Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. maj 2018Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 9. maj

Tophistorier

USA trækker sig fra atomaftalen med Iran
Flere dagblade skriver i dag, at USA trækker sig fra atomaftalen med Iran. Ekstra Bladet og MetroXpress skriver, at den amerikanske præsident Donald Trump tirsdag aften på et pressemøde annoncerede, at USA trækker sig ud af atomaftalen med Iran. En atomaftale som Trump aldrig har brudt sig om. Det skriver Kristeligt Dagblad. Ekstra Bladet skriver yderligere, at USA desuden genindfører amerikanske sanktioner mod det iranske styre. Irans præsident, Hassan Rouhani, sagde på iransk tv, at Iran bliver i aftalen om landets atomprogram, selvom USA trækker sig. Rouhani oplyste endvidere, at Iran vil mødes med EU-landene i aftalen. Politiken skriver, at Trump ved at trække sig fra atomaftalen, blæser på Rusland, Kina og sine nærmeste europæiske allierede, som alle har opfordret præsidenten til at stå ved aftalen. Trumps beslutning kan kaste Mellemøsten ud i ny uro - og skabe politisk fortørnelse hos USA's bedste partnere i Europa. Frankrig, Tyskland og Storbritannien har ihærdigt opfordret Trump til at lade være med at gøre, hvad han nu har gjort alligevel.Så nu er det op til Europa og Iran at vise, om de kan og vil forsone sig uden USA - og om de hver for sig og sammen finder den nuværende atomaftale vigtig nok til at fortsætte deres samarbejde og opretholde atomaftalen uden USA. Politiken opsummerer yderligere, hvad Iran opgav, og hvad de fik til gengæld, da atomaftalen i første omgang blev indgået. At USA trækker sig ud af aftalen, betyder dog ikke at den er død. Det mener Philip Ulrich, USA-ekspert og udenrigsredaktør på kongressen.com. Han siger til BT: ”Spørgsmålet er, om Europa vil følge deres økonomiske handelspartner USA, eller om de vil stå fast,” og uddyber: ”Det bliver spændende at se, hvordan de europæiske ledere vil reagere nu. De har hele tiden støttet aftalen og ment, at det er den bedste, man kan opnå. Men tidligere har de europæiske ledere bevist gang på gang, at de er ude af stand til at blive enige indbyrdes. Men det kan være, at de er så enige i netop denne sag, at de måske kan lave en aftale selv nu. Det vil tiden vise.” EU's udenrigschef, Federica Mogherini, opfordrede i aftes det internationale samfund til at holde fast i atomaftalen med Iran. I et interview i Information bliver den finske fredsforsker og eksminister, Tarje Cronberg, stillet overfor spørgsmålet: Hvordan vurderer du på en skala fra et til ti muligheden for, at Europa også dropper aftalen, hvis USA udtræder? Efter en meget kort pause svarede hun: ”Otte.” Cronberg siger yderligere: ”De europæiske ledere vil gå meget langt for at fastholde USA i aftalen - eksempelvis ser det ud, som om de franske og britiske kampflys deltagelse i USA-koalitionens bombninger efter det kemiske angreb i Douma, mere var en good will-gestus end en militær nødvendighed. På den ene side er iranerne bevidst om, at Europa er den kritiske aktør, hvis aftalen skal holde. På den anden side er der skepsis over, om Europa er for svag til at modstå et amerikansk pres.” Med udgangspunkt i USA’s ageren, siger Peter Thagesen, underdirektør i DI, til Børsen: ”Det vil gøre Iran til et virkeligt vanskeligt marked med fornyet usikkerhed for danske virksomheder” og understreger at problemerne i forvejen er ganske store:“Vi får stribevis af henvendelser fra virksomheder, der oplever, at kunder i Iran er klar til at købe. De har pengene. Men bankerne er i dag meget tilbageholdende med at overføre penge til og fra Iran på grund af hvidvaskreglerne. Det sætter en prop i ellers fuldt ud lovlig handel med Iran. Fra dansk og europæisk side må vi se på, hvordan man kan afmontere noget af bankernes risiko ved at overføre penge til og fra Iran.”
BT, s. 6; Børsen, s. 21; Ekstra Bladet, s. 22; Information, s. 6-7; Politiken, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, s. 5 (09.05.2018)

Prioritede historier

Kampen om EU's sjæl er i gang
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Otto Brøns-Petersen, cand.polit., analysechef, at EU-Kommissionen og medlemslandene i øjeblikket lægger arm om EU’s budget frem mod 2027. Brøns-Petersen skriver: ”Det er et spil sorteper om regningen. Men det handler også om, hvad EU skal udvikle sig til. Om EU's sjæl, om man vil. [...] Med Brexit er der imidlertid udsigt til, at den målt i absolutte beløb skrumper. Briterne tegner sig for knap en tiendedel af de nuværende indtægter og er en stor nettobidragyder. Kommissionen stritter imod det indlysende forhold, at med et mindre EU bør budgettet blive tilsvarende mindre. [...] Brexit ændrer indkomstfordelingen blandt de tilbageværende lande, og det bør udgiftspolitikken afspejle. Det handler dog som sagt ikke kun om penge. Der er næsten altid en konstitutionel vinkel i EU-politiske spørgsmål.” I en kronik på Altinget skriver Steen Gade, formand, Nyt Europa: ”Der findes dage, hvor man tænker: Hvor dum kan man være. Sådan en oplevede jeg det forleden, da den danske regering kom med sin første udmelding, efter af EU- Kommissionen havde fremlagt sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for syv års perioden 2021-2027. […] I virkeligheden er budgetforslaget en mægtig god anledning til for alvor at få diskuteret alle de tanker, der er om EU- samarbejdets fremtid efter Brexit, da budgetrammen næppe bliver vedtaget for 2020. Blandt andet de dagsordener, som statscheferne allerede har forpligtet sig til at drøfte. […] I Nyt Europa kan vi ikke se fornuften i at skære ned på støtten til de områder, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed og udkantsproblemer. Tvært imod.”
Børsen, s. 4; Altinget (09.05.2018)

Nyvalg i Italien?
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag begge om et muligt nyvalg i Italien. I en analyse i Jyllands-Posten skrives der: ”Italiens præsident har to måneder efter valget standset udsigtsløse regeringsforhandlinger. Nu vil han sætte holdet, men det vil Femstjernebevægelsen og Lega heller ikke gå med til.Netop det krav har Italiens største parti, Femstjernebevægelsen, bestemt afvist. Selve idéen om en teknokratregering strider mod dets overbevisning om, at folket skal bestemme. Partiets leder, Luigi di Maio, har allerede gjort klar til nyvalg. Og for hans skyld kan Italien godt bryde med alle traditioner og kalde vælgerne til stemmeurnerne midt i den hede juli, når italienerne traditionelt søger kølighed på stranden eller i bjergene. God idé, lyder det stort set samstemmende fra Legas leder, Matteo Salvini. Børsen skriver, at Carsten Hesse, europæisk økonom i den tyske Berenberg Bank, med udsigt til nyvalg advarer om, at “man skal ikke undervurdere risici. Fordi Italiens offentlige finanser er så svage, vil enhver betydelig tilbagerulning af reformerne eller en forøgelse af budgetunderskuddet betyde en alvorlig økonomisk og finansiel forkølelse i Italien, hvis EU nyser.”
Jyllands-Posten, s, 13; Børsen, s. 20 (09.05.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Dybvads frygt ligger i disse tre tal
Ifølge tal fra DI's analyse er ledigheden i EU-28 de sidste to år faldet fra 9,3 procent i tredje kvartal 2015 til 7,5 procent i tredje kvartal 2017. Samtidig er der udsigt til, at antallet af personer mellem 25 og 49 år falder med ti millioner personer eller cirka 6 procent fra 2015 til 2025 i EU-28. Det er den udvikling, man frygter i DI. Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI, siger: ”Vi er presset af, at ledigheden i EU falder, og at den demografiske udvikling betyder, at der bliver langt færre i den erhvervsaktive alder i Europa.”
Børsen, s. 17 (09.05.2018)

Uacceptabelt hvis andre lande kopierer danske parkeringsstramninger
I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, om de danske parkeringsstramninger. Svane skriver: ”Aftalen om 25 timers begrænsning for lastbilers parkering på rastepladserne er under beskydning. Det understreger brevet fra EU’s transportkommissær blot endnu engang. [...] Om den danske transportminister eller EU's transportkommissær har ret i tolkningen af EU-reglerne, vil tiden vise. Uanset EU-juraen så ændrer det ikke ved, at en 25 timers tidsbegrænsning giver mindre effektiv transport og dårligere vilkår for både danske og udenlandske chauffører. I et andet debatindlæg på Altinget skriver Erik Østergaard, direktør i DTL-Danske Vognmænd: ”Derfor ved man heller ikke, om man skal le eller græde over transportordfører Rasmus Jarlovs (K) kvababbelser i Børsen 7. maj, hvor Jarlov godt kan forstå, at transportkommissær Violeta Bulc har skrevet til transportminister Ole Birk Olesen (LA) og stillet sig kritisk overfor de nye danske regler om parkeringsrestriktioner på 25 timer på statslige rastepladser langs motorvejsnettet. Rasmus Jarlov mener nemlig ikke, at Danmark skal tilbyde ringere vilkår end andre lande.”
Altinget (09.05.2018)

Det digitale indre marked

Persondataforordningen kan være det bedste, der er sket
I en kommentar i Berlingske skriver Hasani Caraway, vice præsident, juridisk chef, Zendesk, om EU’s persondataforordning, der træder i kraft i EU den 25. maj. ”Når persondataforordningen træder i kraft på tværs af EU 25. maj, er det den største lovændring om databeskyttelse, siden EU introducerede databeskyttelsesdirektivet i 1995. [...] Det er ikke kun truslen om høje bøder på op til 20 millioner euro eller fire procent af den globale årlige omsætning, som giver virksomheder travlhed med at sikre, at de lever op til persondataforordningen. Den nye lovgivning skaber også en enorm mulighed for at forbedre kundeoplevelsen og skille sig ud fra konkurrenterne,” skriver Caraway.
Berlingske, s. 15 (09.05.2018)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson kalder Brexit-toldplan skør
Børsen skriver, at den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, tirsdag afviste et forslag fra regeringen til en toldaftale med EU efter Brexit som “skør”. Dermed blotlagde han igen en dyb splittelse mellem britiske ministre. Et toldsamarbejde er en af to muligheder, som den britiske premierminister Theresa Mays regering har foreslået i forhold til toldområdet. Det betyder, at Storbritannien vil fortsætte med at opkræve EU-tariffer for varer til medlemslande af EU.
Børsen, s. 20 (09.05.2018)

Europa i myriadernes tidsalder
I kronikken i Politiken skriver Erling Bjøl Denise Seheux, journalist og forfatter: ”Verden er under hastig forandring. Kina vinder frem, Afrikas befolkning vokser hastigt, og Trump hersker i USA. Hvad betyder det for Europa - og hvordan kan det gamle kontinent klare sig? [...] Men på den årlige sikkerhedspolitiske verdenskonference i München i 2018 kunne man konstatere, at kun Kina havde langsigtede planer i international politik, mens den Europæiske Union befandt sig i den hidtil alvorligste krise, og USA var slået ind på en isolationistisk slingrekurs, som skiftede efter præsidentens indfald. Begge dele hang sammen med, at verden var kommet ind i en ny tidsalder med en massetilstrømning af flygtninge til Europa, der skabte strid i EU om, hvordan de skulle fordeles mellem medlemslandene, og i de enkelte lande om, hvor mange man skulle modtage.”
Politiken, s. 5-6 (09.05.2018)

Hvorfor vil EU-toppen ikke Europa?
I en kommentar i Berlingske skriver Kuzma Pavlov, EP-kandidat for Konservativ Ungdom, og Anders Storgaard, landsformand for Konservativ Ungdom, om EU. ”I dag er det Europadag. Vi markerer Schumanerklæringen og planen om, at en samordning af Frankrigs og Tysklands kulindustrier skulle forhindre krig i Europa. Datidens fokus på fred er for længst et afsluttet kapitel. I 2018 er det 45 år siden, at Danmark blev medlem af EF og 25 år siden, at den Europæiske Union blev grundlagt. Vi går også nu ind i det andet år efter Brexit. Derfor er denne 9. maj en oplagt mulighed til at overveje, om EU-projektet er på vej i den rigtige retning. [...] For når eurokraterne med folk som Jean Claude Juncker i spidsen tror, at ethvert problem kan løses med mere EU, risikerer de at smadre det, som har taget generationer at opbygge. Den Europæiske Union er kommet til at handle alt for meget om tvungen omfordeling af flygtninge, om dybt unødvendig regulering af alt fra snus til støvsugere og om at hælde penge i bundløse huller i Sydeuropa,” skriver Pavlov og Storgaard.
Berlingske, s. 31 (09.05.2018)

Information i EU-tiljublende selskab med storindustrien og eliten
I et debatindlæg i Information skriver Tobias Clausen, folketingskandidat, Enhedslisten, et modsvar til Informations leder den 20. april. ”I Informations leder 20. april, under overskriften ”EU-modstanden er skredet fra venstre mod højre. Men Enhedslisten blafrer,” kunne man læse, at højrefløjen ifølge Information i dag fylder mere og mere i modstanden mod EU. Det efterlod ifølge Information ”Enhedslisten underligt blafrende i Europa-fjendtligt selskab med Dansk Folkeparti.” Grundlaget for lederen og en tilsvarende artikel i avisen dagen før er en analyse udarbejdet af den EU-positive Tænketank Europa, hvis primære finansiering kommer fra store erhvervsinteresser som blandt andet Danske Bank og Industriens Fond. Det forhold præger selvfølgelig de konklusioner, tænketanken fremlægger. Men oplysninger om finansieringsgrundlaget eller tænketankens EU-positive bias måtte læseren lede længe efter, da det hverken fremgik af Informations artikel eller tilhørende leder. Der hersker ingen tvivl om, at en dybt reaktionær højrefløj er vokset i frem i Europa. Men det er ikke korrekt, at det er som en konsekvens af et EU, som har udviklet sig til et ”solidarisk europæisk fællesskab”. Snarere er det et produkt af EU's utryghedsskabende og udemokratiske politik,” skriver Clausen.
Information, s. 20 (09.05.2018)

Jo mere I snakker om Europas Forenede Stater, jo værre går det
I et debatindlæg på Altinget skriver Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti, at jo mere Macron, Merkel og Juncker råber op om europæisk identitet, jo værre går det for EU. ”I sidste uge fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til EU-budgettet, hvor der blandt andet i forbindelse med Storbritanniens udtrædelse af EU skal foretages justeringer. EU-Kommissionen mener tilsyneladende, at anledningen er god til at få banket nogle af de lande på plads, som ikke bukker og nejer for retningen fra det "mægtige" EU. [..] I det hele taget lader det til, at EU efter et par års tøven nu igen vil have meget mere EU og dermed mindre nationalstat og selvbestemmelse. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde det meget tydeligt, da han holdt tale i Europa-Parlamentet i april: "I en stadig mere usikker verden er det ikke mere national suverænitet, vi har brug for, men en større europæisk suverænitet," sagde han blandt andet og begik dermed endnu en gang den store fejl, som de EU-glade politikere begår gang på gang: De har en forestilling om, at alle EU-lande kan ensrettes og dermed kan forvandle sig til én samlet masse,” skriver Thulesen Dahl.
Altinget (09.05.2018)

Løkke vil tone rent EU-flag
I anledning af Europadagen holder statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, en stor europapolitisk tale. Det skriver Altinget. I talen vil Løkke Rasmussen slå Venstres position som Danmarks EU-positive parti fast. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, siger: ”Vi har brugt mange kræfter på at diskutere, hvad EU gjorde forkert, og hvad EU kunne gøre bedre. Der har vi bare set, at den fejlfindingskultur har ført til, at mange danskere så helt naturligt har sagt, at hvis der er alle de problemer med EU, hvorfor skal vi så overhovedet være medlem.” Formanden for Europaudvalget, Erik Christensen, Socialdemokratiet, gør klart, at det har været en prioritet for ham at tale med danskerne om EU, siden han satte sig i formandsstolen.
Altinget (09.05.2018)

Landbrug

Her er Jakob Ellemanns mange opgaver
Altinget giver et overblik over Venstres nye miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, mange opgaver. Blandt andet kan Jakob Ellemann-Jensen roligt vente sig at blive en del af et politisk sværdslag, når debatten og forhandlingerne om en reform af EU's fælles landbrugspolitik for alvor går i gang inden længe. Landbrugskommissær Phil Hogan ventes at fremlægge sit udspil 29. maj, men det står allerede klart, at Phil Hogan, til Danmarks store utilfredshed, først og fremmest ønsker at tilgodese EU's små og mellemstore landbrug. Den nye landbrugspolitik skal træde i kraft i 2021.
Altinget (09.05.2018)

Migration

Hvor er Enhedslistens alternativ til fælles flygtninge-løsning?
I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Hummelgaard Thomsen, medlem af folketinget og EU-ordfører, Socialdemokratiet: ”Det er ikke en underdrivelse at sige, at migrations- og flygtningekrisen er en af EU's absolut største udfordringer. For de enkelte medlemslande at håndtere i praksis. Og for fællesskabet som helhed, der er dybt splittet i spørgsmålet. Alle er enige om, at der skal gøres noget. Alle vil have EU til at handle - også os i Socialdemokratiet. Men det eneste EU-landene reelt har kunnet blive enige om, er aftalen med Tyrkiet, der både bremser den ukontrollerede tilstrømning af flygtninge og migranter, samtidig med at flere hjælpes hvor de er. Dansk Folkeparti vil lukke hermetisk af. Enhedslisten vil hjælpe flere både mere og bedre. Men de er imod den eneste politik, som vi reelt har kunnet enes om.”
Altinget (09.05.2018)

Vi må bygge Fort Europa for at redde vor livsform
I kronikken i Jyllands-Posten skriver David Munk-Bogballe, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, om migration til Europa. Munk-Bogballe skriver: ”Migrationen kommer, og hvis Europa skal bestå, som vi kender det, så skal migranterne afvises. [...] I Europa udgøres cirka 10 procent af befolkningen af 15-24-årige. I Egypten, Irak, Libyen, Sudan, Syrien, Tunesien, Yemen og Algeriet er andelen 20 procent. Altså det dobbelte. Der er samtidig krig eller væbnede konflikter i samtlige af de nævnte lande. Kombinationen af meget store andele af unge mennesker, krig, vold og konflikt skaber forudsætningerne for store flygtninge- og migrantstrømme mod Europa. [...] Det er alvorligt, og det gør ikke situationen bedre, at detroniserede ledere og ekstremister fra Islamisk Stat, der har måttet forlade Syrien og Irak, ifølge lederen af FN's Fødevareprogram, David Beasley, sammen med grupper som Boko Haram og al-Qaeda i øjeblikket arbejder på at sætte yderligere gang i konflikterne i landene i Sahel-bæltet, herunder Nigeria og Mail, for derved at starte en enorm migrationsbølge, som de kan infiltrere og bruge til at skabe kaos i Europa. [...] Tiden er kommet til at bygge Fort Europa.”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 9 (09.05.2018)

Sikkerhedspolitik

Krig
I en kommentar i Weekendavisen skriver historiker og forfatter, Martin Lidegaard, om undersøgelsen af Danmark i krig. Lidegaard skriver: ”Undersøgelsen af Danmark i krig kan ikke kun handle om, hvad vi ville. Den må også have modet til at se på, hvad der er kommet ud af den danske krigsdeltagelse. [...] Diskussionen viser, at der er meget, vi er enige om, når vi prøver at forklare, hvordan det gik til, at Danmark er blevet et af de vestlige lande, der går allermest i krig og i forhold til vores størrelse sender flest soldater til de hårdeste kampe. Vi er enige om, at flere forhold spiller ind. Blandt dem ønsket om at styrke Danmarks internationale status, især i USA, den selvpålagte udelukkelse fra EUs sikkerhedspolitiske dimension.”
Weekendavisen, s. 13 (09.05.2018)

Sundhed

EU-regler truer patientsikkerhed
I et debatindlæg i Information skriver Søren Søndergaard, EU-ordfører, Enhedslisten, at EU-regler truer patientsikkerheden. ”I Danmark har vi heldigvis et sundhedsvæsen, som er kendetegnet ved en høj faglighed hos lægepersonalet. Det gør, at vi som udgangspunkt kan føle os i trygge hænder, når vi lægger os under kniven på operationsbordet eller tager på hospitalet for behandling. [..] Reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU betyder nemlig, at Danmark er forhindret i at sikre, at læger fra EU-lande, der vil arbejde i Danmark, har de nødvendige sproglige og lægefaglige kompetencer. [...] De samme krav gælder imidlertid ikke læger fra EU-lande. De kan på grund af EU-regler opnå en dansk lægeautorisation alene på baggrund af deres uddannelsesbevis fra deres hjemland. Det, til trods for at lægeuddannelser i mange EU-lande er meget kortere end i Danmark,” skriver Søndergaard.
Information, s. 20 (09.05.2018)

Udenrigspolitik

Blodåren til Rusland
En 19 kilometer lang bro, der skal forbinde den omstridte halvø med Rusland, står klar til indvielse. Det skriver Weekendavisen. Krims indbyggere glæder sig over, at broen gør livet lettere, Ukraine og Vesten protesterer, og russerne ser broen som en fysisk markering af, at ”Krim er blevet genforenet med Rusland for evigt.” Ukraine har naturligvis raset over, at Rusland er ved at lave en så omfattende ændring af infrastrukturen på halvøen, som langt de fleste lande i verden stadig betragter som ukrainsk territorium. Også vestlige ledere har langet ud efter projektet. I en udtalelse i marts fastslog EU's udenrigschef, Federica Mogherini: ”Den Europæiske Union fordømmer byggeriet af Krim-broen uden Ukraines samtykke.”
Weekendavisen, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12-13 (09.05.2018)

Detaljer

Publikationsdato
9. maj 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark