Onsdag den 3. oktober

Tophistorier

Mays konservative
Premierminister Theresa Mays hovedmodstander og partifælle Boris Johnson talte tirsdag om det vigtigste emne i britisk politik: Brexit. Disciplinen i det konservative regeringsparti virker totalt brudt sammen, her mindre end seks måneder før briterne skal forlade EU, skriver Jyllands-Posten. Avisen skriver ligeledes, at stridens kerne er Brexit, nærmere bestemt Theresa Mays store Brexit-plan fra juli som er et møjsommeligt udarbejdet forslag til, hvordan Storbritannien kan have et gnidningsfrit handelsforhold til EU i fremtiden ved at underlægge sig store bunker af EU-regler og delvist også EU-Domstolen. Men mange af hendes partifæller vil have et hårdt Brexit. “Storbritannien skal ikke “underkaste” sig et “fremmed styre” for evigt, mener Boris Johnson. I stedet skal man trods tidspres ændre kurs og gå efter et hårdt Brexit og en frihandelsaftale med EU. Det skal være en superudgave af den aftale, som Canada for nylig fik med unionen, og som ikke omfatter fri bevægelighed for EU-indvandring. Samtidig skal Storbritannien vende sig mere ud mod resten af verden. “EU var fint ved den britiske indmeldelse i 1970'erne, men “giver meget mindre mening i dagens globaliserede økonomi, hvor 95 procent af verdens vækst kommer til at være uden for EU,” lød det blandt andet fra Boris Johnson i tirsdags, som stadig opfordrede forsamlingen til at støtte Theresa May som premierminister, men kun for straks at tilføje, at man skulle støtte hende, så hun kunne få sin oprindelige plan for Brexit igennem. I den gik May nemlig i retning af et hårdt Brexit. Det skriver Jyllands-Posten. Theresa May var ikke selv til stede under Boris Johnsons tale, men hun fulgte den dog stadig. Til BBC sagde premierministeren efterfølgende: “Der er et par ting af det, Boris sagde, som jeg er vred over.” Det skriver Politiken. Theresa May havde tidligere tirsdag forsøgt at tale om et andet emne, som briterne går voldsomt op: indvandring. May annoncerede, hvad hun kaldte den største stramning af indvandringspolitikken i årtier. Udspillet skal begrænse indvandringen markant, når Storbritannien forlader EU. Fremover skal der komme færre ufaglærte til Storbritannien, og der skal ikke skelnes mellem indvandrere fra EU og fra resten af verden. Bekymringen over den store indvandring til Storbritannien var en af hovedårsagerne til, at briterne stemte for at forlade EU, og med det nye udspil kunne Theresa May vise, at hun tager borgernes bekymring alvorligt. Men Brexit er dog det, der fylder mest hos briterne lige nu. Børsen skriver, at Brexit-fløjen vil have regeringen til at trække sine løfter om en irsk grænseløsning tilbage frem for at gå på kompromis med EU. EU har stillet en garanti for en løsning, der forhindrer en hård grænse mellem Irland og Nordirland, som et ultimativt krav for at Storbritannien kan få en aftale. Men Boris Johnson opfordrede partifællerne til ikke at tage EU's afvisninger seriøst. Storbritannien skal i stedet lægge en hårdere linje over for EU, mener Johnson. “Bliv ikke snydt af snakken om, at EU fuldstændig vil afvise forslagene. Hvad de forsøger, er at vise til andre lande, der måtte drømme om at følge efter os, er at man ikke kan forlade EU uden at lide under politiske og økonomiske konsekvenser,” sagde han. Generelt er Det Konservative Parti splittet mellem partifæller, der støtter May - og partifæller, der vil tvinge hende til at opgive planen for et relativt blødt Brexit og i stedet gå efter en hårdere frihandelsaftale efter Canada-modellen. Om mindre end seks måneder forlader briterne EU og EUs holdning er stadig den samme, som den har været siden Brexit- afstemningen: ”At briterne har ret til at forlade EU, men de har ikke uden for EU ret til eksempelvis fri og grænseløs handel med EU eller ret til den fri bevægelse, som de ikke vil tillade EU-borgerne i deres eget land,” det skriver Berlingske.
Berlingske, s. 20-21; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 9; Børsen, s. 24, 30 (03.10.2018)

Investorer skræmte af Italiens regering
Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse, at milliarderne nu strømmer ud af den italienske hovedstad, fordi investorerne med voksende nervøsitet betragter den populistiske regerings opgør med EU's finanspolitiske regelsæt. Italiens regeringen med Liga og Femstjernebevægelsen vil ud af EU's finanspolitiske spændetrøje, der siden finans- og gældskriserne er blevet stadigt mere snæver. Regler, Italien selv har været med til at vedtage for at undgå en ny gældskrise og for at øge den internationale tillid til euroen. “Nu vil regeringen med en offentlig gæld på over 130 procent af bnp populært sagt have lov at låne endnu flere penge for at underskudsfinansiere den øgede vækst, som Italien siden finanskrisen ikke har præsteret. Italien er det eneste euroland, der stadig har et lavere bnp end i 2008 - det år finanskrisen ramte verden,” skriver Redder i analysen. “Der burde nu ikke være nogen tvivl om, at Italien aldrig nogensinde skulle have været med i euroen, og de fleste europæiskebeslutningstagere ønsker dog nok også i deres stille sind, at Italien i dag stod udenfor euroen. Men det gør Italien ikke, og derfor er Italiens problemer også euroområdets problemer. Og disse problemer vokser, og mens der i 2011-12 var god grund til at skyde skylden for Italiens økonomiskeproblemer på ECB's forfejlede renteforhøjelser i 2011, så er sandheden, at ECB siden 2014-15 har rykket den europæiske pengepolitik i en mere lempelig retning,” lyder det fra Lars Christensen, økonom, Markets & Money Advisory i en kommentar i Børsen som fortsætter: “Det lyder måske ikke af så meget, men sandheden er, at givet den store gæld, underskuddet på de offentlige finanser og den lave vækst, så vil statsgælden stige eksplosivt, hvis renten stiger blot en smule fra de nuværende niveauer. Og det er det, der virkelig vækker bekymring både i markederne, men også hos ECB og Europa-Kommissionen. For hvis den italienske statsgæld for alvor stiger, så er der en betydelig risiko for, at det er ECB og EU, der skal rydde op, hvis en egentlig statsbankerot skal undgås. Det er derfor ikke kun regelhysteri, når EU er ude efter den italienske regerings nye finanslov, der blev fremlagt i sidste uge. Det handler i lige så høj grad om den økonomiske stabilitet i hele Europa.” At Italiens regering ikke vil leve op til EU's budgetregler og et muligt italiensk exit fra eurosamarbejdet, skræmmer markederne og sendte tirsdag euroen ned i det laveste niveau over for dollaren i seks uger. Det skriver både Jyllands-Posten og Børsen. Formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtalte til en TV station i Freiburg, at “én krise var nok. Efter den meget svære opgave med at kontrollere den græske krise, må vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå en krise, et nyt Grækenland -denne gang i Italien.” Jean-Claude Junckers sammenligning med bankerotramte Grækenland er blevet mødt med vrede i den italienske regering. “Ingen i Italien tror på truslerne fra Juncker, der nu sammenligner vort land med Grækenland. Regeringens prioritet er retten til arbejde, sikkerhed og sundhed for vore borgere, og vi går hele vejen,” tweeter Matteo Salvini, leder af Liga. Det skriver Børsen. Avisen skriver endvidere, at formanden for eurogruppen, Mario Centeno, udtalte mandag, at de seneste meldinger har skabt bekymring om Italiens budgetmæssige kurs. Endnu mere klar i mælet var EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der sagde, at Italien distancerer sig selv fra EU med sit budgetmål for 2019.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 4, 22, 23, 33 (03.10.2018)

Prioritede historier

Regeringen vil udfase benzin- og dieselbiler
Flere af dagens aviser skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning i går fastslog, at regeringen vil stoppe salget af nye benzin og dieselbiler i 2030. ”Nu sætter vi kursen. Og sender et klart signal til EU, bilindustrien og resten af verden. Diesel- og benzinbiler i Danmark skal være fortid. Fremtiden er grøn, og den er meget tæt på,” sagde Lars Løkke Rasmussen blandt andet. For at forslaget reelt kan blive til virkelighed, skal statsministeren dog have sine EU-kolleger med. Rent juridisk kan Danmark nemlig ikke gennemføre det alene. Det skriver Ekstra Bladet. Bilisternes organisation, FDM, har derfor svært ved at forestille sig, at Europa-Kommissionen ikke ender med anlægge sag mod Danmarks forbud af nye benzin- og dieselbiler. Det taler for et nationalt forbud, at EU allerede har regler for CO2- og NOx-udledning, som overskrides i mange europæiske byer. EU-Kommissionen har endda lagt sager an mod flere lande for ikke at gøre tilstrækkeligt, skriver Berlingske. Løkkes udmelding er af nogle blevet tolket, som om regeringen vil indføre et decideret forbud mod salg af diesel- og benzinbiler. Men i realiteten er der kun tale om en målsætning. Det ville nemlig være i strid med EU's såkaldte typegodkendelsesdirektiv, hvis Danmark nationalt forbød salget af visse typer biler, forklarer Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen, der er en del af Dansk Industri til Information. Avisen skriver endvidere, at et fortroligt regeringsnotat, der i juni blev lækket til Politiken, viser, at de danske myndigheder har samme tolkning af EU-reglerne. Her fremgår det, at et decideret forbud mod benzin- og dieselbiler ”formentlig” ikke vil være i overensstemmelse med reglerne for EU's indre marked. Lederen i Information skriver også om Løkkes udmelding. ”Men i sin åbningstale i Folketinget tirsdag trådte Lars Løkke Rasmussen i karakter med vilje til et opgør med benzinbilismen i Danmark: ”Jeg ønsker et Danmark, som går forrest. Som trækker verden i en grønnere retning. Om 12 år - kun 12 år - vil vi lukke for salget af nye diesel- og benzinbiler. Og om 17 år skal hver eneste nye bil i Danmark være en elbil eller anden form for nuludledningsbil.” Indtil videre er Lars Løkke Rasmussens regering ikke gået forrest. Norge, Irland og Holland har allerede sat dato på, hvornår de vil have udfaset salg af benzin- og dieselbiler. Løkkes regering har derimod fået salget af elbiler til at kollapse og sænket afgiften på de store benzinbiler, så salget af dem er steget. Det er gået den forkerte vej. Vi ved, at på klimaområdet er det ofte mellemregningerne og ikke målsætningerne, der er afgørende: Regeringen mangler endnu at anvise, hvordan den vil nå målene for Parisaftalen, og statsministeren sagde ikke, hvordan opgøret med salget af benzinbilisme skal realiseres. Han sagde heller ikke i sin store tale for det grønne Danmark et eneste ord om landbruget. Men han lovede en klimaplan i næste uge, og han satte et mål for Danmark, som vi andre kan holde ham fast på,” skrives der blandt andet i lederen. Hvis forslaget går igennem, vil det placere Danmark i førerfeltet i EU, hvad angår elbiler, skriver Politiken i en analyse. Lande som Frankrig og Storbritannien har mål om at stoppe for salg af benzin- og hybridbiler i 2040. Tyskland, Irland og Holland går efter på 2030. Et ambitiøst mål kan booste Danmarks internationale image, både blandt investorer og turister.
Berlingske, s. 6-7; BT, s. 14; Ekstra Bladet, s. 4-5; Information, s. 7, 20; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 1; BT Metro, s. 4-5 (03.10.2018)

Lars Løkkes åbningstale
De fleste aviser skriver i dag om statsminister Lars Løkkes åbningstale ved Folketingets åbning. Løkke havde fokus på en del emner blandt andet blev der for første gang sat dato på valget til Europa-Parlamentet. Løkke slog fast, at danskerne den 26. maj skal stemme om, hvem der skal være medlemmer af Europa-Parlamentet. Løkke snakkede også om klima, EU samt udlændinge. I en politisk analyse i Politiken skrives der om Løkkes tale om EU: “Mens Danmark ser ud til at gå solo med Østrig om et bud på et nyt europæisk asylsystem, brugte Løkke en del af åbningstalen til at tale EU-samarbejdet op. Han kaldte Storbritanniens beslutning om at forlade EU for “en tragedie” og argumenterede for, at Danmark ikke mister suverænitet ved at engagere sig i EU. “Over halvdelen af den samlede danske eksport af varer og tjenesteydelser går til det indre marked i EU. Har det gjort os mindre danske? Nej. Der er ikke en modsætning mellem dansk suverænitet og et stærkt engagement i Europa. Tværtimod,” sagde Løkke. Synet på EU er således fortsat en af de allerstørste knaster, hvis DF skal i regering med Venstre efter næste valg,” lyder det i analysen. Jyllands-Postens leder gør også status over Løkkes tale og mener, at Løkke var i storform: ”Positivt er det også, at regeringen står fast på de grundlæggende fordele ved at være medlem af Den Europæiske Union. Ja, EU har flere selvskabte skavanker, end godt er, men for en lille eksportnation eksisterer der ikke noget alternativ hertil - kun et fatamorgana. Statsministeren køber nu også præsident Trumps doktrin om, at modydelsen for NATOs musketéred er, at Danmark ikke kan forvente, at ”andre landes skatteborgere skal være med til at betale for vores sikkerhed, hvis vi ikke selv tager mere ansvar,” skriver lederen blandt andet. “At ønsket om at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft fyldte en del i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale til Folketinget er ikke udtryk for, at regeringstoppen forventer noget gigantisk gennembrud. Forud for udspillet fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) onsdag er fornemmelsen, at det godt kan lade sig gøre at samle flertal for mindre justeringer og især fjernelse af administrative barrierer, der gør det besværligt for virksomheder at benytte de eksisterende rekrutteringsordninger for arbejdskraft fra lande udenfor EU,” skriver Helle Ib, politisk kommentator fra Børsen, som mener, at åbningstalen udstiller, at statsministeren har brug for at sende signaler, selv om de parlamentariske muligheder ikke er blevet lettere. At Løkke snakkede positivt om EU-samarbejdet faldt ikke i god jord hos støttepartiet Dansk Folkeparti, hvor man mest hæftede sig ved de mange ord om at tiltrække udlændinge, hyldesten af EU og en klimaplan, der synes at vokse i pris. “Talen var en gang blandede bolsjer. Der var nogle, som var okay, og nogle, jeg ikke brød mig om. Så der bliver noget arbejde at gøre i efteråret,” siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til Berlingske. “I sit emne- og ordvalg formede statsministeren gradvist en tale og en dagsorden, som vil kunne samle. Han placerede sig omhyggeligt som manden i midten af dansk politik. Og han formåede at dosere sin optimisme på Danmarks vegne med nødvendige nedslag i de trusler, der skal adresseres. I den forbindelse fremhævede Lars Løkke Rasmussen, at Danmark skal være en del af det internationale fællesskab i blandt andet EU og NATO. For der er opgaver, som et lille land ikke kan løse alene, lød det fra statsministeren. Så vidt, så godt for Løkke. Til gengæld er det potentielt farligt for statsministeren, at hans tale blev modtaget så forbeholdent af Kristian Thulesen Dahl og DF. Forklaringen skal findes i udlændingepolitikken.Helt som forventet fremhævede Løkke, at regeringen fører en stram udlændingepolitik, som har været medvirkende til at bringe tilstrømningen af flygtninge og migranter under kontrol. Men han argumenterede også for, at Danmark fortsat skal være åbent for udlændinge, der kan og vil, og han fastslog, at danske virksomheder skal have nemmere adgang til at rekruttere international arbejdskraft. I dette afsnit af talen blev han bemærkelsesværdigt spids i tonen over for S og DF,” skriver Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator i en analyse.
Berlingske, s. 4-5, 8, 30; Jyllands-Posten, s. 6-7, 18; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 4; BT Metro, s. 5; Børsen, s. 21 (03.10.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Løkkes plan om arbejdskraft
Børsen skriver, at når regeringen onsdag fremlægger sit udspil for udenlandsk arbejdskraft, bliver det med et forslag om, at lønmodtagere fra lande som USA, Canada, Singapore og skal have lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Statsminister Lars Løkke understregede i Folketingets åbningstale at udenlandsk arbejdskraft bidrager med tæt på halvanden milliard kroner i statskassen hvert år, og at lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft er afgørende for virksomhederne. “Alligevel insisterer et flertal udenom regeringen på, at gøre det så bøvlet som muligt for danske virksomheder at ansætte talenter fra udlandet. Folketingets opgave er ikke at modarbejde danske virksomheder,” sagde Løkke. Efter talen udtalte statsministeren, at regeringen ikke ønsker en generel sænkelse af beløbsgrænsen på 418.000 kr. for arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Det har længe været et mantra i Venstre at ”Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil, men lukket for resten.” Ifølge Jyllands-Postens oplysninger vil Regeringen foreslå at justere den såkaldte beløbsordning, som i dag betyder, at borgere uden for EU kan komme hertil og arbejde, hvis de tjener mere end 418.000 kr. om året. Det skal sænkes til 330.000 kr. for en særlig gruppe af 12 lande, hvor Danmark har mange investeringer, og som tilsvarende investerer meget i Danmark. Det gælder blandt andet USA, Indien og Kina, som i forvejen leverer knap 60 procent af de omkring 6.000 udlændinge, der arbejdede på beløbsordningen i 2016. Men knap er planen fremlagt, før den bliver afvist af Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet. S-formand Mette Frederiksen mener, at ufaglærte bør uddannes til faglærte, som virksomhederne kan bruge. Derudover kan Danmark allerede uden problemer rekruttere arbejdskraft fra sydeuropæiske EU-lande, hvor arbejdsløsheden er høj mener hun. Det skriver Jyllands-Posten. Folkeskolelærer Zeki Laurent Sadic skriver i en kommentar i Berlingske, at S og DF's populisme spænder ben for danske virksomheder. ”Det største benspænd, der nævnes, er den såkaldte ”beløbsgrænse” på 418.000, som er forudsætningen for at kunne hente arbejdskraft uden for EU. For at imødekomme det danske erhvervslivs behov for kvalificeret arbejdskraft har flere politiske partier, bakket op af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri, derfor som det mest naturlige i verden foreslået at nedsætte denne grænse, så der igen kan komme gang i ordrebøgerne og danske virksomheder slipper for at måtte opsige danske medarbejdere og flytte til udlandet. Det skulle man tro, at der kunne være politisk konsensus om. Men nej. I en kronik i Berlingske torsdag 6. september, opsummerer Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, hvorfor de er imod. […] Modstanden mod folk uden for EU ser vi også i S og DFs forslag om bare at hente folk fra andre EU-lande i stedet. Der er ”hele” 17 millioner arbejdsløse i EU, nævner de to partiledere, dog uden at fortælle, at arbejdsløshedsprocenten kun er to procent højere i EU som helhed end i Danmark, og at man i Bruxelles ligeledes drøfter udfordringen med, at der i hele EU er mangel på kvalificeret arbejdskraft,” lyder det fra Zeki Laurent Sadic. Både Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, oplever at mangle arbejdskraft. Virksomhederne kan dog finde masser af nye medarbejdere blandt millioner af ledige sydeuropæere men de danske virksomheder er bare langt dårligere end deres udenlandske konkurrenter til at søge efter dem. Kommentaren kommer på baggrund af, at de danske virksomheder er blandt dem, som bruger den europæiske jobportal Eures mindst. Nye tal viser, at der kun er 1.578 danske stillinger slået op i Eures hvorimod at der er 17.291 finske og 51.066 svenske. Det skriver Berlingske. Underdirektør i Dansk Industri, DI, Steen Nielsen erkender, at antallet af medarbejdere fra de sydeuropæiske lande godt kan være større. Derfor har DI for nylig sendt et to siders langt notat til regeringen, hvor de indbyder til et samarbejde om at få flere sydeuropæere til Danmark.
Børsen, s. 18-19; Berlingske, s. 6, 28-29; Jyllands-Posten, s. 4 (03.10.2018)

Vognmænd til SLD: I modsiger jer selv med søforklaringer
Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL, Danske Vognmænd skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Forud for kommunalvalgkampen i 2017 stod Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og SF's forkvinde, Pia Olsen Dyhr, på rastepladsen Hylkedal uden for Kolding. I løbet af den times tid de brugte på at fremlægge et fælles udspil om bekæmpelse af social dumping på godstransportområdet, herunder behovet for et værn mod langtidsparkering og brug af rastepladserne som campingpladser, blev pladsen fyldt op med lastbiler på østeuropæiske plader og med chauffører fra lavtlønslande. [...] Jesper Gronenberg plæderer så for, at myndighederne hellere skulle have håndhævet EU-Kommissionens klare budskab om, at 45-timers hvilet skal holdes uden for lastbilen. Det er nye toner - det har jeg ikke hørt SLD og den del af branchen, han repræsenterer, argumentere for tidligere. [...] Jeg har ikke forholdt mig til bødestørrelsen som sådan - blot konstateret, at de politiske bevæggrunde for indførelsen af 25-timers parkeringsrestriktionen er reel nok, og jeg er i detaljen enig med regeringens svar til EU-Kommissionen i forbindelse med den åbningsskrivelse, som Danmark har modtaget.”
Altinget (03.10.2018)

Det digitale indre marked

Kræver europæisk indhold fra Netflix
Et flertal af medlemmerne i Europa-Parlamentet stemte tirsdag for, at streamingtjenester som Netflix og HBO i fremtiden skal have mindst 30 procent europæisk indhold, når de opererer i EU-lande. Lovforslaget skal dog godkendes af EU's medlemslande, før det kan træde i kraft, skriver B.T. Metro. Europa-Parlamentet mener derudover at tjenesternes bidrag i nationale produktioner skal tilpasses deres indtjening i de pågældende lande.
B.T. Metro, s. 4 (03.10.2018)

Nulmoms på digitale medier får grønt lys fra EU-lande
EU-landenes finansministre har vedtaget et forslag om at nedsætte momsen på digitale publikationer. For nogle medlemslande helt til nul procent. ”Det kommer til at betyde, at vi får givet aviserne en mulighed for at få en lige spillebane, uanset om de er digitale eller fysiske,” siger finansminister Kristian Jensen (V) til Jyllands-Posten. Ifølge de gældende EU-regler er digitale medier og tjenester blevet pålagt en standardmoms på mindst 15 procent. Printmedier kan derimod pålægges reduceret moms, og nogle lande har fået godkendelse af fritagelse for moms. Kun medlemslande, som i forvejen benytter momsfritagelse på printmedier, kan gøre det samme med digitale medier.
Jyllands-Posten, s. 14 (03.10.2018)

Finansielle anliggender

Kampen mod hvidvask kræver fælles samarbejde
Da EU's magtfulde økonomi- og finansministre mødtes i Luxembourg tirsdag formiddag var hvidvasksagen i Danske Bank i fokus. EU-Kommissionen sagde på mødet, at skandalen understreger behovet for en stribe nye EU-love. EU-Kommissionen præsenterede på mødet en række forslag, der især vil give Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, mere magt til at håndtere hvidvasksager. Det skriver Berlingske. “Jeg synes, det er på sin plads, at vi adresserer spørgsmålet om ubalance mellem magt og ansvar. Vi er i en situation, hvor de svage punkter i nogle medlemsstater skaber store problemer for hele Europa,” sagde EU's retskommissær, Věra Jourová efter mødet. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kaldte EU-Kommissionens forslag for godt, konstruktivt og fremadrettet. Det rammer Danmarks omdømme, at landets to største banker bliver efterforsket af bagmandspolitiet for at bryde hvidvasklovgivningen. Derfor har Rasmus Jarlov en stor opgave med at få ryddet op, pointerer ministeren efter endnu et EU-møde med antihvidvask øverst på dagsordenen. ”Der er stort fokus på Danmark, og det er naturligvis noget, der går ud over den danske finanssektors omdømme. Derfor er det også så vigtigt, at der bliver ryddet op i det, og at der bliver draget konsekvenser. Det er fuldstændigt nødvendigt,” lyder det fra Jarlov. Det skriver Jyllands-Posten. Berlingske og Børsen skriver at Danske Banks whistleblower i den store estiske hvidvasksag, Howard Wilkinson, formentlig vil tage imod en invitation om at tale ved en høring i Europa-Parlamentets særlig udvalg for skattesnyd den 21. november. Det siger hans advokat, Stephen Kohn, til nyhedsbureauet Reuters. Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark Stina Soewarta skriver i et debatindlæg på Altinget, at skandalen i Danske Bank viser, at hvidvaskning ikke kan løses nationalt men at det kræver et fælles samarbejde. ”Der er allerede stærke europæiske regler mod hvidvaskning, men Europa-Kommissionen har faktisk netop fremsat nye forslag, der skal styrke Den Europæiske Bankmyndighed yderligere på lige præcis dette område. I finansverdenen er tillid altafgørende, og det er derfor meget vigtigt, at myndigheden får mulighed for at tage fat på enkelte banker i tilfælde af hvidvask. For som vi har set med Danske Bank, så kan selv to så velfungerende lande som Estland og Danmark ikke forhindre finansielle forbrydelser alene, men har brug for en europæisk ramme. Derfor indeholder Kommissionens forslag også regler om kvaliteten af det arbejde, som de enkelte finanstilsyn udfører. Fælles standarder, kontrol af kontrollørerne og udveksling af data er stærkt påkrævet. Kun på den måde kan "Danske" igen blive noget, man gerne vil spørges om i det store udland,” lyder det fra Stina Soewarta.
Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 2, 13; Børsen, Altinget (03.10.2018)

Institutionelle anliggender

EU er et forpligtende skæbnefællesskab
I en kronik i Politiken skriver repræsentationschef ved EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, Stina Soewarta, at det europæiske samarbejde er bygget på kompromiser. Hun skriver blandt andet ”Der var ingen af mine forældre, der var supereuropæere. De havde stemt ja i 1972, men kunne også brokke sig gevaldigt over EU. Og alligevel var deres arbejde i alle årene fuldstændig sammenfaldende med det arbejde, der foregår og foregik i Europa. Ideen om et europæisk fællesskab blev skabt på baggrund af det krigshærgede Europa. Mange almindelige mennesker havde lidt under krigen, og ligesom kvægbondens far og mor var de mere interesseret i at komme videre og skabe noget sammen end at straffe enkelte lande, som man havde gjort efter Første Verdenskrig. Men samtidig var det europæiske projekt også en balance mellem kapitalen og arbejderne. Og mellem lande, der havde forskellige ønsker til samarbejdet. Det er den grundlæggende ide i Europa - og sådan set også i de fleste regeringer i Europa. […] Måske var det den diskussion, vi skulle have haft i 1972. Men det er ikke for sent. For hvis man ikke tager den diskussion, kan det ske, som vi ser nu med Brexit, hvor det tilsyneladende er svært for mange at forstå, at det indre marked ikke 'bare' kan gælde for dele af økonomien. Men det er jo netop kompromiset: Alle lande skal kunne finde sig selv i det europæiske samarbejde, både dem, der synes, at fri bevægelighed for varer er vigtigst, og dem, hvis arbejdere gerne vil kunne bevæge sig uden besvær. Og en af vores fælles værdier er, at ingen EU-borgere skal behandles som andenrangsborgere i et andet EU-land. […] Jeg synes, Jean-Claude Juncker udtrykte det endnu mere poetisk i sin tale: ”De træer, vi planter i dag, skal give skygge til vores børnebørn og oldebørn, hvad enten de er fra øst eller vest, nord eller syd. Give dem mulighed for at vokse sig store og trække vejret frit.”
Politiken, s. 5-6 (03.10.2018)

Finsk jernmand vil til tops i EU
Finlands tidligere statsminister, Alexander Stubb har gjort det klart, at han stiller op til at blive den konservative EPP-gruppes spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i maj 2019. Alexander Stubb går dermed efter at blive Nordens første formand for EU-Kommissionen. Stubb lægger i et åbent brev til Europas konservative ikke skjul på, hvorfor han stiller op. Han mener at det er på tide at ”gå på barrikaderne for at forsvare Europa”, da ”Europas værdier er under angreb både inde- og udefra”. Ungarns premierminister Viktor Orbán og USA's Donald Trump er her, de erklærede hovedmodstandere, skriver Berlingske. Trump og Brexit betyder endvidere, at pilen nu peger på en styrkelse af Europa. Det samme gør digitaliseringen, der ”vil ændre logikken bag økonomi, politik og videnskab. Hvis ikke vi sammen forbereder fremtiden, vil Europa blive hægtet af,” skriver Stubb i det åbne brev.
Berlingske, s. 19 (03.10.2018)

Fødevareklyngen drømmer om en lykkelig skilsmisse fra briterne
Områdedirektør og cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Frank Øland skriver, i et debatindlæg på Altinget: ”Når Storbritannien om et halvt år forlader EU, så håber vi i fødevareklyngen, at det sker uden den store dramatik. Danmark og Storbritannien har en historisk lang handelsrelation - også når det gælder fødevarer. Derfor ser vi i Landbrug & Fødevarer helst, at samhandlen fortsætter uhindret, og at de gode relationer til Storbritannien ikke lider skade. Vi håber, at politikerne bliver enige om en overgangsordning, der betyder, at Brexit reelt ikke får konsekvenser for dansk fødevareeksport til Storbritannien før udgangen af 2020. På den måde vil det give parterne tid til at lave en god handelsaftale. [...] De danske fødevarevirksomheder har både eksport fra EU til Storbritannien og den anden vej. Nogle fødevarer når at passere grænsen mellem EU og Storbritannien hele fire gange på vejen fra gård til forbruger, når forarbejdningen sker i flere trin. Selv små forhindringer kan gøre, at sådanne produktionskæder må genovervejes. En smidig løsning med minimal grænsekontrol og effektiv udstedelse af oprindelsescertifikater med videre er derfor nødvendig. Risikoen, for at der ikke kan opnås enighed om en "backstop"-løsning, er desværre reel. EU kommer ikke til at acceptere det britiske forslag om et frihandelsområde, hvor Storbritannien blandt andet skal opkræve told på vegne af EU. [...] Uden en handelsaftale mellem EU og Storbritannien vil EU med stor sandsynlighed følge WTO-reglerne og indføre MFN-tariffer på import fra Storbritannien. Det er et problem for de fødevarer, der passerer grænsen flere gange på vejen fra gård til bord. Det kan medføre, at produktion og forarbejdning flytter fra EU til Storbritannien eller den anden vej. Det kan også betyde, at noget produktion og forarbejdning helt forsvinder.”
Altinget (03.10.2018)

Ingen heksejagt - Ungarn får fair behandling af EU
Karin Riis-Jørgensen, senior advisor i Kreab og fhv. medlem af EU-Parlamentet (V), skriver i International debat og analyse i Jyllands-Posten at det europæiske samarbejde er regelbaseret som sikrer lige vilkår for store og små lande samt befolkninger i EU. ”Europa-Parlamentet vedtog i sidste måned at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarns regering for overtrædelse af EU's værdier. At undersøge demokratiets tilstand i et EU-medlemsland er følsomt og kræver omhyggelighed. Parlamentets rapport valgte den rigtige tilgang: faktabaseret, sober og afbalanceret. Fakta taler for sig selv. Valgene foregår ikke på oplyst grundlag. Medierne er ikke frie. Migranter bliver mishandlet. Mindretal som jøder og romaer bliver chikaneret. Domstolenes uafhængighed er truet. Altså brud på EU's grundlæggende værdier som frihed, demokrati, lighed og retsstat. Premierminister Viktor Orbán henviser til, at han gør, hvad hans vælgere ønsker. Medlemmerne af Europa-Parlamentet repræsenterer også vælgere. Mange vælgere kan ikke forstå, at Viktor Orbån kan bryde de fælles regler og samtidig modtage mange EU-midler. Der er altid to sider af en mønt. Der er ikke tale om heksejagt eller tilsidesættelse af Ungarns demokratiskerettigheder. Tværtimod. Igangsættelse af artikel 7proceduren hviler på respekt for de fælles regler. Det fornærmer ikke Ungarns ære, som Orbån hævder. Den kristendemokratiske politiske familie, hvor Orbåns parti, Fidesz, hører til, har også mistet tålmodigheden. […] Artikel 7-proceduren bygger på EU's traktat. I modsætning til den skammelige boykot af den østrigske regering i 2000, da Jörg Haiders frihedsparti blev regeringspartner. Jeg tog som daværende medlem af Europa-Parlamentet afstand fra de europæiske lederes negligering af det østrigske folks valg. Den østrigske højre-regering havde på ingen måde tilsidesat EU's regler eller traktater,” skriver Karin Riis-Jørgensen blandt andet.
Jyllands-Posten, s. 20 (03.10.2018)

Klima

Dansk Industri: Fremtidens byggeri kan mindske klimabelastningen
Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Regeringen har i sit forslag til finanslov for 2019 afsat en milliard kroner til initiativer, som kan begrænse belastningen af klimaet. Pengene skal være med til at sikre, at vi kan nå vores forpligtelser inden for landbrug, bygninger og i transportsektoren. I juni vedtog alle Folketingets partier en ny og ambitiøs energiaftale for perioden frem mod 2030. Politikerne ønsker blandt andet, at det danske samfund bliver langt mere energieffektivt, end det er i dag. [...] EU's Bygningsdirektiv (Energy Performance Building Directive) lægger op til, at alle medlemslande skal udarbejde og implementere en langsigtet renoveringsstrategi, der er rettet mod de ældre bygninger. Det er oplagt at tage fat på disse bygninger, da resultatet vil være tydeligt. Vi mener, at de danske politikere bør lægge en ambitiøs plan frem for renoveringen af de ældre bygninger, som kan tjene til inspiration for andre lande. Den nye pulje til energieffektiviseringer og en renoveringsstrategi bør være hjørnestenene i klimaplanens afsnit om byggeri.”
Altinget (03.10.2018)

Migration

Hvis vi ikke vil modtage flygtninge, må vi betale os fra det
Sofie Carsten Nielsen (R), EU-ordfører, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Hvorfor er det, at flygtninge og migranter stadig optager så mange europæere, når strømmen er faldet så voldsomt de seneste år? Nok fordi frygten for kaos fylder hos de fleste af os. Vi vil gerne have styr på, hvor både flygtninge og migranter befinder sig, og vi vil have kontrol i Europa. Vi danskere tror i al almindelighed på institutioner, herunder EU, som basis for aftaler. Aftaler som basis for handling. Og handling i samarbejde mellem de europæiske lande som basis for løsninger. Vi ønsker i Radikale Venstre, at der kommer fuld kontrol med, hvilke mennesker der kommer til Europa, hvem der får asyl, og at de, der ikke kan få asyl, kommer ud af Europa igen. [...] Solidaritet er nøgleordet. Radikale Venstre har fremlagt forslag til en fælles løsning på flygtninge- og migrantsituationen. Europa-Kommissionen har fremlagt lignende forslag. Vi ønsker, at der oprettes EU-finansierede modtagecentre i de lande, flygtningene i dag rejser igennem på deres vej mod Europa. Flygtninge skal som udgangspunkt opnå beskyttelse i de lande, hvor modtagecentrene ligger. EU vil derefter modtage en andel af flygtningene, som fordeles mellem medlemslandene i henhold til deres økonomiske formåen. Hvis man ikke vil modtage flygtninge via omfordeling, må man betale. Det har EU-Kommissionens formand foreslået på det seneste EU-topmøde.”
Altinget (03.10.2018)

Kan Inger Støjberg tø EU's dybfrosne asylstrid op?
Udlændingeminister Inger Støjberg (V), vil sammen med sin østrigske kollega, Herbert Kickl, i morgen præsentere et asyludspil, der skal tø de fastfrosne fronter i EU's asylpolitik op. EU har siden flygtningekrisen i 2015 forgæves forsøgt at finde en fælles asylpolitik, som kan erstatte den Dublin-forordning, som reelt er brudt sammen. I dag er man uenig om hvordan asylstriden skal løses, men man er enig om at en kollektiv fordeling af flygtninge og migranter ikke har nogen gang på jord, at EU's ydre grænser skal styrkes, og at man skal undersøge muligheden for opsamlingslejre, som i EU-sprog hedder platforme, i især Nordafrika. Kickl og Støjberg forsøger at spille et nyt asylsystem på banen, som skal løftes ind i EU-kredsen og måske diskuteres i næste uge, når indenrigs- og udlændingeministrene mødes til rådsmøde i Luxembourg. Det skriver Politiken.
Politiken, s. 7 (03.10.2018)

Vi har brug for et paradigmeskifte i flygtningepolitikken
Søren Søndergaard (EL) EU- og udlændingeordfører skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”De store slagnummer i Jean-Claude Junckers "State of the Union"-tale til EU-Parlamentet for nylig var løftet om 10. 000 nye grænsevagter i et styrket EU-grænseværn frem til 2020. Junckers kollegaer i EU-Kommissionen mente ligefrem, at det kunne blive en "game changer". Det store spørgsmål er, hvilket spil det egentlig er, forslaget vil ændre. Vil det ændre på, at krig, klimaforandringer, undertrykkelse, nød og almindelig mangel på fremtidsudsigter vil få folk til at forsøge at flygte, heraf nogle også til det europæiske kontinent og til den del heraf, som er samlet i Den Europæiske Union? Næppe! Vil det ændre på, at de, som af egen drift formår at bringe sig frem til grænsen til et EU-land, har krav på en asylsagsbehandling? Heller ikke! [...] Så med mindre EU-kommissionen har tænkt sig, at dette grænseværn skal skyde på flygtninge for at holde dem væk (som flere driftige politikere på det højre overdrev har foreslået) eller bryde med den humanitære folkeret, så vil virkningen være begrænset. [...] EU kunne passende starte med at ændre sin egen politik i forhold til Afrika. En politik, som støtter autoritære regimer, der udplyndrer deres egne befolkninger og sågar befolkninger i områder, som de har besat (f.eks. Vestsahara). Og en politik, som påtvinger fattige lande handelsaftaler, som underminerer deres egne muligheder for at opbygge et bæredygtigt samfund (f.eks. EU's tilskud til eksport af mælkepulver, som udkonkurrerer afrikanske bønder). Den grundlæggende økonomiske udbytning ændres ikke af lidt udviklingsbistand. Det er bare mere ternet plaster.”
Altinget (03.10.2018)

Økonomi

Moody's: Europa er sårbar, når nedturen rammer
En rapport fra kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service viser, at Europa ikke er klar til at håndtere en ny nedtur, der stresser det finansielle system. Moody's mener at årene efter finanskrisen ikke er blevet brugt til bringe det økonomisk politiske kriseberedskab på fode igen. ”Nok er der sket forbedringer siden finanskrisen i 2008, men økonomisk set er Europa sårbar, da gældsætningen i dag er større end dengang, der er færre anvendelige redskaber i de finans- og pengepolitiske værktøjskasser, priserne på aktier og boliger har nået toppen, og så er de politiske risici stigende,” lyder det fra Paolo Leschiutta, senior vicepræsident i Moody's ifølge Jyllands-Posten. Rapporten viser, at flere europæiske lande er præget af lav vækst og høj arbejdsløshed, hvilket ikke kun forstærker den økonomiske usikkerhed, men også har styrket politiske bevægelser, der er imod det bestående establishment, som vil kunne få yderligere fremgang i tilfælde af en ny nedtur.
Jyllands-Posten, s. 15 (03.10.2018)