Onsdag den 6. december

EU i dagens aviser

Onsdag den 6. december 2017

Dagens EU-tophistorie

NATO, EU, USA, Israel og russiske gasledninger
Flere medier skriver, at USA’s præsident Donald Trumps planer om - som den første amerikanske præsident nogensinde - at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad mødes med internationale protester. Således advarer EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, mod enhver handling, der kan underminere en fremtidig fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. Det skriver BT, Berlingske og Jyllands-Posten. Den amerikanske kongres besluttede i 1995 at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til den vestlige del af Jerusalem, men siddende præsidenter har siden systematisk udsat beslutningen hver sjette måned. Trump har endnu ikke fortalt, om han vil fortsætte traditionen eller indlede den lovede flytning, skriver Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson og de øvrige NATO-landes udenrigsministre i øjeblikket er samlet i Bruxelles for at diskutere det fremtidige samarbejde mellem EU og NATO. Det sker, efter at briternes snarlige farvel til EU har motiveret en række medlemslande under ledelse af Frankrig og Tyskland til at arbejde for et operationelt forsvarssamarbejde indenfor EU, som skal kunne fungere både selvstændigt og i samarbejde med NATO. Godt 20 EU-lande har indtil videre givet tilsagn. BT fortæller, at NATO og EU udvider samarbejdet i plan med 34 nye tiltag. Blandt andet skal barrierer, der forsinker militære transporter gennem medlemslandene, fjernes. Det sagde NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, og EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, tirsdag på et fælles pressemøde under NATO’s udenrigsministermøde i Bruxelles. På mødet mellem NATO’s udenrigsministre blev også den omstridte russiske gasledning, Nord Stream 2, diskuteret, skriver Jyllands-Posten. USA’s holdning er, at rørledningen ikke skal bygges, mens Tyskland støtter den. Polen, de baltiske lande samt flere østeuropæiske og Danmark er imod. Det er ikke lykkedes for EU-Kommissionen at få mandat fra medlemslandene til at forhandle med russerne om ledningen, og nu forsøger man i stedet at få opbakning til et forslag om, at gasledninger, der løber gennem EU, skal være omfattet af EU’s regler om, at andre end ledningernes ejere også skal kunne benytte dem. Hvis det lykkes for EU-Kommissionen, vil det fjerne en potentiel trussel mod Europas forsyningssikkerhed, skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, 13; BT, s. 10, 22; Berlingske, s. 6, 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede

Økonomi: 17 lande havner på EU’s sorte liste over skattely
Berlingske skriver, at EU-landenes finansministre efter flere års debat og halvandet års forhandlinger på et møde i går i Bruxelles placerede 17 lande på en liste over skattely. Flere end 40 lande og oversøiske territorier kan stadig havne på listen, med mindre de forbedrer sig. Landene på den sorte liste kan i første omgang se frem til milde sanktioner, der blandt andet omfatter stop for midler fra visse af EU’s fonde. Flere lande havde ønsket mere vidtgående sanktioner, men det var ikke muligt for EU-landene at nå til enighed. “Vi havde gerne set stærkere sanktioner, men det arbejder vi videre på,” sagde næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, på det efterfølgende pressemøde. Jyllands-Posten skriver, at EU’s liste bliver positivt modtaget af vicegeneralsekretær Lars Koch fra Oxfam Ibis, der i årevis har kæmpet imod skattely: “Jeg havde forventet, at der var kommet en stort set tom liste. Når EU ender på 17, er det formentlig, fordi der i den sidste måneds forhandlinger, der er foregået i hemmelighed, er en række lande, der har lovet at gøre ting, og derfor nu skal observeres,” siger Lars Koch. Listen vækker også glæde i Dansk Erhverv. “Det er glædeligt, at man nu har fået en konsolideret liste,” siger skattepolitisk chef, Jacob Ravn. Politiken skriver, at at forhandlingerne om listen har været brolagt med benspænd fra enkelte EU-lande, der selv har interesser i skatteundgåelse. “Jeg ser en risiko for, at nogle lande, som er nævnt i de seneste fem års skatteskandaler, ikke kommer på listen. Det ville være underligt,” advarede EU’s økonomikommissær, franskmanden Pierre Moscovici, således i sidste uge. Ifølge Jeppe Kofod (S), der sidder i Europa-Parlamentets udvalg mod skattely, har især Storbritannien strittet imod: “Det virker, som om Storbritannien har afgjort, at en række oplagte skattely skal væk fra den sorte liste og over på den grå liste. Vi må fremover fra Europa-Parlamentets side kæmpe for, at listen ikke udvandes yderligere,” siger Jeppe Kofod.
Kilder: Berlingske, s. 4; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Irland føler sig fanget i grænsedrama om Brexit
Kristeligt Dagblad skriver, at en aftale om principperne for den fremtidige kontrol langs grænsen til Nordirland, som vil være den eneste landfaste grænse mellem EU og det britiske rige efter Brexit, mandag faldt til jorden, da DUP, Democratic Unionist Party, den britiske regerings støtteparti fra Nordirland i Underhuset i London, formåede at stoppe aftalen i sidste øjeblik. Både EU samt den britiske og irske regering blev dermed ydmyget, skriver Kristeligt Dagblad. Årsagen til DUP’s manglende støtte til aftalen var tilsyneladende, at den irske tv-station RTÉ udlagde den som en irsk sejr ved at konkludere, at briterne ville give indrømmelser omkring toldunionen og det indre marked ved ikke at insistere på en såkaldt hård grænse. Berlingske skriver i en analyse af situationen: “May skal overbevise de nordirske parlamentarikere om, at hun ikke er ved at forære Nordirland væk eller giv nordirerne særstatus i EU, og det er den ene opgave, hun skal have løst, inden hun onsdag ventes tilbage i Bruxelles.” Børsen skriver, at Nicola Sturgeon, som leder Skotlands selvstyre, tolker premierminister Theresa Mays mislykkede forsøg på at sikre en aftale mandag i den første fase af Brexit-forhandlingerne som et signal til at få modstandere af den nuværende udvikling på banen. “Dette kunne være det øjeblik, hvor oppositionen og hvor konservative, som er EU-tilhængere eller tilhængere af et ‘soft Brexit’, presser på for at få Storbritannien til at blive i det indre marked og i toldunionen,” skriver Sturgeon på Twitter. Altinget bringer et debatindlæg af Jørn Sanne-Wander, landsbestyrelsesmedlem i Europæisk Ungdom, som blandt andet skriver: “Mange af de EU-modstandere, der i årevis har angrebet EU for ikke at forsvare borgernes interesser, mener nu, at EU skal give Storbritannien gaver med på vejen ud, fordi alt andet ville være at straffe Storbritannien. Men det er at fordreje fakta, så det gør helt ondt. For Storbritanniens ‘divorce-bill’ er ikke en bøde, det er en regning!”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 15; Børsen, s. 20, 32; Altinget

Klima: Grøn omstilling skal gå hurtigere
Information skriver, at Kristian Ruby, generalsekretær for Eurelectric, som er brancheorganisation for den europæiske elsektor med 30 nationale brancheorganisationer som medlemmer, mener, at den europæiske elsektor skal være kendetegnet ved grøn elproduktion og bæredygtige visioner. “Vi står i en kæmpekrise med klimaforandringer, luftforurening og udpining af naturressourcer. Det er tre gigantiske samfundsmæssige udfordringer, og Eurelectrics overordnede vision er, at elsektoren i fremtiden skal spille en afgørende rolle i et Europa, der er baseret på CO2-neutral energi og bevæger sig mod et ægte bæredygtigt samfund,” siger han. Børsen har også talt med Kristian Ruby, som fortæller, at giganter som Vattenfall og Siemens Gamesa ønsker fuld CO2-neutralitet markant før den politiske målsætning om 80 procent neutralitet i 2050. ”Vi vil gerne udfordre den her 2050-målsætning, fordi vi tror, vi kan gøre det hurtigere,” siger Kristian Ruby ifølge Børsen. Altinget bringer et debatindlæg af Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi. Han skriver blandt andet: Det Internationale Energi Agenturs (IEA) seneste analyse viser, at grønne investeringer får et stadig større omfang. Teknologierne udvikler sig ekstremt hurtigt, og det bliver hele tiden billigere og mere konkurrencedygtigt at investere i vedvarende energi. Senest har en analyse fra EU-Kommissionen vist, at den grønne omstilling bliver billigere end ventet på grund af faldende priser på vedvarende energi. Vi kan simpelthen styrke den grønne omstilling, fordi vi kan få mere for pengene.”
Kilder: Information, s. 12-13; Børsen, s. 16, 17; Altinget

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: EU og Storbritannien undersøger bitcoin
Børsen skriver, at Storbritannien og EU planlægger en undersøgelse af den digitale valuta bitcoin, da den kan bruges til hvidvask af penge og skatteunddragelse. Det britiske finansministerium vil derfor bringer kryptovalutaer ind under den britiske hvidvask- og finansterrorlovgivning, hvilket vil tvinge forhandlere af kryptovalutaer til at afsløre deres identitet.
Kilde: Børsen, s. 26

Det digitale indre marked: Alle har fordele ved god databeskyttelse
Børsen bringer en kronik af Ole Kjeldsen, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, som bakker op om den nye EU-persondataregulering (GDPR): “Lige såvel som det er en ret at have kontrol over sit eget hjem, er det en ret at give individet mulighed for at bestemme over egne data. I dag er situationen ofte, at meget af kontrollen med vores digitale data er ude af vores hænder. Det er uholdbart og potentielt krænkende for den enkelte. Målet med GDPR er netop at sikre gennemsigtighed i og kontrol med behandling af vores personlige data - uanset om det sker i offentligt eller privat regi,” skriver Ole Kjeldsen blandt andet. Altinget bringer et debatindlæg af Peter Blume, professor i databeskyttelsesret, Københavns Universitet (KU), om persondataforordningens forskellige betydning for private og myndigheder: “Der skal være databeskyttelse begge steder, men der er forskelle, som kan begrunde, at alle regler ikke behøver at være de samme. Samtidig er de to sektorer stillet forskelligt i forhold til EU. Det fremgår tydeligt, at medlemsstaterne har vogtet over deres suverænitet, da persondataforordningen blev forhandlet,” skriver han.
Kilder: Børsen, s. 4; Altinget

Klima: EU og Kina skal stå sammen om globalt klimalederskab
Altinget bringer et debatindlæg af Jarl Krausing, international chef i Concito. Han skriver blandt andet: “Den grønne revolution er skudt i gang, og er man ikke med fra starten, risikerer man at stå som taber i den fremvoksende klimavenlige globale økonomi. Drevet af en blanding af nød (forurening, social stabilitet) og opportunisme (grøn teknologieksport) har særligt Kina set dette, og landet synes parat til at påtage sig et globalt klimalederskab. Det bliver i USA’s fravær - og i bedste fald i en alliance mellem EU og Kina, som i de kommende år vil drive det globale klimalederskab fremad. Et lederskab som i høj grad vil være understøttet af ikke-statslige aktører blandt amerikanske delstater, samt stærke koalitioner af byer, virksomheder og investorer. En forudsætning herfor er dog, at EU øger sit ambitionsniveau på alle fronter, og det sker ikke uden en langt mere ambitiøs og aktiv dansk indsats for at presse egne og EU’s ambitioner op.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Bankunionen handler mindst af alt om banker
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: “I ethvert moderne samfund er bankvæsenet en central del af den logistik, samfundet er 100 procent afhængig af. Det gælder naturligvis også i EU, der på ryggen af finanskrisen naturligt måtte se sig i spejlet og konstatere, at når det handler om eurozonen, så var det på ingen måder holdbart at have en monetær union uden fælles regler og fælles tilsyn med bankerne og uden fælles afviklingsmodel i tilfælde af, at banker ikke kan fortsætte. Dette er en helt naturlig følge af et stadigt tættere samarbejde mellem Eurozonens 19 lande og det faktum, at der er skabt et egentligt fælles bankvæsen, der i størrelse kan matche de største i verden.”
Kilde: Altinget

Landbrug: EU skyder mink-forbud til hjørne
Altinget skriver, at det fortsat er usikkert, om den amerikanske mink kommer på EU’s sortliste over invasive arter, der skal udryddes i EU. Forsinkelsen skyldes en klage fra blandt andet Danmark, der er verdens største eksportør af amerikanske mink, over konsekvensvurderingen, som ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er mangelfuld og ikke tager de tiltag, der bliver gjort i medlemslandene for at bekæmpe udslip fra minkfarmene, med i beregningen eller ser på, hvad de økonomiske konsekvenser af et forbud måtte være.
Kilde: Altinget

Klima: Regeringens havbrugspolitik er ansvarlig
Altinget bringer et debatindlæg af Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur, som blandt andet skriver: “EU-Kommissionen peger på, at akvakultur bidrager til at reducere belastningen af de vilde fiskebestande, mindske vores afhængighed af import og skabe beskæftigelse og vækst i de lokale økonomier. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har i 2016 udtrykt alvorlig bekymring over, at akvakulturen i EU ikke har fået bedre kår på trods af EU’s mange initiativer for at fremme sektoren. Udvalget konstaterer, at hovedårsagen er den komplicerede gennemførelse af EU’s miljølovgivning.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Paradokset med den europæiske arbejdsløshed
Information bringer et debatindlæg af Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver blandt andet: “Hvis EU ønsker at tage europæernes bekymringer med den høje ungeledighed alvorligt, bør der arbejdes på to fronter. For det første skal vi gøre alt for at bevare og styrke arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa, så folk kan flytte derhen, hvor der er arbejde at få. For det andet skal arbejdsmarkederne i lande, hvor rigide regler holder de unge ude, grundlæggende reformeres. Man er allerede godt i gang i Frankrig, hvor Macron skeler til den danske flexicurity-model. Det kan vi godt være stolte af. Altså ingen nemme løsninger - det er der sjældent i EU. Men der er det lange seje træk, hvor EU-landene får en fælles forståelse for, hvor problemerne kommer fra, og hvordan de løses.”
Kilde: Information, s. 18

Interne anliggender: Hold øje med SPD’s bluff og strategier
Informations lederskribent skriver om Tysklands socialdemokratiske SPD: “Med den vaklende Martin Schulz i spidsen virker partiet overraskende besluttet på at gøre et Europa a la Macron til det store projekt, der kan redde SPD ud af dets identitetskrise. I denne proces har Macron og statsledere fra blandt andet Portugal og Grækenland ifølge tyske medier lagt pres på Schulz for at indgå i endnu en stor koalition og fokusere på en mere solidarisk europæisk-økonomisk udvikling. Med formuleringer om ‘et nyt grundlag for Europa’ virker den tidligere EU-parlamentspræsident ikke bare overbevist om ideen, men også om dens nødvendighed: ‘Det løfte om statens beskyttelse, som socialdemokratiet engang tilkæmpede sine arbejdstagere, kan kun fornyes i kraft af et europæiseret socialdemokrati, altså hverken med en tysk eller en fransk enegang,’ mener Schulz.”
Kilde: Information, s. 20

Interne anliggender: Gud og nationen er først for det unge højre i Ungarn og Polen
Politiken skriver, at halvdelen af EU-landene Polens og Ungarns unge tvivler på, at demokratiet er den bedste styreform. Således viser en stor undersøgelse fra den tyske Bertelsmann Stiftung, at kun 48 procent af ungarerne mellem 18 og 24 år er overvejende enige i, at demokrati er det bedst tænkelige politiske system, mens 27 procent er overvejende uenige. I Tyskland og Østrig svarer 71 procent af de unge ja til spørgsmålet om demokrati er et gode, skriver Politiken.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Finansielle anliggender: Medlemmer af menighedsråd er blevet ejere af danske kirker
Kristeligt Dagblad skriver, at en ændring i selskabsloven, der blev vedtaget tidligere på året som led i implementeringen af skattelypakken og et direktiv fra EU, der skal bekæmpe økonomisk kriminalitet, har betydet, at landets menighedsrådsmedlemmer står registreret som ejere af folkekirkens lokale bygninger. Det er menighedsrådene utilfredse med. Venstres kirkeordfører Carl Holst håber på, at reglerne kan laves om snarest muligt: “Vi har lyttet til utilfredsheden fra menighedsrådene, og det bliver lige nu undersøgt, hvordan vi kan undtage dem fra reglerne. Jeg nægter at tro på, at EU-parlamentarikerne i deres forsøg på at undgå hvidvask har haft til hensigt at genere danske menighedsråd på denne måde. Det er i den danske implementering af direktivet, at noget er gået galt,” siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Finansielle anliggender: Økonomiens svar på Ronaldo skal fremtidssikre eurozonen
Berlingske skriver, at eurolandenes finansministre i den afgørende runde mandag aften har valgt Portugals finansminister, Mário Centeno, som ny formand for eurogruppen. Centeno er et populært valg, måske fordi han i Portugal har formået at halvere arbejdsløsheden siden 2013, bringe den økonomiske vækst op på 2,6 procent og fjerne landet fra EU’s særligt skærpede økonomiske tilsyn. Blandt Centenos kommende opgaver er at styre processen med at få Grækenland ud af det nuværende redningsprogram fra eurolandene samt at gennemføre en reform, der skal fremtidssikre eurozonen mod nye kriser. Den reformivrige franske præsident Emmanuel Macron har vidtrækkende ideer på området, og håbet er, at Mário Centeno vil være trækhest for Macrons dagsorden.
Kilde: Berlingske, s. 20