Onsdag den 5. december

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Nederlag til May: Briterne kan aflyse Brexit selv
Flere af dagens medier skriver, EU-Domstolens generaladvokat, Compas Sánchez-Bordona, har vurderet, at Storbritannien på egen hånd – uden at spørge EU om lov – vil kunne kalde aktiveringen af Artikel 50 tilbage og dermed aflyse Brexit. Børsen skriver, at selvom den formelle vurdering fra EU-Domstolens rådgiver kun bliver bindende, hvis den også senere bliver bekræftet af domstolens dommere, vækker vurderingen jubel blandt den række af skotske og britiske parlamentsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet, der via en skotsk domstol har fået hastet sagen frem til EU-dommernes skrivebord. Men selvom generaladvokaten vurderer, at briterne vil kunne træffe den beslutning på egen hånd, så lægger han ikke op til, at Storbritannien kan bruge muligheden til at vinde mere tid, hvis den kaotiske situation i britisk politik fortsætter frem til udmeldelsen 29. marts 2019. Altinget skriver tirsdag, at i Bruxelles har Ministerrådet advaret om, at EU-skeptiske medlemslande fremover vil kunne aktivere Artikel 50 og sidenhen tilbagekalde beslutningen som led i en forhandlingsstrategi om bedre vilkår i Unionen. Information skriver at allerede inden de planlagte debatter om Storbritanniens aftale med EU om at træde ud af unionen, har den britiske regering fået stryg af sine politiske modstandere. Tirsdag vedtog et flertal i det britiske underhus, at regeringen har handlet i foragt for det britiske parlament. Det er ifølge BBC og nyhedsbureauet AP aldrig sket før i det britiske demokratis historie. Afstemningen var ikke en afstemning om mistillid til regeringen, som derfor overlever. Den bliver dog tvunget til at fremlægge den juridiske vurdering af den aftale om Storbritanniens udtræden fra EU, som den britiske regering og EU har forhandlet på plads. Efter afstemningen lovede regeringen at fremlægge den juridiske vurdering onsdag. Jyllands-Posten skriver at det britiske parlament tirsdag tog hul på fem dages intensiv debat om Brexitaftalen med EU. Frem mod den afgørende afstemning, som finder sted den 11. december, skal landets 650 folkevalgte politikere endevende premierminister Theresa Mays Brexitaftale med EU. Mays Brexitaftale med EU er de seneste uger blevet mødt med så massiv kritik, at det allerede på forhånd spås, at turen gennem parlamentets debatmaskine ikke vil ændre på Mays dårlige udsigter til at få den stemt igennem. Berlingske skriver, at nye tal rejser tvivl om briternes evne til at styre indvandringen til deres land - og afslører hulheden i et af slagordene under Brexitvalgkampen i 2016. For siden 2016 er EU-borgerne nærmest flygtet, men til gengæld eksploderer antallet af især asiatiske indvandrere. I det seneste statistiske år er der netto ankommet 248.000 ikkeeuropæiske indvandrere. Der er i samme tidsrum indrejst 74.000 EU-borgere i Storbritannien, mere end en halvering på to år. Politiken skriver at alt tyder på, at Theresa May ikke får flertal for sin Brexitaftale i parlamentet. Sådan lyder den gængse vurdering fra politiske eksperter i Storbritannien.
Kilder: Børsen, s. 24, 32; Altinget, tirsdag; Information, s. 7; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Rusland ventes at påvirke folketingsvalget
Flere af dagens aviser skriver om advarslen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der tirsdag offentliggjorde tjenestens årlige risikovurdering. Konklusionen er at Rusland er en trussel for Danmark i både Østersøregionen, ved det kommende folketingsvalg og i cyberspace. Politiken skriver, at Danmark og danskerne ifølge chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, står over for en ”ganske alvorlig situation” med mange ude fra kommende trusler. Også det kommende folketingsvalg er et oplagt mål for russiske cyberangreb og misinformationer. Det fremgår af den årlige 'Efterretningsmæssige Risikovurdering', som FE netop har offentliggjort. Ifølge FE har de russiske aktiviteter et overordnet formål om “at undergrave forestillingen om objektiv sandhed”. Missionens strategiske mål er at “øge de interne skel i og mellem NATO- og EU-landene for at svække de to organisationers evne til at føre en samlet politik over for Rusland. Rusland er meget opmærksom på sårbarheder og skillelinjer i EU og internt i EU-landene. Det gælder især i spørgsmålet om forlængelse af EU's sanktioner mod Rusland og EU's energipolitik.” Den overordnede bekymring for splittelse internt i Europa, mellem EU og USA og mellem USA og de enkelte europæiske lande får stor opmærksomhed i rapporten, men Forsvarets Efterretningstjeneste har ikke forholdt sig til den del af splittelsen, der skyldes USA's præsident Donald Trumps syn på Europa som en konkurrent i forhold til USA. Jyllands-Posten skriver, at Østersøregionen er fortsat præget af spændingerne mellem NATO og Rusland. Og russerne vil i en krisesituation kunne true NATO's styrker i de tre baltiske lande, heriblandt de udsendte danske soldater, og vil kunne gøre det vanskeligt for NATO at bistå landene. Så sent som tirsdag blev et samlet NATO enig om at støtte USA, som har kritiseret, at Rusland ved at opsætte et nyt landbaseret missilsystem krænker våbenkontrolaftalen INF, der blev indgået i slutningen af 1980'erne.
Kilder: Politiken, s. 3; Jyllands-Posten, s. 8; Altinget, tirsdag

Finansielle anliggender: Eurozonen klar til at vedtage forstærkninger på næste uges topmøde
Når EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles i næste uge, er en række nye tiltag til styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) på menuen. Det skriver Børsen. Men trods nye tiltag og maratonlange forhandlinger kom de 19 finansministre i eurozonen ikke i mål med omfattende reformer inkl. et eurozonebudget. Blandt de foreslåede forandringer var en omfattende udvidelse af instrumenterne i Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), den store pengetank med ca. 500 mia. euro (ca. 3.750 mia. kr.), som eurolandene i krise kan hente midler fra. Derudover et fransk-tysk forslag om et fælles budget for eurozonen og en række øvrige tiltag, der overordnet set skal sikre bedre og mere fleksibel krisehåndtering. I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, om ECB-chefen Mario Draghi forhenværende rådgiver. “Uden ændringer i det finanspolitiske samarbejde i eurozonen vil der ved det næste økonomiske chok igen opstå tvivl om euroens overlevelse,” siger Arnaud Mares. Han var i fem år toprådgiver for ECB-chefen Mario Draghi - manden, der siden EU's gældskrise konstant har opfordret eurozonens regeringer til at tage mere ansvar og ikke kun overlade det tunge arbejde for vækstskabelse til ECB's historisk lempelige pengepolitik. Ifølge Arnaud Mares kan penge- og finanspolitik ikke stoppe den næste recession eller et økonomisk chok. Dybe reformer, som de, der natten til tirsdag tog et stort skridt frem i Bruxelles, er uomgængelige for at sikre euroens langsigtede overlevelse. Han mener ligeledes at det er bydende nødvendigt med en reformproces blandt eurolandene. Som for eksempel fuldførelse af bankunionen, begyndelsen på et fælles budget blandt eurolandene, forstærkelse af ESM ( European Stability Mechanism), som er den enorme pengekasse med 500 mia. euro, et euroland i krise skal kunne trække på. Men det forudsætter traktatændringer, der erfaringsmæssigt tager flere år at vedtage. Hakon Redder skriver endnu en analyse i Børsen. Han skriver blandt andet: ”Som altid i EU er den tyske røst afgørende. I forhold til eurozonens fremtid er den tyske stemme noget tvetydig. Grundlæggende er det i indlysende tysk interesse at stabilisere og fremtidssikre euroen. Men helst uden at gøre eurozonen til en overførselsunion. […] Om få dage er Merkel ikke længere formand for CDU. Hvornår hun afløses som kansler, står hen i det uvisse. Ligesom den p.t. ukendte efterfølgers vilje til reformer i eurozonen.” Informations lederskribent skriver: ”Der var udmattede, men store smil på tapetet og Twitter, da lederen af eurogruppen, portugiseren Mário Centeno, tirsdag morgen trådte frem efter 16 stive timers forhandlinger med de 27 EU- finansministre i Bruxelles. Emnet var de længe ventede reformer af euroen, og Centeno var ikke i tvivl: Der er tale om “en omfattende reformplan” og ”et gennembrud på nøgleområder”. Magasinet Politico omtalte derimod den tekniske reform af redningsmekanismen ESM (EuropeanStability Mechanism) som “eurozonens modreformation”, mens den hollandske finansminister, Wopke Hoekstra, tilfredst udtalte, at “den franske elefant er blevet til en mus - og den er endda sat i bur”. […] Det undrer altså ikke, at de natlige forhandlinger i Bruxelles kun resulterede i små reformskruer på et meget teknisk plan. […] Desuden skal ESM udvides, gøres mere fleksibel og deltage i EU-Kommissionens overvågning af eurolandene. Hidtil har ESM kun givet kreditter til kriseramte lande til gengæld for opfyldelse af hårde reformkrav. I fremtiden skal ESM også kunne bruges forebyggende og uden reformkrav.”
Kilder: Børsen, s. 1, 22-23; Information, s. 20

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: EU-Parlamentet vil gøre livet sværere for små platformsøkonomier
I et debatindlæg på Altinget skriver Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef, Dansk Industri, blandt andet: ”Hvem kender ikke Amazon, Facebook og Uber? Det gør de fleste, men færre ved, at der i Europa er en hel underskov af mindre online platforme. […] Faktisk er mere end halvdelen af små- og mellemstore virksomheder i Europa i dag afhængige af online platforme til at sælge deres produkter og services. […] Europa har imidlertid en stor udfordring. Mens der er mange små platforme i Europa, halter vi bagefter i forhold til at få europæiske platforme til at vokse sig store. Globalt findes der 110 platformsvirksomheder med en markedsværdi på over en milliard dollars. Heraf er kun fem fra Europa, hvilket vi håber at kunne gøre bedre i fremtiden. Her kan EU spille en central rolle. Færdiggørelse af EU's digitale indre marked har nemlig stor betydning, hvis denne udvikling skal vendes. EU har allerede gjort meget i forhold til databeskyttelse og fri bevægelighed af data. Nu er turen så kommet til online platforme. EU-Kommissionen fremlagde tidligere i år et forslag, som skal skabe gennemsigtighed og fairness i platformsøkonomien. Forslaget vil sætte en stopper for, at platforme kan udnytte deres markedsposition over for deres kunder - det vil sige over for de virksomheder, som bruger online platforme til at sælge deres produkter. […] I Dansk Industri ser vi positivt på fælles EU-regler inden for platformsøkonomi. Vi ønsker et fælles marked i Europa, hvor borgernes og virksomhedernes rettigheder er beskyttet - også i den digitale verden. Vi støtter derfor EU-Kommissionens forslag, som vil sikre gennemsigtighed og en velfungerende konkurrence imellem platformene.”
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Enighed om rammerne for EU's infrastrukturfond fra 2021
EU's infrastrukturfond skal sikre, at infrastrukturprojekter på det transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor også kan få tildelt EU-støtte i EU's kommende budgetperiode for 2021-2027, skriver Altinget. Med vedtagelsen lægger Ministerrådet desuden op til at udvide hovednetkorridoren "Skandinavien - Middelhavet" med vej- og banestrækningerne fra Fredericia til Hirtshals og Frederikshavn, således at alle fem danske regioner repræsenteres. Det forventes, at Europa-Parlamentet senere i december vedtager sin holdning til fonden, og at der efterfølgende indledes forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet om en endelig aftale.
Kilde: Altinget, tirsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Lastbilchauffører skal have bedre kår
Børsen, B.T., Ekstra Bladet og Altinget, tirsdag skriver alle at EU's transportministre natten til tirsdag blev enige om en vejpakke, som skal bedre forhold i EU for lastbilchauffører. ”Aftalen sikrer mere fair regler for chauffører og transportselskaber og større effektivitet for nationale kontrolmyndigheder,” sagde Østrigs transportminister, Norbert Hofer, der var mødeleder, og fortsætter: ”Chauffører får bedre arbejdsbetingelser, og selskaber, der opererer i flere medlemslande, får mere klarhed i forhold til de juridiske regler.”
Kilder: Børsen, s. 22; Altinget, tirsdag; Altinget, mandag; Ekstra Bladet, s. 14; B.T., s. 9

Konkurrence: EU udskyder digital skat
Børsen, Berlingske og B.T. skriver, at på et møde tirsdag i Bruxelles mellem EU-landenes finansministre var der lagt op til, at der skulle findes en fælles holdning om en mulig digital serviceskat, rettet mod it-virksomheder som Google og Facebook. Men ifølge finansminister Kristian Jensen (V), kom de heller ikke tirsdag i mål. Han nåede med sine EU-kolleger frem til, at forslaget skal skubbes til 2019. Derfor kommer det heller ikke på dagsordnen på næste uges topmøde i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer samles. Det vil i stedet blive samlet op igen af finansministrene i begyndelsen af 2019.
Kilder: Børsen, s. 22; Berlingske, s. 6; B.T., s. 9

Finansielle anliggender: EU vil undgå nye sager om hvidvask
B.T. og Kristeligt Dagblad skriver, at EU-landene vil med nye tiltag hindre, at flere europæiske banker involverer sig i hvidvask af sorte penge, som Danske Bank har gjort det. Det stod klart i går, hvor medlemslandenes finansministre nikkede ja til en handlingsplan for at bekæmpe hvidvask. Tiltaget kommer, efter at flere store hvidvasksager i europæiske banker har vakt bekymring I EU. Det skal der ændres på med hjælp fra handlingsplanen. Der bliver blandt andet lagt op til bedre samarbejde mellem myndigheder.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 5

Institutionelle anliggender: Europa har brug for et fællesskab
I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jørgensen, senior advisor i Kreab, fhv. medlem af EU-Parlamentet (V), blandt andet: ”Storbritannien og Italien er i gang med eksperimenter. Storbritannien betræder ukendte stier ved at melde sig ud af EU's regelbaserede verden. Italien forbliver - uden tvivl - i det kendte terræn, men afprøver grænserne […] Theresa May, har opgivet fantasiforestillingen om, at ingen aftale med EU er bedre end selv en dårlig aftale. Nu har hun indgået en detaljeret skilsmisseaftale med EU, som efterlader Storbritannien i den absurde situation at være halvt gravid: halvt inde og halvt ude af EU - uden nogen indflydelse. De resterende 27 EU-lande stod - uanset indbyrdes forskelle og interesser - urokkeligt sammen om at sikre kernen i det europæiske samarbejde: De fire friheder - fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. […] Italiens regering har med Legas politiske rockstjerne, Matteo Salvini, i spidsen erklæret EU krig. EU er alle Italiens ulykkers moder. Kampen gælder Italiens forslag til finanslov. Forslaget overskrider de tilladte rammer for budgetunderskud og offentlig gæld, som alle EU-landene, inklusive Italien, har vedtaget at skulle overholde for at sikre sunde og holdbare finanser. […] Læren af Brexit og Italiens forsøg på EU-revolte er, at realiteternes verden møder os alle. Både som land og som individ har vi brug for et fællesskab. Ingen kan stå alene. Også Dansk Folkepartis tågede forestilling om en folkeafstemning om Dexit - Danmark ud af EU som Storbritannien - vil lide samme skæbne. Heldigvis.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Migration: Hvorfor skal vi egentlig have FN's immigrationspagt?
Steffen Skovmand, fhv. fuldmægtig i EU-Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked og EU-diplomat i Rumænien og Ukraine, Sydals, skriver i en kronik i Jyllands-Posten om Danmark og EU-pagt. ”Det er en skændsel, at Danmark underskriver denne FN-pagt uden forudgående demokratisk debat. […] Hvad betyder juridisk bindende i FN-sammenhæng? FN-systemet fungerer ikke som EU-systemet, hvor medlemslandene af Den Europæiske Unions Domstol kan idømmes klækkelige bøder, i visse tilfælde op til 0,5 pct. af bnp, hvis de skønnes at have overtrådt EU-traktaten og i visse tilfælde endog blive frataget stemmeretten. FN har ikke som EU sin egen domstol (Den Internationale Domstol tjener helt andre formål), og selv om FN kan sanktionere medlemslande, sker det sjældent og kun i ekstraordinære tilfælde. Men dette at pagten kaldes ikke juridisk bindende tjener to andre formål: for det første at fremstille pagten som harmløs og for det andet at udgøre et røgslør, som gør det muligt for FN's medlemslande at omgå normale demokratiske processer og underskrive pagten uden parlamentarisk debat. […] At Danmark underskriver denne pagt uden forudgående demokratisk debat, i en tid hvor netop flygtninge- og immigrationsproblemet er højaktuelt for almindelige mennesker, er mere end uforståeligt - det er en skændsel,” skriver Steffen Skovmand blandt andet. Jyllands-Posten skriver ligeledes om emnet, at det bliver heller ikke udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der skal repræsentere Danmark ved næste uges vedtagelse af den omdiskuterede FN-pagt - Global Compact for Safe and Orderly Migration - i Marrakech i Marokko. Planen har tidligere været, at integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) skulle repræsentere Danmark, men hun ønsker heller ikke at deltage. De seneste uger er der opstået en større debat om tilslutningen både herhjemme og internationalt. En række EU-lande har valgt at stå uden for aftalen, mens Dansk Folkeparti har opfordret den danske regering til at gøre det samme.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2, 21

Interne anliggender: Orbán tvinger universitet ud af Ungarn
Kristeligt Dagblad og Berlingske skriver at det er lykkedes premierminister Viktor Orbán at lukke det private Centraleuropæisk Universitet (CEU) i Budapest, der ofte er blevet set som en bastion for vestlige, liberale værdier. "CEU er blevet tvunget ud. Der er ingen fortilfælde for det her. En amerikansk institution er blevet drevet ud af et NATO-allieret land. En europæisk institution er blevet bandlyst fra et EU-medlemsland,” siger universitetets rektor Michael Ignatieff. I årevis har Viktor Orbán kunnet konsolidere sit styre uden indsigelser fra Europas centrumhøjre, men det kan være slut nu. Loven, som er vendt mod CEU, er blot en af grundene til, at Europa-Parlamentet har besluttet sig for at indlede en procedure, som kan ende med, at Ungarn får frataget sin stemmeret i unionen. ”Det er en meget trist dag for den akademiske frihed i Europa. I særlig grad for Ungarn, naturligvis, men for hele Europa,” siger Judith Sargentini, der er hollandsk politiker og medlem af Europa-Parlamentet, ifølge Berlingske.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 10; Berlingske, s. 20

Klima: Lilleholt spiller hovedrollen i det store fjernvarme-drama
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Kofod (S), gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og formand for EU’s grønne netværk EUFORES, blandt andet: ”Fra den 1. januar 2019 ophæver energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) tilslutningspligten til fjernvarme. Lovforslaget begrænser danskernes mulighed for at anvende en af de mest bæredygtige energiformer - ét varmerør ad gangen. […] Regeringens lovforslag har ikke kun konsekvenser i Danmark. Europæiske lande, der ikke selv bruger fjernvarme, kigger nemlig på os for at få inspiration. Hvis Europas ledere har i sinde at reducere CO2-udledningen, så skal fjernvarmenettet udbygges i resten af EU. Men i stedet for at fremme en teknologi, der kan løse mange af Europas klimaudfordringer, så slukker regeringen for udviklingen af den. Det er ikke særligt inspirerende. For det er svært at overbevise andre lande om at bruge enorme ressourcer på at omlægge til grøn fjernvarme, når man ikke engang herhjemme forstår vigtigheden af det.”
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU vil hejse rødt flag for tvivlsomme kinesiske investeringer
I årevis har Europas frie markeder været et slaraffenland for kinesiske virksomheder med global appetit. Men nu vil EU-landene have bedre styr på de kinesiske virksomheders fremmarch med fælles regler for screening af udenlandske investeringer i eksempelvis kritisk infrastruktur som havne, lufthavne og energiforsyninger. Det skriver Berlingske. Ifølge et skrifteligt svar til Berlingske fra den danske EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S) har EU været alt for blåøjet, når det gjaldt investeringsstrømmen fra Kina. ”Europas lande må simpelthen samarbejde bedre, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at matche et fremadstormende Kina som en økonomisk aktør i verden. Og det skal vi,” lyder det fra Jeppe Kofod. EU's 28 ambassadører mødes i dag for at godkende forslaget, som blev forhandlet på plads 20. november. Herefter skal det til afstemning i EU-Parlamentet. Forslaget, som ikke nævner Kina ved navn, skal få EU-landene til at samarbejde og udveksle oplysninger om udenlandske investeringer. EU-Kommissionen kan også dele sin bekymring, hvis et opkøb kommer på tværs af EU's fælles interesser. Medlemslandene bestemmer dog altid i sidste ende, om investeringen skal gennemføres.
Kilde: Berlingske, s. 1, 4-5

Udenrigspolitik: USA går i kødet på den gængse verdensorden
Institutionerne har historisk været de vestlige landes faste holdepunkter for at forsvare demokratiske værdier som menneskerettigheder og ytringsfrihed. Men det er de ifølge USA ikke længere. Derfor skal de tilbage på sporet. Det var den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeos markante udlægning i Bruxelles i går forud for NATOs halvårlige udenrigsministermøde. Han skærpede den amerikanske præsident, Donald Trumps, ”America First”-strategi og forklarede, hvorfor de vestlige lande også har en interesse i at sætte sig selv først over for lande som Kina. USA er ved at skabe en ny verdensorden, der skal rense ud i gamle systemer og sikre, at begreber som de liberale demokratier får en fælles ramme i institutioner, der tjener demokratier og ikke diktaturer.
Kilde: Berlingske, s. 17

Det digitale indre marked: Enighed om EU's digitale syvårsbudget
Altinget skriver, at EU's teleministre er blevet enige om den digitale del af det næste syvårige budget for unionen. Står det til dem, skal der oprettes et nyt rammeprogram, Digital Europe, som skal give nye teknologier et skub på vejen på tværs af EU. Programmet skal gå i luften fra 2021 og have fokus på fem områder; Supercomputere, kunstig intelligens, cybersikkerhed, avancerede digitale evner og bred anvendelse af digitale teknologier. Selve aftalen mellem ministrene skal også forhandles på plads med Europa-Parlamentet, inden den ligger endeligt fast.
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Fælden klapper snart - stem Danmark ud af EU's finanspagt
I et debatindlæg på Altinget skriver Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: ”EU's finanspagt lægger stramme rammer for vores økonomiske politik, både hvad angår finansloven og kommunerne og regionernes budgetter. […] I sig selv udgør Finanspagten dermed et stort demokratisk problem. Noget som flere og flere socialdemokrater er begyndt at indse. Derfor var det også positivt at se, at mine socialdemokratiske kollegaer i EU-parlamentet tirsdag valgte at stemme imod at gøre finanspagtentil EU-lov, og altså dermed noget som Danmark ikke umiddelbart kan forlade igen. […] Danmark kan lige nu vælge at udtræde af EU's finanspagt, såfremt et flertal i Folketinget ønsker det. Hvis finanspagten ender med at blive til direkte EU-lov, så får vi bare kun lov til at vælge én gang, derefter klapper fælden. Derfor er tidspunktet endegyldigt kommet: Danmark skal ud af Finanspagten, og eftersom socialdemokraterne endelig har set problemerne, så må vi da håbe, at de vil gå forrest!”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: EU-modstanderne skader debatten om bankunionen
Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget om bankunionen. Han skriver blandt andet: ”For mig og for Venstre handler Bankunionen om at sikre os alle tryghed i fremtidens tætfiltrede finansielle system og undgå mega-kriser, som den vi har gennemlevet det sidste tiår. Til gengæld kan man naturligvis godt gendrive et par generelle misforståelser eller mere eller mindre bevidste mistolkninger af den aktuelle situation. Tag nu Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær, der - ligesom andre politiske EU-modstandere - som udgangspunkt er imod alt fælles-europæisk og derfor er nødt til at argumentere baglæns for at få kæden til at hænge sammen. Således lyder hoved-påstanden fra den kant, at Danmark kommer til at betale for andre landes (Sydeuropæernes) fallerede banker. Og det lyder jo heller ikke for godt. Hvis det altså var sandt. Og det er det så ikke. […] Bankunionen er bygget op omkring et bail-in princip der betyder, at hverken stat eller skatteydere skal til lommerne, men i stedet aktionærer og kreditorer. […] Alt for ofte lader vi vores holdninger styre af frygt frem for fakta, og det gavner på ingen måde vores beslutningskraft. Lad os i stedet få fakta på bordet, når der skal træffes beslutninger. Især i et så vigtigt spørgsmål om Europas finansielle fremtid og vores fælles sikkerhed for håndteringen af pengene.”
Kilde: Altinget