Onsdag den 8. januar

Tophistorier

Konflikten har potentiale til at dele EU på samme vis som under Irakkrigen
Flere medier skriver i dagens aviser om EU-landenes reaktioner på Iran-konflikten. Politiken har talt med Steven Blockmans, professor med speciale i EU's udenrigspolitik ved Amsterdam Universitet, der mener, at reaktionerne fra medlemslandene stikker i mange retninger. For eksempel har Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, betegnet USA's trusler om sanktioner mod Irak for ”ikke særlig hjælpsomme”, mens den franske præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Boris Johnson, har givet udtryk for, at hovedansvaret for konflikten ligger hos iranerne. EU-institutionerne har også givet udtryk for forskellige holdninger. EU's udenrigsrepræsentant Josep Borell, kommissionsformand Ursula von der Leyen og Charles Michel, der er formand for de 28 stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd, har alle været ude med særskilte udtalelser, og når man kombinerer det med forskellene på budskaber fra EU's hovedstæder, får man et mudret billede. Det siger Steven Blockmans, der er leder af afdelingen for udenrigspolitik hos tænketanken Centre for European Policy Studies. ”De mange forskellige udmeldinger giver indtryk af en fragmenteret tilgang fra EU's side, hvilket man bør rette op på. Det er formentlig også en af årsagerne til, at Josep Borell har indkaldt til ekstraordinært møde blandt EU's udenrigsministre på fredag. Han vil forsøge at finde fælles fodslag og se, om man kan tænke mere strategisk langsigtet”, siger Steven Blockmans. Information bringer i dagens avis et interview med den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft, der mener, at de europæiske lederes reaktion på det målrettede amerikanske drab på den iranske general Qassem Suleimani er tegn på afmagt. ”Det er helt entydigt, at alle europæiske statschefer, jeg har set udtale sig, siger 'ro på - ingen optrapning mere fra nogen sider'. Men i virkeligheden er det også udtryk for afmagt, fordi vi har set, hvordan vi ikke har haft magt til at gøre det, vi gerne ville, nemlig at bryde USA's økonomiske kvælertag på Iran,” siger han. Han tror heller ikke meget på, at det vil lykkes de europæiske lande at holde liv i atomaftalen, når amerikanerne sanktionerer landet. ”Når amerikanerne griber til et så ekstremt våben som at true virksomheder, der overhovedet vil have økonomisk samkvem med Iran, med ikke at kunne komme ind på det amerikanske marked, så er det næsten ligegyldigt, hvad regeringerne anbefaler i Europa. Så vil de vigtigste virksomheder bare afstå,” siger Lykketoft og fortsætter: ”Vi har ikke kunnet finde nogen vej uden om det, som selvfølgelig også kunne have bidraget til at mindske spændingen og frustrationen i Iran.” Han efterlyser samtidig en klar dansk udmelding. Dermed ligger Mogens Lykketoft i tråd med en nyhedsanalyse i Politiken, hvor avisens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, skriver, at statsminister Mette Frederiksen står i et storpolitisk vadested. Han skriver: ”Statsminister Mette Frederiksen håber på en snarlig deeskalering og understreger, at det nu handler om at ’kigge fremad’. Men på tre områder står regeringen i et storpolitisk vadested uden nogen klar position og politik om, hvad der fremadrettet skal ske. Det gælder fremtiden for danske soldater i Irak, regeringens syn på USA's likvidering af Suleimani og Danmarks fremtidige militære bidrag i Mellemøsten. Mens Tyskland har besluttet øjeblikkeligt at trække flere af sine i alt 120 soldater ud af Irak, har Mette Frederiksen forholdt sig mere tøvende. Det seneste døgn har den danske regering særligt haft fokus på sikkerheden for knap ti udsendte i Bagdad, mens de resterende 130 på Al Asadbasen vurderes at være i bedre sikkerhed. Dermed placerer Danmark sig tættere op ad lande som Frankrig og Storbritannien. EU's ageren i konflikten er fragmenteret, og flere lande udtrykker forskellige grader af kritik.” I avisens leder skriver B.T. også i dagens avis: ”Den igangværende krise mellem USA og Iran sender rystelser kloden rundt. Man mærker med det samme, når de store spillere på den internationale scene mere end blot rasler med sablerne, men præsenterer den skarpe ammunition. Pludselig virker Danmark endnu mindre, end vi i forvejen godt ved, landet er. Statsminister Mette Frederiksen har ikke været synderligt klar i spyttet, når det kommer til at redegøre for Danmarks position i det hele. Til at begynde med blev der ikke disket op med ret meget andet end en ret åbenlys understregning af situationens alvor og et mindeligt råd om at holde øje med situationen på Borgerservices hjemmeside. […] Vores nærmeste adgang til egentlig indflydelse er gennem EU, men her står vores forbehold på forsvarsområdet i vejen. Der er næppe nogen tvivl om, at politikernes ønske i sin tid om at vride armen om på befolkningen og tvinge et 'ja' med fire forbehold igennem efter befolkningens 'nej' til Maastrichttraktaten i 1992, har medvirket til en udbredt skepsis i forhold til EU herhjemme. Men nu må vi se at komme videre. Brexit og det interne rivegilde i Nato om fordelingen af de økonomiske byrder gør det kun endnu mere klart, at der må gøres op med Danmarks fesne fod i døren i EU. Vi har om nogen brug for af være fuldt og helt med i et stærkt fællesskab.” Kristeligt Dagblad skriver til gengæld i dagens avis, at EU’s vigtigste opgave fortsat er at agere fredsmæglere i Mellemøsten. Derfor er det fortsat vigtigt, når EU's udenrigsministre på fredag mødes i Bruxelles for at diskutere, hvordan man kan redde resterne af den atomaftale, som Iran i 2015 indgik med seks stormagter. Det bliver op til Storbritannien, Frankrig og Tyskland at overbevise Iran om at holde sig til aftalen og på den anden side vise USA, at Europa stadig er en stålsat allieret, som ikke lader sig trække rundt i manegen af Iran. ”Aftalen er stort set død, men vi vil gøre alt for at bremse og begrænse den glidebane, som den nukleare spredning er ude for, og forsøge at redde det, der kan reddes,” siger en europæisk diplomat ifølge avisen til Reuters. Selvom det utvivlsomt er USA, der er den stor spiller i forhandlingerne, så mener Peter Seeberg, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, at USA også har brug for EU i forhold til Mellemøsten, fordi USA lukrerer på den betydning, EU har for den relative stabilitet i regionen. Men han mener samtidig, at EU på den lange bane er nødt til at styrke sit forsvar. ”På længere sigt vil EU formentlig udvikle et stærkere forsvarspolitisk samarbejde. Bekymringen over at have en så utilregnelig præsident siddende i Washington, som tilfældet er nu, har betydet, at EU er begyndt at fokusere mere på, hvad EU på egen hånd kan gøre sikkerhedspolitisk. Men det er et projekt, som blot er i sin vorden, og det vil tage lang tid, før sådan et initiativ har slagkraft nok til, at man kan træde ind på den storpolitiske scene,” siger han.
Politiken, s. 1, 4, B.T., s. 2, Information, s. 6-7, Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.01.2020)

Prioritede historier

Stop EU's handelsaftale med Brasilien
I et debatindlæg i Information skriver Johan Keller og Tobias Jespersen, aktive i miljøbevægelsen NOAH: ”En talsmand for Guajajara-stammen i Amazonas i det nordlige Brasilien blev for nylig dræbt og en anden såret, da en gruppe skovhuggere eller minearbejdere gik i gang med at fælde løs af regnskoven i et fredet område - tydeligvis opildnet af landets præsident Jair Bolsonaro. […] Samtidig med disse uhyrligheder i Amazonas har den afgående EU-Kommission nemlig pludselig underskrevet en handelsaftale, som har været lagt til side i tyve år, den såkaldte EU-MERCOSUR-aftale. Det drejer sig om landene Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, der nu skal have lettere adgang til EU's landbrugsmarked, hvortil de skal kunne eksportere 300.000 ton kød og sukker samt store mængder af soya og vin om året. Den voldsomt forøgede import af soja vil kunne billiggøre og udvide ikke mindst svineproduktionen i Danmark, og det er næppe bæredygtigt eller CO2-venligt. Til gengæld skal landenes afgifter på importerede biler lempes. Man skal muligvis kigge til Merkels Tyskland og den tyske fossile bilproduktions krise for at forstå grunden til det pludselige hastværk. En sådan udvidelse og intensivering af landbrugsdyrkningen i de sydamerikanske lande kan næppe undgå at påvirke landenes arbejdstagerrettigheder samt selvfølgelig den allerede intensiverede fældning af regnskoven. […] Efter kommissionens underskrift skal aftalen behandles i EU-Parlamentet, og derudover skal den ratificeres i samtlige medlemslande. Fra optakten til CETA-aftalen (EU-Canada) ved vi, at det er afgørende, at MERCOSUR-aftalen standses i EU-Parlamentet, da kommissionen muligvis satser på at gennemføre aftalen, inden den er ratificeret i de enkelte lande. […] Overholdelsen af ILO-bestemmelserne om arbejdstid, mindsteløn, organiseringsrettigheder osv. skal gøres til en betingelse for at underskrive aftalerne fra EU's side, og det kræver desuden løbende kontrol af forholdene i de pågældende lande. Endelig må en vedvarende opfyldelse af Parisaftalens bestemmelser om begrænsning af CO2-udslip m.v. være en forudsætning for alle fremtidige handelsaftaler, som EU indgår.”
Information, s. 17 (08.01.2020)

Ny frist på to uger til at løse strid om tech-skat og straftold
Børsen skriver i dagens avis, at Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, tirsdag udtalte, at Frankrig og USA vil gøre et kort og intensivt forsøg på at finde et kompromis på deres indbyrdes handelskonflikt. Baggrunden er, at Frankrig i juli 2019 indførte en tech-skat på 3 procent af indtægterne i alle store multinationale tech-selskaber med mere end 25 millioner euro eller cirka 185 milliarder kroner på bundlinjen i Frankrig og mere end 750 millioner euro eller 5,5 milliarder kroner globalt. USA har protesteret og sagt, at tech-skatten diskriminerer og skader amerikanske selskaber som Google, Apple, Facebook, Amazon med mere. I et modtræk truer amerikanerne med at lægge straftold på franske varer som champagne, ost, makeup og mode for en værdi af 2,4 milliarder dollar med toldsatser op til 100 procent. Og EU har på sin side truet med at svare igen, hvis straftolden bliver en realitet. Nu skal landene i OECD-regi forsøge at nå til enighed om fælles retningslinjer for selskabsskat. “Vil vi have en aftale indenfor OECD, ellers skal vi forberede os på en konfrontatorisk fase, som ikke bare bliver en konflikt mellem Frankrig og USA, men en handelskonflikt mellem EU, en række EU-lande og USA?” lød det fra Le Maire. Flere andre medlemmer af den nye EU-Kommission, inklusive den danske næstformand Margrethe Vestager, har tidligere sagt, at EU er klar til at indføre en fælles europæisk tech-skat, hvis OECD-processen slår fejl.
Børsen, s. 18 (08.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

SF: EU's venstrefløj skal i fællesskab bremse social dumping
I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet: ”Når vi i Danmark taler om den frie bevægelighed, bliver det ofte en enten-eller-diskussion: Det er enten den frie bevægelighed eller vores særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Det synes jeg er en forsimplet og ærgerlig tilgang. […] Den frie bevægelighed er et gode, så længe den er på de europæiske arbejderes præmisser. Jeg er, ligesom de fleste andre danske politikere, bekymret for de udfordringer, den frie bevægelighed i dag skaber. På tværs af sektorer og brancher ser vi social dumping, unfair konkurrence for de ordentlige virksomheder og en generel forværring af danske og europæiske løn- og arbejdsvilkår. Virksomheders strukturelle udnyttelse skal bremses Det skal der selvfølgelig slås ned på, og vi skal stramme garnet så hårdt som muligt for de skruppelløse virksomheder, der gør alt for at udnytte reglerne. Men vi skal samtidig passe på med at forveksle virksomhedernes strukturelle udnyttelse af arbejdskraft fra eksempelvis Østeuropa med, at Danmark generelt er truet af østeuropæisk arbejdskraft. […] Hvis vi kun tager hensyn til danske, lettiske og franske nationale interesser, når der skal diskuteres europæisk politik, mister vi chancen for i fællesskab at løfte de europæiske borgeres rettigheder. Dermed ikke sagt, at vi skal opgive vores respektive arbejdsmarkedsmodeller. For det skal vi slet ikke. Forsvaret for de gode modeller må bare ikke føre til handlingslammelse og et svigt af de allermest udsatte arbejdere. På europæisk plan er vi nødt til at stå sammen på venstrefløjen i hele Europa og ikke tage de nationale briller på, hver gang der snakkes om arbejdsmarkedspolitik.”
Altinget (08.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

Mellemfolkeligt Samvirke: Humanitært arbejde skal ikke kriminaliseres
I et debatindlæg på Altinget skriver Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke: ”Så er det sket igen: En nødhjælpsarbejder er sendt bag tremmer på grund af sit humanitære arbejde. I dette tilfælde er det danskeren Salam Aldeen fra Team Humanity, der blandt andet uddeler tøj og mad til flygtninge og migranter på den græske ø Lesbos. Denne private nødhjælp er der hårdt brug for på trods af, at flygtningene og migranterne befinder sig i Europa, og selv om forholdene er et fælles ansvar for Grækenland og EU-partnerlandene. […] Men humanitært arbejde er ikke en offentlig trussel og skal ikke kriminaliseres, sådan som det også er sket i andre EU-lande efter det store indtog af flygtninge og migranter i 2015/2016. Det humanitære arbejde på Lesbos og andre græske øer er en nødvendig indsats, fordi regeringerne i Grækenland og de andre EU-lande lader stå til, mens op mod 20.000 mennesker - henved halvdelen børn - er stuvet sammen i en lejr, der er bygget til at huse knap 3000. ”
Altinget (08.01.2020)

Støttepartier kræver ændringer på udlændingecenter efter kritisk rapport
I dagens avis skriver Berlingske, at regeringens støttepartier er stærkt bekymrede over forholdene på Udlændingecenter Ellebæk i Nordsjælland og kræver forbedringer. I en rapport udarbejdet af Europarådets Torturkomité er Ellebæk blevet stemplet som uegnet for mennesker. Ifølge lederen af delegationen, der besøgte Ellebæk, er udlændingecenteret et af de værste, komiteen har set i EU. ”Det er dybt bekymrende, og det er noget, som vi i SF ser med stor alvor på. Jeg vil foreholde ministeren denne meget, meget alvorlige kritik, for vi har muligheden for at gøre noget andet og bedre for disse grupper af mennesker. Vi bliver nødt til at tage kritikken alvorligt og gøre noget ved forholdene og levere nogle forbedringer,” siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt. Enhedslisten er ligeledes meget kritisk over for indkvarteringen på Ellebæk og partiets retsordfører, Rosa Lund, har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om sagen.
Berlingske, s. 10-11 (08.01.2020)

Institutionelle anliggender

EU-ordførere: Her er de vigtigste slagsmål i 2020
Altinget har spurgt en række EU-ordførere om, hvad der efter deres mening bliver særligt vigtigt i det nye år. Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, svarer blandt andet: ”Hidtil har opfattelsen været, at EU er solen, og landene er alle satellitterne, som solen både trak tættere til sig og fjernede. Det har jo altid været et groft brud mod varedeklarationen at kalde EU for europæisk samarbejde, men det har haft den logik, at det var den vej, det fik - fra de i starten seks lande til at udvide mere og mere. Men ved Storbritanniens udtræden er det billede og den illusion død. Nu er det ikke kun små lande, der befinder sig uden for EU, men også et kæmpestort land som Storbritannien. Så hvis man virkelig ønsker et europæisk samarbejde, er det ikke længere nok med EU som solen. Man må finde en anden måde at samarbejde på ud fra en fælles interesse og ikke kun med EU som udgangspunkt." Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for Konservative, svarer blandt andet: "Der er jo flere ting. På beskæftigelsesområdet ser vi blandt andet på mindsteløn. Det er noget, vi allerede har drøftet og haft møde med kommissæren om, men vi skal holde øje med, hvad der sker på området. Lige nu ser det ud til, at vi kan få en tosystems-model, så Danmark kan få lov til at beholde sin danske model.” Morten Messerschmidt, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, svarer: "Brexit kommer til at dominere fuldstændig i det her år, nu hvor Storbritannien forlader EU. Det vil skabe udfordringer for begge parter, men også skabe nye sider i EU-debatten. Jeg deler ikke pessimismen som nogle har om, hvordan det vil gå briterne. Jeg tror, at når støvet har lagt sig, vil Storbritannien stadig være en økonomisk supermagt og Brexit en succes. Det vil skabe en helt ny EU-debat, fordi truslerne ved at forlade EU ikke længere kan bruges. Der vil helt sikkert være flere lande, der begynder at overveje, om prisen på suverænitet og selvstændighed er for høj. Især eurolandene er bastet og bundet og kan nærmest ikke selv bestemme noget. Så i løbet af det her årti vil der komme flere folkeafstemninger som den i Storbritannien." Mens Jens Rohde, EU-ordfører for Radikale, peger på budgetforhandlinger: "En af de store ting bliver det syvårige budget, MFF'en. For budgettet er hele grundlaget for, hvad EU kommer til at foretage sig i de kommende år. Herunder både på landbrug og klimadelen, men der er også et forskningsmæssigt efterslæb, fordi man sidste gang skar voldt på den post. Og så er der jo hele flygtninge- og migrantdiskussionen, hvor EU i den grad bliver tryktestet på vores evne til at finde et fælles standpunkt og spille en rolle udenrigspolitisk. Lige nu er det åbenlyst, at Trump benytter sig af pistol-for-panden-teknikken. 'Hvis ikke du støtter os nok, så kører vi sanktioner mod jer'. Det skal vi kunne stå imod, for vi kan ikke, og slet ikke med den præsident, deponere hele vores politiske handlefrihed i Washington. Det må ikke ske, men er vi stærke nok til det? Det må det kommende år vise."
Altinget (08.01.2020)

Med Storbritanniens farvel pibler problemerne for EU for alvor frem
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Espersen (DF), udenrigsordfører: ”Nu er det så endegyldigt: Storbritannien forlader Den Europæiske Union den 31. januar. Den 1. februar vil briterne fremover således kunne markere som deres ”Independence Day”, og symbolsk vil Big Ben - klokken inde i Elizabeth Tower i Westminster - med ringning markere briternes genvundne frihed og selvstændighed. […] Men efter den 1. februar vil der blandt vi efterladte også vise sig en række uløste udfordringer. Udfordringer, som man i brexitprocessen har skubbet til side. Det er ikke, fordi man fra EU's side ikke har haft lyst til at give sig i kast med dem, men mere, fordi man i brexit-forhandlingerne har været optaget af over for briterne at demonstrere urokkeligt sammenhold - sådan ”dem mod os”. Nu er briterne her ikke længere - så nu pibler sagerne uvægerligt frem, og det er ikke småsager, det drejer sig om: Polen og Ungarn, løst støttet af Slovakiet og Tjekkiet, går mere og mere deres egne veje. De førte an i afvisningen af at fordele de afrikanske migranter mellem EU-landene, og senere er polakkerne gået i gang med konstitutionelle ændringer, som ikke er faldet i EU-systemets smag. […] Den uden sammenligning allerstørste udfordring for EU-landene er dog det til stadighed dramatisk stigende muslimske befolkningstal. Skræmmende fremskrivninger indikerer, at muslimerne i Sverige ved 2050 vil udgøre 30 pct. af befolkningen, i Tyskland, Frankrig, UK lige under de 20 procent. Hvad agter man så at gøre ved det? Ja, det bliver i hvert fald ikke EU, som beslutter sig til at standse den islamiske indvandring. Dertil er den politiske korrekthed i EU-systemet for indspist. Det spår jeg derimod kommer til at ske fra land til land. Her er det nærliggende, at lande som Holland, Belgien, Visegradlandene, Østrig og forhåbentlig Danmark vil føre an. For det må og skal ske - hvis vi kristne, europæiske folkeslag ikke skal blive løbet over ende.”
Jyllands-Posten, s. 20 (08.01.2020)

Stine Bosse: Derfor bliver 2020'erne det vigtigste årti siden Anden Verdenskrig
I et debatindlæg på Altinget skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen: ”Der står fem store udfordringer foran os i denne del af verden. […] Øverst står klimaudfordringerne. De er nu så tydelige og dagsordensættende, at ingen partier i vores oplyste del af verden hverken kan eller tør se bort fra dem længere. […] Næste store udfordring er mennesker. Mennesker, der vil flytte sig. Nogle på decideret flugt fra krig eller forfølgelse, andre for at få et bedre liv for sig selv og deres nærmeste. Mette Frederiksen har grebet den seneste EU-Kommissions forslag og på nær et punkt gjort det til sit. […] Forsvarsforbeholdet hører en anden tid til. Vores fysiske sikkerhed er ikke, hvad den har været i Europa. Eller rettere: Truslerne er ændret i styrke og form, samtidig med at vores værn er svækket af mere nationalisme. Det bliver så tydeligt, når snakken falder på forsvar, at mens tidens store magter tegner sig mere og mere tydeligt i to lande, Kina og USA, så er den tredje mulige magt, netop fordi den er en samling af lande, umiddelbart svækket af nationale tendenser. […] Vores sikkerhed på nettet og i den digitale verden er på samme måde helt centrale emner, der kalder på fællesskab og samarbejde. Det strækker sig fra persondatasikkerhed og til sikkerhed for, at der er lys i lampen, varme i husene og operationsdygtige hospitaler, for blot at nævne noget af den kritiske infrastruktur, som i et ubevogtet øjeblik kan gøre al tidligere set "krig" overflødig. […] Det sidste område, jeg vil nævne, er det sociale område. Ikke som i en fælles velfærdspolitik, nej, som i tiltrængte minimumsstandarder på området for, for eksempel løn. Dette område er kontroversielt i Danmark, hvor vi gennem mange år har opbygget en god model for forhandlede løsninger.”
Altinget (08.01.2020)

Interne anliggender

Tysk politi advarer om voksende trussel fra voldsparat venstrefløj
Kristeligt Dagblad skriver i dagens avis om den voksende trussel fra den tyske venstrefløj i Tyskland. Nytårsnat skubbede venstreekstremister en brændende indkøbsvogn ind i en gruppe betjente og tre betjente fik revet deres hjelme af hovedet og blev derefter angrebet. Ifølge Deutsche Welle er 10 mennesker blevet arresteret, og politiet har blandt andet iværksat en efterforskning for mordforsøg. Tysk politi forventer yderlige aktioner fra venstrefløjen. Gruppen Autonomes Kollektiv Anonymus planlægger allerede nu den næste aktion, når regerings- og statsledere fra EU i september samles i byen til topmøde med Kina, skriver Der Spiegel. ”Den tyske regering bebuder fyldigt, at topmødet mellem EU og Kina vil være 'større end G20'. Derfor skal det også være vores mål at toppe G20,” erklærer gruppen ifølge Der Spiegel med henvisning til topmødet i Hamborg i 2017, som førte til borgerkrigslignende tilstande i byens gader.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (08.01.2020)

Klima

Debat: Stop nu den unødige brug af pesticider
I et debatindlæg på Altinget skriver Erik Arvin, Christiane Bjørg Nielsen, Jens Andersen & Walter Brüsch, stifterne af borgerforslag mod salg af Roundup: ”For nylig opnåede borgerforslaget ’Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat forbrug i haver og på offentlige fællesarealer’ mere end 53.000 underskrifter og opfylder hermed snildt grænsen på 50.000 underskrifter for at kunne blive behandlet i Folketinget. Forslaget bliver førstebehandlet 14. januar 2020, og vi håber selvsagt på regeringens og dens støttepartiers velvilje - og gerne hele Folketingets opbakning. […] Slutteligt er det vores opfattelse, at EU-retten ikke bør hindre, at Danmark forbyder anvendelsen af alle pesticider til ikke-erhvervsmæssige formål, såfremt der er rimelige grunde hertil. Og det er der - godkendelsen af de enkelte aktive stoffer i de forskellige pesticider er nemlig baseret på, at de anvendes rigtigt. Dette indebærer blandt andet en uddannelsesmæssig baggrund for at kunne håndtere, herunder dosere korrekt, og opbevare pesticiderne efter forskrifterne, hvilket jo forudsættes ved den erhvervsmæssige anvendelse, som stofferne er tiltænkt anvendt til.”
Altinget (08.01.2020)

Emballagespild koster danske virksomheder milliarder af kr.
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at erhvervsminister Simon Kollerup opfordrer dansk e-handel til at mindske emballagespild. Både fordi den overflødige emballage vurderes at koste dansk erhvervsliv et tocifret milliardbeløb om året, og fordi regeringen er forpligtet af nye EU-regler om producentansvar for emballage, der skal gennemføres inden udgangen af 2024. ”I takt med at vi er flere og flere, der køber stadig flere ting på nettet, bliver potentialet i at gøre noget ved emballagespildet lige præcis her bare større og større. Hele logistik- og handelsbranchen kommer i den grad til også at være nogle af dem, der skal levere på den grønne omstilling,” siger ministeren. Ifølge en analyse fra Teknologisk Institut kan danske virksomheder spare 11,8 milliarder kroner om året på at gøre op med emballagespildet, og samtidig kan klimabelastningen reduceres med over 600.000 tons CO2 om året jævnfør instituttets estimat.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (08.01.2020)

Fint med grønne skatter - men ikke højere skatter
I avisens leder skriver Berlingske i dag: ”Overalt i verden er der debat om en global CO2-skat som den mest effektive vej til at nå målene i Paris-aftalen om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5-2 grader. Vi får den næppe foreløbig. Alligevel giver det mening at indføre en dansk CO2-skat, fordi det koster velstand at bevare kludetæppet af uhensigtsmæssige skatter. Tænketanken Cepos har beregnet en samfundsøkonomisk gevinst på 11 mia. kr. ved at indføre en generel CO2-skat. […] Når der lægges en CO2-afgift på al produktion og på landbruget, vil det ramme konkurrenceevnen, og der vil være risko for lækageeffekter, hvor dansk produktion flytter til lande med en ringere klimapolitik end vores egen. Så er intet vundet, medmindre vi som svar indfører en klimatold for at forebygge C02-lækage. Told er imidlertid EUs domæne, så glem alt om told, medmindre hele EU indfører en CO2-skat.”
Berlingske, s. 2 (08.01.2020)

Noah: Modstanden mod Baltic Pipe er nødvendig og retfærdig
I et debatindlæg på Altinget skriver Jacob Sørensen, researcher, Miljøbevægelsen Noah: ”I oktober skrev klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) under på den sidste tilladelse, der manglede, før byggeriet af Baltic Pipe kunne starte. Det var i sidste øjeblik, for gasrørledningen skal være klar, inden Polens nuværende gaskontrakt med Rusland udløber. Den statslige virksomhed Energinet har ellers markedsført projektet med, at projektet vil erstatte kul med gas. Hvis du er en af dem, som er hoppet på den limpind, er du blevet snydt. Godt nok udleder gas kun halvt så meget CO2 som kul per produceret kilowatttime. Men det vil kræve, at Polen river sine kulværker ned og bygger gasværker i stedet. Det er ikke planen! Formålet er at gøre Polen uafhængig af gas fra Rusland. EU støtter ikke projektet med to milliarder kroner på grund af klimaet, men for at sikre energi-forsyningssikkerheden. Og selv hvis samtlige polske kulkraftværker bliver ombygget, fordi nu er det norsk og ikke russisk gas, som flyder i rørene, er 50 procents reduktion af klimagasser ikke nok. […] Danmark og EU burde hjælpe Polen med at opbygge brændselsfrie energisystemer og skabe social retfærdighed for dem, der skal finde nyt job, i takt med at arbejdspladserne i den sorte og brune energisektor forsvinder. Det er sådan, Polen og EU skal slippe ud af afhængigheden af russisk gas og skabe forsyningssikkerhed.”
Altinget (08.01.2020)

Peder Størup: 10 tiltag, der kan stoppe artstabet
I et debatindlæg på Altinget skriver Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk: ”Den seneste indrapportering til EU dokumenterer, at naturens tilstand endnu en gang er forværret. Hele 95 procent af naturtyperne og 57 procent af de undersøgte arter er nu i ugunstig bevaringsstatus. […] Mange dårlige jorde holdes under plov grundet landbrugsstøtten, til skade for natur, vandmiljø og klima. Danmark bør hjemtage de fulde 15 procent af den del af EU-støtten, der kan målrettes grønne tiltag og sikre, at en væsentlig større andel bruges på at beskytte naturen og stoppe artstabet. Derudover bør Danmark arbejde for, at EU tillader, at en større andel af landbrugsstøtten fremover kan bruges på natur- og miljøbeskyttelse.”
Altinget (08.01.2020)

Replik til brændeovnsleverandører: Grøn omstilling kræver mindre brænderøg
I et debatindlæg på Altinget skriver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling: ”Ifølge Miljøstyrelsens nationale program for luftforurening er brændefyring ansvarlig for cirka 70 procent af den danske partikeludledning og udleder dermed seks-syv gange flere partikler end vejtrafikken. Brænderøg er derved hovedårsagen til, at Danmark ikke opfylder FN's Göteborgprotokol og EU's NEC-direktiv. Sodpartikler fra en gennemsnitlig brændeovn bidrager ifølge DCE så meget til global opvarmning, at det næsten svarer til klimabelastningen fra et oliefyr. Der er derfor bred opbakning til at reducere brænderøgen fra både Astma-Allergi Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Hjerteforeningen, Institut for Folkesundhed, De Økonomiske Råd, Miljøstyrelsen og et folketingsflertal. Røgfri boligområder er en vigtig del af den grønne omstilling.”
Altinget (08.01.2020)

Trods stigende folkelig modstand er verdens plastikforurening i kraftig vækst
Information skriver i dagens avis, at plastforurening er i stærk vækst. De seneste par år har der ellers været stor fokus på at reducere plastaffald og de globale forpligtende mål for reduceret plastbrug, der blev formuleret sidst i 2018 for at få virksomheder til at give tilsagn om at bruge mindre og genbruge mere, fik tilslutning fra 400 af verdens største virksomheder, der tilsammen er ansvarlige for over 20 procent af al den producerede plastemballage. Men de mange tiltag og tilsagn giver ikke positive resultater. Ifølge ngo'erne Greenpeace og Environmental Investigations Agency havnede mere plast end nogensinde på butikshylderne i 2019, og kun Waitrose, Tesco og Sainsbury's af Storbritanniens ti største butikskæder kunne påvise marginale reduktioner af den mængde plast, de brugte. Samtidig gik salget af plastikflasker kraftigt i vejret. Akademisk forskning bekræftede også, at forureningen i 2019 blev værre end nogensinde, og at fiskerisektoren var blandt de hovedansvarlige. Det hollandske Ocean Cleanup-projekt, der arbejder på at gøre indhug på Great Pacific Garbage Patch - den gigantiske plastikø, der flyder rundt i Stillehavet mellem Californien og Hawaii - konstaterede, at over halvdelen af plastaffaldet her stammede fra kasserede plastnet og reb, not-net eller såkaldte fiskeaggregeringsenheder (FAD'er), bøjer, lange linjer, kasser og pontoner. Franske forskere viste, hvordan mængden af plastaffald på bunden af Middelhavet siden 1990'er er blevet tredoblet, og Ellen MacArthur Foundation vurderede, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene, hvis produktionen og forbruget af plast får lov at udvikle sig som hidtil. Konfronteret med stærkt forurenede kyster, en fjendtlig mediedækning og vrede turister lancerede EU i 2019 sin egen plaststrategi. Denne skal sikre, at al plastemballage i EU skal kunne genanvendes i 2030. Den påbyder også, at 90 procent af alle plastikflasker skal kunne genanvendes inden 2025.
Information, s. 17 (08.01.2020)

Udvidelse

Fornuftige toner fra Balkan
I avisens leder skriver Information i dagens avis: ”Kroatien var det netop mantraet for socialdemokraten Zoran Milanovic, der knebent trak sejren hjem med budskabet: Krigene er forbi. Nu ønsker vi et liberalt, stabilt og proeuropæisk demokrati. […] Den 53-årige jurist Milanovic, hvis familie stammer fra Jugoslaviens 'røde establishment', har ikke ry for at være specielt diplomatisk. Og hans præsidentskab gør ikke Kroatiens igangværende mission nemmere: landets første EU-formandskab. Her vil Kroatien med rette sætte to ting på dagsordenen: EU-optagelsesprocesser for Nordmakedonien og Albanien, som i efteråret blev skudt ned på det skammeligste. Samt en europæisk strategi mod den brutale afvandring af kvalificeret arbejdskraft, som Kroatien og Sydøsteuropa lider under - til Nordvesteuropas enorme fordel. Oven i Brexit og forhandlingerne om EU's rammebudget for 2021-27 bliver det lidt af en mundfuld for Kroatien. I 2020 er der alligevel god grund til at glæde sig over kroatisk normalitet og fornuft - også selv om præsidenten kun har begrænsede beføjelser.”
Information, s. 2 (08.01.2020)