Onsdag den 7. november

Dagens EU-tophistorie

Finansielle anliggender: Digital skat splitter EU
Flere medier skriver i dag om EU-Kommissionens forsøg på at komme de multinationale virksomheders skatteunddragelse til livs. Børsen skriver, at det er et af tidens helt store spørgsmål, der splitter Europa, og efterlader stor tvivl om, hvorvidt der kommer en løsning i år. For mens flere lande, herunder Frankrig og Østrig, håber, at EU's finansministre næste måned stemmer ja til EU-Kommissionens udspil om at indføre en skat på 3 procent af omsætning på digitale services i et givent EU-land, er der stadig så mange uafklarede bekymringer fra blandt andre dansk side, at en aftale ser ud til at være langt væk. “Det nytter ikke noget, man bare trækker på skuldrene af de bekymringer, vi har rejst,” sagde finansminister Kristian Jensen (V), da han tirsdag eftermiddag forlod mødet i Bruxelles. En del af Kommissionens udspil er i særdeleshed målrettet de store techgiganter som Facebook og Apple, der i de seneste år har været i rampelyset for at betale meget lidt skat i Europa. Det skyldes at Irland, hvor IT-firmaerne har hovedsæde, har indgået skatteaftaler, og Kommissionens undersøgelse viste, at Apple betalte under 1 procent i skat i Irland. Også lande som Luxembourg og Malta er notorisk kendt for at være et skatteparadis for erhvervslivet.

Jyllands-Posten fortæller, at Frankrig kører hårdt frem med et krav om digitalserviceskat rettet mod store it-virksomheder som Google og Facebook. ”Vi vil have vedtaget direktivet om en digital skat inden udgangen af 2018,” siger den franske finansminister, Bruno Le Maire.

Politiken slår fast, at EU-Kommissionens plan kræver enstemmighed for at blive realiseret. På mødet i tirsdags blev et tysk kompromisforslag derfor spillet ind: Man skal i stedet sætte fut på arbejdet for en global løsning i OECD, den internationale økonomiske samarbejdsorganisation. Og kun hvis det ikke lykkes at finde en løsning i OECD inden 2020, kommer EU's særskat på bordet igen. Det østrigske formandskab for EU håber, at det vil lykkes at få skabt enighed om en model, inden finansministrene skal mødes igen i december.

Politiken skriver også, at EU-Kommissionen fortsat går efter en EU-model: ”Ambitiøse globale aftaler er vores præference, derfor deltager vi aktivt i arbejdet i OECD, men lad os være realistiske: ”En global aftale vil tage tid, derfor er det mere realistisk at lave en aftale på EU-niveau, og det vil også skabe momentum globalt,” siger Valdis Dombrovskis, viceformand i EU-Kommissionen.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har prioriteret den digitale særskat højt, med henvisning til at borgerne i EU ikke kan forstå, hvorfor de digitale giganter betaler så lidt i skat. Den danske finansminister Kristian Jensen (V) frygter en straf fra USA, som huser verdens største teknologivirksomheder, og derfor ville blive særligt hårdt ramt. ”Jeg tror, at den måde, som den digitale skat er blevet udlagt på - som målrettet mod amerikanske virksomheder - vil betyde, at der selvfølgelig vil være en reaktion fra USA. Hvilken modreaktion det bliver, ved jeg ikke. Vi skal naturligvis selv bestemme, men vi bør også overveje grundigt, om det er en god ide eller ej. Og når man ser på, hvor meget vi eksporterer til USA - så er det ikke nogen god ide at lave en skat målrettet mod, hvor forbruget er, frem for, hvor profitten laves,” siger han.
Kilder: Børsen, s. 24-25; Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Sanktionerne mod Iran er virkningsløse
Informations lederskribent skriver: ”Mandag eftermiddag holdt den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos særlige Iran-rådgiver, Brian Hook, en telefonisk pressebriefing for interesserede journalister. Og også Information var med på linjen i lighed med europæiske, arabiske og tyrkiske medier. Fra Washington belærte Brian Hook os om, at formålet med genoptagelsen af USA's sanktioner er at presse præstestyret i Teheran til forhandlingsbordet med henblik på at gøre Iran til en normal stat i det internationale samfund, som han sagde. […] For at opnå sit mål i Iran har USA udsendt en liste på 12 krav, der i det store og hele vil betyde ophør af landets suverænitet. […] Iranerne har meddelt, at de vil forhandle, men kun på lige vilkår. Og Irans præsident Hassan Rouhani har erklæret det som en diplomatisk sejr, at EU og resten af verden, bortset fra Israel og Saudi-Arabien med få proselytter, har afvist aflysningen af atomaftalen. […] På et spørgsmål om Washingtons syn på EU's nej til at følge aflysningen af atomaftalen, havde Brian Hook et interessant svar: ”Det undrer os, at Iran modarbejder sig selv ved, som for nylig i Danmark, at begå terror i Europa samtidig med, at de appellerer til europæisk støtte.” Heri har den amerikanske diplomat helt ret. Men det kunne bero på, at Irans regering ikke har haft kendskab til den meget omtalte plan om et terrorangreb på tre iranske dissidenter i Ringsted. […] Desuden ved vi, at udenrigsminister Mike Pompeo straks var ude med ros til den danske efterretningstjeneste. Og vi kan konstatere, at timingen var perfekt, hvis formålet med Ringsted-afsløringen var at ryste EU's tillid til, at Iran vil os - og med os EU - det godt. Vi ved, at der er rigtig meget, vi ikke ved. Men vi ved, at iranerne er vant til sanktioner. De har lidt under dem siden 1979. Trump kan på kort sigt hovere - på den lange bane vil Iran normalisere. Men på egne betingelser.”
Kilde: Information, s. 20

Finansielle anliggender: Danmark beder EU om at kontrollere forsvar mod skattesvindel
Information skriver, at Danmark ønsker at optimere de europæiske skattemyndigheders informationsudveksling. ”Det er jo ikke kun tidligere udbytteskandaler. Det er også fremtidige skandaler, vi skal have mulighed for at kunne forhindre bedst muligt,” sagde finansminister Kristian Jensen (V) tirsdag til Europa-Kommissionen under et møde mellem EU-landenes finansministre i Bruxelles. Ifølge Pierre Moscovici, EU-kommissær for blandt andet skat, så er de eksisterende regler stærke nok til at forhindre en gentagelse af CumEx-skandalen. ”Man vil ikke kunne lave den samme udbyttesvindel,” siger Pierre Moscovici.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa: ”Vi kan styrke vores politiske suverænitet over for markedet, hvis der er et handlekraftigt EU, der får muskler til at stoppe grænseoverskridende skattetænkning. Den tid er forbi, hvor nationalstatens suverænitet, demokratiet og vores sikkerhed, velstand og velfærd bedst beskyttes bag grænsen. CumEx-skandalen, hvor rigmænd, førende banker og advokatfirmaer har lænset skatteborgerne i Europa for over 410 milliarder kroner med svindel og udbytteskattefinter, er seneste eksempel. Danmark er snydt for over 12 milliarder kroner Det er en del af en større svindelmaskine, orkestreret af ekstremt grådige finansfolk sammen med højt betalte rådgivere. Det er skandaløst og må bekæmpes. Det er ikke nok at ringe til den tyske skatteminister og brokke sig. Danmark og flere EU-lande er blevet snydt, så vandet drev af Skat. […] Der er brug for automatisk informationspligt mellem skattemyndighederne i EU, et fælles europæiskfinanstilsyn, en styrkelse af Europol og anklagemyndighederne i Eurojust, så svindelnetværkene optrevles.”
Kilder: Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 16

Interne anliggender: EU udelukker forhandling med Italien
Jyllands-Posten skriver, at Italien styrer mod afgrunden. Det mener blandt andre den danske finansminister Kristian Jensen (V). Markedets reaktion er præcis, hvad finansministrene fra de øvrige 27 EU-lande frygter. Mandag aften mødtes de med deres italienske kollega for at diskutere Italiens beslutning om både at ville give skattelettelser og hæve de offentlige udgifter så meget, at landets underskud næste år bliver på 2,4 procent af BNP. ”Det er godt nok under EU's loft på 3 procent, men det er omkring tre gange så stort underskud, som hidtil planlagt. Kombineret med, at Italiens gæld er på mere end 130 procent af landets BNP - hvor EU's vækst- og stabilitetspagt siger maks. 60 procent - så er Italien på vej mod afgrunden,” siger den danske finansminister Kristian Jensen (V) det i hvert fald, når han bliver spurgt, hvilken effekt det kan få på den EU-skeptiske italienske regering, at EU truer med bål og brand og vil diktere italiensk økonomi. EU-Kommissionen har advaret om, at den vil indlede en gældsprocedure, der kan føre til bødestraf, hvis Italien ikke indleverer et nyt og mindre gældstynget budget for 2019. Italienerne er uenige, men det er den eneste vej at gå, mener Kristian Jensen. EU vil ikke bøje reglerne for Italienernes skyld. Finansministrene fra alle andre 27 EU-lande bakkede mandag Kommissionens linje op. ”Den er ganske hård. Vi er her for at sikre, at reglerne bliver fulgt, for hvis ikke, så har det betydning for alle andre. Vi forsøger ikke at indgå en aftale med Italien. Vi er ikke i forhandlinger. Regler er regler. Og et budget, der øger gælden, vil skade Italien. Man kan ikke sige, at øget gæld er godt for folket,” sagde økonomikommissær Pierre Moscovici.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Briterne er ved at få kolde Brexit-fødder
Berlingske beretter, at den britiske regering nu er ved at trække i land ved udsigten til en hård Brexit, og taler om midlertidigt medlemskab af en toldunion. Deres forsigtige ryk kommer samtidigt med, at den hidtil største meningsmåling viser, at briterne gerne vil blive i EU. Den viser, at briterne i den grad har skiftet mening. Ved folkeafstemningen i 2016 stemte 52 procent for Brexit, mens 48 procent stemte imod. Nu vil kun 46 procent stemme for Brexit, mens 54 procent vil stemme imod. Meningsmålingens resultat kommer på et kritisk tidspunkt for premierminister Theresa May. Timingen er kritisk, fordi den britiske regering netop nu forsøger at tømre en enig Brexit-politik sammen. I går holdt toppen i regeringen endnu et topmøde. Premierminister Theresa May fremlagde ifølge britiske medier de mulige Brexit-løsninger for regeringen, og hun fremhævede den bløde løsning, som hun selv hælder mest til: Nemlig at Storbritannien efter sin udmeldelse i marts 2019 bliver i en midlertidig toldunion med EU. Briterne vil så trække sig fra sådan en toldunion i det øjeblik, hvor det er teknologisk muligt at have en grænse, men ikke en hård grænse, mellem Irland og Nordirland.

Jyllands-Posten kan i øvrigt fortælle, at der blev begået ulovligheder i valgkampen op til den historiske britiske EU- afstemning i 2016, herunder snyd med finansiering, samordning af kampagner og brud på borgernes ret til et digitalt privatliv. ”Vi har opdaget en foruroligende ligegyldighed over for vælgernes privatliv,” skriver den britiske informationskommissær, Elizabeth Denham. Børsen beretter, at da det er stadig uklart, om Storbritanniens udtrædelse af EU til marts vil ske på en ordentlig eller kaotisk måde, så har tobakskæmpen Imperial Brands besluttet at opbygge et stort nødvarelager for ikke at løbe tør, hvis importen til Storbritannien bliver forstyrret.
Kilder: Berlingske, s. 8, 32; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 24

Andre EU-historier

Interne anliggender: Danmarks grænsekontrol er ikke god nok
Berlingske fortæller, at EU mener, at dansk grænsekontrol skal strammes op. I alt har man identificeret 64 områder, der skal strammes og forbedres for at leve op til Schengens krav om grænsekontrol. Når illegale indvandrere, kriminelle eller militante jihadister forsøger at komme ind i Danmark, skal de bremses. Men grænsekontrollen i lufthavne og havne lever ikke helt og fuldt op til reglerne, konkluderer den EU-instans, der kontrollerer, om Unionens ydre grænse er beskyttet godt nok. I et 13 sider langt dokument, sendt til Folketingets Europaudvalg i februar i år, oplister Schengen Evaluation Committee (SEC) 64 punkter, der skal forbedres ved den danske kontrol. Det fremgår videre, at otte punkter skal bringes i orden som det første. Blandt hasteopgaverne skal dansk politi tjekke lystbåde for grænseoverløbere, lave flere ansigt-til-ansigt-kontroller af ansatte og passagerer på krydstogtsskibe og fragtskibe samt sikre, at alle grænseovergange, eksempelvis lufthavne og havne, har en såkaldt second line-funktion, hvor personer, der vækker mistanke, kan blive undersøgt yderligere. Danmark er i gang med at lappe hullerne og har lavet handleplan, der skal klare alle 64 huller, siger Udlændinge- og Integrationsministeriet, der på tværs af myndigheder koordinerer opgaven.
Kilde: Berlingske, s. 16

Institutionelle anliggender: Hvem bliver spidskandidat til EU-formandsposten?
Berlingske skriver, at alt tyder på, at den socialistiske gruppe er klar med deres spidskandidat. I dag følger den konservative gruppe trop. Det er usikkert, om en af spidskandidaterne også kan blive formand for EU-Kommissionen. 734 delegerede skal i dag i Helsinki afgøre, hvem der bliver spidskandidat for den konservative gruppe (EPP) op til Europa-Parlamentsvalget i maj næste år. Valget står imellem tyskeren Manfred Weber og finnen Alexander Stubb. Efter at den slovakiske EU-kommissær, Maros Sefcovic, mandag trak sig som kandidat for den socialistiske gruppe, tyder alt på, at den hollandske kommissær, Frans Timmermans, bliver socialisternes spidskandidat. Konceptet med spidskandidater blev for første gang brugt op til Europa-Parlamentsvalget i 2014. Konceptet bygger på EU-traktatens bestemmelse om, at en EU-Kommissionsformand skal udspringe af resultatet fra Europa-Parlamentsvalget.
Kilde: Berlingske, s. 22

Finansielle anliggender: EU´s lange farvel til kontanterne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Roman Beck, professor på IT-universitetet, og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør på IT-universitetet: ”Den Europæiske Centralbank holder fast i kontanterne, mens asiatiske lande udvikler løs på de betalingssystemer, som vi kommer til at bruge i fremtiden. Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, har slået fast, at der ikke er nogen planer om at udstede en digital valuta, hverken i ECB eller i andre steder i eurozonen. Selv om kun fire lande - Senegal, Venezuela, Tunesien og Marshalløerne - udbyder en såkaldt Central Bank Digital Currency (CBDC), er centralbankerne i flere asiatiske lande i fuld gang med at udvikle en sådan. I begyndelsen af 2018 offentliggjorde den kinesiske centralbank planerne om at udstede en digitalnationalvaluta, i august annoncerede Bank of Thailand deres CBDC-projekt, og kort efter offentliggjorde den indiske centralbank en årsrapport, hvoraf det fremgik, at der var blevet etableret en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for en national blockchain baseret valuta. […] I eurozonen derimod bliver næsten 80 procent af alle handler foretaget med kontanter. Ikke nødvendigvis fordi vi europæere bare elsker krøllede pengesedler. For næsten samtidig med Mario Draghis udtalelse offentliggjorde ECB nemlig en undersøgelse, som viste en stigning i de kontantløse betalinger på 7,9 procent. De europæiske lande er tilsyneladende på vej i samme retning som de asiatiske. Men vi halter lige nu bagefter, og i en fremtid, hvor den internationale handel kun kender få landegrænser, kan det få enorm betydning, at de asiatiske lande er i fuld gang med at sætte standarden for de betalingssystemer, som vi og vores børn højst sandsynligt kommer til at bruge.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Konkurrence: Danske universiteter går forrest i kampen mod forlag
Kristeligt Dagblad skriver, at de danske universiteter sammen med universiteter fra hele Europa netop har sendt et klagebrev af sted til EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. I årevis har universiteterne betalt store summer til ganske få forlag for at få adgang til videnskabelige artikler, som deres egne forskere selv har været med til at skrive. Men nu sætter Danske Universiteter, som repræsenterer de berørte otte danske universiteter, foden ned over for de monopollignende tilstande, som efter deres mening forvrider markedet. Det skriver Videnskab.dk. "Vi synes, at vi har ret god dokumentation for, at der er noget ravruskende galt. Vores våde drøm er, at Vestager tager den her sag op og får de store forlag til at rette ind, ligesom hun har gjort med giganter som Facebook og Google," siger Jesper Langergaard, som er direktør i Danske Universiteter. Danske Universiteter har været initiativtager til klagen, som officielt sendes af sted i regi af europæiske universiteters paraplyorganisation, EUA, som repræsenterer cirka 850 europæiske universiteter og rektorkollegier i 48 EU-lande.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Interne anliggender: Viser Portugal vejen frem for Venstrefløjen?
Kristeligt Dagblad skriver, at den anerkendte portugisiske sociolog og venstrefløjsaktivist Boaventura de Sousa Santos ser den nuværende venstrefløjsregering i Portugal som et muligt alternativ til EU's sparepolitik og højrefløjsnationalismen, ikke bare i Portugal. "Portugal beviste, at neoliberalismen var en løgn. Ved at modsige denne ideologi har regeringen givet nyt håb til den bredere befolkning. Økonomien vokser, investeringerne stiger, arbejdsløsheden falder. Hvis det her var sket i et større land, havde det været en verdensnyhed. Hvis vi fik den samme slags moderate venstrefløjsregering i Spanien, Grækenland og Italien, ville vi vinde over den radikale højrefløj og redde Europa. Hvis vi ikke ændrer Europa indefra, vil vi få Brexit, Italienexit, Østrigexit, og i stedet for en venstrefløjsløsning, der kan genopfinde Europa, vil vi få en højrefløjsløsning, der ødelægger Europa," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Det digitale indre marked: EU lover indgreb for at redde demokratiet
Politiken fortæller, at robotter og falske profiler på de sociale medier truer demokratiet. EU's justitskommissær lover at stoppe dem. Manipulation af vælgerne gennem sociale medier kan begrænses betragteligt ved ganske enkelt at fjerne de falske profiler, der spreder og forstærker budskaberne. ”Robotterne spiller en helt central rolle i valgmanipulation. De udgiver sig for mennesker, som ligner målgruppen, og har venner og følgere i dit netværk. Og det påvirker meningsdannelsen meget effektivt,” siger George Kurtz, chef for cybersikkerhedsfirmaet Crowdstrike. Han deltog i en debat med EU's justitskommissær, Vera Jourova, om sociale mediers undergravning af demokratiet ved techfestivalen Web Summit i Lissabon. ”Demokrati foregår mellem mennesker. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at blive af med robotter, der bruger kunstig intelligens til at manipulere vælgere. Og det er en af de ting, vi vil kigge nærmere på,” forklarer Vera Jourova.
Kilde: Politiken, s. 9

Klima: Skuffende at klimamærkning afvises
At NGO'er og dele af erhvervslivet afviser en klimamærkning er skuffende, når der gennem en årrække er arbejdet for at skabe et fælles grundlag for miljøvurdering på EU-niveau. Det mener Preben Kristensen, koordinator for PEF netværk under Nordisk Ministerråd. I et debatindlæg på Altinget skriver han blandt andet: ”Dette uigennemskuelige marked i hele EU - gør det umuligt for forbrugerne at tilvælge grønne produkter på et sikkert grundlag og gør det svært for miljøprogressive virksomheder at trænge igennem på det europæiske marked.
EU-Kommissionen har derfor siden 2005 arbejdet med udvikling af et fælles grundlag for miljøvurdering af produkter - blandt andet med DTU som husrådgiver. […] Kommissionen kigger også på mulig udvidet anvendelse af Ecodesign direktivet og direktivet for vildledende markedsføring (UCP-direktivet)for at få markedet til at bevæge sig i en grøn bæredygtig retning.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Trist opgør om udenlandsk arbejdskraft
I et debatindlæg i Børsen skriver Helle Ib, politiks kommentator: ”Slagsmålet om at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft afspejler, at dansk politik på nogle felter synes at være kørt fast i symbolprægede markeringer - frem for gensidig vilje til at løse aktuelle problemer. VLAK har indset, at der kun er flertal for mindre justeringer, så nogle af de administrative besværligheder mindskes for virksomheder, der vil trække på arbejdskraft fra lande udenfor EU. […] Der er unægteligt nok at tage fat på for politikerne på det komplekse globaliserede arbejdsmarked. Hverken opsvinget eller den sociale sammenhængskraft står og falder med, om beløbsgrænsen ligger på det nuværende eller nedsatte niveau.”
Kilde: Børsen, s. 23

Finansielle anliggender: Bankunion eller ej
Altinget bringer flere debatindlæg for og imod Danmark tiltrædelse til EU´s bankunion. Morten Løkkegaard (V) Medlem af Europa-Parlamentet, skriver blandt andet: ”Et netværk af banker og aktiespekulanter har igennem flere år trukket flere milliarder ud af de europæiske statskasser gennem bedrageri med udbytteskat. Gement tyveri.
Nu er det derfor på høje tid, at vi starter en reel diskussion af, hvorvidt Danmark skal med i Bankunionen. I oktober mødtes EU's finansministre i Luxembourg, og lytter man godt efter på vandrørene, så er der bred enighed i store dele af Europa om, at samarbejdet på netop det finansielle område skal styrkes på tværs af medlemsstaterne. Et dansk medlemskab af Bankunionen vil gøre os til medlemmer af en klub, der tilbyder et stærkt fælles tilsyn med de største europæiske banker, der vil betyde, at vi i langt højere grad vil være i stand til at spotte skandalerne, før de bliver til virkelighed. Derudover er Bankunionen også garant for en meget grundig og standardiseret krisehåndtering, når det så går galt, som det har været tilfældet med Danske Bank.”

Det er Enhedslistens finansordfører ikke enig i. Han skriver blandt andet: ”Under åbningsdebatten i Folketinget 4. oktober sagde Lars Løkke Rasmussen (V), at hvidvasksagen i Danske Bank gør, at han mener, at en danske deltagelse i EU's Bankunion vil være en fordel.
Men her blander landets statsminister tingene sammen. Medmindre han mener, at Danske Bank i forbindelse med den groteske hvidvaskskandale, som banken er involvereret i, er ved at være nået til et punkt, hvor der skal bankpakker til for at redde Danske Bank.
Eller hvis vi er der, hvor der skal drages konklusioner om at fratage Danske Bank sin banklicens. For EU's bankunion handler hverken om at bekæmpe hvidvask eller svindel med udbytteskat. Såfremt Danmark i morgen blev medlem af EU's bankunion, ville det for eksempel stadig være bagmandspolitiet (SØIK), der skulle efterforske hvidvask og beslutte hvilke tiltaler, der skal rejses. Præcis som i dag, hvor Danmark står uden for bankunionen.”
Kilde: Altinget

Klima: Danmark lever ikke op til Parisaftalen
I et debatindlæg på Altinget skriver Katherine Richardson, leder af Københavns Universitets Sustainability Science Center og medlem af Klimarådet: ”I starten af oktober kom regeringens klimaudspil, der sammen med energiaftalen fra juni tidligere i år skal bringe Danmark tættere på at nå det klimamål i 2030, vi som medlem af EU har påtaget os.
Klimaudspillet indeholdt forskellige bud på reduktioner af drivhusgasser i transportsektoren, mens der ikke var planer for at reducere udledningen fra andre sektorer som for eksempel landbruget. Selvom udspillet indeholdt gode elementer, så viser klimavidenskaben, at der skal handles endnu hurtigere og mere omfattende, hvis Danmark skal overholde sin andel af den emissionsreduktion, som er nødvendig for at holde den menneskeskabte globale opvarmning et godt stykke under to grader med sigte på 1,5 grader, som det hedder i Parisaftalen. […]
Regeringens klimaudspil vil knap nok bringe Danmark i mål i forhold til vores andel af EU's nuværende 40 procents-klimamål for 2030, der hverken når 1,5 grader eller 2 grader, og når EU's samlede klimamål er utilstrækkeligt, kan regeringens udspil heller ikke siges at flugte med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.”
Kilde: Altinget