Onsdag den 5. august

Tophistorier

Danmark sparer milliarder på at være duks i EU
I forhold til de offentlige finanser er Danmark lidt af en duks blandt de europæiske lande. Det skriver Berlingske. Når Danmark skal låne et milliardbeløb for at finansiere blandt andet hjælpepakkerne, sparer Danmark omkring 1,2 milliarder kroner årligt i renteudgifter sammenlignet med eksempelvis Finland og Østrig. Det skyldes vores solide offentlige finanser. "Når vi skal ud at stifte ny gæld, skulle vi have betalt noget mere i renter, hvis vi ikke havde haft så godt styr på de offentlige finanser. En række andre europæiske lande må betale en noget højere rente på deres offentlige gæld," forklarer Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Dansk Industri. I en kronik i Berlingske skriver Morten Løkkegaard, gruppeformand i Europa-Parlamentet for Venstre, blandt andet: "Coronakrisen har givet den tyske kansler Angela Merkel en ny chance efter den politiske nedtur under årene med migrantproblemerne. Da hun for tre måneder siden lancerede den voluminøse coronahjælpepakke sammen med sin franske power-makker, Macron, gav det rystelser i hele Europa: Euro-milliarderne regnede nemlig ud over især Sydeuropa, vel at mærke som gaver og ikke som lån. Borgerlige over hele det sparsommelige nord har siden stillet sig selv spørgsmålene: Vil Merkel redde Europa? Og er det følgelig slut med at "leve på tysk?" [...] I de gode gamle dage kunne man som en sparsommelig nordeuropæisk lilleput læne sig op ad briterne ved budgetforhandlinger. Og efter briternes selvmorderiske sortie havde vi jo altid tyskerne - som en forudsigelig sidste skanse mod de evigt spenderende franskmænd og uansvarlige italienere. Not anymore. Væk var ideen om at hjælpe vennerne med lån i stedet for gaver. [...] Men - er der tale om et tektonisk skifte? Da Merkel besøgte Europa-Parlamentet og talte for nylig, var der ingen tvivl om, hvilken udgave, vi fik: Her talte krisekansleren, der er parat til at bære ofre. Og må appellere til os andre om at vise solidaritet i nødens stund. Merkel talte tørt, men dog engageret om "den største udfordring for EU nogensinde." Om de "ekstraordinære tider," og at "Det vil være nødvendigt med mange kompromisser." Adressen var tydelig: De nærige nordboer. [...] Fra højre til venstre var der rosende ord. Men - som så ofte før i denne mere end almindeligt EU-begejstrede forsamling, hørte parlamentarikerne måske mere det, de ønskede at høre. Nøgternt betragtet afslørede Merkels tale nemlig ikke, om den store Merkel-Macron genopretningsplan markerer et mere permanent opgør med den "tyske model", som kritikerne hævder har skabt voldsomme - nogen siger fundamentalt ødelæggende - ubalancer i eurozonen. Kigger man på fakta, taler meget faktisk for det modsatte: At den store pakke er et "one-off", netop en nødhjælpspakke, som ikke skal skabe præcedens. [...] Kigger man på den tyske forhandlingsposition i forhold til det kommende syv års-budget for EU, har det også her været tydeligt, at tyskerne ikke har appetit på en markant ny budgetkurs. Jo, jo - briternes efterladte hul skal da dækkes ind, og der er sat en smule af til at dække de mange nye opgaver i de kommende år. Men grundlæggende ligger Tyskland stadig på samme kurs som "de fedtede fire", Danmark, Sverige, Holland og Østrig - og slet ikke samme sted som Frankrig, hvor Macron i sine store Europa-taler tidligere har fantaseret om hele syv-otte peocent større EU-budget - samt en fælles EU-finansminister mm. Og endelig kan man se på, hvad Merkel fik sagt i sin tale i Europa-Parlamentet om den stort anlagte "Konference om Europas Fremtid". [...] I Berlin var alarmklokkerne for længst begyndt at bimle, og Merkel fejede da også alle våde føderale drømme til side ved at "foreslå", at konferencen koncentrerede kræfterne om en håndfuld helt konkrete, politiske emner, som Europa skal have løst i fremtiden. Hvis kansleren havde en hemmelig drøm om Europas Forenede Stater, ville hun aldrig få en bedre chance end denne. Og hun skulle tydeligvis slet ikke afsted på den galej. Med andre ord. Svaret på de brændende spørgsmål er: Ja, Merkel vil redde Europa, men nej - det bliver ikke på den måde, som føderalisterne forestiller sig. Og det bliver - som altid, og uanset post-corona - med tanke for Tyskland først. Er det skidt? Nok ikke. Europa ville for længst være nedsunket i kaos og krig, hvis ikke det var for den besindige tyske tilgang til det svære spørgsmål."

I Børsen kan man læse en kommentar af Bjarne Corydon under overskriften "Pressen spiste af Mette F's hånd". Corydon skriver blandt andet: "Mediernes dømmekraft er altid under udfordring i sommerens nyhedsørken. Det er fristende at gøre små begivenheder til store nyheder. Og de mest drevne politikere ved, at de mange steder kan slippe afsted med lidt mere spin end i højsæsonen. [...] Netop sådan gik det, da EU's maratontopmøde midt i juli mundede ud i en ny syvårig budgetaftale og fælles krisehjælp til de lande, der er hårdest ramt af coronakrisen. Store dele af pressen spiste af statsministerens hånd, når hun undervejs rapporterede, at hendes “arm var stærk”, at forløbet “gik i Danmarks retning” - og at en tredobling af vores rabat var mødets vigtigste resultat. Forhandlingernes reelle betydning for Danmark og Europa forblev massivt underbelyst. [...] For Danmark endte nettoregnestykket med en kæmpe ekstraregning på 4,5 mia. kr. Vi skal bidrage med 23 pct. mere end hidtil. Hvert år. Efter at rabatten er fratrukket. I realiteternes verden blev EU altså tildelt flere ekstra midler end noget andet formål siden folketingsvalget. [...] Hvorfor? Fordi Frankrig efter mange års tilløb har overtalt Tyskland til, at EU skal have en fælles finanspolitik. Macron og Merkel er bange for, at euroen ellers er dødsdømt. Og at EU vil blive kørt over af Kina og USA. I det spil er Danmark kun en lille brik, som altså valgte at stå på toget, da det kørte. Den store historie handler derfor om, hvor toget kører hen. Hvordan kommer et nyt og stærkere EU til at fungere i praksis?"

Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital, skriver i en kommentar i Børsen blandt andet: "Stats- og regeringscheferne i EU vedtog i juli en redningspakke på 5600 mia. kr. (750 mia. euro). Denne redningspakke introducerer tre nyskabelser indenfor det europæiske samarbejde, der peger mod et mere forpligtende samarbejde fremover. Redningspakken finansieres ved udstedelse af EU-gæld. Dette er den første nyskabelse. [...] Af de 5600 mia. kr. gives 2700 mia. kr. som lån, mens 2300 mia. kr. gives i tilskud til de lande, der er hårdest ramt af coronakrisen. Dette er den anden nyskabelse: for første gang introduceres der mellemstatslige tilskud som en del af den økonomiske politik. Tilskuddene går i meget høj grad til landene omkring Middelhavet. [...] Den tredje nyskabelse giver mulighed for et egentlig EU-budgetunderskud, som dækkes gennem inddrivelse af overnationale skatter. I første omgang bliver der tale om en plastikafgift, men der er ligeledes planer om CO2-afgifter og en digital skat. [...] Opfatter man, som jeg, coronakrisen som en form for naturkatastrofe, hvilket peger mod et ønske om en hurtig respons, så tager man sig god tid: 70 pct. af pakken forventes udbetalt i 2021-2022, og 30 pct. i 2023. Samtidigt er udbetalingen delvist betinget af EU-Kommissionens vurdering af modtagerlandenes ansøgninger, hvilket øger risikoen for, at midlerne ikke udbetales fuldt ud. Et enkelt alternativ til redningspakken var blot at lade de enkelte lande finansiere et større underskud selv. Dette ville dog nok hurtigt sætte f.eks. Italien på kollisionskurs med EU, da landets statsgæld allerede nu er på 155 pct. af bnp, og man kan forsigtigt antyde, at redningspakken også har som formål at fastholde Italien i EU og den monetære union. [...] Fra et dansk perspektiv er der flere ting, der er værd at bemærke. For det første har danskerne ved tre afstemninger siden 1992 sagt nej til et mere forpligtende EU-samarbejde. Med indførslen af egen EU-gæld, underskud, skatter og mellemstatslige overførsler, så er vi nu tættere på en finanspolitisk union, end vi har været før, hvad enten man kan lide det eller ej. For det andet så står Danmark relativt stærkt, bl.a. fordi vi har gennemført en lang række økonomiske reformer, som vi kan kigge langt efter andetsteds. Bliver økonomiske tilskud en permanent del af EU-samarbejdet, så bør vi herhjemme stille krav om tilsvarende reformer i modtagerlandene."

Søren Dosenrode, dr.phil., skriver i en debat i Jyllands-Posten blandt andet: "Det er, som om EU - i Danmark - ses som et rent regnskabsprojekt. Hvis vi tjener godt på det, skal vi være med, hvis ikke, skal vi ud. At EU er et fredsprojekt, betyder ikke, at man ”kun” skal se på samarbejdet idealistisk. EU har sikret dens medlemmer en hidtil uset velstand takket været det indre marked. De fire friheder (fri bevægelse for arbejdskraft, kapital, serviceydelser og varer) er centrale, nogle vil sige EU's kronjuveler. Den tættere økonomiske og politiske integration, der sikrer vores velfærdsstat, betyder også, at solidaritet er vigtigt - internt og eksternt. Hvis en medlemsstats økonomi bryder sammen, vil det påvirke de andre medlemsstater. [...] Da det gik galt under finanskrisen, fandt EU en løsning, og nu, under coronakrisen, har EU's stats- og regeringschefer forhandlet en enorm hjælpepakke, der skal genoprette EU-medlemslandenes økonomi. Det kommer til at koste, nuvel, det er prisen, vi betaler for at sikre vores velstand, vores velfærdsstat. Hvis Danmark, der har ressourcerne, ikke vil bidrage, kan vi blive det dårlige eksempel, der får andre stater, der også har det godt, til heller ikke at ville bidrage, og så bryder økonomien sammen. [...] Når det drejer sig om Europas fremtid, vil det være småligt (og frem for alt dumt, gakgak) at stille sig på tæerne og brokke sig, fordi vi ikke fik endnu mere."

Cheføkonom hos CEPOS, Mads Lundby Hansen, skriver i en debat i Politiken blandt andet: "En ung italiener har udsigt til 32 år på arbejdsmarkedet, mens en ung dansker kan forvente 40 år på arbejdsmarkedet. Og med EU's nye budget kommer Arne nu til at betale for Marios korte arbejdsliv. EU's budgetaftale vil medføre milliardtilskud til Italien. [...] Ovenstående tal er beregnet af Eurostat, der har vurderet den forventede længde af arbejdslivet i europæiske lande for en person, der i dag er 15 år. Det er bemærkelsesværdigt så stor forskel, der er på, hvor mange år man er på arbejdsmarkedet i de forskellige EU-lande. [...] Helt i bunden blandt 31 europæiske lande har vi Italien, hvor man kun er 32 år på arbejdsmarkedet. Det er 8 år færre end i Danmark, hvilket er markant. Tallet fortæller også historien om, hvorfor Italien har så store problemer. Det skyldes ikke corona, som man hurtigt kan komme til at konkludere i disse tider. Nej, problemet er, at det italienske arbejdsmarked fungerer dårligt, og at mange italienere ikke arbejder. [...] Det er en stor fejl at udbetale tilskud til bl.a. Italien. Derigennem belønner man nu Italien for at have ført uansvarlig økonomisk politik i mindst 20 år. Det er ikke sundt. For det betyder, at Italien kan udskyde de reformer, som uundgåeligt skal gennemføres, for at de kan få en sund økonomi. Det er bl.a. danskerne, der kommer til at betale for omfordelingen til Italien via højere EU-bidrag og via de nye skatter, der kan komme fra EU-Kommissionen. Det drejer sig bl.a. om en plastikskat, en mulig digital skat og en finansskat. Disse skatter vil strukturelt sænke væksten i Danmark og i EU. Det er ikke fair, at danskerne skal betale for, at Italien ikke har gennemført de nødvendige reformer."
Berlingske, s. 7, 24-25; Børsen, s. 4, 28; Jyllands-Posten, s. 19; Politiken, s. 5 (05.08.2020)

Prioritede historier

Kina kan bruge den nye silkevej som en økonomisk klemme på Europa
Efter Kina i juni påtvang Hongkong en ny sikkerhedslov blev Europa delt i to. Dem, der turde kritisere Kinas træk og dem, der ikke gjorde. Det skriver Information. I FN's Menneskerettighedsråd fordømte 27 lande den nye sikkerhedslov, der i alvorlig grad underminerer frihedsrettigheder. I Europa skrev 15 lande under på fordømmelsen, blandt andre Danmark, Frankrig, Tyskland og Sverige. Flere andre lande bakkede dog ikke op om fordømmelsen, herunder blandt andre Grækenland, Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien, Kroatien og Italien. "I mange EU-lande ser vi rigtig nok, at synet på Kina er blevet hårdere, men i mange andre hører vi ikke den samme kritik. Mange af landene har lagt sig endog meget tæt op ad den kinesiske regering," siger professor Steve Tsang, der leder kinainstituttet ved School of Oriental and African Studies (SOAS) i London. "Lande, der har tilsluttet sig The Belt and Road Initiative (det officielle engelske navn for silkevejsprojektet, red. ), har vist sig mere villige til at støtte det kinesiske kommunistpartis undertrykkelse af frihedsrettigheder," mener Tsang. På den nye silkevej er Kina gennem store investeringer og lån til opførslen af havne, veje og jernbaner ved at koble Kina tættere sammen med resten af Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa. Halvdelen af EU's medlemslande har tilsluttet sig silkevejsprojektet i håb om at kunne tiltrække sig kinesiske investeringer, blandt andre Ungarn, Grækenland, Portugal og Italien. Derimod har ingen lande i Nord- eller Vesteuropa tilsluttet sig. Ifølge Steve Tsang skal landene "beslutte sig for, om de økonomiske fordele er så vigtige for dem, at de er villige til at kompromittere deres egne politiske værdier". Ifølge Eva Pils, juraprofessor ved King's College London, som specialiserer sig i menneskerettigheder i Kina og det kinesiske autoritære styre og juridiske system, har Kina en stadig større økonomisk klemme på flere EU-lande. "Tragedien er, at det med al tydelighed ikke har haft nogen effekt, at Europa og Vesten har forsøgt at hjælpe Kina til at lade sig liberalisere politisk. I stedet har det kinesiske autokrati styrket sig selv, og her i Vesten og Europa er vores eget liberale demokrati kommet ud i problemer. Og her hjælper det bestemt ikke, at påvirkningen nu går i den modsatte retning. At det er det autoritære Kina, som nu udøver indflydelse på os. Det er blevet til et spørgsmål om, hvor afhængige vi er blevet af Kina, og hvor afhængige vi vil tillade os selv at blive af Kina," siger hun. Ifølge Steve Tsang ønsker Kina "et EU, der er tilstrækkeligt effektivt til at kunne være en modvægt til USA, men de ønsker ikke et EU, der fungerer så godt, at det har for stor styrke til at promovere og støtte menneskerettigheder, demokrati og frihed - værdier, som strider imod det, som Kinas kommunistparti står for." I EU vokser frustrationen over Kina, blandt andet på grund af Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa. EU er særligt frustrereret over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier. Og så er der Kinas manglende reformer, unfair handelspolitik og industrispionage. Kina bliver af EU-Kommissionen beskrevet som en "systemisk rival" der "promoverer en alternativ styreform". Kommissionen har anklaget Beijing for unfair behandling af europæiske virksomheder og for at føre en investeringsstrategi, som underminerer retsstatsprincipper.
Information, s. 10-11 (05.08.2020)

Opfordring fra EU: Flere bør vaccineres mod influenza
Europa-Kommissionen er kommet med en kraftig opfordring til medlemslandene om at forstærke indsatsen for at få flest mulige borgere til at lade sig vaccinere mod influenza. Det skriver Berlingske. Advarslen kommer i forbindelse med overvejelserne om, hvordan man kan tackle en eventuel ny voldsom opblussen af coronavirus. Hvis den falder samtidig med en influenzaepidemi, kan det gå galt for sundhedsvæsenet, lyder det fra Europa-Kommissionen. "Analysen er rigtig. Den belastning, som sundhedsvæsenet i Sydeuropa er ude for, er så skræmmende, at man skal gøre alt for ikke at få to epidemier oven på hinanden," siger formanden for Lungeforeningen, Torben Mogensen. Europa-Kommissionen har oplistet tiltag, der bør fastholdes og sættes i værk for at ruste sig til en anden bølge af coronavirus. Der skal blandt andet være kapacitet til "test, kontaktsporing og overvågning af folkesundhed" samt adgang til "værnemidler, medicin og medicinsk udstyr".
Berlingske, s. 13 (05.08.2020)

Vestkysten holder vejret: Vi kan ende som fiskere uden fisk efter Brexit
Hvis ikke der kommer en fiskeriaftale om fiskeriet i Nordsøen, kan Brexit udløse en ny fiskerikrig. Det skriver Politiken. Den 31. december udløber overgangsaftalen mellem EU og Storbritannien. Hvis ikke der kommer en permanent aftale mellem EU og briterne, kan det være enden på danske fiskere i britisk farvand. 30 procent af indtjeningen i dansk fiskeri og 40 procent af omsætningen i kg kommer fra Storbritannien. "Hvis de laver en handelsaftale først og aftaler fiskeriet senere, er vi ilde stedt. Så er det bedre med et hårdt Brexit," siger Hanstholm-fiskeren Peter Sand. Han frygter, at industrien efter en tid vil købe britisk fisk, selvom den ikke er fanget af danske fiskere, fordi de skal bruge fisken. Boris Johnson lovede i 2016, at der kun ville være britiske fiskere i britisk farvand, hvis de stemte Brexit. Modsat står EU fast på, at der ikke bliver lavet en handelsaftale uden at fiskeriet er med, så EU-fiskere kan fiske i britisk farvand og britiske fiskere kan lande fisk i EU-havne. I Storbritannien synes de, at det er deres fisk, og mange britiske fiskere har i årevis været rasende over EU's fiskeripolitik. "De skovler fisk ind. Fiskene er der, men vi briter har ikke nok EU-kvoter. Det er vildt uretfærdigt," siger fritidsfisker Eddie McManus fra fiskerbyen Grimsby. Det er ikke en ny konflikt. Allerede i 1973, da briterne kom ind i EU, dengang EF, ønskede Storbritannien eneret til deres eget farvand. De første ti år var aftalen, at man skulle opretholde de oprindelige fiskegrænser og så lave en aftale. Hvis man ikke kunne nå til enighed, skulle der være fri og lige adgang til at fiske for alle. Man kunne ikke blive enige, og derfor holdt briterne sig til FN's havretskonvention, der netop var blevet vedtaget, og som gav ret til en fiskezone på 200 sømil. I 1983 blev man så enige om en aftale, der betød, at landene omkring Nordsøen skulle deles om fiskevandet. Landene fik en procentdel af fisken, og det har man holdt fast i lige siden.
Politiken, s. 1, 5 (05.08.2020)

Handel

Otte skal kæmpe om uriaspost i diplomatiet
Verdenshandelsorganisationen WTO skal finde en ny generaldirektør midt i et historisk fald i verdenshandelen. Det skriver Jyllands-Posten. Otte kandidater har meldt sig til at efterfølge Roberto Azevêdo som generaldirektør. Amina C. Mohamed fra Kenya og Ngozi Okonjo-Iweala fra Nigeria anses som spidskandidater. Blandt forklaringerne på at de anses som værende spidskandidater er, at kandidaterne og regeringerne i deres respektive hjemlande, vil skulle forholde sig neutrale i forhold til handelskrigen mellem Kina og USA. Fristen for at melde sig som kandidat var den 8. juli. Blandt dem var oprindelig Phil Hogan, EU's handelskommissær, der hurtigt erkendte, at han ikke var konsensusskabende og derfor valgte at trække sig.
Jyllands-Posten, s. 12 (05.08.2020)

Institutionelle anliggender

Vestager og von der Leyen hallucinerer
I en debat i Jyllands-Posten skriver Niels B. Larsen, forhenværende civiløkonom, blandt andet: "Jeg er nødt til at korrigere hallucinatoriske Margrethe Vestager og Ursula von der Leyens udgydelser i JP 1/8; det var ikke 27 forskellige lande, der drøftede, hvordan de sammen kan fuppe nordeuropæerne til at finansiere de sydeuropæiske landes overforbrug gennem årtier og deres genopretning og fremtid. Det var 27 i bund og grund udemokratisk indstillede regeringschefer, som sammen udpønsede denne forræderiske plan til ubodelig skade for nulevende og fremtidige nordeuropæere, som gældsættes og yderligere spindes ind i det stærkt udemokratiske EU's spind."
Jyllands-Posten, s. 19 (05.08.2020)

Interne anliggender

"Hvad er det så, partiet vil?": En gruppe af nationalkonservative har været med til at genopfinde DF
Flere aviser skriver om Dansk Folkeparti og om sagen om misbrug af EU-midler. Et ønske om et EU-exit, et opgør med islamiseringen af Danmark og centrale udmeldinger fra Kristian Thulesen Dahl har peget i retning af et mere nationalkonservativt DF, end man har kendt i mange år. Det skriver Kristeligt Dagblad. Martin Henriksen, den tidligere udlændingeordfører, der røg ud af Folketinget ved valgnederlaget, sagde i oktober sidste år, at Danmark som det eneste EU-land skal ud af Europarådet. Det betyder, at Danmark ikke længere er forpligtet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Morten Messerschmidt og gruppeformand Peter Skaarup undsagde offentligt Martin Henriksen, som fortsat står fast ved, at udmeldingen var aftalt og klappet af med partiledelsen. Jyllands-Posten bringer en analyse af politisk redaktør Marchen Neel Gjertsen. Hun skriver blandt andet: "Dansk Folkeparti står i en dyb krise, og det er blevet nærmest umuligt for formanden at gøre noget rigtigt. Samtidig er uskylden tilsværtet, og den er svær at få tilbage. Han har brug for at gøre alting rigtigt, men derfor kan han ikke gøre noget rigtigt. For han står et sted, hvor jorden brænder under ham. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har mere end nogensinde behov for at tale om politik og om sine succeser, men alle andre taler om hans person og hans nederlag. Grundlovsdag indvarslede begyndelsen på sommeren for partiet, og der var gået hårde interne drøftelser forud for beslutningen om, at DF nu skulle kræve Danmarks fuldbyrdede udmeldelse af EU. Men i grundlovstalen blev budskabet pakket ind i mellemregninger og blev aldrig det brag af en nyhed, andre i partiet havde set frem til. [...] Det er få år siden, at han var udråbt til folkehelt og politisk geni. Skakspilleren, juristen, svigermors drøm. Der var ikke de kvaliteter, som den offentlige konsensus ikke tillagde manden, hvor meningsmålingsinstitutterne måtte føje ham til listen over danskernes foretrukne statsministerkandidater, og hvor han kunne bestille tid i medierne til snart sagt hver en strøtanke. Med storheden fulgte også forventningerne, og med den tilsyneladende ufejlbarlighed fulgte fejlsøgningen. [...] I 2015 ramte også den såkaldte Meld-Feld-sag om EU-midler og udstillede DF som hyklere og svindlere."

I Ekstra Bladets leder kan man blandt andet læse: "At vælge Morten Messerschmidt som næstformand for Dansk Folkeparti svarer til at trække splitten på en håndgranat og håbe på, det er en forsager. Men et trængt parti løber altså risikoen vel vidende, at Bagmandspolitiet ikke er færdig med at efterforske Messerschmidts rolle i den såkaldte Meld og Feld-sag om mulig, storstilet svindel med EU-midler. [...] Det er et kæmpe sats, DF har kastet sig ud i med valget af Messerschmidt som næstformand. Håbet er selvfølgelig, at den tidligere stemmesluger kan vende partiets nedtur, men muligheden for, at det hele eksploderer med Meld og Feld-sagen, er absolut til stede. Og så er det ikke kun Messerschmidt, der er en færdig mand."
Kristeligt Dagblad, s. 2, 4; Ekstra Bladet, s. 24; Jyllands-Posten, s. 4 (05.08.2020)

Kollerup klar til opgør med bøvl og bureakurati - trods V-skepsis
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil mindske bureaukratiet til fordel for erhvervslivet. Det skriver Berlingske. I 2019 foretog Dansk Iværksætter Forening en undersøgelse, der viste, at lidt over hver tredje nystartede virksomhedsejer oplever, at bureaukrati tager for meget tid og begrænser omsætningen. "Det skal være let at drive virksomhed i Danmark, og her er regler med til at skabe klarhed og lige vilkår. Men vi skal skabe enklere regler, som er lettere at forstå, efterleve og kontrollere, og som frem for alt også gør det lettere at starte og drive en virksomhed," siger Kollerup. Interesseorganisationen SMVdanmark har tidligere foreslået, at politikerne bør indføre en regel om at fjerne en regel, hver gang en regel bliver indført. "Det er et interessant forslag. Jeg ved, at SMVdanmark også bidrager med andre interessante forslag gennem Erhvervslivets EU- og Regelforum, og vi ser i regeringen meget frem til at modtage gode anbefalinger til regelforenkling, " siger erhvervsministeren. Erhvervslivets EU- og Regelforum er en videreførelse af Virksomhedsforum og Implementeringsrådet, der havde til hensigt at sikre både enkle og overskuelige regler i dansk lovgivning og danske interesser, når EU-regler blev til og skulle implementeres.
Berlingske, s. 8-9 (05.08.2020)

Klima

Efter budgetaftale i EU: Grønne aktører vil øremærke mere landbrugsstøtte til klima og miljø
EU har besluttet, at op mod 40 procent af den direkte landbrugsstøtte kan flyttes over til landdistriktsprogrammet, der blandt andet giver støtte til indsatser rettet mod klima, natur og miljø inden for landbrugsområdet. "Det er en chance for at lave de ting, der skal til for at nå vores klimamålsætning om de 70 procent og i forhold til vores vandplaner, hvor vi stadig mangler meget," siger Leif Bach Jørgensen, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling. Med den øgede fleksibilitet i den nye aftale for 2021 til 2027 sender EU et kraftigt signal til medlemslandene. Det mener Danmarks Naturfredningsforening.
Altinget (05.08.2020)

Har du holdt nyhedspause i sommerferien? Her er de vigtigste danske klimanyheder
En af de vigtigste klimanyheder er, at EU's stats- og regeringschefer efter maratonforhandlingerne blev enige om at øremærke 30 procent af de i alt 13.580 milliarder i det mangeårige budget til "klimarelaterede projekter". Det skriver Altinget. Der lyder dog kritik fra grønne aktører og blandt andet også fra Enhedslisten i Folketinget. "Vi er rigtig skuffede over, der er så lidt fokus på klimaet. Vi skal huske på, at denne her aftale går frem til 2027. Det vil sige, at det er nu, vi skal gøre noget i forhold til at få ændret retningen på den klimakatastrofe, vi har kurs mod," siger EU-ordfører Søren Søndergaard (EL). Efter aftalen stemte et stort flertal i Europa-Parlamentet for en resolution, der krævede flere ændringer af EU-aftalen. Ifølge europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) kan kravene i resolutionen kan få den ultimative konsekvens, at stats- og regeringslederne skal "tilbage til tegnebrættet".
Altinget (05.08.2020)

Konkurrence

Aktiechef: Giganter trues af regulering
I sidste uge afholdte den amerikanske kongres en høring med de store techselskabers topchefer, herunder topcheferne fra Google, Amazon, Facebook og Apple. Efter høringen er nye reguleringer og i yderste fald en opsplitning af de store techselskaber blevet et samtaleemne. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge Michael Friis Jørgensen, aktieanalysechef i Alm. Brand, er det kun et spørgsmål om tid, før der bliver indført reguleringer. Chefstrateg i Saxo Bank, Peter Garny, mener, at man vil holde øje med EU's håndtering af techselskaberne. "Teknologiselskaberne har den største lobbyvirksomhed i Washington og er en stor indtægtskilde for økonomien. Måske ser politikerne mellem fingrene. Men den luksus har de ikke i EU," siger Garny og tilføjer: "At EU for nylig tabte sin retssag mod Apple, er et bevis på, hvilken kamp man som stat har mod teknologigiganterne. Det vil være en diskussion, vi vil have i lang tid."
Jyllands-Posten, s. 11 (05.08.2020)

Frygtet USA-mastodont indtager Norden
Det er nu en realitet at den amerikanske mastodont Amazon vil indtage Norden. Amazon bekræftede i går, at den er klar til at tage det næste skridt ind på det svenske marked. Det skriver Berlingske. Onlinegigantens indtog i Norden er ikke uproblematisk. EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, indledte i 2018 en undersøgelse af, hvordan onlinegiganter som Amazon skal tackles. Frygten var og er fortsat, at Amazons forretningsmodel vil sluge alt og alle på dens vej i takt med, at den bliver fodret med massive data om os som forbrugere.
Berlingske, s. 6 (05.08.2020)

Sundhed

EU-penge til sundhed forsvandt i sommerens budgetaftale
I foråret præsenterede Europa-Kommissionen det nye sundhedsprogram, EU4Health, som nu beskæres betydeligt. Det skriver Altinget. I foråret understregede Kommissionen at Covid-19-pandemien har vist et behov for at øge EU's beredskab og kapacitet til at reagere effektivt på store sundhedstrusler på tværs af grænserne. I maj fortalte sundhedskommisær Stella Kyriakides, at EU-Kommissionen med EU4Health ville 20-doble budgettet til sundhed. I juli måned blev en del af pengene til programmet imidlertid pillet ud af budgettet igen. I alt blev programmet beskåret fra 9,4 milliarder EUR til 1,7 milliarder EUR.
Altinget (05.08.2020)