Onsdag den 30. maj.

Tophistorier

Det er svært at pege på noget lige nu, der er vigtigere for EU end situationen i Italien
Berlingske skriver, at Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio, har indkaldt til massedemonstrationer mod præsident Mattarellas veto mod en regering bestående af protestpartier. Di Maios opfordring til en nationalistisk demonstration på Italiens nationaldag er blot ét blandt flere initiativer i et “patriotisk” modsvar til præsident Mattarellas veto, som mange italienere ser som en EU-ledet konspiration mod Vesteuropas første protestregering. Reelt drejer det sig dog for Femstjernebevægelsen om at markere sig i forhold til den potentielle regeringspartner Lega, hvis leder, Matteo Salvini, Femstjernebevægelsen mistænker for at spekulere i et nyt valg, da partiet ifølge de seneste meningsmålinger står til 25 procent af stemmerne mod 17,3 procent ved valget i marts. Information bringer en stort opsat analyse af den italienske regeringskrises betydning for den kommende tids reformer af ØMU-samarbejdet og skriver blandt andet: “Italien er trods politiske og økonomiske problemer eurozonens tredjestørste økonomi næst efter Tyskland og Frankrig. Skulle det kommende topmøde blive lammet af en politisk krise i Italien, vil det være et stort slag for reformprocessen, ikke mindst i forhold til den del af det, der handler om at komme i mål med den europæiske bankunion.” Politiken skriver, at EU’s budgetkommissær, tyske Günther Ottinger, tror, at Italiens store gæld vil få de italienske vælgere til at stemme anderledes ved det omvalg, som nu ventes til efteråret. “Min bekymring og forventning er, at de kommende uger vil vise, at udviklingen i Italiens markeder, obligationer og økonomi vil komme så langt ud, at det kan blive et signal til vælgerne om ikke at stemme på populisterne på højre- og venstrefløjen,” siger Günther Ottinger. Kristeligt Dagblad har interviewet Italien-kender og professor mso i socialvidenskab og globale studier ved Roskilde Universitet, Bjørn Thomassen. Han siger blandt andet: “Hvis de meget EU-skeptiske partier får vind i sejlene, kan det få stor betydning for hele EU-samarbejdet. Man skal huske, at vi taler om Italien - et af de lande, der var med til at grundlægge det europæiske samarbejde - og landet med eurozonens tredjestørste økonomi. Hvis EU-modstanderne virkelig gør alvor af at sætte euroen til afstemning, kan EU komme i dyb krise. Det er svært at pege på noget lige nu, der er vigtigere for det europæiske samarbejde end situationen i Italien.” Jyllands-Posten skriver, at den politiske uro i Italien har sendt renterne i landet på himmelfart. Således steg to-årige italienske statsobligationer tirsdag til over 2 procent, hvilket er det højeste niveau siden efteråret 2013. “Havde man fået en EU- og eurovenlig regering i Italien, havde vi stået i en helt anden situation. Men de to partier er begge EU-skeptiske. De tog godt nok en folkeafstemning om eurosamarbejdet ud af regeringsgrundlaget, men grundlæggende har det været en giftig cocktail for de finansielle markeder hele vejen igennem,” siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Børsen skriver, at overvismand Michael Svarer advarer om, at krisen i Italien også kan få konsekvenser for Danmark: “Det er klart, at hvis det, der sker i Italien, realøkonomisk giver sig udslag i, at folk herhjemme begynder at bruge mere, fordi renten ikke stiger, og man ser, at boligpriserne stiger endnu mere, så er der behov for, at regeringen strammer finanspolitikken,” siger Michael Svarer. Samme skriver i en kommentar, at “euroen har været en katastrofe for Italien”: “Når man har smidt den valutamæssige frihed væk, så kræver det, at økonomien kan tilpasse sig via fleksible priser og lønninger, og det er simpelthen ikke muligt givet Italiens rigide arbejdsmarkedslovgivning. Det går godt, så længe chok ikke rammer økonomien, og så længe Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke strammer pengepolitikken. Men når ECB, som det skete i 2011, strammer pengepolitikken, så viser problemerne sig. Det har vi set igen på det sidste.”
Berlingske, s. 2, 6; Information, s. 1, 10, 11, 20; Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 14, 20; Børsen, s. 4, 16-17, 25, 26 (30.05.2018)

Prioritede historier

USA og EU i heftig kritik af Nord Stream 2
Børsen skriver, at USA, Ukraine og EU-Kommissionen kritiserer den planlagte russiske gasledning Nord Stream 2 for at være overflødig, blottet for kommercielle interesserer og et pressionsværktøj for russerne i en tid med diplomatisk krise mellem Vesten og Rusland. EU forsøger at lægge afstand til for eksempel Rusland og blive mindre afhængige af energiimport, men den amerikanske topdiplomat Kurt Volker mener, at Nord Stream 2 vil stadfæste Ruslands position som den primære leverandør af energi til Europa. Maros Sefcovic, næstformand for EU-Kommissionen og leder af EU’s energiunion, siger: “Energi er blevet en af de mest geostrategiske faktorer de seneste år. Hvis vi er for afhængige af import, er vi sårbare i en meget kompliceret verden.” Den danske regering behandler i øjeblikket Gazproms ansøgning om at føre Nord Stream 2 gennem dansk territorium, men arbejder samtidig intensivt på at sende beslutningen videre til et samlet EU, så Danmark ikke risikerer at komme på kant med Rusland alene. “Min fornemmelse er trods alt, at der er noget bevægelse derude. Hvor det lige ender, er svært at sige, men jeg håber stadigvæk, at man på en eller anden måde kan komme til en fælles løsning,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Børsen, s. 20-21 (30.05.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

S om nyt EU-direktiv: Kæmpe skridt i retning af samme løn for samme arbejde
Information skriver, at et nyt direktiv - det såkaldte udstationeringsdirektiv som fastlægger forholdene for udstationeret arbejdskraft i EU - tirsdag blev vedtaget i EU-Parlamentet. Direktivet betyder, at udenlandsk arbejdskraft fremover skal følge den overenskomst, der gælder for området i det land, de arbejder i, og det glæder Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i EU-Parlamentet. “Direktivet er et kæmpe skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads. Vi retter op på 22 års hullet og uansvarlig lovgivning og sætter værn om det danske arbejdsmarked. Så det er en god dag for danske arbejdere og for den danske fagbevægelse,” siger han.
Information, s. 6-7 (30.05.2018)

Det digitale indre marked

Når betondinosauren jager
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jens Østergård, forretningsfører. Han skriver blandt andet: “Alle virksomheder skal bruge enorme ressourcer på at dokumentere datastrømme og sikkerhedsforanstaltninger m.v. I alt er det tidligere estimeret, at EU’s databeskyttelsesforordning globalt set vil medføre (overflødigt) bureaukrati for 1.000 milliarder kroner (halvdelen af Danmarks bnp). Midler, der i stedet ville kunne bruges på at skabe vækst og velfærd.”
Jyllands-Posten, s. 21 (30.05.2018)

Institutionelle anliggender

De danske EU-forbehold skal ikke afskaffes ad bagdøren
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Folketinget. Han skriver blandt andet: “Lars Løkke Rasmussen (V) har med sin tale på Europadagen 9. maj stillet spørgsmålstegn ved de danske forbehold. Ifølge Løkke skader de Danmark, der i stedet ønsker, at Danmark skal overdrage mere magt til EU ved at afskaffe euro-, forsvars- og retsforbeholdet. Det kan undre, at statsministeren efter at have tabt retsforbeholdsafstemningen, hvor danskerne som bekendt stemte for at bevare selvbestemmelsen over retspolitikken, kaster sig ud i endnu et forsøg på at overføre mere magt til EU. Det står selvfølgelig statsministeren og regeringen frit for at tone rent flag med deres EU-begejstring. Men hvis Løkke virkelig mener, at forbeholdene er til så stor skade for Danmark, hvorfor så ikke udskrive en folkeafstemning? Hvorfor vente? Man kan få den opfattelse, at regeringen først tager en folkeafstemning, når de er overbeviste om, at de kan vinde. Og at mellemtiden skal bruges til at skræmme den danske befolkning til at ændre holdning.”
Altinget (30.05.2018)

Den danske syge - 25 år med EU-forbeholdene
Politiken bringer en kronik af John Iversen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for S og SF. Han skriver blandt andet: “Der er ikke udsigt til, at den nuværende eller andre regeringskonstellationer har lyst til at forsøge at overbevise den danske befolkning om, at det måske var en ide at genoverveje nogle af de forbehold, der nu har holdt i 25 år. Tag eksempelvis forsvarsforbeholdet. Ingen kunne i 1993 forudsige, hvad der ville komme til at ske på det område i EU-samarbejdet her 25 år efter. Kun ved vi, at uanset hvad der måtte komme til at ske, står vi på sidelinjen og kan blot se til, når de andre spiller på banen. […] De danske fodlænker betyder også, at vi ikke er med i de diskussioner, der pågår om euroens fremtid. […] Danmark er nødt til at gentænke sin situation.”
Politiken, s. 5-6 (30.05.2018)

Klima

Energibesparelser
Politiken bringer et debatindlæg af Holger Skjerning, tidligere lektor i fysik og energi ved DTU, samt næstformand i REO (Ren Energioplysning). Han skriver blandt andet: “Bendt Bendtsen (BB) fra Europaparlamentet skriver 25. maj, at regeringen glemmer energibesparelser i sit energiudspil. […] BB bør i stedet arbejde for, at EU i højere grad anbefaler medlemslandene at opprioritere de CO2-fri energikilder, hvor de mest effektive er vandkraft og kernekraft suppleret med biomasse i lande, der leverer CO2- neutralt træ, flis og træpiller. Og så bør afgiftspolitikken både i Danmark og resten af EU indrettes, så den favoriserer de mest klimavenlige energier og dermed lokker både private og industrien til at sørge for de ønskede energibesparelser.”
Politiken, s. 6 (30.05.2018)

Regeringens retræte er uforståelig
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Ibsen, direktør, Concito. Han skriver blandt andet: “I dag, onsdag 30. maj, skal Rådet, Parlamentet og Kommissionen i EU se, om de kan blive enige om at øge 2030 målet for energieffektivitet. Flere lande, inklusiv Frankrig, ønsker at nå op på et 35 procent energieffektivitetsmål. Her burde Danmark ligge i førertrøjen og aktivt arbejde sammen med de ambitiøse lande for, at målsætningen for energieffektivitet i EU bliver ambitiøs. Desværre ser vi lige nu det modsatte ske, hvor Danmark lægger sig i en retræteposition og arbejder ud fra fastholdelsen af et 30 procent-mål. […] Det er nu, at politikerne skal bevise, at de er klar til at sætte en sådan målskive op, der inkluderer en ambitiøs energieffektiviseringsindsats. Denne målsætning skal vi have på både Danmarks og EU’s vegne.”
Altinget (30.05.2018)

Sådan vil EU-Kommissionen vinde plastikkrigen
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen varsler et forbud mod en række engangsplastikprodukter, da disse sammen med efterladt eller ødelagt fiskeriudstyr udgør 70 procent af al forurening i havene. Kommissionens forslag skal diskuteres i EU-Parlamentet og Europarådet, hvor det skal til afstemning. Kommissionen opfordrer samtidig til, at sagen opprioriteres, og at man opnår “håndgribelige resultater for europæerne” inden valget til EU-Parlamentet 26. maj 2019.
Berlingske, s. 10 (30.05.2018)

Migration

Byen, der sagde stop for flygtninge, kan i dag trække vejret
Berlingske bringer en reportage fra den tyske by Salzgitter, der sidste år indførte tilflytningsstop for anerkendte flygtninge. Byens overborgmester Frank Klingebie ser tilflytningsstoppet som en forudsætning for vellykket integration, samt som en foranstaltning for at bremse opbakningen til det indvandrerkritiske højreparti AfD. “Det er min fornemmelse, at vi nu er i stand til at styre den sociale sammensætning i byen og i et længere perspektiv undgå ghettoer. Det er ikke en opgave, der er løst i morgen eller om et år. Men det kommer til at ske inden for syv, otte eller ti år,” siger Klingebiel til Berlingske.
Berlingske, s. 14-15 (30.05.2018)

Europa er kun et hjertestop fra den næste flodbølge af migranter
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet (DF). Han skriver blandt andet: “Bruxelles forsøger at vænne europæerne til, at massemigrationen er uundgåelig. Derfor endte topmødet mellem EU og de afrikanske lande i Elfenbenskysten i november som en total fiasko - set fra europæernes perspektiv. Den impotente EU-delegation kunne ikke nænne at gøre det helt klart for de 55 afrikanske ledere, at de ikke kan sende deres overskud af unge mænd til Europa. […] Heldigvis er EU-landene begyndt at ignorere EU-apparatet og dets talløse NGO-lejetropper og fastholder deres ret til grænsekontrol, bevogter deres grænser og farvande og bruger deres økonomiske magt til at tvinge de afrikanske lande til at holde flodbølgen tilbage.”
Altinget (30.05.2018)

Retlige anliggender

EU bør tage ved lære af det danske Implementeringsråd
Altinget bringer et debatindlæg af Lasse Hamilton Heidemann, chef for Dansk Erhvervs EU-kontor. Han skriver blandt andet: “Dansk Erhverv vil arbejde for, at erfaringerne fra Implementeringsrådet og dagsordenen om bedre regulering kommer til at være topprioriteter for den nye Kommission. Den nuværende Kommission har gjort et godt forsøg, men vi er desværre ikke i mål endnu. I mellemtiden har vi gjort os værdifulde erfaringer i Danmark, som nu kan løftes op på EU-niveau. Det er vigtigt, at den danske regering letter byder, men hvis der kommer flere fra EU med lige så høj fart - så er vi er nødt til også at rette blikket mod Bruxelles og tage det lange seje træk for at opnå den kulturændring, som vi er lykkedes med i Danmark.”
Altinget (30.05.2018)

Skat er big business
Berlingske bringer en kronik af Karsten Lauritzen, skatteminister (V), og Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer. De skriver blandt andet: “Ifølge EU-Kommissionen koster international skatteunddragelse en billion euro i tabt skatteprovenu årligt. Det er et svimlende beløb, som der kunne være bygget mange skoler, hospitaler og plejehjem for. Ikke overraskende har de politiske reaktioner været meget kraftige, og i EU-systemet barsler man lige nu med en lang række af initiativer, der skal dæmme op for skatteunddragelse og brug af skattely.”
Berlingske, s. 14 (30.05.2018)

Sikkerhedspolitik

Belgisk terror viser problem med radikalisering
Jyllands-Posten skriver, at Den Europæiske Revisionsret har set nærmere på EU’s indsats mod radikalisering for at forebygge nye terrorangreb - en indsats som EU-Kommissionen har gjort til et prioriteret politikområde med stigende bevillinger. Nu viser en rapport fra Revisionsretten imidlertid, at EU-Kommissionen ikke har overblik over, hvordan EU-pengene til indsatsen bliver brugt. Den rapportansvarlige skriver således, at “kommissionen har ikke et fuldstændigt overblik over de EU-finansierede aktioner”, og det konstateres, at man ikke udnytter det netværk om radikalisering, som på tværs af Europa forbinder psykologer, lærere, socialarbejdere, politi, fængselspersonale og tilsynsværger.
Jyllands-Posten, s. 10 (30.05.2018)

Økonomi

EU vil flytte økonomisk støtte
Børsen skriver, at EU planlægger at flytte økonomisk støtte for mere end 30 milliarder euro væk fra Centraleuropa, herunder Polen og Ungarn, for i stedet at støtte Grækenland, Italien og Spanien. EU-Kommissionens forslag er en af de mest iøjefaldende ændringer i unionens 2021-2027 budget, og ifølge Polens udviklingsminister risikerer det at føre til regionale spændinger.
Børsen, s. 20 (30.05.2018)