Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. november 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 4. november

Dagens EU-tophistorie

Sikkerhedspolitik: Flere årsager til alvorlig terrortrussel i Europa
Sikkerhedssituationen i Europa er i øjeblikket så kompliceret, at kontinentet kan forvente et eller flere terrorangreb den kommende tid, skriver Jyllands-Posten. Terrorangrebet i Wien mandag aften er det seneste i en række, der har ramt Europa de seneste uger og Magnus Ranstorp, terrorekspert ved Forsvarshøjskolen i Stockholm og specialrådgiver for Radicalisation Awareness Network, der overvåger ekstremister i EU-landene, mener, at kombinationen af de forskellige elementer betyder, at sikkerhedssituationen i Europa i øjeblikket er skrøbelig og kompliceret. ”Jeg er overbevist om, at vi vil se flere angreb, især i Frankrig, hvor der et klart konfrontationsbillede, og hvor der er store problemer med radikal islamisme,” siger Magnus Ranstorp.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Frankrigs præsident og Østrigs regering er trådt i imponerende karakter og vakler ikke i deres udtalelser mod de terrortragedier, de og deres borgere udsættes for. Alle anstændige stats- og regeringschefer i Europa udtrykker deres medfølelse og solidaritet med dem. […] Det er bekymrende, at Europas lande ikke på fælles regeringsniveau træder sammen for at koordinere ikke bare deres umiddelbare handlinger, men også de storpolitiske konsekvenser, der bør drages af det skete. […] Så længe europæiske ledere ikke samlet, massivt og med følelige sanktioner siger fra over for tredjelandes lederes åndelige facilitering af terroren, har Europa ikke engang gjort det mest basale i forsøget på at inddæmme islamisternes mentale bagland. Den indlysende konsekvens må være at stille terrorens åndelige statsstøtter til direkte ansvar. Det vil koste diplomatiske forbindelser og samhandel for milliarder. Men synes nogen, der er et værdigt alternativ? Europa kunne jo til en begyndelse bare indføre de sanktioner over for Tyrkiets Erdogan, som vi for længst har ladet overgå Putin og hans styre i Rusland.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: EU tæt på enighed om ny hvidvaskmyndighed
Ovenpå Danske Banks hvidvasksag ventes EU's finansministre onsdag at give grønt lys til, at EU-Kommissionen fortsætter arbejdet henimod etableringen af et nyt fælles hvidvasktilsyn, skriver Børsen. På et møde i Folketingets Europaudvalg lød det fra finansminister Nicolai Wammen: “Regeringen støtter konklusionerne og er stærkt engageret i kampen mod hvidvask, og vi ser positivt på muligheden for at få en ny EU tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet, som kan samarbejde med de nationale tilsyn og effektivt styrke indsatsen mod hvidvask.” Udover etableringen af den nye myndighed skal EU's hvidvaskregler laves om fra direktiver til såkaldte forordninger, der skal implementeres direkte i medlemslandenes lovgivning uden plads til fortolkning og professor i statskundskab og EU-ekspert, Marlene Wind, mener, at det er et meget stærkere instrument, da en forordning kan gøre et retskrav gældende direkte. “Til forskel fra et direktiv, hvor Kommissionen skal vente to-tre år på at se, hvordan et medlemsland implementerer det, kan man starte en sag mod et medlemsland efter en meget kort periode, hvis ikke man overholder en forordning,” siger Marlene Wind.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: De 13 bliver hjemme fra Bruxelles. En skiller sig ud
Mandag blev EU-Parlamentet lukket helt ned på grund af corona, men den konservative politiker Pernille Weiss insisterer på at møde op. ”Jeg har ikke tænkt mig at rende af pladsen og rejser derned i næste uge. Jeg bliver, hvor vælgerne har stemt mig ind, og jeg kæmper for at vise, at vi kan arbejde fysisk tæt sammen. Politik er ikke et videospil,” siger hun. Det er kun de mep'er, der sidder i afgørende forhandlinger, for eksempel om EU's syvårige budget og den store genopretningspakke, som kan være der fysisk - alle andre møder vil være virtuelle. Pernille Weiss mener ikke, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt at tage til Bruxelles og derfor har hun, sammen med en række konservative kolleger, protesteret mod nedlukningen, og hun forventer, at en række af de tyske konservative også vil møde op i Bruxelles i næste uge.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Fejl førte til forkerte drikkevandsdispensationer
I en pressemeddelelse oplyser Fødevare- og Miljøministeriet, at i de sidste syv år har de danske vandværker fejlagtigt fået dispensationer til at overskride grænseværdier for pesticider. Det skriver flere aviser. EU-Kommissionen har gentagne gange gjort Miljøstyrelsen opmærksom på, at den handlede i strid med EU-reglerne, men Miljøstyrelsen har ikke reageret på det og informeret kommunerne. Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder det dybt kritisabelt og siger ifølge Berlingske: ”Vi skal trygt kunne drikke det vand, som kommer fra vores vandhaner, og der skal være tillid til, at krav til beskyttelsen af drikkevandet bliver overholdt.” Fra Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, lyder det ifølge Politiken: ”Det er en kæmpe skandale, at de myndigheder, som er sat i verden for at beskytte borgernes sundhed og drikkevand, så groft har tilsidesat EU-reglerne.”
Kilder: Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 7; Altinget

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Næsten halvdelen af amerikanerne har stemt for Amerika først – EU må træde i karakter
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Det amerikanske præsidentvalg bør give anledning til eftertanke i Europa og i andre vestlige lande. For når støvet har lagt sig, og stemmerne er talt op, vil præsident Donald Trump have formået at samle næsten halvdelen af den amerikanske befolkning om sit politiske projekt. […] For os i Europa burde de senere års udvikling gøre det endnu mere klart, at et stærkere og mere dynamisk EU er svaret på vores udfordringer. Det kræver naturligvis en fortsat kamp mod bureaukrati, vanetænkning og centralisering, men vi kan i fællesskab løfte langt mere, end hvis vi forsøger hver især. Det gælder på handelsspørgsmål, hvor vi sammen kan hamle op med de største. Det gælder på udviklingen og effektiviseringen af vores indre marked, hvor vi kan sikre, at mere produktion bliver hjemme - ikke fordi vi truer, men fordi vi kan lokke med gode vilkår under et fælles regelsæt. Øgede investeringer i digitalisering er en nødvendig forudsætning for, at EU vil være konkurrencedygtig i fremtiden. […] Coronakrisen var vist nødvendigheden af at samarbejde på tværs af EU-landene, og behovet bliver ikke mindre i de kommende år. Danmark gør klogt i at søge en aktiv rolle i alle dele af det europæiske samarbejde. Vores sikkerhedspolitiske og økonomiske fremtid er bedst sikret gennem stærke og handlekraftige fælles europæiske løsninger.”
Kilde: Berlingske, s. 16

Klima: Grønt bilboom i EU – Danmark i førerfeltet
To måneder i træk har hver femte nye bil været grøn i Danmark, hvorimod det i EU kun er hver tiende, skriver Jyllands-Posten. Hos den europæiske organisation Transport & Environment med hovedsæde i Bruxelles forventer man, at salget af grønne biler i hele Europa i år vil runde 10 procent af samtlige solgte biler - og til næste år vil nå op på 15 procent. Professor og trafikforsker Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet mener ikke, at danskerne pludselig er blevet langt mere miljø- og klimabevidste, men at det i stedet er pengepungen, som spiller ind. ”Jeg tror ikke, at vi er blevet mere grønne. Derimod tror jeg, at mange køber en grøn bil nu af frygt for, at afgifterne vil stige. En anden forklaring kan være, at der er kommet flere nye og bedre el- og hybridbiler på markedet,” siger Mogens Fosgerau. Hos Transport & Environment mener analytiker Lucien Mathieu, at det er de strengere udledningskrav fra EU, der har øget salget. ”Vi mener, at det er EU's krav om at reducere udledningen fra nye biler, der har presset bilproducenterne til at producere - og sælge - flere el- og hybridbiler. Fra i år lyder kravet, at en gennemsnitlig ny bil højest må udlede 95 gram CO2 pr. kilometer. Det har fået salget af grønne biler til at stige, så vi i år forventer, at de vil udgøre 10 procent af det samlede salg og 15 procent næste år,” siger Lucien Mathieu.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Sundhed: EU-landene skal lære af første coronabølge
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Tao Ask Andersen, Europa-analytiker i Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: ”I takt med at coronapandemien igen accelererer i Europa, skruer de europæiske lande op for coronarestriktionerne, lige fra nedlukning af udelivet til udgangsforbud. Heller ikke eksportområdet går fri. […] Eksportforbud og -begrænsninger er i nødstilfælde i overensstemmelse med EU-retten, men er alligevel problematiske for det indre marked. For når EU-landene skærer forsyningskæderne til hinanden over, så risikerer vi at forværre forsyningssikkerheden og skabe dyrere varer. Og i værste fald når varerne ikke frem til dem, der har det største behov. […] Selvom der blev taget mange initiativer under første smittebølge, kommer vi ikke udenom, at det fælles beredskab stadig er i sin vorden. Præcis derfor har både Belgien og Polen følt sig fristet af at indføre eksportrestriktioner for influenzavacciner. Selvom det er forståeligt, bør læren af første smittebølge være, at intet land kan løse problemerne alene. Og coronakrisen har faktisk allerede revolutioneret tankerne om EU's rolle på sundhedsområdet. Spørgsmålet er bare, om medlemslandene i en fremtidig krisesituation er villige til at lade EU fylde mere.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Arbejdsmarkedspolitik: EU skal holde fingrene fra at lovgive om mindsteløn. Det er parternes egen sag
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Det er ikke første gang, at EU er under beskyldning for at blande sig i vores arbejdsmarked. Men det er måske nok et af de mest direkte angreb. Og det taler sig ind i en tradition, hvor kommissionen hele tiden presser grænsen for, hvad EU kan bestemme. Det handler grundlæggende om, hvorvidt det er det danske folketing og arbejdsmarkeds parter, der bestemmer over vilkår, rammer og løn på det danske arbejdsmarked, eller om EU også har noget at skulle have sagt. […] EU-Kommissionen mener, at de har lavet en passende undtagelse til lande som Danmark, idet de har lavet en undtagelse for lande, hvor lønnen alene fastsættes ved kollektive overenskomster. Men dermed gøres spørgsmålet om en lov om mindsteløn til et spørgsmål for EU-Domstolen - den får beføjelser til at undersøge, om Danmark nu også lever op til denne undtagelse og til at dømme, at vi alligevel skal indføre en mindsteløn. Dermed får EU ret til at bestemme lidt mere over rammerne på vores arbejdsmarked. Når kommissionen overhovedet kan foreslå et sådant direktiv, så sætter det en tyk streg under, at nej, nødderne knækker vi ikke længere selv. EU er i allerhøjeste grad med helt inde i spørgsmålet om ansættelsesvilkår, barsel og løn.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: Europa på egne ben
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Mod sin vilje har Trump styrket sammenholdet internt i EU. […] I år er det 75 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede. Europa må være kommet sig over traumerne og være klar til atter at forsvare sig selv og sine interesser på den globale scene. Det betyder selvsagt ikke, at den transatlantiske alliance er fortid, eller at Nato skal opløses. Tværtimod, Europa er og vil fortsat være stærkere med USA ved sin side. Vi har et værdifællesskab og en lang historie sammen. Men i en stadig mere multipolær verden må Europa kunne agere selvstændigt. Lykkeligvis er den proces allerede i fuld gang. Trumps uhørte pres på EU - for ikke at sige hans deciderede modvilje - har stik imod hensigten styrket Unionen og det interne sammenhold. Både den forsvarspolitiske dimension og det økonomiske fællesskab i EU er blevet markant forstærket i de seneste fire år, senest med optagelsen af fælles gæld i forbindelse med coronakrisen. […] Verden er blevet et mere usikkert sted efter fire år med Donald Trump. Det er uomtvisteligt. Men det har også fordret en nødvendig selverkendelse og opvågnen her på kontinentet. Europa er andet og mere end USA's lillebror. Det er på tide, at vi også handler derefter.”
Kilde: Politiken, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Politikens leder om EU’s mindsteløn plages af faktuelle fejl og uvidenhed
Politiken bringer et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun skriver blandt andet: ”Det er dybt bekymrende at læse lederen i Politiken mandag 2.11. om EU-Kommissionens forslag om mindsteløn. Dels er der faktuelle fejl i forhold til indholdet i direktivet, dels afslører den en manglende forståelse for, hvad den danske fagbevægelses bekymring går ud på. […] Når vi protesterer så højlydt mod EU-Kommissionens forslag om løn, skyldes det først og fremmest, at det står klart og tydeligt i Lissabontraktatens artikel 153, stk. 5, at EU ikke kan lovgive om løn under henvisning til at ville forbedre arbejdsvilkår. Det er dybt alvorligt, at kommissionen fremsætter et lovforslag i strid med EU's grundlov, traktaten. Hvis vi accepterer det, accepterer vi også, at EU kan lovgive om de andre forhold, der er nævnt i samme undtagelse, f.eks. strejkeret. […] Meget tyder på, at kommissionen har udarbejdet et direktiv, der på den ene side kan være skadeligt for den danske arbejdsmarkedsmodel, og på den anden side ikke bidrager til at løse problemet med working poor. Det er ærgerligt, for der er brug for handling, så der kan sikres fair lønninger i EU og det kan godt gøres i respekt for både national kompetence og traktaten.”
Kilde: Politiken, s. 8

Udenrigspolitik: Danmark skal undgå Erdogans fælde
Politiken bringer en kommentar af Robert Ellis, Tyrkiet-kender og tilknyttet Bruxelles-Tænketanken Vocal Europe. Han skriver blandt andet: ”Tyrkiets politiske slagsmål med Emmanuel Macron er en fælde, som skal redde den desperate præsident Erdogan. […] I forsøget på at gøre Tyrkiet stort igen har Erdogan kastet Tyrkiet ud i militære eventyr bl.a. i Syrien, Libyen og Irak, og nu støtter Tyrkiet Aserbajdsjan i kampen mod Armenien. Flåden er udbygget, og i det østlige Middelhav udgør Tyrkiet en trussel mod Grækenland og Cypern. Men på ét område har præsident Erdogan mødt sine begrænsninger: økonomien. Ligesom Knud den Store, der troede, at havet ville adlyde hans befalinger, mener Erdogan, at han er økonom, og at han kan tæmme markedskræfterne. Han har også udnævnt sin svigersøn Berat Albayrak til finans- og økonomiminister. Resultaterne er katastrofale. […] Især efter mordene i Nice skal vi selvfølgelig stille os solidarisk med Frankrig og træffe lignende forholdsregler. Men Venstres forslag om at tilbagekalde den danske ambassadør og indføre sanktioner mod de lande, der boykotter varer fra Frankrig, er at ramme ved siden af. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, udtaler, at vi samlet skal sende et kraftigt signal om, at et angreb på Frankrig også er et angreb på samtlige EU-lande. Men hvad gør EU for at forsvare Grækenland og Cypern mod Tyrkiets indgreb i deres maritime zoner? Og hvor var EU's støtte til Frankrig her? Jeg er enig i, at Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, skal mande sig op og føre en aktivistisk værdibaseret udenrigspolitik, men vi skal undgå den religionskrig, som en ny Muhammedkrise lægger op til.”
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Trumps tid kan blive starten på noget mere ekstremt i de kommende årtier
I anledning af det amerikanske præsidentvalg har Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, skrevet en række essays. I dagens essay skriver han blandt andet: ”Måske var Trump kun begyndelsen. En første salve i en længere kamp om vores demokrati. Begyndelsen på noget, der kan blive endnu vildere, endnu mere ekstremt i de kommende 15, 20 eller 30 år. Og et fænomen, som måske endda kan sprede sig til os andre. Skræmmende tanke? Ikke desto mindre har den i de senere år bredt sig blandt politologer og andre eksperter, der mere opfatter politiske vildmænd som Donald Trump som symptomer på nogle grundlæggende problemer i samfundet end som selve problemet. Og dermed som en kraft, der rækker langt ud over tirsdagens amerikanske valg. […] Når Trump-æraen en dag ender, slutter den måske med, at amerikanerne i første omgang vælger en lidt roligere type, en mere konventionel leder. Men hvis man overser, at Trump mere var et symptom på nogle fundamentale problemer end selve problemet, så risikerer USA både flere og større fremtidige rystelser, advarer Yascha Mounk, tysk-amerikanske forsker ved Harvard University.”
Kilde: Politiken, s. 4

Klima: Udskudte deadlines koster
Børsen bringer et debatindlæg af Henrik Wilhøft, project sales engineer, Eaton Danmark. Han skriver blandt andet: ”1. juli 2020 har længe stået markeret i min kalender som en dato, jeg så frem til. Den dag var nemlig sat som deadline for, at EU endelig ville genoverveje indførelsen af et totalforbud mod brugen af SF6-gas. Og det er der hårdt brug for. […] Siden EU i 2006 nedlagde forbud mod brugen af SF6 til alle formål med undtagelse af høj- og mellemspændingsudstyr, har det været planen, at der på sigt skulle nedlægges et totalforbud mod gassen. Men EU bliver ved med at udskyde beslutningen, og vi må nu vente helt til september 2021 på en afklaring. […] Jeg tør slet ikke begynde at regne på, hvad de år, hvor EU har udskudt beslutningen, samlet set har kostet klimaet. Det ærgrer mig virkeligt, at EU igen og igen udskyder datoen for denne vigtige beslutning. Jeg håber, at danske virksomheder og forsyningsselskaber vil tage sagen i egen hånd og selv tage ansvar for at minimere deres SF6-udledninger. Jeg stiller gerne min ekspertise til rådighed.”
Kilde: Børsen, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: 3F til Stine Bosse: Din holdning til EU-mindsteløn er farlig
Altinget bringer et debatindlæg af Per Christensen, forbundsformand, 3F. Ham skriver blandt andet: ”Jeg tror, at mange fik morgenkaffen galt i halsen, da de søndag kunne læse Stine Bosses indlæg i Altinget. Her vurderer hun nemlig, at EU-Kommissionens netop fremsatte forslag til en EU-mindsteløn ikke vil skade den danske model. Det er en farlig vurdering, der risikerer at fattiggøre danske lønmodtagere. For selv om Stine Bosse har læst rigtigt i forhold til EU-Kommissionens intention om ikke at berøre den danske model, så har hun - i mine øjne - fuldstændigt misforstået, hvad konsekvenserne af direktivteksten i virkeligheden vil være for den danske model. For på trods af at EU-Kommissionen i forslaget prøver at imødekomme den danske og svenske bekymring for konsekvenser for de velfungerende nordiske aftalemodeller ved en tosporet model, er det på ingen måde lykkedes at formulere garantier for den danske model, som kan holde ved EU-Domstolen. […] I 3F tager vi bekæmpelse af ulighed meget seriøst - både i Danmark og i Europa. Og det kan lade sige gøre at løfte EU's lønmodtagere samtidig med, at vi respekterer kompetencedelingen. Det har vi set i den forgangne kommissionsperiode med både udstationeringsdirektivet, arbejdsvilkårsdirektivet, med vejpakken og den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed.”
Kilde: Altinget

Klima: Domstol giver Femern-byggeri grønt lys
Forvaltningsdomstolen i Leipzig har taget stilling til en række klagesager imod de tyske myndigheders godkendelse af Femern-projektet, men alle klager er afvist, hvilket betyder, at byggeriet af Femern-tunnelen kan gå i gang, skriver Altinget. "Det er en historisk milepæl, som er nået. Byggeriet af Femern-tunnelen er i gang på dansk side. Nu kan vi også komme i gang på tysk side," udtaler Claus Flyng Baunkjær, administrerende direktør i Femern A/S, i en pressemeddelelse. Transportminister Benny Engelbrecht (S) glæder sig over domstolens afgørelse, og på Twitter kalder han det en "god dag for dansk-tyske relationer og EUs grønne mål om at flytte gods fra vej til bane".

Altinget bringer et debatindlæg af Mette Thiesen (NB) Transport- og familieordfører, som blandt andet skriver: ”Det er ikke noget nyt, at danske politikere er meget optagede af Danmarks plads i verden og mindre optagede af de problemer, som almindelige danskere har. Det ser vi ikke mindst, når det kommer til den førte transportpolitik. Seneste slående eksempel på dette er balladen om Femern Bælt-forbindelsen. Selvom en rapport fra Kraka har sået tvivl om rentabiliteten i projektet, holder et politisk flertal stædigt fast. Forrige måned valgte transportministeren således helt at ignorere rapporten. […] Højtprofilerede projekter gør Danmark til transitland Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland er kun ét af en række projekter, hvis formål er at binde Europa bedre sammen. Således skal Femern forbinde Danmark med Tyskland, og via Ring 5 og en HH-forbindelse ved Helsingør, skal Sverige også bindes med. Derfor støttes Femern-forbindelsen af EU, og derfor er den største interessent i disse projekter sandsynligvis også EU. […] Som politikere burde vi sætte Danmarks interesser først og spørge os selv, om pengene virkelig bruges bedst på at lette godstransport fra Sverige til Tyskland.”
Kilde: Altinget

Migration: Pernille Weiss: Der er gode muligheder i EU’s asyludspil – især for Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Jeg ved ikke helt hvorfor, men jo mere jeg har sat mig ind i EU-Kommissionens omfangsrige puslespil af mulige løsninger på EU's fejlslagne asylpolitk, des mere kan jeg høre Dolph. Både på den gode og den grimme måde. […] Jeg kan også få myrekryb af at høre på den svenske kommissær Ylva Johansson, når hun salvelsesfuld og belærende med hovedet på skrå har formanet os i Europa-Parlamentet om, at EU-landene savner solidaritet med hinanden og med de mange illegale migranter, der siden 2014 har strømmet mod Europa i håbet om, at vi giver dem asylansøgerstatus med det vuns og åbner EU's social- og arbejdsmarked for dem. Men hvis man gider gå tættere på det, som Kommissionen har foreslået og ovenikøbet tillader sig at tage de meget rød-hvide, danske briller på, så er der faktisk en del elementer, som vi med fordel kunne og burde bruge. […] Forslagene angående familiesammenføring er problematiske og kan nemt føre til endnu flere uledsagede mindreårige i gummibådene. Men der er muligheder - med mindre man som nogle af mine kollegaer gerne fastholder muligheden af at ragnarok-scenarierne går i opfyldelse uanset (fordi det er en nem måde at fastholde egne vælgere på) - og dem håber jeg, vi ser og kobler sammen på en måde, så vi når at få en ny EU-asylpolitik til at fungere sammen med et fuldt udbygget grænseagentur (Frontex). Kun på den måde kan vi blive sikre på at beskytte Europa og deltage i verdens ubenægtelige udfordringer med voksende befolkninger og endnu alt for mange dysfunktionelle samfund, ingen har lyst til at bo i.”
Kilde: Altinget

Migration: Messerschmidt: EU’s grænser er stadig pivåbne med ny asylpagt
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, næstformand og EU-ordfører for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”EU ligger stadig pivåben for enhver, der har ambitioner om at gøre deres hoser grønne i Europa eller for den sags skyld begå kriminalitet eller terror. Vi så det desværre senest, da en tunesisk asylansøger, efter mindre end en måned i Europa, dræbte tre mennesker i en katolsk kirke i Nice. Tragedien i Frankrig viser, hvilket chancespil Europas åbne grænser er udtryk for. Vi aner ikke, hvem der kommer ind i Europa eller med hvilket formål. Ukendte mennesker bliver sat på fri fod og kan drive mere eller mindre frit omkring. Det er en totalt uholdbar situation. Desværre er EU-Kommissionens forslag til en fælles flygtningepolitik ikke udtryk for noget grundlæggende opgør med det pivåbne Europa. Dagsordenen er ikke at smække døren i for migranters adgang til Europa. Det handler igen om at "fordele sig ud af problemet". […] EU er ikke på nogen måde parat til at tage et opgør med adgangen til at søge asyl i Europa, hvilket sådan set er det eneste, der vil batte noget. Hvis man skal undgå en ny flodbølge af migranter til Europa, skal udlændinge fra alle lande, der ikke grænser direkte op til et EU-land, fratages muligheden for at søge om asyl. Personer, der er personligt forfulgt, skal naturligvis have beskyttelse, men det skal ske i deres nærområder. […] Vi skal i Danmark prise os lykkelige for, at vi har vores undtagelse fra EU's fælles rets- og udlændingepolitik, så vi ikke skal deltage i EU's nye omfordelingsprojekt.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Institut mod tortur: Det skal være slut med at spille ”græsk vandpolo” med asylansøgere
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity - Dansk Institut Mod Tortur. Han skriver blandt andet: ”EU's moralske fundament skælver. […] Vi bidrager helt bogstaveligt til, at asylansøgere 'skubbes tilbage' over EU's ydre grænser, før et eventuelt beskyttelsesbehov er afklaret. Det er uværdigt. […] Konfronteret med Dansk Flygtningehjælps beretninger fra den kroatisk-bosniske grænse understregede EU's indenrigskommissær, svenskeren Ylva Johansson, i et interview med den kroatiske tv-station N1 behovet for en "uafhængig overvågningsmekanisme, der sikrer, at der ikke sker pushbacks ved de ydre grænser." Adspurgt af tv-stationen, hvordan denne mekanisme skal se ud, svarede hun noget vævende, men oplyste, at hun har bedt EU's agentur for grundlæggende rettigheder, FRA, skrive retningslinjer for, hvordan EU's medlemslande kan indrette en overvågningsmekanisme. At der er noget i EU's eget system, der ikke fungerer, når det gælder kontrol med medlemsstaternes overholdelse af fundamentale menneskerettigheder ved modtagelsen af asylansøgere, er beretningerne om Frontex' rolle i de græske 'pushbacks' et nedslående bevis på. Frontex mangler den nødvendige legitimitet og uafhængighed til troværdigt at kunne sikre respekt for asylretten langs EU's ydergrænser. […] Overholdelsen af både FN's flygtningekonvention, FN's torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kommer i disse år under pres fra det stærke politiske ønske i EU's medlemslande om at begrænse antallet af mennesker, der når frem til EU-territorium med mulighed for at søge asyl. Hvis vi skal fastholde de forpligtelser, der er nedfældet i konventionerne, er der stærke moralske og juridiske argumenter for at skabe en langt mere "retfærdig og human" grænsekontrol langs EU's ydre grænser.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Martin Breum: Ny Thule-aftale udvider Grønlands udenrigspolitiske albuerum
Altinget bringer en analyse af journalist Martin Breum. Han skriver blandt andet: ”Den nye aftale om Thule-basen mellem Nuuk og Washington er skelsættende og ikke kun på grund af de mange penge, vi hørte om i første omgang. […] I politisk forstand er det centrale, at Nuuk med Thule-aftalen oplever at have fået langt større albuerum til at indgå aftaler med fremmede magter på egen hånd. […] Det er i verbalnoten, at guldet ligger: En stribe vitale tekniske krav til de fremtidige udbud af den amerikanske servicekontrakt på Thule-basen. Her sikres det blandt andet, at det firma, der får kontrakten, skal være hjemmehørende i Grønland, så alle selskabsskatter tilfalder Grønlands landskasse, og der vil være krav om et vist antal grønlandske medarbejdere, lærlinge osv. Diplomaterne har brugt mange, mange timer på disse detaljer og de er altså nu indeholdt i en aftale indgået mellem kongerigets udenrigsministerium i København og USA. […] På denne facon afbalancerer regeringen tilsyneladende to centrale hensyn: Grønland får det længe ønskede større råderum i forholdet til fremmede magter, og den danske regerings monopol på forsvars- og sikkerhedspolitikken forbliver uantastet. Grønland er nok grønlandsk, men regeringens politik er fortsat, at kongeriget kun kan have én sikkerhedspolitik, én forsvarspolitik; ikke to eller tre, uanset, hvor gerne Grønland og Færøerne vil tale for sig selv.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
4. november 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark