyn
Morten Messerschmidt (DF), EU- og Europarådsordfører, fhv. MEP, skriver: "Fra min tid i Europa-Parlamentet ved jeg, at danske diplomater har et godt ry. Men det er som om, at der ved fratrædelsen sker en helt særlig transformation. Fra den ydmyg, grå excellence, som reflekteret lytter og forstår, sker forvandlingen til en selvovervurderende grobrian, der ser enhver reception som sit naturlige revir og enhver anledning til at fremføre sine meninger som en regulær pligt. [...] Det er flot, at Altinget giver ånderum for diplomatiets emeritterede sønner. Og det er spændende at se Birger Riis-Jørgensen den 31.maj slutte sig til koret af tidligere karrierediplomater, der nu endelig kan få lov. [...] For Riis-Jørgensen hænger fast i en ensporet historieopfattelse, der - hvis den var rigtig - ville gøre EU til Europas helt naturlige afløser, men som desværre er så forsimplet, at den vist kun findes blandt særlige eremitter som ham selv eller Claus von Barnekow. At anskue Europa som et produkt alene af det 20. århundrede er ligeså forkert som at forstå Danmark alene ud fra det seneste århundrede. Det er historieløst og åndsfattigt, men desværre den selvdestruktive filosofi bag det moderne EU, der netop derfor er og må være anti-europa. En organisation, der tror, man skal have fælles valuta for at have et indre marked eller samhandel, har mistet jordforbindelsen. En organisation, der tror, at europæerne vil føle sig som et folk og derfor vil opgive deres grænsekontrol, har mistet realitetssansen. Og en organisation, som tror, at europæerne vil overdrage stadig mere selvbestemmelse til folk, der hverken kender eller har valgt, har ikke forstået meget af demokratiets ånd. Det er anti-europas apostle, der ikke vil forstå, hvad Europa - og Danmark - er, og som derfor sætter ideologi over virkelighed."
Altinget (03.06.2020)

Interne anliggender

Professor: Vanskeligt at se, at Baltic Pipe vil blive bremset af Folketinget
Altinget bringer en debat af professor Bent Ole Gram Mortensen, som blandt andet skriver: "I maj 2020 er der blevet offentliggjort et borgerforslag om at stoppe gasinfrastrukturprojektet Baltic Pipe. Projektet indebærer, at det danske gastransmissionsnet bliver forbundet med Europipe II, en gasledning i Nordsøen, der transporterer naturgas fra Norge til Tyskland. [...] Forslaget blev offentliggjort den 5. maj i år, har nu frem til 1. november 2020 til at samle mindst 50.000 støtter. Sker det, vil forslaget blive forelagt Folketinget. Det er nu temmelig tvivlsomt, om borgerforslaget vil kunne vinde gehør i Folketinget. Det vil der i det følgende blive givet fire grunde til. [...] For det tredje blev projektet i 2015 opført på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse (PCI-projekter). Der er også klima- og miljøpolitik indblandet. Polen er storforbrugere af kul, som er en indenlandsk ressource. Erstattes kul af naturgas, vil miljø- og klimaaftrykket mindskes, om end ikke så meget som hvis kulforbruget blev erstattet af ikke-fossile ressourcer."
Altinget (03.06.2020)

Rejsedirektører i desperat nødråb: ”Vores eksistensgrundlag er væk”
Regeringen fraråder fortsat rejser til størstedelen af verden. Meldingen fra Spies, Bravo Tours og Dansk Rejsebureau Forening lyder, at hvis ikke regeringen kompenserer med hjælpepakker, risikerer dele af rejsebranchen at lukke permanent. Det skriver Berlingske. Flere af rejsebureauerne havde forventninger om, at der ville blive åbnet for rejser til flere EU-lande i sommerperioden. "Det er hele vores eksistensgrundlag, som bliver revet væk under os. Vi var overbevist om, at der ville blive åbnet for at flyve til mange flere EU-lande," udtaler Peder Hornshøj, adm. direktør for Bravo Tours. "Vi kan ikke forstå, hvorfor man har truffet en så vidtrækkende beslutning, når man på EU-niveau har sagt, at man ønsker en sikker og tryg turisme igen, og at de lande, som har meldt sig klar til at tage mod turister, opfylder alle krav og samtidig byder danskerne velkomne," siger Jan Vendelbo, adm. direktør for Spies. Fra den 15. juni kan turister fra Island, Norge og Tyskland krydse de danske grænser. Altinget skriver, at Udenrigsministeriet først efter 31. august forventer at anbefale rejser til de øvrige EU-lande.
Berlingske, s. 6-7; Altinget (03.06.2020)

Udenrigsministeren åbner Altinget Sommermøde
Altinget afholder tre dages Sommermøde fra den 10. juni. Sommermødets åbningsgæst er udenrigsminister Jeppe Kofod, som snart har 1-års jubilæum som udenrigsminister. Det skriver Altinget. "Efter et år i stolen glæder vi os til at gå ham på klingen om Danmarks strategi for genopretningen af Europas økonomi efter coronakrisen og hele håndtering af det strategiske spil om Arktis," siger Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen. På Sommermødet deltager ministre, topchefer, eksperter, professorer, folketings- og Europa-parlamentspolitikere, politiske kommentatorer og mange flere.
Altinget (03.06.2020)

Wammen, hold fast i de finanspolitiske mål
Børsen skriver i sin leder blandt andet: "Corona er et dyrt bekendtskab for statskassen. Kombinationen af et voldsomt økonomisk tilbageslag og historiske krisehjælpepakker gør, at det offentlige underskud i år forventes at blive på 150-200 mia. kr. Men selvom den offentlige gæld derved stiger voldsomt, ændrer krisen og kriseinddæmningen i sig selv ikke de finanspolitiske muligheder. [...] Når vi kigger fremad, er der stadig et lille råderum til løft i den offentlige service eller skattelettelser. Men uagtet coronakrisen er råderummet ikke stort, og politikerne er allerede begyndt at bruge det. Kommune- og regionsaftaler, den nye boligskatteaftale og regeringens klimahandlingsplan gør et betydeligt indhug i råderummet. Dertil kommer den merregning, som det kommende EU-budget ser ud til at give. Der er således allerede disponeret over en stor del af råderummet."
Børsen, s. 2 (03.06.2020)

Øget pres men ingen regeringsfældning
Børsen bringer en analyse af politisk kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Op til pinsedagene gentog Morten Østergaard den trussel, som De Radikales leder har fortalt om ved flere lejligheder. Uden en mere ambitiøs klimaaftale end den plan, regeringen har lagt frem, ender “vi i en situation, hvor vi er nødt til at gøre vores stilling op i forhold til regeringen og trække i kæden igen,” sagde Morten Østergaard i sidste uge til Information. [...] Coronakrisen har imidlertid styrket Mette Frederiksens (S) magtposition i en grad, så det er regeringen, der sidder med en knusende overhånd. [...] Men presset for at diske op med noget større end den CO2-reduktion på 2 mio. ton frem mod 2030, som er effekten af regeringens første del af klimaplanen, kommer efter alt at dømme til at betyde én ting: Endnu et greb ned i pengekisten, som politikerne plejer at slås om under de årlige finanslovsforhandlinger. [... ] Men alt i alt skrumper det beløb, der ellers er til “fri” forhandling til efteråret, og mere kan komme til. Nye EU-aftaler kan ende med en ekstra regning for Danmark. [...] Så bundlinjen for den sidste arbejdsmåned før Folketingets officielle sommerferie er, at regeringen ikke på nogen måde er truet. Men der bygges op til hårdere økonomiske slagsmål og prioriteringsopgør til efteråret."
Børsen, s. 18 (03.06.2020)

Klima

Det er slet ikke så enkelt med klimaafgifter
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Mange af verdens klimaeksperter fra FN, OECD, de økonomiske vismænd og Klimarådet er enige om, at indførelsen af klimaafgifter er vejen frem, hvis man effektivt vil reducere udledningen af klimagasser. [...] Ved at lægge klimaafgifter på varer og produktionsformer alt efter deres klimamæssige aftryk i form af udledninger af klimagasser, får man lige så stille forbrugere og virksomheder til at anvende netop de varer mest, som er mindst klimabelastende. [...] Hvorfor indfører man så ikke blot co2afgifter i alle led af den danske økonomi, når de nu er så smarte? Der er flere problemer med det. Ét problem er, at de risikerer at ramme socialt skævt. [...] Samtidig kunne det også tænkes, at importen steg fra lande, hvor landbrugsproduktionen endnu ikke var pålagt klimaafgifter. Var disse andre lande medlemmer af EU, kunne de frit sælge deres landbrugsvarer i Danmark. Men selv hvis EU-landene blev enige om klimaafgifter for at nå målet om, at EU skal være co2neutral i 2050, viser en ny analyse af forskere ved Københavns Universitet, at knap 62 procent af den udledning, som spares i EU, vil blive udledt andre steder i verden, hvis ikke verdens lande gennemfører en lige så ambitiøs klimaindsats som EU."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (03.06.2020)

Erhvervslivet skal tilbage til hverdagen
I en debat i Børsen skriver Simon Kollerup (S), erhvervsminister og Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri, blandt andet: "Dele af det private erhvervsliv, herunder bygge- og anlægsbranchen, der kunne holde hjulene i gang under krisen, har løst de udfordringer, der opstod undervejs. Samtidig holdt regeringen og Folketinget hånden under de virksomheder og lønmodtagere, der ikke kunne arbejde videre. [...] Der ligger en stor regning at betale. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at aktiviteten skal understøttes og væksten genskabes. Samtidig er tiden helt rigtig til fokus på investeringer, der gavner klimaet. Her kan vi skabe succeser både herhjemme og i udlandet, når EU's kommende renoveringsbølge bliver en del af EU's genrejsningspakke. Her skal Danmark byde aktivt ind."
Børsen, s. 4 (03.06.2020)

Novozymes: Regulering af GMO er baseret på forældet logik
Thomas Videbæk og Claus Crone Fuglsang, COO, Executive Vice President og CSO, Senior Vice President, Research & technology, skriver i en debat på Altinget blandt andet: "I Novozymes har vi med glæde noteret os, at regeringen ønsker at påtage sig lederskab for den grønne omstilling. [...] At omstille samfundet til bæredygtige løsninger vil kræve, at vi tænker på tværs af industrier og investerer i udviklingen af nye teknologier. Men det kræver også en tidssvarende regulering. [...] I en verden med et forandret klima, pres på natur og miljø og voksende befolkninger, er der behov for at producere meget mere mad på et betydeligt mindre areal og med færre ressourcer, end vi gør i dag. Verdensbanken og FN har her peget på genredigering, som én af 10 teknologier, der vil kunne levere løsninger, som kan bidrage i kampen mod klimaforandringer. [...] Udfordringen i Europa er imidlertid en GMO-regulering, der er baseret på en logik fra 80erne og 90erne, hvor tekniske landvindinger kom med års mellemrum, og som risikovurderer anvendt teknologi fremfor at risikovurdere selve slutproduktet. [...] Samtidig stilles EU og europæiske virksomheder svagt i den internationale konkurrence, hvilket ultimativt vil betyde en svagere industriel udvikling og dermed også ringere mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Derfor bakker Novozymes også op om Etisk Råds udtalelse, hvor rådet anbefaler, at reglerne for godkendelse af GMO genbesøges og revideres. Europa-Kommissionens Group of Chief Scientific Advisors udtalte i lyset af EU-domstolens stramning af GMO-reguleringen i 2018, at det eksisterende direktiv bør revideres og være baseret på aktuel viden og videnskabelige dokumentation."
Altinget (03.06.2020)

Replik til Danmarks Fiskeriforening: Fiskeripolitik og naturbeskyttelse hænger sammen
Altinget bringer en debat af Berit Asmussen, kampagneansvarlig, Our Fish. Asmussen skriver blandt andet: "Det er altid glædeligt, når debatter kaster vidensdeling og konkret handling af sig. Derfor er det en skam, at Danmarks Fiskeriforening (DFPO) 7. maj vælger at køre ud ad en slidt vej fra fortiden belagt med hårdnakket benægtelse af, at der sker overfiskeri i Danmark, og at fiskeripolitik har noget at gøre med naturbeskyttelse i øvrigt. [...] Der er nu bred erkendelse, både international, i EU og herhjemme, af havet som vigtig del af naturen, ikke mindst i forhold til klimaudfordringen, og vi ser positive udslag i konkret, politisk handling. [...] Et stop for overfiskeriet i EU's havområder kan faktisk skabe over 20.000 nye job, skaffe mad til 89 millioner mennesker og sikre ekstra omsætning i fiskeriet i EU på 1,6 milliarder euro årligt."
Altinget (03.06.2020)

Sundhed

EU svigtede under coronakrisen, men danskernes generelle opbakning er status quo
Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Tænketanken Europa er i samarbejde med den europæiske tænketank ECFR i gang med at undersøge, hvordan coronakrisen påvirker danskeres samfundsholdninger. En repræsentativ måling foretaget af Yougov for tænketanken i slutapril peger på, at flest danskere - omkring hver tredje - har følt, at Danmark var alene om at håndtere krisen. En fjerdedel fremhæver, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, var Danmarks primære allierede og ni pct., at det var EU. [...] Tænketankens nye måling viser, at 35 pct. af danskerne mener, at EU ikke levede op til sit ansvar i coronakrisens første fase. 23 pct. mener, at EU levede op til sit ansvar, mens en fjerdedel svarer, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet. [...] Men et jordskred i danske EU-holdninger ligger ikke i kortene. I målingen svarer et absolut flertal på 53 pct. således også, at coronakrisen viser, at der behov for mere samarbejde i EU, mod 19 pct., der mener, at krisen viser, at EU-samarbejdet allerede er gået for vidt. Dermed kan oplevelsen af EU's irrelevans faktisk føre til en større accept af behovet for ”mere EU” på sundheds- og krisehåndteringsområdet."

I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K) og Katarina Ammitzbøll (K), medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Folketinget og EU-ordfører, blandt andet: "Med store hjælpepakker og en genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner er der fuldt blus på at genåbne Europas lande, industrier og virksomheder - ja hele det indre marked. Samtidig skal der fortsat kæmpes om at få EU's syvårige budget på plads (MFF). I dette virvar af svære forhandlinger og forsøg på at redde og genopbygge er det vigtigt, at vi tager ved lære af covid-19-krisen. Vi må sikre, at det ikke sker igen. Det skal ske ved at fylde på listen af forslag, der styrker EU's sygdomsforebyggelse og beredskab. [...] Vi vil gerne fremhæve et par vigtige initiativer, der kan gøre Danmark og Europa mere robust overfor sundhedsmæssige chok: Sundhed er et nationalt anliggende, men covid-19 har blotlagt, at sygdom ikke kender grænser eller forskel på rig eller fattig. [..] For det første må der etableres fælles lager af værnemidler. [...] For det andet skal det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som i dag ligger i Stockholm, styrkes på flere fronter og spille en større og mere ledende rolle i forhold til kritisk kommunikation. [...] EU er ikke stærkere end det svageste led. Det koster både menneskeliv nu og økonomisk råderum i fremtiden. Det skal vi for alt i verden undgå."
Jyllands-Posten, s. 22; Altinget (03.06.2020)

Udenrigspolitik

Et liv med corona er den nye normal
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, forfatter og kommentator med base i Singapore. Han skriver blandt andet: "Covid-19 forsvinder ikke, men skaber nye systemer, nye balancer og nye muligheder. [...] I denne nye normal vil der blive etableret en ny balance mellem modstandsdygtighed og effektivitet. Krisen har i mange tilfælde afsløret en national eller industriel sårbarhed, som vil blive vekslet til krav om mere diversitet i produktion og forsyningskæder fremover. Skal man til at producere alt derhjemme af frygt for lukkede grænser? Nej, det er heller ikke nogen option. En del regeringer og industrier vil overveje det i forhold til sundhedssystemerne (masker, håndsæbe, iltapparater) og helt essentielle forretningsområder og nationale behov. Men det er ikke nødvendigvis en helgardering at flytte risikoen fra udlandet indenfor landets grænser. Forskydningerne var allerede i fuld gang inden coronaen. På grund af handelskrigen mellem Kina og USA - og for den sags skyld EU og Rusland plus diverse sanktionsregimer fra Iran til Nordkorea og Myanmar. Nu bliver det enkelte lands politik og strategi i forhold til livet med corona som blind passager også en faktor, der vil skabe disruption."
Jyllands-Posten, s. 14 (03.06.2020)

Højt spil om Hongkong
I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V), blandt andet: "Kinas indgreb mod Hongkongs frihedsrettigheder stiller Europa og USA i en meget vanskelig situation. Hvis der reageres hårdt, bliver der en stor pris at betale på kort sigt. Hvis der ikke reageres, ligger der en regning og venter på lang sigt. En skarp reaktion mod Kina vil ramme de vestlige virksomheder, der har investeret i Hongkong som en indgangsvej til det store kinesiske marked. Hvis man bare ser den anden vej, og ikke foretager sig noget, vil man ikke i fremtiden kunne regne med, at Kina vil leve op til indgåede aftaler. [...] Da Xi Jinping blev leder af Kina for syv år siden, strammede han grebet i Kina - og i Hongkong. Og så begyndte de folkelige protester. Et lovforslag om udlevering til Kina af dissidenter blev trukket tilbage efter store demonstrationer. Protesterne fortsatte, men blev standset af coronavirussen. Nu frygter Xi åbenbart, hvordan det vil gå til efteråret, når der er valg til det lovgivende råd. Derfor har det kinesiske »parlament« nu introduceret en lov, som skal modvirke »terrorisme og udenlandsk undergravende virksomhed« ved at ophæve de frihedsrettigheder, som »ét land, to systemer«-modellen bygger på. Og dermed er der lagt op til nye voldsomme konfrontationer. Storbritannien har protesteret, og tilbudt flere hundrede tusinde Hongkong borgere asyl. Andre lande har protesteret. Men Xi spiller højt spil i tillid til, at de vestlige lande - svækkede af coronakrisen - i sidste ende vil være papirtigre.”

Erik Boel, tidligere international sekretær i Socialdemokratiet, skriver i en debat på Altinget blandt andet: "Mens de unge mennesker i Hong Kong i disse timer kæmper en desperat kamp for frihed og demokrati mod et brutalt kommunistisk diktatur, lyder statsministerens kommentar: ”Jeg synes ikke, det er en dansk regerings opgave at være part i en konflikt, der ikke vedrører os, og det gælder også andre steder”. [...] Danmark bør fordømme den kinesiske Folkekongres sikkerhedslov, som en gang for alle vil bryde med tanken om ”et land, to systemer”, der siden 1997 har sikret Hong Kong en vis uafhængighed og nogen grad af demokrati. [...] Danmark derimod gemmer sig bag EU, vi snakker sort eller på-den-ene-og-på-den-anden-side, når Kinas manglende respekt for menneskerettighederne er på dagsordenen. [...] Så snart talen falder på menneskerettighederne, er Mette Frederiksens udenrigspolitik præget af risikoangst."
Berlingske, s. 23; Altinget (03.06.2020)

Økonomi

Økonomiske muskler begrænser EU's krise
I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Gordon Brown, Labours seneste premierminister, kræver en offensiv fra G20-landene for en global økonomisk genopretningsplan i kølvandet på coronakrisen. Intet tyder på, at hans krav, fremført i The Guardian, bliver opfyldt af G20-landene - grupperingen af verdens største modne og nye økonomier. [...] Brown vil have handling, fordi den globale fattigdom igen er stigende efter en kraftig decimering i antallet af de absolut fattigste gennem flere årtier. Brown advarer om, at nye coronabølger og flygtningestrømme senere vil ramme den rigeste del af verden. I USA, EU, Kina, Japan, Sydkorea og andre lande på den øverste del af den økonomiske stige, er handlekraften og de økonomiske muskler større. Ikke tilstrækkeligt til at forhindre konkurser, fattigdom og nød, men heller ikke tæt på “hungersnød af bibelske dimensioner,” som FN advarer om i bl.a. Afrika og de fattigste sydamerikanske lande. Eksempelvis har regeringerne og ECB i eurozonen hidtil stimuleret økonomien med, hvad der ifølge storbanken UBS svarer til 4,1 pct. af bnp, især med løntilskud og likviditetshjælp til virksomheder for at begrænse antallet af konkurser blandt sunde virksomheder med tvangslukkede aktiviteter. Nu møder regeringerne i EU op med endnu flere penge for at stimulere efterspørgslen. [...] Dermed kan eurozonens efterspørgsel på stimuli løbe op i ca. 2 pct. af bnp. UBS regner med en væksteffekt af tilsvarende størrelse. Over for står bl.a. ECB's prognose om et fald i bnp på op til 12 pct. i år. Ikke nok, men heller ingen hungersnød.
Børsen, s. 17 (03.06.2020)