Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. marts 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 4. marts

Tophistorier

Ekspert: Få en ny flygtningeaftale med Tyrkiet eller en ny flygtningekrise
Både Jyllands-Posten og Politiken har talt med Gerald Knaus, østrigsk forsker, som er idémanden bag migrantaftalen fra 2016 mellem EU og Tyrkiet. Gerald Knaus ser kun en vej for at undgå en ny flygtningekrise, nemlig at forny den eksisterende aftale med Tyrkiet. Han er dybt bekymret over, hvordan situationen har udviklet sig de seneste par dage. ”Alt det, som jeg i mine mest skeptiske forventninger regnede med ville ske, hvis Tyrkiet-aftalen skulle blive afbrudt, er sket meget hurtigt,” siger han ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Det her er Donald Trumps drømmescenario. Hvad han ikke har turdet gøre, er nu indført ved to af EU's grænser. Det her går ind og rører ved selve fundamentet for de internationale menneskerettigheder og den internationale flygtningekonvention.” Politiken skriver, at fra Gerald Knaus lyder der en hård kritik af EU og han mener, at EU-landene er selv skyld i krise og tilsidesætter humanitære kerneværdier på grænsen til Tyrkiet. "Jeg er sikker på, at vi ikke ville stå i den her krise, hvis EU klart havde udtrykt for tre måneder siden, at man var klar til at støtte Tyrkiet," siger han. Ophævelsen af retten til at søge asyl er symbolpolitik uden praktisk betydning, fordi det græske asylsystem i forvejen er brudt sammen, men ifølge Gerald Knaus er det et ekstremt farligt signal, som Europa i disse dage sender, da det både er ødelæggende symbolsk og idealistisk. Han vurderer, at hvis det skal lykkedes at lave en ny aftale, så bliver det til en endnu højere pris. ”Men argumentet om, at vi skal stå skulder ved skulder med Grækenland og sende flere grænsevagter, afslører hele den intellektuelle falliterklæring i den europæiske debat. Det grundlæggende spørgsmål er, hvad skal grænsevagter gøre der? Jeg har talt meget med grænsevagter over hele Europa fra Finland til Grækenland. Grænsevagter og Frontex kan ikke lovligt skubbe folk tilbage over grænsen. Grænsevagter er der for at vide, hvad der sker på grænsen, stoppe dem, hvis de krydser grænsen irregulært og tage deres fingeraftryk og håndtere dem, men de er ikke asylsagsbehandlere. Og de kan intet gøre ved dem, der krydser havet,” siger Gerald Knaus ifølge Politiken.
Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 1-6 (04.03.2020)

EU-tops græske visit kan ikke sløre ulmende utilfredshed
Flere aviser skriver om det stigende antal flygtninge ved den græsk-tyrkiske grænse. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har stik imod aftalen med EU, givet dem fri passage i frustration over EU og NATOs passivitet i krigen i Syrien har mere end 10.000 flygtninge og migranter rejst fra Tyrkiet mod grænsen til Grækenland. De græske myndigheder afviser foreløbigt flygtningene ved grænsen, og situationen har fået EU-medlemslandene i højeste beredskab. I de seneste dage er EU blevet kritiseret for mangel på handlekraft i forhold til flygtningespørgsmålet, hvilket har resulteret i, at den tyske kommissionsformand, Ursula von der Leyen, EU-Rådets belgiske præsident, Charles Michel, samt Europa-Parlamentets italienske formand, David Sassoli, tirsdag tog på lynvisit ved den græske grænse. På et pressemøde understregede Ursula von der Leyen, at situationen er hele EUs problem, ikke kun Grækenlands, og hun bebudede øjeblikkelig økonomisk støtte på op imod 700 millioner euro såvel som materiel støtte i form af Frontex-vagter, helikoptere og fartøjer. ”Vi er her i dag for at sende et meget klart budskab om europæisk solidaritet og støtte,” sagde Ursula von der Leyen ifølge flere aviser. Den græske regering er dog stadig utilfredse over, at situationen er eskaleret, trods gentagne advarsler fra Athen til Bruxelles om, at aftalen med Tyrkiet var uholdbar og skrøbelig. ”Vi har ikke brugt tiden siden den seneste migrationskrise klogt,” konstaterede den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, ved dagens pressemøde med EU-lederne ifølge Berlingske. Politiken giver i en artikel et overblik over Erdogans kritikpunkter af EU. Han mener ikke, at EU har levet op til sine forpligtelser i migrantaftalen og de har heller ikke betalt de aftalte milliarder. Berlingske skriver, at det stadig er uvist, hvad EUs svar i første omgang vil være, men flere steder forventes det, at EU i første omgang vil forsøge at købe sig mere tid ved at sende flere penge til Ankara, der siden 2016 har modtaget mere end 60 milliarder kroner som modydelse for at bekæmpe illegale flygtningestrømme. Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Samtidig med, at frygten for spredning af covid-19-smitten i Europa har fået alle systemer til at gå i alarmberedskab, truer en gentagelse af begivenhederne i 2015, da en million flygtninge og migranter pressede sig ind i Europa i et forsøg på sikre sig en bedre og fredeligere tilværelse. […] Da den tyrkiske præsident Erdogan i sidste uge meddelte, at nu lukkede han døren til Europa op, var det i virkeligheden et nødråb. Tyrkiet kan ikke længere magte den opgave, som følger af, hvad der ligner et slutopgør i Syrien. Han har brug for mere hjælp fra europæerne. Både til at sikre Tyrkiets egne grænser mod syd og til at håndtere de omkring fire millioner syriske flygtninge, som allerede befinder sig i Tyrkiet. […] Det hævdes, at tyrkerne stillede busser til rådighed, at folk kunne komme op til grænsen fra de usle lejre, de befinder sig i. Samtidig ser man igen gummibåde stå til søs med ulykkelige mennesker om bord, som søger mod det forjættede land i Europa. Budskabet var klart: Europa må til lommerne. Der er ingen vej udenom. Og EU må i gang med for alvor at opbygge den fælles beskyttelse af de ydre grænser, som forsinkes af smålige budgetslagsmål i Bruxelles. Forhåbentlig lader de europæiske ledere sig påvirke af den nye situation og lukker op for pengekassen til disse formål. […] Det haster. Ellers risikerer vi, at døren til Europa forbliver åben - og at presset vokser sig så stærkt, at det bliver umuligt at modstå.”
Berlingske, s. 14,15, 23; Politiken, s. 6; B.T., s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12-13, 14 (04.03.2020)

Migrantkrise sår ny tvivl om kvoteflygtninge
Jyllands-Posten skriver, at Socialdemokratiet, De Radikale og Venstre ser forskelligt på, om Danmark skal modtage kvoteflygtninge i år, hvis den såkaldte asylnødbremse bliver trukket. Søndag meddelte udlændingeminister Mattias Tesfaye, at regeringen er klar til at trække i asylnødbremsen, hvis der opstår en krisesituation, hvor EU-asylsystemet reelt er brudt sammen. Men Socialdemokratiet vil endnu ikke sige, om krisen skal have betydning for, om Danmark tager imod kvoteflygtninge i år, da det afhænger af, hvordan den generelle flygtningesituation udvikler sig den kommende tid. De Radikale siger dog klart nej til at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge. ”Vores holdning er, at Danmark skal støtte op om FN's kvotesystem uafhængigt af, hvad der sker med det spontane asyltal. Vi vil være utilfredse, hvis ikke Socialdemokratiet ender med at tage de her 500 flygtninge,” siger udlændingeordfører Andreas Steenberg (R). Venstre ønsker ikke, at Danmark skal tage imod kvoteflygtninge endnu. ”Det er to forskellige diskussioner, kvoteflygtninge og asylnødbremse, men det vigtige for os er, at vi ikke igen kommer i en situation, hvor der kommer flere mennesker hertil, end vi kan håndtere,” siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V). Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Pernille Vermund, leder af Nye borgerlige, som blandt andet skriver: “I weekenden sad jeg klinet til min computerskærm og så video på video fra grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Unge mænd kaster sten mod græske grænsevagter og kræver adgang, som var det deres ret. […] Jeg har nogle forslag, som Mette Frederiksen kan tage i brug for at beskytte Danmark: Luk ned for spontan asyl, og indfør et asylstop. Tag det nødvendige opgør med et asylsystem, der tilskynder alverdens lykkeriddere til at rejse hele vejen til Tyskland, Danmark og Sverige. Sæt så hæren ind ved grænsen, og gør brug af det grænsehegn, der blev indkøbt i 2015 og ligger klar ved Skrydstrup Flyvestation. Og så skal vi ikke mindst vise solidaritet med Grækenland og Bulgarien, der er sat i en umulig situation og har brug for støtte til at modstå presset imod deres grænser. Svaret på udfordringerne kræver mere end juridiske spidsfindigheder - det kræver politisk handlekraft. Vi skal aldrig mere se en gentagelse af det store politiske svigt i 2015.” I Kroniken i Politiken skriver Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, blandt andet: ”Regeringen ønsker at få oprettet et asylcenter uden for EU og gøre det umuligt at søge asyl i Danmark. Men er der reelt realistisk? Det ser meget, meget svært ud. […] Hvis kvotesystemet kan bringes til at sluse alle anerkendte flygtninge fra en lejr i Nordafrika videre til en varig løsning, så er der muligheder, men hidtil har det ikke ladet sig gøre at finde tilstrækkelig mange kvotepladser til de flygtninge, som 'sidder fast' i verdens flygtningelejre. Man skal aldrig sige aldrig. Men forudsætningerne for, at den danske model kan vinde støtte fra et givent værtsland, fra EU-landene og fra UNHCR, ser ikke ud til at være helt så enkle at indfri. Og at få modellen til at fungere i praksis - og altså også få flygtninge og migranter til at gøre, som 'de skal' - er heller ikke nemt. Der skal mobiliseres mange kræfter, før vi har håndteret rækken af snubletråde og skabt en model, som sikrer flygtninge et værdigt liv samt den beskyttelse, som de har behov for og også ret til. For det handler jo alt sammen om beskyttelse af de forfulgte - gør det ikke?”
Jyllands-Posten, s. 13; Ekstra Bladet, s. 10; Politiken, s. 5-6 (04.03.2020)

Prioritede historier

I dag begynder den politiske kamp for at løse klimakrisen
EU-Kommissionen kommer onsdag med sin længe ventede klimalov, der skal gøre kontinentet klimaneutralt i 2050, men den store kamp står om 2030-målet. Information har samlet de vigtigste spørgsmål og svar om den nye klimalov. Der står blandt andet: ”Klimaloven skal forhandles på plads mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet (EU er jo ikke én ting, men en masse forskellige institutioner, der kæmper internt og med hinanden). Et flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget, at de støtter et 2030-mål på 55 procent. EU-Kommissionen foreslår ”50 procent til 55 procent”. Og de 27 medlemslande i Ministerrådet er splittet. Nogle lande siger 65 procent, andre 55, andre igen 40. Så det skal nok blive besværligt og langsommeligt. EU kan i teorien vedtage et højere 2030mål med enstemmighed i Ministerrådet, men som en diplomat sagde til mig forleden: ”Hvor sandsynligt er det lige, at den polske miljøminister vil sidde og nikke til et 2030-mål på 55 procent? ” Hvis alle skal være enige, kan alle blokere. Klimaloven er et forsøg på at hæve klimaspørgsmålet op over Ministerrådets trakasserier og vetoret. Hvis loven bliver vedtaget, får Kommissionen nemlig retten til at fastsætte bindende reduktionsmål for hele EU hvert femte år. Og det kan kun blokeres med et kvalificeret flertal i Ministerrådet.” Politiken skriver, at Danmark og 11 andre EU-lande har skrevet et opsigtsvækkende brev til EU-Kommissionen, hvor de beder unionen om at sætte mere fart på og fremskynde tidsplanen. ”Det er altafgørende, at EU udviser lederskab (...) EU har ansvaret for at sende et stærkt og tydeligt svar på klimakrisen,” skriver de 12 ministre. Klimaminister Dan Jørgensen (S) er en af underskriverne og han siger til Politiken: ” Vi har travlt. Og EU-Kommissionen, som jeg egentlig opfatter som ekstremt ambitiøs på det grønne område, har brug for al den støtte, den kan få, fra de lande, der gerne vil arbejde hurtigt. Man kunne godt formulere det som, at vi lægger pres på kommissionen, men jeg tror egentlig, det er et velkomment pres.” Brevet kommer, netop som EU-Kommissionen onsdag fremlægger det første udkast til en klimalov, der skal gøre de foreslåede mål for 2030 og 2050 bindende for de 27 medlemslande. Information skriver blandt andet i sin leder: ”Det længe ventede klimaudspil fra EU-Kommissionen undviger at give en klar anbefaling af at skærpe det hidtidige 2030-mål på 40 procent CO2-reduktion. […] Endelig er tidspunktet for Kommissionens revurdering - september - hasarderet sent. EU mødes i september med Kina til fælles topmøde, og uden en færdigforhandlet, ambitiøs EU-position kan EU ikke overtale Kina til at hæve sit ambitionsniveau forud for klimatopmødet COP26 i Glasgow til november, det vigtigste klimatopmøde siden Parismødet i 2015. Og med en kommissionsmelding så sent som september vil EU-landene næppe heller kunne forhandle sig til enighed om et nyt 2030-mål før COP26. Et EU, der ikke kan præstere en klar førerrolle i Glasgow, kan blive skæbnesvangert for det globale samfunds klimapolitik. Kommissionens svage udspil på dette punkt afspejler dyb uenighed EU-landene imellem. […] Der bliver brug for et benhårdt pres kombineret med hjælp til de klemte, kulafhængige østlande, hvis ikke EU skal falde helt igennem og svigte på det afgørende klimamøde i Glasgow.” Altinget bringer et debatindlæg af Signe Munk, Kira Marie Peter-Hansen og Margrete Auken, medlemmer af hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet for SF. De skriver blandt andet: ”Efter lang tids nøleri ser det nu ud til, at regeringen er kommet i sving for at levere på den danske klimalov som med sit 70 procent reduktionsmål for 2030 faktisk er på linje med videnskaben og Parisaftalen. […] Men for at nå de globale mål er det afgørende, at hele EU sætter ambitiøse klimamål. Det skal der til, hvis verdens andre store udledere også skal forpligte sig til at reducere deres udledninger tilstrækkeligt. Derfor burde vi have store forventninger til den europæiske klimalov, som EU-Kommissionen i dag onsdag præsenterer sit udspil til. Det bliver uden tvivl med stort ståhej og flotte grønne skåltaler. Problemet er bare, at EU's klimalov ser ud til at blive en omgang gammel sur vin på nye flotte flasker. Jo tak, man vil stadfæste, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Men hallo, det vedtog EU's statsledere allerede tilbage i december. Derudover ser der ikke ud til at være synderligt nyt på vej. Det er klart helt utilstrækkeligt. […] I 2020 bliver det afgjort, om verdens ledere evner at gennemføre de forandringer, der skal til. Derfor skal Dan Jørgensen (S) gøre sit yderste for dels at skubbe på for et ambitiøst 2030-mål, dels at sikre, at EU når at melde sit 2030 mål ud i god tid inden Glasgow.”
Information, s. 2, 8-9; Politiken, s. 3; Altinget (04.03.2020)

Det digitale indre marked

Cbrain: EU’s digitale køreplan skal bane vej for ny dansk strategi
Altinget bringer et debatindlæg af Per Tejs Knudsen, direktør, Cbrain. Han skriver blandt andet: ”Margrethe Vestager og EU-Kommissionen kom for nylig med en ny digital køreplan for Europa. Køreplanen er et meget stort skridt, fordi der er tale om et paradigmeskifte. […] Hidtil har mange politikere set digitalisering som tekniske værktøjer. Men nu har politikerne grebet bolden og set, hvordan den globale digitalisering driver en samfundstransformation. EU har derfor udråbt digitalisering til en af tre grundlæggende strategier i EU på linje med klima og et stærkt indre marked. Det nye udspil fra Margrethe Vestagers side er derfor ikke alene vigtig for it-virksomhederne. Det er med til at sætte et mål for en grundlæggende digitalisering af hele samfundet, og køreplanen vil komme både borgere og samfundet til gode, understreger Margrethe Vestager, der blandt andet vil styrke forskningen med kunstig intelligens ved at øremærke forskningsmidler for 15 milliarder euro. Med Margrethe Vestagers udspil er digitaliseringen kommet helt op på den politiske dagsorden i Kommissionens arbejdsprogram og indgår nu som et af de vigtigste indsatsområder for EU i de kommende fem år. Det er ikke bare varm luft - det er en konkret plan, hvor der følger investeringer og lovgivning med.”
Altinget (04.03.2020)

Finansielle anliggender

Centralbanker gør klar til ny redningskrans
Christine Lagarde, topchef i Den Europæiske Centralbank, ECB, siger ifølge Jyllands-Posten, at ECB er klar til at tage passende og målrettede tiltag for at støtte økonomien mod effekterne af coronavirus, men flere analytikere mener, at en hjælpende hånd fra centralbankerne kan give markedsro, men det er begrænset, hvor meget det reelt vil hjælpe økonomien. Fredag meldte Fed ud, at man var klar til at skride til handling, hvis coronavirus så ud til at fortsætte med at sætte økonomien i stå og efter det har flere centralbanker fulgt trop – senest ECB. ”Når en centralbank ser markederne gå i paniktilstand hver dag i en længere periode, har den en opgave i, at det ikke får forstærkende effekter. Centralbankerne skal forsøge at stoppe panikken,” siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea ifølge Jyllands-Posten. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, vurderer, at centralbankerne skal komme med mere end blot en rentesænkning, for at det kan skabe ro. ”Bekymringen i det nuværende miljø er, om virksomhederne får problemer med at betale regningerne. Centralbankerne kan stille faciliteter til rådighed, som man gjorde under gældskrisen i Europa, og komme med værktøjer, der sigter mod at afhjælpe det likviditetsproblem. Det giver noget andet end blot at ændre prisen marginalt på at låne,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 2, 14 (04.03.2020)

Grundlæggende rettigheder

”Her i vores nye Europa gør de det til en forbrydelse at hjælpe folk i nød”
Grækenland anklages for med magt at tvinge flygtningebåde retur til Tyrkiet, alt imens europæiske regeringer i stadig større grad kriminaliserer nødhjælp til flygtninge. I december blev den danske nødhjælpsarbejder Salam Aldeen arresteret af politiet på den græske ø Lesbos og han sad fængslet i 16 dage, inden han i slutningen af året blev udvist. Menneskerettighedsorganisationer mener, at Salam Aldeens sag er endnu et eksempel på, at europæiske lande i stadig større grad kriminaliserer ngo'er og nødhjælpsarbejdere på grund af deres indsats for at hjælpe flygtninge, der krydser EU's ydre grænse. Det negative syn på nødhjælpsarbejde er på det seneste blevet udbredt i Grækenland, hvor regeringen har erklæret krig mod ngo'erne. ”Der er et hav af skumle ngo'er. De er blodsugere, og der skal sættes en stopper for deres handlinger. Alt dette bidrager til illegal migration,” sagde George Koumoutsakos, viceminister for migration, i februar i forbindelse med en debat i det græske parlament forud for indførelsen af en ny lov, der har som mål at skærpe kontrollen med de mange ngo'er i landet. ReSOMA, en EU-støttet tænketank, har foretaget en undersøgelse, som viser, at i 2018 blev 104 nødhjælpsarbejdere og frivillige arresteret eller sigtet på tværs af Europa, hvilket er en fordobling i forhold til antallet året før. ”Man burde bifalde indsatsen for at beskytte migranters behov og rettigheder, men i stedet bliver det arbejde forhindret af regeringer. Denne kriminalisering af solidaritet handler om meget mere end blot migration; den truer vores fælles europæiske værdier om solidaritet og menneskerettigheder,” lyder det fra Caritas Europa.
Information, s. 10-11 (04.03.2020)

Klima

DI: EU’s grønne ambitioner sætter strøm til dansk eksport
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Ladefoged, Europapolitisk chef i Dansk Industri. Han skriver blandt andet: ”EU's budget er ikke kun en diskussion om fordeling, men også en vigtig finansieringskilde til European Green Deal - et prestigeprojekt, der skal bremse klimaforandringerne og gøre EU til et grønt vækstcentrum. Men der mangler midler til at gøre de grønne ambitioner til virkelighed. Europa-Kommissionen vurderer, at det kræver en billion euro at nå målet om et klimaneutralt EU i 2050. […] Vi må ikke ende med at finansiere den grønne omstilling med høje afgiftsstigninger, som vil svække virksomhedernes konkurrencekraft. Her spiller EU's budget en vigtig rolle. For det første kan det via EU's fonde sikres, at støttekronerne tilfalder de mest udsatte regioner. For det andet kan EU stille sikkerhed for private investeringer i grønne projekter. Til det formål har Kommissionen som led i budgetforhandlingerne foreslået en just transition mechanism. Et redskab, der skal understøtte den grønne omstilling i regioner, hvor energiintensiv industri udgør en stor del af økonomien. […] Uanset hvilke regioner EU-midlerne tilfalder, handler det om at intensivere den grønne omstilling og samtidig fremme virksomhedernes konkurrencekraft. Det gøres bedst ved at investere i vedvarende energikilder, energieffektivisering, cirkulær økonomi og opkvalificering af medarbejderne.”
Altinget (04.03.2020)

IDA: Vi skal stille klimakrav til datacentre
Altinget bringer et debatindlæg af Thomas Damkjær Petersen Formand for Ingeniørforeningen, IDA, og medlem af TeknologipagtRådet. Han skriver blandt andet: ”Den øgede brug af data har for alvor sat sit præg på den samlede globale CO2-belastning. Datacentrene rundt om i verden udleder nu, hvad der svarer til en udledning på to procent af verdens CO2. De er dermed rykket op på siden af den mængde CO2, som den samlede globale flytrafik udleder. […] Her bør vi i Danmark som minimum stille store krav til energiforbruget fra disse centre og sikre, at en stor del af energiforbruget kommer fra vedvarende energikilder - ligesom vi skal sikre, at den store overskudsvarme fra centrene bliver brugt i det omfang, det er muligt. Europa-Kommissionen har netop fremlagt en vision for et digitalt Europa, og også her er der fokus på at gøre datacentrene og hele IKT-infrastrukturen klimaneutral. En ambitiøs målsætning, som vi kun kan bakke op om. Det er samtidig en målsætning, som danske ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabeligt uddannede vil kunne bidrage med at realisere, og som dermed vil gavne både dansk erhvervsliv og klimaet.”
Altinget (04.03.2020)

Konkurrence

Dansk investeringsfond for udviklingslande beholder investeringer i skattely trods sortlistning
Caymanøerne er kommet på EU's sortliste over skattely, men selvom den statslige investeringsfond for udviklingslande, IFU, nu stopper nye investeringer via øgruppen, får sortlistningen ikke konsekvenser for eksisterende investeringer. ”IFU burde af sig selv, uanset om kendte skattely som Cayman, Luxembourg, Bermuda og Seychellerne er på EU's sortliste eller ej, holde sig fra at investere gennem lande, der systematisk arbejder på at stjæle skattebase fra andre lande og har meget lav gennemsigtighed,” siger Lars Koch, der i dag er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke. Christian Hallum, Oxfam IBIS' skattespecialist, er enig og han påpeger, at EU's skattelyliste er udtryk for et politisk kompromis snarere end en retvisende liste over verdens skattely. IFU's chefjurist, Nicolai Boserup afviser dog kritikken, da han mener, IFUs skattepolitik er restriktiv i forhold til markedet generelt. ”Vi har valgt EU's liste, fordi vi synes, det er nærliggende, når vi ligger i EU. Det ville ikke være holdbart ikke at respektere den liste. Men vi bruger også OECD's liste, og de supplerer hinanden godt. Jeg vil mene, at det er de to mest anerkendte, der er,” siger han til Information.
Information, s. 4 (04.03.2020)

Migration

Den største flygtninge- og migrantkrise taler vi slet ikke om
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, blandt andet: ”Ud over den helt naturlige fokus på coronavirussen har europæiske medier i disse dage stort fokus på situationen omkring de migranter og flygtninge, der lige nu samler sig langs den tyrkiske grænse til Grækenland og dermed banker på EU's dør. […] Men i hele denne europæiske frygt for at stå over for endnu en flygtningekrise som den i 2015 - eller værre - glemmer man ofte, at Europa kun modtager en brøkdel af verdens migranter og flygtninge. For det første samles langt de fleste flygtninge i lejre i Afrika og Mellemøsten. For det andet går mange af verdens mest trafikerede migrantruter slet ikke til Europa. […] den allermest trafikerede rute lige nu går mod øst, mod Saudi-Arabien. La Vanguardia minder om, at Saudi-Arabien med cirka 12 millioner udenlandske arbejdere huser verdens næsthøjeste antal migranter. Og håbet om midlertidigt arbejde i Saudi-Arabien er netop den magnet, som får fattige mennesker fra Østafrika til at vove den farlige rejse over Det Røde Hav. Nyhedsmediet AP viderebringer tal fra FN's flygtningeorganisation IOM, som estimerer, at der årligt ankommer 150.000 migranter til Yemen fra Afrikas Horn. Der er intet, der tyder på, at tallet vil blive lavere i 2020.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (04.03.2020)

Red mennesker i havsnød
Information bringer et læserbrev af Solveig Als, politisk rådgiver, og Liam Kelly, landedirektør for Libyen, DRC Dansk Flygtningehjælp. De skriver blandt andet: ”EU's udenrigsministre har vedtaget en aftale om en ny flådemission i Middelhavet, der skal dæmme op for våbensmugling til Libyen. […] Det er godt, at EU overhovedet har fået en aftale på plads, men det er en dyster påmindelse om de prioriteter, der fortsat fylder i EU's flygtninge- og migrationspolitik, at aftalen skal mindske sandsynligheden for, at flådens skibe kommer i en situation, hvor de bliver nødt til at redde flygtninge og migranter i havsnød. Under international maritim lov er stater forpligtede til at etablere og drive redningsmissioner, hvor der er behov for det. EU's nye flådemission er omhyggeligt udformet med henblik på at undgå det ansvar. Det er ikke kun at løbe fra vores internationale konventionsbestemte ansvar, det er også en underminering af europæiske værdier. EU bør i stedet aktivt forpligte sig til at udføre redningsmissioner i Middelhavet og garantere sikker landgang til de mennesker, der flygter fra en desperat situation i Libyen.”
Information, s. 18 (04.03.2020)

Sikkerhedspolitik

Tyrkiet og Syrien tæt på åben krig
Berlingske bringer en analyse af Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk medarbejder. Han skriver blandt andet: ”Med Tyrkiets nedskydning af et syrisk militærfly er de to lande de facto rykket en krig nærmere - en krig, der kan få store konsekvenser for den vestlige forsvarsalliance, NATO, og for EU, der lige nu er i en frygtelig klemme med hensyn til Tyrkiet. Det er netop disse direkte kampe mellem Syrien og Tyrkiet, der er uhyggeligt skræmmende for EU. Også selv om de seneste kampe set med vestlige øjne er en del af en lokal mellemøstlig konflikt, som europæerne og især USA forsøger at holde sig ude af. […] Det, der har skræmt EU fra vid og sans, er selvfølgelig flygtningekortet, som Erdogan nu har trukket. Han ønsker ikke længere at holde de syriske flygtninge i Tyrkiet, fordi europæerne ikke kommer ham til hjælp i kampen mod Assad. […] Præsident Erdogan har dog flere gode og stærke kort på hånden ud over at lade syrere og andre flygte til Europa. Han ved, at Tyrkiet er en strategisk partner, der er vigtig for USA, og som den amerikanske sikkerhedspolitiske forsker Stanley Sloan forklarer over for Berlingske, så er USA indstillet på at gå meget langt for at tækkes Tyrkiet. […] Sikkert er det, at den eskalerende krise mellem Tyrkiet og Syrien følges minutiøst i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles og af de øvrige medlemmer, der nervøst venter på, hvad Erdogan nu finder på.”
Berlingske, s. 13 (04.03.2020)

Vagthund: Iran overskrider atomaftale
Flere aviser skriver, at Iran har over fem gange mere beriget uran end det tilladte niveau i atomaftalen. Oplysningerne kommer fra Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, og Rafael Grossi, som er den nye chef for IAEA, siger, at organisationen kræver mere klarhed over situationen på et atomanlæg i Teheran. ”Iran må beslutte om det vil samarbejde med IAEA på en mere klar måde og oplyse det nødvendige,” siger han ifølge B.T. og kalder det meget vigtig, at der blev fundet uran.
B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 3 (04.03.2020)

Sundhed

Snup en corona
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Hånden på hjertet: Coronavirussen er skræmmende. Men der er ingen grund til panik. […] Til gengæld har de hysteriske kællinger på børserne reageret med rituel panik, skrig og skrål med det resultat, at kurserne i sidste uge styrtdykkede. De rige landes økonomiske organisation, OECD, er også i fuld gang med at male virus på væggen. Efter et kig i krystalkuglen forudser økonomerne, at den globale vækst vil falde markant i år. Men det kan blive meget værre næste år - eller meget bedre, spår spåkonerne. […] Til gengæld står det til troende, at Kinas udledning af drivhusgasser de senere uger er faldet dramatisk. Tilsvarende melder fly- og rejseselskaber om betydelig afmatning. Coronaudbruddet vidner om, hvor lille kloden er, og hvor lidt styr vi har på den. Vores handlinger eller mangel på samme har globale konsekvenser. Hvis alle de såkaldt ansvarlige regeringschefer, der lige nu rumler med strategiske planer om økonomiske indgreb, kunne overtales til at tænke lige så konsekvent, når det gælder det syge klima, ville det hele se grønnere ud.
Ekstra Bladet, s. 32 (04.03.2020)

Udenrigspolitik

Ekspert: Fire år mere med Trump kan blive Europas mareridt
Politiken bringer et interview med Stanley R. Sloan, som i årtier har beskæftiget sig med amerikansk og europæisk sikkerhedspolitik og skrevet adskillige bøger om Nato-alliancen. Stan Sloan er tilbage i København, da han igen er inviteret af Atlantsammenslutningen til et seminar om Nato. Over for Politiken ridser Sloan banen op forud for det amerikanske præsidentvalg og han fortæller, at han ser intet positivt, hvis Trump bliver genvalgt. ”Med en ny periode, og uden behov for at tænke på at skulle genvælges - så vil Trump rent faktisk forsøge at gennemføre de ting. Du skal huske på, at det bliver en helt anden personkreds af rådgivere og ministre, der skal styre Trump, end den gruppe der i de første to år var med i inderkredsen omkring præsidenten. Det øger risikoen for noget dramatisk, hvis Trump bliver genvalgt. Der er en risiko for, at en genvalgt Trump vil lave en eller anden form for stor aftale med Putin. Muligvis en mere gennemgribende amerikansk tilbagetrækning fra Europa.”
Politiken, s. 8 (04.03.2020)

Kaotisk valg i Israel – for tredje gang på et år
Politiken bringer en analyse af kommentator Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: ”Israelerne er splittede. Mandagens valg til det israelske parlament, Knesset, gav - ligesom valgene i april og i september sidste år - hverken et klart flertal til Benjamin Netanyahus højrekoalition eller til Benjamin Gantz' centrumvenstre-fløj. For Netanyahu er valget en sejr, fordi det gjorde hans konservative parti, Likud, til Israels største med 36 af Knessets 120 pladser. Han lod sig efter valget begejstret hylde som 'Israels konge'. Men det er også et nederlag for Netanyahu, fordi han ikke har fået et flertal for at skaffe sig selv immunitet mod tre anklager for korruption. Retssagerne begynder om kun to uger, 17. marts. […] Officielt har både Den Arabiske Liga, EU, Rusland, Kina og FN taget afstand fra Trumps og Netanyahus forsøg på at blæse på palæstinensernes krav om at slippe fri af Israels besættelse af Vestbredden. […] Officielt har både Den Arabiske Liga, EU, Rusland, Kina og FN taget afstand fra Trumps og Netanyahus forsøg på at blæse på palæstinensernes krav om at slippe fri af Israels besættelse af Vestbredden. […] EU har benyttet året med de tre israelske valg til at bekræfte en beslutning om, at varer fra de israelske bosættelser på Vestbredden skal mærkes, så europæiske forbrugere kan tage stilling til, om de ønsker at købe produkter fra disse bosættelser, som FN, EU og det meste af verden opfatter som ulovlige. FN har udsendt en liste over internationale virksomheder, der handler med de israelske bosættelser.”
Politiken, s. 7 (04.03.2020)

Recep Erdogan vil have flere penge, men især hjælp til sin kamp i Syrien
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister og folketingsmedlem (K). Han skriver blandt andet: ”Så er Erdogan der igen. Nu forlanger han hjælp af Nato og EU. Hjælper vi ham ikke, sender han en million flygtninge mod de europæiske grænser. Han vil have flere penge, men først og fremmest hjælp til sin kamp inde i Syrien, hvor han vil forhindre de syriske kurdere i at etablere et autonomt område, hvorfra de tyrkiske kurdere kan blive inspireret. Dem viste han ellers imødekommenhed, dengang han satsede på et medlemskab af EU, men da det lod vente på sig, gav han sig til at bekæmpe dem for at vinde et valg. […] Imidlertid er Tyrkiet ikke blevet angrebet. Det er selv angriber og kan derfor ikke påberåbe sig Natos musketered. EU har ingen hær, hvilket dog ikke forhindrer EU-lande i at komme ham til undsætning ved f.eks. at etablere den ”no flight-zone”, han ønsker. Ellers får vi de nye flygtningemasser på halsen. Denne gang drejer det sig altså ikke primært om penge, men om vores støtte til hans krig mod Syrien, Rusland og Iran. Ingen af dem er vores venner. Så hvorfor ikke? Fordi Tyrkiets venner i Idlib heller ikke er vore venner. […] Nu er det igen Vesten, han appellerer til, men det gjorde han hverken, da han stoppede reformerne, indgik en aftale om at modtage russiske våbensystemer i stedet for amerikanske, eller da han aftalte, at den russiske energi skulle flyde igennem Tyrkiet i stedet for. Han truer og bruger os, som det passer ham. Men denne gang passer det os desværre ikke.”
Jyllands-Posten, s. 20 (04.03.2020)

Rusland støtter kaos i Europa og USA
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, blandt andet: ”Internationale medier påpeger gang på gang, at Rusland prøver at påvirke valgresultater i Europa og USA. Professor i international politik Gennady Rudkevich kommer i The Moscow Times med en nuancering: ”Rusland støtter ikke politiske kandidater i de vestlige lande. Rusland støtter kaos. De politiske bevægelser, der modtager støtte fra Rusland, har én ting tilfælles: De er anti-establishment. Det er derfor, Rusland håber på enten Bernie Sanders eller Donald Trump som vinder af præsidentvalget i USA. […] At svække det vestlige establishment har den yderligere bonus, at det samtidig svækker Vestens villighed til at gå op imod Rusland. Og det er, fordi mange anti-establishment-grupperinger er kritiske over for vestlige institutioner såsom EU og Nato.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (04.03.2020)

Venstre: Kofod og regeringen lever ikke selv op til principperne om åbenhed
Altinget bringer et debatindlæg af Eva Kjer Hansen (V), formand, Folketingets Europaudvalg. Hun skriver blandt andet: ”Det er herligt at opleve udenrigsminister Jeppe Kofod tale om mere åbenhed. Det spændende er dog, om han vil levere på ønsket om åbenhed i den danske proces og selv leve op til de smukke principper over for Folketinget. Indtil videre er det ikke åbenhed, der har præget denne regering. For nylig bebudede regeringen, at den ønskede at skære i den regionale EU-støtte. Ifølge et internt regeringsnotat skal de rigeste regioner i EU ikke længere kunne modtage midler til egnsudvikling. Spareforslaget fremgik af et regeringspapir og er blevet præsenteret for andre EU-lande, fortalte Jyllands-Posten. Men i Folketingets Europaudvalg havde vi intet hørt om dette forslag i drøftelserne om det fremtidige EU-budget. Det var slet ikke med i forelæggelsen af regeringens forhandlingsposition. […] jeg tror, at der er bred enighed med udenrigsministeren, når han siger, at "der er en udbredt lukkethedskultur i EU, som gør det svært for borgeren at gennemskue, hvordan beslutningerne træffes". Men vi mangler at se handling fra udenrigsministerens side. Både i forhold til at få taget konkrete beslutninger i EU, men især i den danske proces.”
Altinget (04.03.2020)

Økonomi

Peder Nedergaard: EU’s budget er en kamp mellem givere og modtagere
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Som der er tradition for i EU, endte det første topmøde om EU's kommende budgetramme for perioden 2021-2027. På den måde er der intet usædvanligt i mødet i Det Europæiske Råd den 21. februar. Fronterne står stadig skarpt optrukne med medlemslandene i Sparebanden på den ene side og dem i Spenderebanden på den anden i kampen om fordelingen af mere end 1.000 milliarder kroner årligt i de næste syv år. […] Lige nu foregår der intense forhandlinger på embedsmandsplan om EU's fremtidige syvårsbudget. Det afhænger af forløbet af disse, hvornår der indkaldes til et nyt møde i Det Europæiske Råd. Stadigvæk er den bedste prognose, at det fremtidige budget i EU kommer til at lægge sig i nærheden af de 1,07 procent af bruttonationalindkomsten. Danmarks pris som medlem af Sparebanden for at gå med hertil vil være, at der sker omprioriteringer i retning af flere midler til grøn omstilling og ydre grænsekontrol. Det vil sandsynligvis også være positionen fra de andre i Sparebanden. Men Sparebanden vil sørge for at holde sammen også på det kommende topmøde, således at man kan sælge sig så dyrt som muligt, før kompromiset kommer om en række uger.”
Altinget (04.03.2020)

Pernille Weiss: Regeringens strategi for EU-budgettet er avanceret populisme
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Mens statsminister Mette Frederiksen kalder det "gak" at foreslå en udvidelse af EU's syvårige budget til mere end de sædvanlige max én procent af bruttonationalindkomsten, så kalder finansminister Nicolai Wammen Kommissionens budgetforslag "ude af proportioner" her i Altinget 19. februar. […] Jeg er faktisk helt enig med regeringen i, at EU's næste og syvårige budget (MFF) ikke bør stige til over én procent af bruttonationalindkomsten. Men jeg er bestemt ikke enig i regeringens valg af taktik for at få synspunktet fremmet blandt EU's 26 andre lande, hvoraf kun tre af dem er enige med Danmark. […] Ender det med, at Danmark skal æde en lille budgetforøgelse, vil dét være én af de vigtige ingredienser at få med ind i budgetaftalen, for med den kan vi tjene meget mere ind i det lange løb. Jeg håber, at Frederiksen og Wammen finder kampsportsånden frem og lægger deres taktik om fra ord til handling.”
Altinget (04.03.2020)

Tidligere overvismand: Budgetloven bygger på et forkert grundlag
Altinget bringer en kronik af Christen Sørensen, forhenværende overvismand. Han skriver blandt andet: ”Hvis man ønsker en seriøs diskussion af budgetloven, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i, at EU's økonomiske spilleregler er fejlagtige og misledende. […] At EU's økonomiske spilleregler bygger på et fagligt forkert grundlag, underbygges tillige af, at der ikke er eksempler på, at lande er kommet i så store økonomiske problemer, at IMF (Den Internationale Valutafond) er blevet påkaldt, hvis der er nogenlunde ligevægt på betalingsbalancen, idet et offentligt underskud så kan finansieres af et privat overskud. Derimod er det betalingsbalanceproblemer, der udløser behov for bistand fra IMF. Hvor fejlagtige og misledende de økonomiske spilleregler i EU kan være, fremgår også af, at de ikke viste klare tegn på behov for indgreb i de lande, der kom i meget alvorlige økonomiske problemer, da finanskrisen brød ud. […] Desværre har vismændene undladt at tage et opgør med det fejlagtige udgangspunkt for den økonomiske politik i Danmark og EU. Tværtimod har vismændene påtaget sig at være vagthund i relation til budgetloven, hvorfor de naturligvis også har måttet acceptere at forsvare essensen i denne, om end naturligvis elementer kan kritiseres. Og dette har tilsyneladende også gjort vismændene tavse i forhold til udgangspunktet herfor: stabilitets- og vækstpagten samt finanspagten. Dette er en afgørende fejltagelse, som vismændene burde forholde sig til og ikke blot tie og samtykke.
Altinget (04.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
4. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark