Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. april 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 4. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Irerne vil ikke bøje sig
Børsen skriver i dag om Brexit med fokus på irernes status efter Brexit. Børsen skriver, at Irland på én gang er det EU-land, der har mest at tabe i Brexit-forhandlingerne og et af de lande, der lægger den hårdeste linje over for briterne. Men trods den økonomiske trussel har irerne ikke tænkt sig at bløde op på det ultimative krav om, at en hård grænse skal forhindres, for at briterne kan få en handelsaftale. Det understreger Neale Richmond, der er EU-ordfører for regeringspartiet Fine Gael, som påpeger, at det vil have enorme konsekvenser for både Irland og Storbritannien, hvis forhandlingerne kollapser. Den britiske forhandlingsstrategi er ellers baseret på, at et Brexit uden aftale også vil have store konsekvenser for en række EU-lande, og briterne har udset sig bl.a. Irland og udsatte lande som Holland og Belgien som en mulig genvej til en bedre handelsaftale, end det EU er villig til at tilbyde, siger Brigid Laffan, der er professor på European University Institute i Firenze og direktør for universitetets center for EU- politik.
Kilde: Børsen, s. 18, 19

Udenrigspolitik: May søger Løkke efter giftgasattentat
Flere medier skriver om forholdet til Rusland ovenpå giftgasattentatet i Salisbury i England. MetroXpress fortæller, at Danmark på mandag får besøg af en af de mest omtalte regeringsledere i Europa. Det sker, når Storbritanniens premierminister, Theresa May, lander i København for at mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Besøget ventes at have fokus på Storbritanniens exit fra EU og forholdet til Rusland, siger Lars Løkke Rasmussen. ”Jeg forventer, at Theresa May og jeg vil drøfte forholdet til Rusland efter giftangrebet i Salisbury. Danmark har sammen med vores europæiske partnere bakket stærkt op om Storbritannien både i ord og handling. Det er på tide, at Rusland lægger kursen om og viser respekt for de internationale regler og aftaler,” siger Lars Løkke Rasmussen. I et debatindlæg på Altinget, skriver Lave K. Broch 1. suppleant til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, at EU´s militære gren er en trussel mod freden i Europa: ”Ja, hvis man hedder Jean-Claude Juncker, så var muligheden for et forstærket militært samarbejde i Lissabon-traktaten en sovende skønhed, og nu er hun vågnet. 25 af EU's 28 medlemslande har sagt ja til EU's forstærkede militære samarbejde - også kaldet Pesco (Permanent Structured Cooperation on security and defence). Men jeg har svært ved at se ligheden mellem en smuk prinsesse og den militære union, som er under opbygning i EU.” David Trads, skribent, skriver ligeledes i et debatindlæg på Altinget, at det ikke er til at holde ud at se, hvordan Vesten er splittet i modsvaret til truslen fra Rusland. ”Vi har brug for at skrue bissen på - stærkere økonomiske sanktioner, indefrysninger af oligarkernes penge i Vesten og hårdere diplomatiske foranstaltninger. Det er åbenlyst, at Putin - trods sin brutalitet - ikke er Hitler. Selvfølgelig ikke. Men Putins adfærd er den største trussel mod vores kontinents sikkerhed og mod den europæiske frihed, som vores forældre og bedsteforældre kæmpede for under især Anden Verdenskrig.”
Kilder: MetroXpress, s. 3; Altinget; Børsen, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Frihandelsaftale med USA: Trump risikerer at skade USA´s økonomi
Flere medier skriver om konsekvenserne af handelskrig og øget protektionisme i verden. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa: ”Donald Trump er på vild flugt væk fra WTO og hele den liberale verdensorden med forpligtende internationale regelsæt. EU må svare igen. Det er ikke i EU's interesse at optrappe handelskrigen. Alle økonomiske studier, herunder fra IMF og OECD, viser, at højere toldtariffer og investeringshindringer kan føre til flere procents velstandsstab i Europa såvel som USA og Kina. Økonomisk en dobbelt Brexit. Med negative effekter for alle. EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, arbejder for at afværge handelskrigen. Men vil rationelle økonomiske konsekvenser vinde lydhørhed hos Twitter-præsidenten?” Jyllands-Posten fortæller også, at de europæiske slagterier kan glæde sig over, at den handelspolitiske slagudveksling mellem USA og Kina netop har resulteret i, at de amerikanske slagterier er blevet ramt rent af en kinesisk straftold på 25 procent plus moms. ”Tolden vil sandsynligvis reducere USA's eksport af svinekødsprodukter til Kina. Hvor stor effekten rent faktisk bliver, afhænger blandt andet af amerikanernes mulighed for at finde andre markeder og kinesernes mulighed for at finde andre leverandører,” siger underdirektør Søren Tinggaard, Danish Crown. I et debatindlæg i Børsen, skriver Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: ”Man kan måske synes, at der allerede måtte være fremsat nok overbevisende argumenter for, hvorfor præsident Donald Trumps nye handelspolitik er en dårlig idé. Den gør de lande, der indfører protektionistiske tariffer, fattigere. Den risikerer, som man ser nu fra både EU's og Kinas side, at anspore modforanstaltninger og dermed ende i handelskrige. Alt i alt gør det i det lange alle berørte parter fattigere, end de ellers ville have været. Og dét ræsonnement har været kendt i 250 år. […] Andre faktorer såsom f.eks. demokrati og EU-medlemskab bliver statistisk ligegyldige, når man tager graden af økonomisk frihed i betragtning. Det skal ikke misforstås: Frihandel er ingen garanti for, at lande ikke kommer i konflikter, men erfaringen er, at mere frihandel mindsker risikoen for krige.”
Kilder: Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 6-7, 7, 12-13, 16

Landbrug: EU´s landmænd er forkælede og dovne
Politiken giver Andreas Weidinger (26), byrådsmedlem (K), Gentofte Kommune, spalteplads, og han skriver i et debatindlæg: ”I kølvandet på Brexit er et større tovtrækkeri om EU's budget i gang. Flere borgerlige politikere ønsker at skære i EU's budget. Intentionen er god nok. Men det må dog aldrig være målet i sig selv bare at skære EU-kagen ud i mindre, tilfældige stykker. […] Vi må tage opgøret med den helt store elefant i EU-forhandlingslokalet. Her tænker jeg selvfølgelig på den forældede og farlige landbrugsstøtte, der blot i Danmark ifølge Fødevareministeriet løb op i mere end 10 milliarder kroner i 2016. Det bør være uacceptabelt, at skatteborgerne på den måde holdes for nar, mens de dovne, uproduktive danske, tyske eller franske landmænd forgyldes. Landbrugsstøtten fylder i dag halvdelen af EU's budget. Den holder hånden under uproduktive landmænd over hele Europa og klatter bistandskroner væk til en kæmpe industri, som andre steder på kloden (fx New Zealand) klarer sig bedre uden støtte.”
Kilde: Politiken, s. 7

Andre EU-historier
Migration: Israel dropper at sende flygtninge videre til Vesten
Berlingske kan fortælle, at Israel har valgt at droppe idéen om at sende uønskede flygtninge videre til Vesten. 39.000 afrikanske migranter har skabt et problem, som Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ikke kan løse. En række vestlige lande står angiveligt klar til at hjælpe ham, men hans egne ministre har stukket ham en kæp i hjulet. ”Med denne aftale sender vi et farligt signal til hele verden: Enhver, der lykkes med at infiltrere Israel ulovligt vil få et lovligt ophold enten her eller i et vestligt land,” sagde Naftali Bennett, undervisningsminister og leder af den ortodokst religiøse koalitionspartner Jødisk Hjem. Reaktionerne gjorde tilsyneladende et stort indtryk på premierministeren. I går formiddag blev aftalen med FN helt droppet.
Kilde: Berlingske, s. 19

Klima: Regeringen skal implementerer EU-plastikstrategi
I et debatindlæg på Altinget, skriver Lisbet Hagelund, chefkonsulent, Dansk Erhverv og Mads Wædegaard, stud.scient.pol., Dansk Erhverv: ”Regeringen står over for at skulle udmønte den vigtige EU-plaststrategi, der skal understøtte overgangen til en cirkulær økonomi. Strategien er bred; den favner alt fra materialevalg og design, over indsamling til teknologisk innovation i genanvendelsesindustrien og en styrkelse af aftagermarkedet. Hvert led i værdikæden har miljøoptimeret gennem årene, og det skal de blive ved med. Men et yderligere markant løft af plastens samlede miljøperformance skal ske gennem samarbejder i værdikæden, eksempelvis mellem producentens designer og genvindingsindustrien med indsamlingsleddet som mellemled. Som en del af løsningen stiller EU krav om indførelsen af et producentansvar for emballager inden 2025.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Frankrig kan blive lammet af strejker
Kristeligt Dagblad kan fortælle, at franske jernbanearbejdere har indledt en stor strejke, der potentielt kan vare tre måneder. Andre sektorer rammes også. Strejken vil have effekt to dage hver femte dag frem til den 28. juni. Altså medmindre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, dropper sine planer om at reformere driften af de franske jernbaner, som han betragter som dyr og ineffektiv. Macron ønsker blandt andet at fjerne SNCF-ansattes særlige jobgaranti og gunstige pensionsvilkår. Det skal ske, inden EU-regler fra 2020 betyder, at mere togdrift skal sendes i udbud.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: EU-motoren Frankrig-Tyskland savner kraft
Informations lederskribent skriver: ”Efter Merkels genvalg i september og Macrons store Europa-tale dagen derpå kunne man næsten mærke, hvordan motoren bare ventede på en lille gnist fra det nye venskab, der lovede et snarlig roadmap for stabilisering af eurozonen. Men da der et halvt år senere endelig kom en tysk regering op at stå, skulle marts måned blive hård ved de visionære planer, der trods en EU-optimistisk tysk regeringskontrakt savner både retning og fart. […]EU-topmødet op til påske, som kunne være blevet en tysk-fransk forlovelsesfest, endte også i en meget lavmælt melding om, at man først i juli vil sige mere om, hvor vidt og hvordan den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) kan udvides til en decideret Europæisk Valutafond.”
Kilde: Information, s. 20

Migration: Europas svøbe
Jyllands-Postens lederskribent, skriver: ”Hvis de afviste asylsøgere ikke kan tvinges hjem, hvad så? Det spørgsmål har skiftende regeringer forsøgt at finde et kvalificeret svar på. Og det gælder ikke kun i Danmark. Problemet nager i hele Europa, hvor det ikke kræver en specielt kraftig lommeregner for at regne ud, at der kommer flere asylsøgere til Europa, end der forlader Europa. Med de seneste års tilstrømninger har Europa ophobet et problem, som er delvis selvskabt, fordi man ikke har handlet med rettidig omhu og forudset, hvordan situationen ville udvikle sig. […] Tiden arbejder simpelthen med de afviste, mens Europa er begrænset af konventioner og andre regler, som sætter en barre for, hvor langt man kan strække sig. Det er indlysende, at der kan lægges et større pres på oprindelseslandene, når et samlet Europa står bag. Set i et globalt og europæisk perspektiv er 50 mio. danske kroner ikke meget værd. Desværre gælder det også her, at det danske EU-forbehold står i vejen for Danmarks egen interesse. Men samlet set kan der ikke være tvivl om, at problemet skal angribes længe før, det opstår: Det gælder kort og godt om at begrænse tilstrømningen til Europa. Sker det ikke, vil udfordringen kun vokse sig større og dybere.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet skal fylde så lidt som muligt
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet: ”Bedst for europæerne ville det være, at Europa-Parlamentet overhovedet ikke fandtes. Det har altid været Dansk Folkepartis holdning, for selv om vi nok så meget ønsker europæisk samarbejde, så ønsker vi ikke Danmarks selvstændighed taget ud af hænderne på vores egne folkevalgte. Desværre har EU's ideologiske arkitekter haft held til at øge Parlamentets beføjelser, så vi i dag er tættere på deres mål: et tokammersystem i en europæisk føderation. Men det kunne have været værre, for paradoksalt nok er Europa-Parlamentets øgede magt blevet modsvaret af dalende folkelig tilslutning til EU.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Løkke er EU´s dovenlars
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Kofod (S), gruppeformand for Socialdemokratiet, Europa-Parlamentet: ”Skoleklokken ringer ind. Pausen er forbi, og i skolegården bryder de små klynger af elever op for at bevæge sig mod klasseværelset. Først ind ad døren er Emmanuel Macron. Han glæder sig, for næste time byder nemlig på samfundsfag. Emnet er "Bekæmpelse af international skattefusk", og forinden dagens oplæg er der blevet udleveret et problem, som der skal findes en løsning på: De store internetgiganter tjener store milliardbeløb på deres forretninger i Europa, men de betaler nærmest ingenting i skat. […] Det her er selvsagt et noget karikeret billede, men ikke desto mindre beskriver det, hvad der skete på det sidste EU-topmøde. Her skulle EU's stats- og regeringschefer nemlig drøfte Europa-Kommissionens nye forslag om fair beskatning af de digitale giganter. Vi skal tvinge Google, Facebook og Apple til at betale skat Mens en række lande var parat til at arbejde konstruktivt videre med forslaget, og dermed sikre at Europas medlemslande får deres fair skat i statskasserne, ja, så havde Danmark desværre ikke så meget andet at sige end "nej". Når Lars Løkke og Kristian Jensen afviser forslaget om fair beskatning af internetgiganterne med henvisning til Lego og Novo, så taler de simpelthen uden om. Kommissionens forslag handler udelukkende om digitale virksomheder, for det er først og fremmest dem, vi har et problem med - og ikke Lego eller Novo.
Det er på tide at vi sætter hårdt mod hårdt og tvinger Google, Facebook og Apple til at betale skat. Det kan de fleste se fornuften i - desværre lige undtagen Lars på bagerste række.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
4. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark