Onsdag den 7. marts

Tophistorier

Investorerne tror ikke på handelskrig
Børsen skriver, at Donald Trump tog det meste af verden og store dele af sin egen administration med bukserne nede ved at annoncere en importafgift på 25 pct. på stål og 10 pct. på aluminium. Men i EU er svaret allerede klart. Amerikansk eksport for 2,8 mia. euro, 20,86 mia. kroner vil blive ramt af en ny EU-told, hvis amerikanerne tager det første skridt. Flere af de fremtrædende punkter på EU's gengældelsesliste synes omhyggeligt valgt for at ramme de stater og distrikter, hvor amerikanske toppolitikere er valgt. I en Analyse i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, en kommentar til Trumps annonceringen af importafgift. Han skriver blandt andet: ”Tryk avler modtryk, sanktioner betyder gengældelsessanktioner. Pistolerne er trukket på begge sider af Atlanten, men det første skud er endnu ikke affyret. Det kan ske på lørdag i stålstaten Pennsylvania, men tusinder af job kan derefter gå tabt. Den økonomiskelærdom er entydig, protektionisme er på længere sigt vækstnedbrydende. Det interessante er lige nu, at man på børserne ikke opfører sig som de berygtede hysteriske kællinger. Aktiekurserne er generelt på samme niveau som eller højere, end da Donald Trump sidste torsdag uventet med importtolden slog et slag i luften for "America First" og derefter i et tweet slog fast, at det er nemt at vinde handelskrige. Tror investorer da ikke på alvoren bag Trumps trusler? Åbenbart ikke.” Politiken skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) åbner for muligvis at støtte en fælles reaktion fra EU i form af højere told på visse amerikanske varer, hvis USA indfører told på stål og aluminium. Men ifølge finansminister Kristian Jensen (V) bør EU afholde sig fra at hæve toldsatser. Meget tyder på, at Kristian Jensens advarsel vil blive overhørt, når EU-Kommissionen i dag mødes for at beslutte, hvordan Europa skal forholde sig over for truslen. Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde fredag, at EU i givet fald vil svare igen med told på en række amerikanske produkter så som Harley-Davidson-motorcykler, Kentucky-bourbon og Levi's-jeans. I en ny rapport lavet for Erhvervsministeriet af Copenhagen Economics, bragt i Børsen, understreges der, at når USA's præsident, Donald Trump, indfører ensidige handelsbarrierer, og EU svarer igen, så er en af de absolut vigtigste faktorer for dansk økonomi - den globale frihandel - under angreb. Gary Cohn, fhv. topchef i Goldman Sachs og Donald Trumps øverste økonomiske rådgiver, vil ifølge kilder i Det Hvide Hus sætte sin stilling ind på at få stoppet importafgifterne. Det skriver Børsen. "Trump er nu i krig med store dele af sine egne rådgivere. Flere og flere forlader Det Hvide Hus, og det vil næppe være muligt at rekruttere tilstrækkeligt talentfulde erstatninger," kommenterer Jacob Kirkegaard, senior fellow, Peterson Institute for International Economics, Washington. Lederen i Information kommenterer på Donald Trumps præsidentskab. Lederskribenten skriver: ”En ting kan man konstatere om Donald Trumps kontroversielle præsidentskab: Han insisterer på at indfri sine valgløfter, uagtet hvor irrationelle de kan virke på hans kritikere, og han viger ikke for at løbe betydelige politiske risici. […] Præsidentens forslag om at pålægge told på import af stål og aluminium er et illustrativt eksempel. I valgkampen slog han til lyd for en protektionistisk handelspolitik og lovede, at han ville beskytte USA's fremstillingsindustri mod unfair konkurrence fra lande som Kina. […] Han vil næppe en handelskrig. I stedet lægger han sine maksimumskrav ud og venter på reaktionerne. Canada, Mexico og EU truer med gengældelsesaktioner. Trumps svar er: Okay, lad os se, hvem der vinder krigen.” Ifølge lederen i Børsen har USA's præsident Donald Trump dog indtil for nylig forårsaget langt færre ulykker end frygtet.”
Børsen, s. 2, 16, 20, 21; Information, s. 20; Politiken, s. 6 (07.03.2018)

Prioritede historier

Efter det italienske valg kan vi vinke farvel til endnu et europæisk socialdemokrati
Efter søndagens valg i Italien viser de første analyser over vælgerbevægelser, at det socialdemokratiske PD har tabt kampen om de arbejdsløse vælgere i syd og den migrationskritiske vælgere i nord. Det skriver Information. Dermed har endnu et europæisk socialdemokrati lidt nederlag ved et national parlamentsvalg. Dagen derpå bebudede partiets formand og landets forhenværende premierminister, Matteo Renzi, at han vil træde tilbage som Partito Democraticos (PD) leder “så snart, der er dannet en ny regering.” Han havde ellers lovet en reform om måneden, siden han overtog magten i 2014, for at genoprette den skrantende italienske økonomi, men reformiveren skabte interne splittelser i PD og venstrealliancen. Men ifølge professor ved det samfundsvidenskabelige institut på Genovas Universitet Mara Morini, holder analysen ikke længere. ”PD's valgnederlag kan ikke forklares ud fra en vælgerflugt til det socialistiske udbryderparti LeU. Resultatet er ikke et nederlag for PD alene. Det er et nederlag for hele landets venstrefløj og selve den italienske socialisme,” siger hun. Økonomien i Italien halter fortsat efter flere EU-lande med en ungdomsarbejdsløshed på over 20 procent, lav vækst og høj offentlig gæld. ”Resultatet afspejler selvfølgelig den større bølge af socialdemokratiske partier i opløsning, vi har set over Europa - med undtagelse af Labour i Storbritannien. De europæiske socialdemokratier valgte at acceptere EU's sparepolitik, og det lykkedes aldrig at tilbyde løsninger på eksempelvis migrationsområdet,” siger lektor i politologi ved Bolognas Universitet, Filippo Tronconi. Ifølge Mikael Stjerne Nygaard, cand.phil., direktør, Vinmægleren, er den helt store vinder efter det italienske valg Femstjerne-bevægelsen. Han skriver i et debatindlæg i Børsen: ”81-årige Berlusconi blev ikke en euroversion af "The Donald" men fik et pænt valg, og med partneren Lega har de flere mandater end stjernerne. Centrum-venstre, PD, er ynkeligt reduceret, da det forblev uldent i synet på indvandringen. Konklusionen er, at Italien står uden en klar vinder, og kampen om magten venter.” Die Welts EU-korrespondent Dirk Schümer, skriver i anledning af sejrene til EU-skeptiske partier til højre og venstre ved det italienske valg: "Hvis kontinentets politiske eliter ikke nu begriber, at den ikke går længere med de sædvanlige recepter, så vil historiebøgerne beskrive dette italienske valg som det sidste vækkeur (...) Højvande trænger ind mod Unionens diger fra alle sider, og det ville måske være på tide at indse for politikerne i EU-Kommissionen omkring den overanstrengte præsident Juncker, at det ikke bliver ved med at gå godt ret meget længere under parolen 'Fuld fart frem med lukkede øjne!'”. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Information, s. 12-13; Børsen, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 10 (07.03.2018)

Det digitale indre marked

EU skal vækkes fra den digitale tornerosesøvn
Peder Søgaard-Pedersen, fagleder for Digital Indre Marked, DI, skriver i et debatindlæg på Altinget, at Kommissionens strategi for et digitalt indre marked kan komme til at gavne dansk økonomi. Han skriver: ”Dansk økonomi kan se frem til en vækst på 58 milliarder kroner, hvis projektet fuldendes. Men det kræver, at medlemslandene vågner fra deres digitale tornerosesøvn. […] Et fuldendt digitalt indre marked vil øge EU's økonomi med 415 milliarder euro. Selv hvis potentialet blot fordeler sig ligeligt mellem medlemslandene, svarer til det en øget vækst i dansk økonomi på 58 milliarder kroner. EU-institutionerne har allerede færdigforhandlet flere initiativer såsom fri roaming, grænseoverskridende online handel, regler for persondatabeskyttelse og adgang til dit online abonnement på tv-serier og film i hele EU. […] EU skal i stedet gå forrest, når det gælder fair konkurrencevilkår i en digital økonomi, og når det gælder at sikre borgernes tillid til digitalisering og skabe bedre vilkår for udvikling og anvendelse af ny teknologi i Europa.”
Altinget (07.03.2018)

Grundlæggende rettigheder

Direkte demokrati for halv skrue
Lederen i Kristeligt Dagblad skriver i et debatindlæg om manglende tillid til politikere, og at de folkevalgte prøver at puste nyt liv i folkestyret ved hjælp af borgerinddragelse. Lederskribenten skriver: ”Partiernes medlemstal ligger fortsat historisk lavt, mistilliden til politikere er historisk høj, og alt for mange, særligt unge, har mistet troen på demokratiet. […] De folkevalgte har ledt med lys og lygte efter svar, der kunne puste nyt liv i folkestyret. Et af dem har været at give borgerne adgang til at stille deres egne politiske forslag. [...] En del lande har eksperimenteret med den slags ordninger, særligt efter at EU indførte noget tilsvarende i 2012 med baggrund i Lissabon-traktaten fra 2009. Kravene i EU er, at et forslag skal have opbakning fra mindst en million borgere fra mindst syv medlemslande, før EU-Kommissionen skal gå videre med det. Til dato har der været 66 af den type borgerinitiativer i EU, men kun ét er blevet til et konkret kommissionsforslag, nemlig et om, at rent drikkevand skal være en menneskeret i EU, og at vandforsyning og sanitet ikke må liberaliseres inden for unionen. […] I praksis vil vi få en lang række paradeforslag, som aldrig bliver til noget, og som kun vil bekræfte store vælgergrupper i, at "politikerne ikke lytter til borgerne.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (07.03.2018)

Institutionelle anliggender

Kristian Jensen og kolleger fra Europa i fælles brev: Skru ned for ambitionerne, Merkel og Macron!
Tirsdag sendte finansministre fra otte EU-lande et fælles brev, for at sætte en stopper for vidtgående reformer af eurozonen fra Tyskland og Frankrigs side. Det skriver Berlingske. ”Det er et budskab til Merkel og Macron om, at der er en grænse for, hvor meget integration man skal lave i Europa. Og det er ikke bare et spørgsmål om, at nu er Danmark igen det land, der stikker af. Det er en ret bred kreds af lande både i og uden for euroen, der er enige om at sende signalet om, at integrationen kan gå for vidt og for hurtigt,” siger finansminister Kristian Jensen (V). De otte finansministre mener at eurozonen bør have fokus på ”Reel merværdi” og ikke ”vidtrækkende overførsler af kompetencer til europæisk plan”. Eurozonens fremtid skal drøftes i en lukket kreds på et møde i eurogruppen senere i marts. De otte lande insisterer i brevet dog på, at store beslutninger bør træffes af alle EU's medlemslande.
Berlingske, s. 18 (07.03.2018)

Klima

Bæredygtig biomasse er et must for den grønne omstilling
Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V) opfordrer i et debatindlæg på Altinget resten af EU til at følge med Danmark og gøre brug af bæredygtig biomasse. Han skriver: ”Biomasse har vist sig langt hen ad vejen som et bæredygtigt alternativ, der bidrager positivt til Danmarks CO 2 -regnskab og som en central del af den grønne omstilling. […] De internationale rammer har imidlertid indtil nu ikke hjulpet nok til at fremme en bæredygtig produktion. Da energimarkederne er internationale, giver det bedst mening, at der skabes et internationalt fælles sæt af kriterier for, hvad bæredygtig biomasse er. […] Internationalt har Danmark arbejdet på, at hele EU bruger bæredygtig biomasse. Lige nu arbejder EU-kommissionen på et forslag til fælles bæredygtighedsregler for biomasse til energiproduktion. Her arbejder regeringen på at højne ambitionsniveauet i det europæiske fællesskab. Samtidig har vi I EU forhandlet et regelsæt på plads, der skal sikre, at vi I EU fører et troværdigt regnskab for optag og udledninger af drivhusgasser i EU's skove.”
Altinget (07.03.2018)

Nøleriet koster liv
Udstødningen fra dieselkøretøjer skaber massiv luftforurening i København og det giver dødsfald. Flere end 2.000 dør hvert år af hjertesygdomme forårsaget af luftforurening. Det er et stort sundhedsproblem, men regeringen gør intet. Sådan lyder det fra Politikens leder i en kommentar. ”Regeringens nøleri, når det gælder bilers bidrag til luftforureningen, er beskæmmende. Det skyldes ikke bare, at Danmark nu må stå skoleret over for EU-Kommissionen, som holder sig til, at Danmark ikke overholder EU's grænseværdi for NO2 ved Danmarks mest trafikerede gade. Denne alt andet end ærefulde rolle kan føre til en EU-dom. Mens Danmark flytter målere for at ændre tallene, er andre lande i fuld gang med at begrænse luftforureningen. I England og Frankrig vil man forbyde nye dieselbiler fra 2040. I Norge skal nye dieselbiler være forureningsfri fra 2025. I Tyskland fastslog en domstol i sidste uge, at en række store tyske byer kan forbyde dieselbiler.,” skriver lederskribenten.
Politiken, s. 1 (07.03.2018)

Vi bør kunne skyde ulven, når den truer naturplejen
Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, mener, at ulven skal kunne leve i Europa, men at der er behov for at genoverveje, hvor og i hvor stort omfang ulven skal nyde beskyttelse. Han skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Angreb på husdyr, i særdeleshed får, bliver stadig hyppigere. Dertil kommer, at borgere i de mest berørte områder er bekymrede for deres børns sikkerhed. Det er ikke en holdbar situation, og i øvrigt en problemstilling som også kendes fra områder i vores nabolande. […] Derfor er der behov for en drøftelse på EU-niveau af, hvor det giver mening at have en meget vidtgående beskyttelse af ulven, og hvor der modsat skal ske en regulering af bestanden af hensyn til husdyr og mennesker.”
Altinget (07.03.2018)

Retlige anliggender

Alt på ét bræt
Jyllands-Posten skriver, at et brætspil til børn er blevet brugt som led i markedsføringen af den kommende Femern-forbindelse. Den malplaceret forsøg på statsejet humor er nu endt på EU-Kommissionens bord. Det er Rederiet Scandlines, der har anmeldt Femern a/s til EU-Kommissionen, fordi de betragter spillet som “en usand, perfid og nedladende behandling af en konkurrent.”
Jyllands-Posten, s. 18 (07.03.2018)

Strid om FIH-støtte fortsætter
Hvis det står til EU-Kommissionen skal FIH Erhvervsbank betale 310. mio. kroner tilbage fra nødhjælp i 2012, skriver Jyllands-Posten. Det erklærede EU-Domstolen tirsdag i en dom, hvor den sender sagen tilbage til en lavere instans til fornyet behandling. Striden skyldes en kapitalindsprøjtning på 2,25 mia. kroner, som den nu lukkede FIH Erhvervsbank i 2012 fik fra den danske stat. Støtten var inden udbetaling blevet midlertidigt godkendt af EU-Kommissionen. Men efter en grundigere undersøgelse af Kommissionen opstod der problemer.
Jyllands-Posten, s. 3 (07.03.2018)

Udenrigspolitik

Slår alarm over falske nyheder fra Rusland
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var i går på besøg hos en EU-enhed i Bruxelles, der arbejder med at afsløre falske nyheder fra øst. Det skriver Ekstra Bladet. Efter mødet sagde forsvarsministeren, at falske nyheder fra Rusland har antaget et rystende omfang, og Danmark må mere grundigt overveje, hvordan udfordringen håndteres bedst muligt. Rusland er både anklaget for at blande sig i valg i USA og Europa og for at stå bag falske nyheder for at undergrave tilliden til de vestlige demokratier. EU-enheden, East Stratcom, er en arbejdsgruppe oprettet ved et EU-topmøde i marts 2015, som svar på Ruslands disinformationskampagne mod de europæiske lande. EU-enheden har flere gange afsløret falske nyheder fra Rusland om Danmark.
Ekstra Bladet, s. 23 (07.03.2018)

Syrien kan blive Europa og Vestens slagmark
Holger K. Nielsen, forsvars,- udenrigs og EU-ordfører (SF), tidligere udenrigsminister, skriver i et debatindlæg på Altinget, at ude i horisonten vil der være fare for en krig i Europa, hvis vi blot vender blikket mod Syrien og Mellemøsten. Han skriver blandt andet: ”I denne tid er både Rusland og Tyrkiet militært til stede i Syrien, på bekostning af civile i Afrin og Ghouta. Begge lande argumenterer til stadighed for deres militære berettigelse i Syrien. Imens står Vesten og heriblandt Danmark udenfor og kigger med en blanding af afmagt og forargelse på uhyrlighederne i, hvad der har udviklet sig til en tragedie. […] Stedfortræderkrige er netop det punkt, hvor jeg ser den største trussel mod freden i Europa. Hvis danske, tyske, franske eller amerikanske mænd og kvinder mister livet i kampe mod Assad, der er støttet af Rusland, hvordan skal vi så agere i forhold til den store nabo mod øst? Det er vanskeligt at komme med entydige løsninger og svar, der kan løse problemerne i Syrien. Men det er svært at se til, mens en tragedie udspiller sig for øjnene af os.” Også Marie Krarup (DF), forsvarsordfører, skriver i et debatindlæg på Altinget om Rusland og en krig, som igen ønsker. Hun skriver: ”Der er ikke nogen lande, der ser ud til at ønske at angribe Nato eller Danmark. Der er heller ikke nogen lande, der ser ud til at ønske at undergrave og destabilisere Nato eller Danmark. Alligevel er min påstand, at situationen i dag er betydeligt farligere, end den har været i mange, mange år. For en fejl eller en misforståelse kan i dag føre til militære konfrontationer. [..] Faren skyldes det iskolde forhold, der er opstået mellem Vesten og Rusland, […] Før den nye kolde krig brød ud i forbindelse med EU's ønske om at lave en associeringsaftale med Ukraine, Majdan-magtovertagelsen i Kiev, folkeafstemningen på Krim, borgerkrigen i Østukraine og anklagerne om cyberangreb, var der etableret samtalekanaler mellem Rusland og Vesten både i EU- og Nato-regi. Det er nu væk - eller nede på så lavt et blus, at det ikke rigtig batter.”
Altinget (07.03.2018)