Onsdag den 31. oktober

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Iran planlagde drab i Danmark
Flere af dagens aviser skriver om, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, tirsdag har afsløret, at de tilbage i september frygtede et iransk attentat mod en herboende eksil-iraner. Ifølge PET var målet lederen af den eksiliranske modstandsgruppe ASMLA i Ringsted. Jyllands-Posten skriver at Danmark ikke er ene om at have oplevet iranske agenter operere på egen hånd, og det får nu regeringen til at lægge pres på de øvrige EU-lande for at stramme sanktionskursen over for Iran. ”Jeg har været fortaler for yderligere sanktioner mod Iran, da emnet blev drøftet i EU-kredsen i foråret. Dengang var der ikke fuld opbakning,” lyder det fra udenrigsminister Anders Samuelsen, som udbryder: ”I lyset af den seneste udvikling vil Danmark sætte sig i spidsen for, at EU igen skal drøfte behovet for yderligere sanktioner mod Iran.” Samuelsen oplyste endvidere på et pressemøde tirsdag, at den danske ambassadør i Irans hovedstad Teheran, Daniel Annan, er blevet kaldt hjem til Danmark. Udenrigsministerens udmelding om hjemsendelsen af ambassadøren kommer, efter at PET tidligere på dagen fortalte, at den storstilede politiaktion, der 28. september lammede det meste af Danmark, skyldtes et attentat planlagt af den iranske efterretningstjeneste, skriver Politiken. Ifølge Jyllands-Posten mener Anders Samuelsen, at det er ”fuldstændig uacceptabelt”, at en fremmed stat har planlagt et mord på dansk grund. I en mail fra Irans udenrigsministerium til DR Nyheder lyder det dog, at der er tale om misinformation og sammensværgelser, som Irans modstandere står bag. At Iran afviser anklagerne, overrasker ikke udenrigsminister Anders Samuelsen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Efter udmeldingen om et attentat mod Danmark har både USA og Storbritannien været ude at give støtte til Danmark skriver flere aviser. ”Storbritannien vil selvfølgelig uden omsvøb fordømme forsøg fra udenlandske aktører, der udfører hvilken som helst form for angreb på europæisk jord,” lyder det fra Storbritanniens premierminister Theresa May. Og USA's udenrigsminister Mike Pompeo skriver på Twitter: ”Vi lykønsker den danske regering med at anholde en snigmorder fra det iranske regime. I knap 40 år har Europa været målet for terrorangreb, hvor Iran står bag. Vi opfordrer vores allierede og partnere til at konfrontere alle Irans trusler mod fred og sikkerhed.” B.T. metro skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fordømmer Irans adfærd og at han vil tage sagen op i EU-regi for at se, om yderligere sanktioner kan komme på tale. Det kræver dog enstemmighed blandt medlemslandene. "Mulige yderligere sanktioner mod Iran vil skulle diskuteres i EU og kræver enstemmighed. Men for Danmark er holdningen klar: Vi ser gerne yderligere sanktioner mod Iran," siger Lars Løkke Rasmussen til Kristeligt Dagblad.

Jyllands-Postens leder skriver også om det mulige angreb på dansk jord: ”Afsløringen af, at den iranske efterretningstjeneste planlagde et attentat i Danmark, kalder på den stærkest mulige officielle reaktion fra den danske regering. Hele paletten af diplomatiske sanktioner må bringes i anvendelse. En officiel dansk protest over for præstestyret i Teheran kan kun indeholde diplomatiets skarpeste formuleringer. Det er helt uacceptabelt, som meddelt af Politiets Efterretningstjeneste, at Irans efterretningstjeneste tilsyneladende har haft en agent i Danmark for at forberede et attentat på en herboende iransk eksilgruppe, i opposition til regimet i Iran. […] Iran er fortsat og usvækket en af denne verdens pariaer. Længe har f.eks. EU bedrevet, hvad der let naivt kaldes ”kritisk dialog”, uden at det har ført til nævneværdige forbedringer for en iransk befolkning, der holdes i et religiøstfascistoidt jerngreb. Med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus er presset på regimet øget mærkbart. USA har trukket sig ud af atomaftalen med Iran, som under alle omstændigheder kun har en begrænset værdi i mangel af bedre, og skærpet de økonomiske sanktioner mod regimet.”

Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent Kristian Mouritzen skriver i en analyse at Danmark er vågent op til den rå virkelighed med Iran: ”Iranerne har i Europa primært gået efter deres egne, mens de i Mellemøsten har støttet terrorgrupper som Hizbollah i Libanon og også lejlighedsvis har stået bag store terroraktioner mod USA og Israel. Men iranerne har altid været undtagelsen, og selv om USA og Israel har været bekymrede for landets forsøg på at udvikle kernevåben, har håbet om et normaliseret forhold på grund af eksportmuligheder og adgang til landets olie levet i bedste velgående. Atomaftalen med Iran og USA, EU og en række europæiske lande sammen med Kina og Rusland var en del af et håb om at kunne inddæmme Irans ambitioner om at blive atommagt og samtidig få normaliseret handlen med landet. Den drøm brast, da USA forlod Iran-atom-aftalen i maj 2018, fordi USA ikke stolede på Iran. Spørgsmålet er, om de seneste alvorlige terrorforsøg i Europa nu også får europæerne til at forlade aftalen. Prisen vil så være et Iran helt uden kontrol,” lyder det fra Kristian Mouritzen.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Ekstra Bladet, s. 7; Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 1, 7, 22; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 2; B.T. metro, s. 6; Børsen, s. 16; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Theresa May i bøn til Norden: Lad os bevare godt forhold
Den britiske premierminister, Theresa May, er under stort pres på hjemmefronten for at skaffe Brexit-indrømmelser fra EU, men i tirsdags var hun taget på charmeoffensiv i Oslo for at tale til de nordiske statsministre. Det skriver Børsen. “Jeg vil bede jer alle her i dag om at arbejde sammen med os om at bygge det partnerskab - lige som vi har arbejdet sammen gennem mange år,” sagde Theresa May blandt andet i talen i Stortingssalen i Oslo og henviste til briternes tætte forhold til Norden. Ifølge Børsens oplysninger er der stadig ikke planlagt nye forhandlingsmøder mellem EU og de britiske forhandlere, efter at forsøget på at nå til enighed brød sammen for 2,5 uge siden. I stedet afventer EU-diplomater, at det britiske budget bliver vedtaget over de kommende uger i håb om, at May vil have større politisk spillerum, når hun ikke længere risikerer, at budgettet bliver nedstemt. Ifølge Børsen ønsker statsminister Lars Løkke Rasmussen det tættest mulige forhold til Storbritannien, men han kan ikke kan hjælpe briterne i mål med en aftale. “Danmark står på Danmarks side, og jeg er statsminister i Danmark og varetager Danmarks interesser. Og så ønsker jeg i øvrigt, at vi får den tættest mulige relation til Storbritannien fremadrettet, så tæt som overhovedet muligt, med den enkelte betingelse, at tingene skal være balanceret - rettigheder og pligter skal følges ad,” sagde Lars Løkke Rasmussen efter mødet med May. Jyllands-Posten skriver, at den norske og den britiske regering er blevet enige om at garantere rettigheder til statsborgere fra det andet land, hvis det kommer til et Brexit uden en aftale mellem EU og Storbritannien. Og under mødet i Oslo gav Theresa May også udtryk for at hun nordmændene kan blive i Storbritanien: ”De er en del af vort samfund, en del af vort land og vi byder deres bidrag velkommen.”
Kilder: Børsen, s. 1, 20; Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender : Hvad betyder det for Europa, at Merkel er på vej ud?
Flere af dagens aviser skriver om, hvad det kommer til at betyde for Europa, at Merkel er på vej ud af politik. Berlingske skriver, at Merkels bebudede exit ikke kun vækker rystelser i Tyskland, men at man også i EU spørger sig selv om, hvor kursen går hen. Frankrigs Præsident Emanuel Macron roste hende på et pressemøde mandag. "Det er hendes beslutning, og jeg kan godt forstå den. Jeg har også haft muligheden for at udtrykke min beundring for min gamle ven," sagde han. Indtil videre har ingen andre stats- og regeringsledere i EU kommenteret hendes beslutning. De internationale reaktioner har indtil videre været lovprisende. Christian Bennike, europakorrespondent i Bruxelles, skriver i Information blandt andet, at Merkels afgang er endnu et symbol på. at vi lever i en ny politisk æra. "Hun er symbolet på det gamle establishment, som nu er ved at forsvinde;" siger den tysk-franske forfatter Ulrike Guérot, der leder afdelingen for europæisk politik på Donau-Universität Krems i Østrig. "Merkel har altid været kvinden i midten af diffuse koalitioner: Hendes parti, CDU, er egentlig slet ikke et parti, men en 'union' af politiske fraktioner. Hendes gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, er også en broget koalition, der både omfatter Viktor Orbán og Bendt Bendtsen (K). Det samme kan man sige om den tyske GroKo-regering med CDU og socialdemokraterne SPD," sagde den tyske journalist Marc-Christoph Wagner i DR2 Deadline mandag aften.

Informations lederskribent skriver blandt andet: "Der er allerede skrevet hundredvis af artikler om den samlende og principfaste Merkels beskedne attitude, da hun mandag åbenbarede, at hun - under hårdt pres fra elendige delstatsvalg og meningsmålinger- stopper som leder af CDU. Og der er skrevet lige så mange kommentarer om kansleren, der har splittet Europa med sin flygtninge- og sparepolitik. [...] Hendes kritikere må man give, at Merkel allerede i 2016 burde have kørt mulige afløsere i stilling frem for at genopstille som kanslerkandidat. I modsætning til mandagens tvungne beskedenhed så hun dengang sig selv som uundværlig i en tid, hvor Trump og Le Pen var på vej op, mens briterne var på vej ud af EU. [...] Her kan frygten for et politisk magtvakuum i Berlin nærmest virke lammende, ikke mindst i lyset af Europa-valget i maj næste år, hvor EU-fjendtlige bevægelser og den italienske regering smeder planer for et nyt Europa. Men omvendt må vi også indse, at også Tysklands europæiske interesser først og fremmest er tyske. Det har også gjaldt i europæeren Merkels æra: Så længe mere Europa er lig med mere tysk Europa, er Merkel og tyskerne europæere." I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Magnus Ehrenberg, stifter og bestyrelsesformand, Ehrenberg Sørensen Kommunikation, blandt andet: "Da Europa-Parlamentets tidligere præsident Martin Schulz blev partiformand og kanslerkandidat i 2017, troede man, at partiet ville få en stærk EU-positiv retning, men Schulz tabte alle debatterne mod den langt mere erfarne Merkel, og i den nuværende situation er det De Grønne, der er Tysklands mest EU-venlige parti. Mange af de tyske borgere, der har oplevet Anden Verdenskrig slutte og Murens fald, ser fortsat EU som den bedste og stærkeste fredsmaskine og vil hverken stemme på højre- eller venstreekstremister. De vil have åbne grænser."
Kilder: Berlingske, s. 8; Information, s. 8-9, 20; Jyllands-Posten, s. 24

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ungarns sans for kristne værdier
I magasinet First Things kritiserer Benedict Kiely, stifter af nasarean.org, der hjælper forfulgte kristne i Mellemøsten med EU's straffeaktioner mod Ungarn og Polen. Det skriver Kristeligt Dagblad. " EU har beskrevet Ungarn som i 'klar risiko for alvorligt brud på EU's værdier'. Formentlig er en nationalstats suverænitet ikke en EU-værdi. Det er retten til at kontrollere sine grænser eller bevare den kristne forståelse af familien heller ikke. Måske er det værd at betragte Belgien og Holland for at opdage EU-'værdier': eutanasi, abort, no go-områder, som har frembragt talrige islamistiske terrorister, og, som pave Frans har påpeget, negative fødselsrater,” lyder det fra Benedict Kiely.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 10

Klima: FDM: Grøn omstilling i transporten kræver politisk vilje til nye afgifter
Thomas Møller Thomsen, administrerende direktør i FDM skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Regeringen fremlagde i forrige uge sit udspil til en plan for klimaindsatsen for de sektorer, der ligger uden for kvotesystemet. I klimajargon: biler, boliger og bønder. FDM har rost udspillet for at være ambitiøst, men skal vi i mål på transportområdet, vil det kræve langt mere omfattende tiltag end dem, der lægges op til. Væsentligst er, at hele EU enes om at bidrage til den grønne omstilling på transportområdet. Det samlede danske bilsalg er trods alt kun på størrelse med Hamborgs. Kun et samlet EU vil kunne lægge det nødvendige pres på bilindustrien i forhold til udviklingen af grøn teknologi, så mobiliteten også er sikret i 2030, når de sidste fossil-biler ifølge regeringen bliver solgt herhjemme. Med til historien hører også, at et dansk forbud mod salg af benzin- og dieselbiler vil være i strid med EU's regler, så længe de øvrige EU-lande ikke er enige. Også derfor er det nødvendigt at få EU med. […] De danske politikere kan dog gøre noget, mens vi venter på, at der på EU-plan kan skabes opbakning til en udfasningsdato for benzin- og dieselbiler. Det er af afgørende betydning, at vi indretter bilbeskatningen, så den fremmer den grønne omstilling.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Messerschmidt: Menneskerettigheder indskrænker danskernes frihed
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Messerschmidt (DF), medlem af EU-Parlamentet og folketingskandidat, følgende: ”Den seneste oprulning af artigheder mellem forbryderregimerne i henholdsvis Konstantinopel og Riyadh har givet et bekymrende indblik i, at det kan være farligt at arbejde i diplomatiet. Også på vore hjemlige breddegrader ser vi, hvordan et liv i diplomatiets tjeneste kan slide. […] Nu kunne jeg godt gentage min kritik af Menneskerettigheds- og EU-domstolen. Men Altingets læsere kender den så vel fra mine tidligere indlæg, der vist stadig findes på denne side. Så i tiltro til, at den interesserede nok kan finde vej hertil ad anden vej, skal jeg kun gentage én ting over for Barnekow og hans sekundant, advokat Tobias Stadarfeld Jensen, som også ud fra sit cv synes at have fundet en fornuftig levevej i myriaden af FN-og Europarådskonventioner. Det må være dejligt, men meget med jura har det ikke at gøre. Vel kalder vi det domstole. Og vel er både flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne indskrevet i dansk ret. Men rigtig jura er det ikke. Som jeg i min bog fra 2013 om EU-domstolen har redegjort for, er der mere tale om politik. Og netop derfor står både EU- og Menneskerettighedsdomstol i udpræget grad i kontrast til frihed, folkestyre og vort lands selvstændighed - de hensyn, som arbejdsprogrammet værner. […] Virkeligheden er jo, at de færreste Europarådslande levner domstolens afgørelser den opmærksomhed, som vi gør i Danmark. Mens Danmark således i skrivende stund har én udestående sag, har lande som Tyskland og Holland 20; vort finske broderfolk 40; EU-hovedstadslandet Belgien 51 og Italien over 2.000. Så hvorfor tager vi egentlig her i landet denne pseudo-domstol så alvorligt, når tilsyneladende ikke ret mange andre EU-lande gør?”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Bundlinjen: Virksomheder skal ikke føre udenrigspolitik
Erhvervskommentator Leif Beck Fallesen skriver i en erhvervskommentar i Politiken blandt andet: ”Det er den mindre jyske møbelfabrik Topline i Møldrup, som indstiller salget i Saudi-Arabien. […] Velment og sympatisk, men spørgsmålet er, om der er grund til at takke. Det er der ikke. Der er grund til at respektere, at Top-line har et værdigrundlag, som virksomheden efterlever. Top-line må naturligvis handle med hvem de vil, og virksomheden er også i sin fulde ret til at sortere uønskede kunder fra. At Saudi-Arabien giver køb på fundamentale menneskerettigheder, er indiskutabelt. Men en tak må forudsætte, at der er tale om en adfærd, som kan tjene som forbillede for andre virksomheder. Det kan Toplines udmelding ikke, uagtet hvor velment og sympatisk den måtte være. Som Børsens lederskribent anfører, vil det få uoverskuelige konsekvenser, hvis danske virksomheder afbryder forbindelsen til lande, der træder menneskerettighederne under fode. Kina vil være det mest prominente land på anklagebænken, men listen ville blive lang. Dansk eksport, dansk vækst og dansk beskæftigelse ville blive meget hårdt ramt. Det er et afgørende økonomiskargument, men det handler ikke kun om penge. Det handler mere fundamentalt om arbejdsdelingen mellem politikere og erhvervsliv. I denne arbejdsdeling er det politikerne, som skal bestemme de politiske rammevilkår for dansk eksport. Sanktioner er en del af udenrigspolitikken, og Udenrigsministeriets hjemmeside har en pænt lang liste over lande, som er ramt af sanktioner iværksat af især FN, men også EU. Nordkorea har aldrig haft betydning for dansk eksport, men EU-sanktionerne mod Rusland har tyngde, især for landbruget. Organisationer og enkelte virksomheder har udtrykt beklagelse over de modforanstaltninger, der er kommet fra især Rusland, hvor dansk landbrug er kommet i klemme. Men sanktionerne er blevet efterlevet.”
Kilde: Politiken, s. 5

Det digitale indre marked: Danske politikere: Nej til dansk særskat på Google og Facebook

Danske politikere advarer om, at Danmark kopierer Storbritannien og lægger digital skat på internetgiganterne for at forhindre dem i at flytte indtægter til andre lande, hvor skatten er lavere. "Jeg forstår godt, at Storbritannien lægger skat på de digitale giganter, som betaler meget lidt eller stort set intet i skat i Europa og dermed udsætter andre virksomheder for unfair konkurrence og undergraver den skattebase, der opretholder velfærdssamfundet. Men 28 forskellige, nationale løsninger vil være en skandale, der blot åbner for nye skattehuller og en uensrettet konkurrence," siger Jeppe Kofod (S), næstformand i den socialdemokratisk gruppe i Europaparlamentet. Det er blevet foreslået af EU-Kommissionen, at virksomheder med omsætning på mere end 750 millioner euro på verdensplan og 50 millioner euro i alle EU-lande, skal betale tre procent i skat i det land, hvor pengene tjenes. Det forslag kræver dog, at alle EU-medlemslande godkender forslaget. Forslaget støttes ikke af Danmark. Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, mener, at en skat på indtægterne i hvert land vil føre til store problemer for Danmark. "Det vil være at sætte ild til eget hus og være katastrofalt for dansk økonomi. Vi er et stort eksportland, der eksporterer rigtigt meget. En skat på indtægter i hvert land vil skabe et stort, økonomisk problem og ødelægge incitamenterne til at skabe eksport," siger hun.
Kilde: Berlingske, onsdag, s. 3

Konkurrence: Minister involveret i forretning med skattelyselskaber
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er involveret i virksomhed med tråde til skattelyselskaber i Luxembourg sammen med statens egen investeringsfond, Vækstfonden. Vækstfonden forklarer, at det sker for at tiltrække kapital til danske virksomheder. Det vækker forargelse hos Dansk Folkeparti. "Det ser skidt ud. Regeringen prøver på alle fronter at bekæmpe skattely, fordi de er en trussel mod det danske velfærdssamfund, som risikerer at gå glip af mange milliarder. Og så har en af regeringens ministre bundet millioner af kroner op i et selskab, der samarbejder med kapitalfonde via skattely i Luxembourg. Som tidligere bestyrelsesformand og medejer har Tommy Ahlers et stort moralsk ansvar for at sikre, at man lukker de rigtige mennesker ind i ejerkredsen," siger Dennis Flydtkjær, skatteordfører i Dansk Folkeparti. Berlingske har spurgt Vækstfonden, om den kan garantere, at der ikke er nogle af investorerne i Luxenbourg, som er registreret i lande på listen over EU's lister over skattelylande. Vækstfonden svarer ikke direkte på spørgsmålet, men konstaterer: "Vi er blevet forsikret om, at fondsforvalteren gennemfører en grundig undersøgelse af alle fondens investorer, inklusive om de optræder på relevante observationslister. Skulle en investor stå på sådan en liste, indgår det i forvalterens vurdering af investoren."
Kilde: Berlingske, onsdag, s. 1, 10-13

Arbejdsmarkedspolitik: "Social dumping af værste skuffe"
Det er så vanskeligt for nogle danske vognmænd at skaffe lastbilchauffører, at man nu er begyndt at hente dem i Filippinerne. Erik Østergaard, direktør for brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik (DTL), mener, at det er fuldstændig bizart. "Det er fuldstændig bizart at hente folk fra den anden side af kloden for at arbejde her i Danmark til sulteløn. Der blev alene i 2017 hentet 110.000 chauffører til EU fra lande uden for EU - især fra lande som Ukraine, Aserbajdsjan og Filippinerne. Det er fuldstændig uacceptabelt, og i min optik er det social dumping af værste skuffe," siger han. Karsten Hønge, transport- og beskæftigelsesordfører i SF, som stiller op til Europa-Parlamentet, vil have de danske myndigheder og EU til at gribe ind. "Der er nogle transportvirksomheder, der har savet en kattelem ind i EU ved gennem nogle postkasseselskaber i lande som blandt andet Polen at få lov at importere chauffører fra Ukraine, Aserbajdsjan og Filippinerne. Men vi skal ikke acceptere, at de åbenlys løber om hjørner med os. EU skal have det hul sømmet til," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, onsdag, s. 2

Finansielle anliggender: Anders Dam: "Vi kommer til at få hvidvaskpåbud"
Jyllands-Posten og Berlingske skriver onsdag om hvidvaskskandalen i Danske Bank og hvordan det har påvirket hele finanssektoren. Jyske Bank har netop offentliggjort regnskab for tredje kvartal og vil også om kort tid blive kædet sammen med hvidvask. Sådan lyder det fra bankens øverste chef Anders Dam. "Finanstilsynet har været på besøg for et stykke tid siden og kigget på vores hvidvaskindsats, og vi kommer til at få hvidvaskpåbud og -påtaler. Det kan vi ikke undgå, men jeg vil hellere vente med at kommentere på det, til vi får den endelige rapport fra tilsynet," siger han. Det skriver Jyllands-Posten. Jens Christian Hansen, Berlingskes erhvervskommentator, skriver i en klumme i Berlingske blandt andet: "Når Danske Banks midlertidige topchef, Jesper Nielsen, torsdag lægger tallene frem for tredje kvartal, er det næppe regnskabet, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. [...] Det er fortsat et mysterium, at Danske Bank-bestyrelsen med alle dets juridiske eksperter kan fejltolke de facto gældende Fit & Proper-regler, som de fremgår af kravene i ECBs guidelines, og som Finanstilsynet nødvendigvis strengt må forholde sig til. Også selv om indholdet i disse Fit & Proper-regler ikke altid giver lige god mening. [...] Mens alt dette pågår, skal Danske Bank-toppen i november stå skoleret, først ved en høring på Christiansborg, senere ved en høring i EU. Budskabet fra banken på disse høringer vil blive klarere, hvis alle involverede i den estiske hvidvaskskandale har forladt banken."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 2

Socialpolitik: SF: Højrefløjen svigter EU ved at glemme solidariteten
Kira Marie Peter-Hansen, kandidat til Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "1. november markerer 25-året for vedtagelsen af Maastricht-traktaten, der revolutionerede EU-samarbejdet og lagde grundlaget for vor tids europæiske samarbejde. Det var en traktat, der en gang for alle slog fast, at det europæiske samarbejde naturligvis beror på både et politisk og et økonomisk samarbejde. [...] De gode gamle dage er dog sjældent så skønne, som man gør dem til. Sandheden er derimod, at det er manglen på et socialt Europa, der er EU's største udfordring, og at fundamentet for Den Europæiske Union smuldrer uden det sociale samarbejde. At vi efter en tre timers flyvetur når Sydeuropa, hvor de økonomiske nøgletal fortsat byder på tårnhøj ungdomsarbejdsløshed og en sløv vækst, er dybt problematisk for et samlet og stabilt Europa. [...] Det er nemlig på grund af den sociale union og EU's ungegaranti, at flere millioner unge er blevet løftet ud af arbejdsløshed. Det er på grund af den sociale union, at arbejdstagerrettigheder nu bliver sikret på tværs af hele Europa.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: K: Føderalismen er det europæiske samarbejdes værste fjende
I et debatindlæg i Altinget skriver Kuzma Pavlov, kandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: "Onsdag er det 25 år siden, Maastrichttraktaten trådte i kraft, og EU blev til. I Danmark skete det heldigvis med vores fire forbehold som en manifestation af danskernes skeptiske holdning til føderalismen, som vi har bevaret i dag. Meget har dog alligevel ændret sig. [...] Tidligere var et nej til EU et nej fra venstrefløjen. I dag er det blevet et folkeeje. Spørgsmålet om EU deler de fleste partier. [...] Et grænseoverskridende samarbejde skal løse grænseoverskridende problemer som klima, ydre grænser og terror. Når disse kerneopgaver ikke løses, falder vores tillid til samarbejdet helt naturligt. Mest mærkbart var det i 2015, hvor kun en fjerdedel af europæerne mente, at EU havde håndteret migrantkrisen tilfredsstillende. [...] Rygterne om Unionens død er stærkt overdrevne. EU's prestigeprojekter og detailregulering lever i bedste velgående og kan få katastrofale følger for EU. Brexit er kun et forvarsel herom. Der er et stigende antal vælgere, der frygter at miste det europæiske samarbejde, som det har taget årtier at opbygge."
Kilde: Altinget