Onsdag den 6. september

EU i dagens aviser

6. september 2017

Dagens EU-tophistorier

ECB skal være bekymret for euro-styrkelsen
Flere dagblade har i dag fokus på den europæiske økonomi. I et debatindlæg i Børsen skriver Lars Christensen, økonomisk kommentator, at siden Den Europæiske Centralbank (ECB) i starten af 2015 indledte sit kvantitativ lempelsesprogram, går det bedre for selv de hårdt ramte sydeuropæiske økonomier. Derfor er det heller ikke så underligt, at euroen i den seneste tid er blevet styrket. Til trods for styrkelsen af euroen er ECB-chef Mario Draghi bekymret, fordi det vil gøre det vanskeligere for ECB med en kraftig styrkelse af euroen at ramme sin inflationsmålsætning på to procent. Derfor er det også forventeligt, at Draghi vil forsøge at tale euroen lidt ned på ECB’s styrelsesrådsmøde i morgen, torsdag. Det vil også være det rigtige at gøre for Mario Draghi, men samtidig er euroen en smule undervurderet, og derfor er det fundamentale pres for en styrkelse af euroen relativt stærk. Jyllands-Posten forklarer, hvordan Tyskland, Europas største økonomi, er inde i et solidt opsving. Kreditvurderingsbureauet Moody's Investorer ser optimistisk på Tyskland: “Vi anser det for sandsynligt, at eurolandene økonomisk vil gentage, hvad vi så i 2016; det vil sige vækst i år og næste år over potentialet anført af det solide momentum i Tyskland. Selv om den stigende euro repræsenterer en udfordring, er det ikke vores vurdering, at udviklingen vil kunne destabilisere et opsving drevet af det indenlandske forbrug,” siger Madhavi Bokil, vicedirektør og senioranalytiker fra Moody's Investors Service. Udviklingen viser, at Tyskland nyder godt af ECB´s ekspansive pengepolitik.
Kilder: Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggende: “EU bliver nødt til at gå ind i en konflikt, der udspille sig i hjertet af Europa”
Når Brexit er en realitet, vil den britiske regering gøre en ende på arbejdskraftens frie bevægelighed, skriver The Guardian i BT. Antallet af dårligt uddannede indvandrere fra andre EU-lande skal med forskellige indgreb bringes ned. Premierminister Theresa May og hendes topministre har endnu ikke blåstemplet dokumentet, men det er regeringens første bud på, hvordan det sprængfarlige emne, indvandring, skal løses. Tidligere har EU-Kommissionen sagt at uden fri bevægelighed for EU-borgere, er det udelukket at Storbritannien kan forblive en del af Det Indre Marked og Toldunionen. Den britiske udtræden af EU ventes at blive en realitet i 2019. Rasmus Nordqvist, EU-ordfører, Alternativet, skriver i et debatindlæg på Altinget, at for at vi kan sikre en tilgang, der samtænker svarene på migration, klimaforandringer og sikkerhedstrusler, bør Danmark engagere sig i EU’s forsvarssamarbejde. Nordqvist skriver, fordi Storbritannien har valgt at forlade EU, og USA har valgt en præsident, der i den grad har sat os international sikkerhedssituation, der er svær at forudsige, er det mere nødvendigt med et europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde end tidligere. Berlingske skriver i dag om den catalanske løsrivelse, da det regionale parlament onsdag vedtager en lov om folkeafstemning. Man skal dog kigge langt efter støtte på politisk niveau. Den spanske regering bakkes mere eller mindre direkte op af både EU-systemet og store lande som Tyskland og Frankrig. Hvis konflikten med Spanien kører op i en spids, er Cataloniens præsident Carles Puigdemont overbevist om, at EU-landende vil tage affære og sikre cataloniernes ret til selvbestemmelse. “Vi har aldrig sat næsen op efter europæisk støtte til folkeafstemningen som sådan. Men når den er afviklet, og hvis resultatet bliver et ja, vil EU være nødt til at forholde sig til en ny politisk virkelighed. Fordi det ikke længere vil være et indre anliggende men et europæisk problem,” siger Puigdemont.
Kilder: Berlingske, s. 10-11; Altinget; BT, s. 20

Udvidelse: Tyrkiets nej
I dagens leder i Jyllands-Posten, forklares det hvorfor Tyrkiet ikke er EU-medlem, og det skyldes ifølge forfatterne selv. I mellemkrigsårene søgte Kemal Atatürk at trække Tyrkiet i en europæisk retning, og da Recep Tayyip Erdogan i 2003 kom til magten, førte han sig frem som en muslimsk regeringschef med vestlige værdier. På den baggrund støttede store dele af det øvrige Europa optagelsen af Tyrkiets medlemskab af EU. Fremfor at lade landet sejle i sin egen sø og muligvis i retning af Mellemøsten, Centralasien og Rusland, var ideen at forankre landet i Vesten. Men siden 2014 har præsident Ergodan sat en effektiv stopper for det. I den tyske valgkamp er Ergodan nu også blevet et varmt emne. De to rivaler; forbundskansler Angela Merkel og udfordreren Martin Schulz mener begge, at tyrkerne ikke her en jordisk chance for at blive medlem af EU, og derfor bør optagelsesforhandlingerne afbrydes, om end det kræver enstemmighed i EU-kredsen. Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen bakker linjen, hvorimod statsminister, Lars Løkke Rasmussen, er mere forsigtig og siger, at han heller ikke kan se det Tyrkiet, vi oplever i dag, blive medlem af EU. Kristeligt Dagblad og MetroXpress forklarer, hvordan Merkels udtagelser om, at Tyrkiet ikke kan blive medlem af EU, har vakt vrede i Tyrkiet. Den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu reagerede således: ”I øjeblikket vender Europa tilbage til de værdier, det havde før Anden Verdenskrig. Hvad er disse værdier? Brutalitet samt fascisme og vold, intolerance og det at udrydde hinanden. Tyskland burde ikke være kommet frem til denne linje."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5; MX-MetroXpress København, s. 3

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Uambitiøst forskningsfradrag kan koste danske arbejdspladser
14 toneangivende danske virksomheder mener, at regeringens forslag om, at øge fradraget for forskning til 110 procent er for uambitiøst og vil have et fradrag på 150 procent. På det vigtige incitament til at skrue op for forskning og udvikling vil Danmark halte efter 17 EU-lande. Peter Rønnest Andersen, finansdirektør i Haldor Topsøe siger: “Det er ikke en selvfølge, at vi har al vores forskning i Danmark. Vi agerer internationalt, og der er mange andre steder, vi kan placere forskning og udvikling. En lang række lande har allerede taget kontakt til os, og det overvejer vi seriøst. Men hvis incitamentet kommer op på det niveau, vi foreslår, er det overvejende sandsynligt, at al vores forskning vil fortsætte i Danmark. Og vi vil så løfte vores forskning i Danmark med et stort tocifret millionbeløb.” Forskningsfradraget er i nogle EU-lande som Letland og Litauen på 300 procent, og syv lande har et fradrag på 150 procent eller højere.
Kilde: Berlingske, s. 16-17

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Østeuropæiske arbejdere på vej hjem
I en analyse i Berlingske kan man læse, at der er færre østeuropæiske arbejdere, der rejser til Vesteuropa. Det vurderer ejendomsrådgiveren Colliers i en ny rapport. I flere af de såkaldte CEE6lande – Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien – er økonomien stærkt forbedret. Som følge af pressede arbejdsmarkeder tordner lønningerne i vejret. Colliers skriver: “Det kan motivere mange af udvandrerne til at vende hjem. Vi tror, at udvandringsbølgen har toppet, og at arbejde vil rejse tilbage mod øst til CCE6.” Det vil få stor betydning for ejendomsmarkederne, hvis vandringstrømmen vender.
Kilder: Berlingske, s. 4

Handel: Det er en god idé at investere i Sydkorea
I en opinion i dagens Berlingske, skriver Alexander Vershbow, seniorrådgiver, Rasmussen Global, og tidligere amerikansk ambassadør i Sydkorea, hvordan det er en kendsgerning, at Sydkorea har haft held til at overleve i et miljø med konstante trusler. Tanken om at investere i Sydkorea kan med den igangværende nervekrig mellem Pyongyang i Nordkorea og Washington, D.C. i USA virke selvmodsigende for virksomheder. Sydkorea var det første land, der underskrev en ny type handelsaftale med EU. Hvad angår ophævelse af handelsbarriere, rækker aftalen betydeligt længere end nogen tidligere aftaler. Eksporten til EU er seks år efter vedtagelsen, øget med 55 procent og europæiske selskaber har sparet mere end 20 milliarder kroner.
Kilde: Berlingske, s. 20

Migration: Nødhjælp
Israel intensiverede i 2016 nedrivningerne af nødhjælpsbyggerier og palæstinensiske huse, skriver Ekstra Bladet. Det betyder at millioner af europæiske og danske nødhjælpskroner er gået tabt, og efterladt mange familier uden vand, el, eller tag over hovedet. EU opgjorde i en rapport fra 2017, at hele 182 konstruktioner, bygget for europæiske midler til en værdi af 557.378 euro - svarende til over fire millioner kroner, var blevet destrueret i 2016. Folkekirkens Nødhjælp har fra 2015 til nu fået konfiskeret eller ødelagt nødhjælp til en sum på over 300.000 kroner, skriver Ekstra Bladet. Nødhjælp, der er bygget for EU-midler og danske skattekroner gennem Danida. Ligesom EU og FN søger Folkekirkens Nødhjælp konsekvent ikke om tilladelse hos Israel til at udføre sit arbejde. Det er ifølge organisationen, EU og Danmarks ansvar at søge om erstatning fra Israel.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 22-23

Institutionelle anliggender Fiskekvotesystemet er designet til dansk politik
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Mogens Schou, partner Aquamind A/S, at forvaltningen af fiskeressourcerne er et EU-anliggende. I hele EU-havet er der fri adgang til fiskeri, og hvor meget de enkelte lande må fange, fastlægges af EU. EU’s fiskeripolitik er reformeret fra d. 1. januar 2015. Nu skal fiskerne bringe det hele med i land, hvor de tidligere skulle smide al den fisk ud, der var under mindstemålet, eller som de ikke havde kvoter til.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Interne anliggender: Vi burde også have stemmeret i Tyskland
Hvis vi skal klare udfordringerne udefra, er det uomgængeligt nødvendigt med et stærkere samarbejde i Europa, skriver Erik Boel fhv. international sekretær for Socialdemokratiet i København i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Forudsætningen for en bæredygtig transatlantisk alliance er et tættere samarbejde i Europa. Vi har en enestående chance for at puste nyt liv i det europæiske samarbejde, hvis Merkel vinder en klar valgsejr. Med stabile og pro-europæiske regeringer i både Frankrig og Tyskland, vil den fransk-tyske akse blive vakt til live til gavn for hele EU. Hovedopgaven er at værne om den europæiske ide. Det har Merkel gang på gang slået fast.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Migration: FN: På tide, at Danmark genoptager kvoteflygtninge
Grundet historisk få asylsøgere, bør Danmark igen begynde at modtage kvoteflygtninge fra FN. Men det er for tidligt, mener Venstre og Socialdemokraterne. Dan Jørgensen (S), siger: “Vi ser helst, at EU får styr på sine ydre grænser, så vi får stoppet menneskesmuglernes forfærdelige trafik over Middelhavet. Til gengæld kunne vi så tage et antal flygtninge fra FN-systemet”
Kilde: Politiken, s. 4

Sikkerhedspolitik: Ingen sikkerhed uden NATO
I et debatindlæg på Altinget, skriver Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, at Europapolitikken hovedsageligt har et økonomisk og politisk-institutionelt sigte. Breitenbauch skriver: “Sikkerhed er baseret på militære magtbalancer og regulering. EU giver dansk udenrigspolitik og Danmarks daglige økonomiske virke en på mange måder optimal international ramme for et lille, dygtigt land med en åben økonomi. Men EU’s forpligtende samarbejde har kun kunnet udvikle sig i ly af den underliggende magtbalance og sikkerhedsstruktur, som USA gennem har opretholdt i hele efterkrigsperioden.” og skriver videre: “Presset på europæerne om selv at finansiere en større del af deres sikkerhed vil ikke gå væk. Og hvis samarbejde om nye kapaciteter nyder særlig fremme inden for EU-regi, så fred være med det. Det kan bare ikke erstatte Nato, som er den egentlige ramme for europæisk sikkerhed -inklusive Danmarks, som når vi efter nytår sender 200 mand til Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland for at gøre vores for at bidrage til den kollektive sikkerhed.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Opbakningen til menneskerettighedskonventionen er på vippen
Danmark bør træde ud den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvis det ikke lykkes den danske regering at få genforhandlet konventionen, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge, bør Danmark træde ud af konventionen. Det konkluderer en ny Norstat-undersøgelse, skriver Altinget. Fordi Danmark til november overtager formandskabet for Europarådet, er det særligt interessant. På forhånd har regeringen markeret, at den har fokus på menneskerettighedsdomstolens såkaldte “dynamiske fortolkningsstil”. Den betyder, at dommerne af egen drift videreudvikler menneskerettighederne. Det gælder eksempelvis den omstridte beskyttelse af kriminelle mod udvisning, der på ingen måde er nævnt i konventionens ordlyd.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: EL: Danmark kan sige nej til Nato og EU
I et debatindlæg bragt på Altinget, skriver Søren Søndergaard om, hvorvidt vi skal satse på et fælles EU-militær eller Nato. “Skal vi bruge to procent af statsbudgettet på militæret eller skal vi nøjes med lidt mindre? Skal vi have flere krigsfly eller ubåde? Spørgsmålene er mange, men bevæger sig indenfor den samme ramme. Har vi brug for Nato? Måske skulle vi tænke lidt ud af boksen? Måske skulle vi turde stille spørgsmålet, om der er en anden vej, som ikke handler om at vælge mellem et militariseret EU, et Nato med Trump i spidsen eller at underlægge os Putin. Måske skulle vi turde stille spørgsmålet, om mere militær og mere oprustning virkelig er den bedste vej til en fredeligere verden.
Kilde: Altinget