Onsdag den 9. september

Tophistorier

Britisk udmelding øger frygten for hårdt brexit
Flere aviser skriver, at The Financial Times og en række andre britiske medier har skrevet, at den britiske regering i denne uge vil fremlægge et lovforslag, der vil give regeringen frihed til at undtage Nordirland fra EU's statsstøtteregler. Dermed vil Storbritannien bryde den skilsmisseaftale, som man i sin tid nåede frem til efter langtrukne forhandlinger med EU. "Regeringen for Det Forende Kongerige underskrev udtrædelsesaftalen med den nordirske protokol. Dette parlament stemte udtrædelsesaftalen igennem, så den blev en del af britisk lovgivning. Nu ændrer regeringen aftalens virkemåde. Hvordan kan regeringen på den baggrund forsikre fremtidige internationale partnere om, at man kan stole på, at Det Forenede Kongerige vil følge de juridiske forpligtelser i de aftaler, den indgår?" lød det i går fra den tidligere premierminister Theresa May, som i dag er et menigt medlem af Underhuset. Regeringens repræsentant i debatten var Brandon Lewis, ministeren for Nordirland. Lewis forsøgte at nedtone betydningen af regeringens planer, men anerkendte, at den britiske regering overvejer at bryde en international aftale, den selv har indgået. "Jeg vil svare min agtværdige ven, at ja, dette bryder international lov på en meget specifik og begrænset måde," sagde han.

Ifølge Sydbank har uenigheder på det seneste øget risikoen for, at Storbritannien og EU må skilles i et kaotisk brexit, hvilket blandt andet vil skade danske fødevareproducenter. Hos Dansk Industri mener man ligeledes, at risikoen for et aftaleløst brexit nu er vokset. Det skriver Jyllands-Posten. "Med det, vi ser nu, ligger risikoen for et no deal-brexit omkring 50 pct. Det skyldes manglen på fremdrift i forhandlingerne og tiden til deadline," lyder det fra underdirektør i DI Anders Ladefoged. "Det er ubehageligt for erhvervslivet. Brexit i sig selv er slemt nok. Hvis vi står ved årets udgang helt uden aftale, vil der være usikkerhed om væsentlige spørgsmål for selv den bedst forberedte virksomhed," siger underdirektøren, der mener, at danske virksomheder bør prøve at forberede sig på usikkerheden så godt som muligt. Ifølge Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, er den britiske udmelding ikke er overraskende. "Udviklingen følger fortsat den, vi så under skilsmisseforhandlingerne. Det ser ud til, at briterne lægger pres på EU. Det er ikke, fordi der ikke er en risiko for no deal-brexit, men for mig at se er det et naturligt pres," siger Milhøj. Han mener, at sandsynligheden for, at der kommer en aftale på plads, er 60 procent.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "For to år siden erklærede Johnson, at "ingen britisk, konservativ regering kunne eller burde acceptere" nogen form for ny toldkontrol mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Og sidste år mente Boris Johnson, at han hellere ville "ligge død i en grøft" end udsætte Brexit én gang til. Vi ved i dag, hvordan det gik med de hårde udmeldinger. Da Boris Johnson var blevet premierminister, bad han alligevel om en ny Brexit-udsættelse og udskrev et valg, som han vandt stort. Og minsandten om ikke også Johnson åd sine egne ord og indgik en skilsmisse-aftale med EU, der netop indebar toldkontrol i Det Irske Hav mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien. [...] Tirsdag fik den britiske regerings øverste juridiske rådgiver, Jonathan Jones, nok og smækkede med døren. Jones mener ifølge Financial Times, at Boris Johnson er på vej ud i et aftalebrud med EU med en lov om fremtidig toldkontrol af varestrømmen over Det Irske Hav. [...] De åbne grænser var nemmest at arbejde med, da både Irland og Storbritannien var med i EU, men nu blev løsningen, at Nordirland skulle have en særstatus, så toldkontrollen af varer på vej fra Storbritannien til EU kan blive gennemført midt i britisk territorium. Det er en forudsætning for den aftale, at EU og Storbritannien skal enes om, hvordan toldkontrollen skal foregå, og derfor virker det som en bevidst provokation, når Boris Johnson nu lægger op til, at briterne selv kan ordne den sag. Skulle briterne gå planken ud med den strategi, vil det ikke blot skabe risiko for uro i Nordirland og ryste forholdet til EU. Det kan også skade Storbritanniens internationale omdømme og moralske status. [...] Der er en stor risiko for, at det ikke vil lykkes EU og Storbritannien at undgå en "hård Brexit" uden aftale om, hvad der skal ske, når den nuværende overgangsordning udløber 31. december. På EU-siden står vi meget stejlt på krav om fortsat adgang til at fiske i britiske farvande. Her må vi være parate til at vise mere realisme. Og på britisk side virker det stadig, som om man vil bevare alle fordelene ved Det indre marked uden at acceptere nogen bindinger. Det er heller ikke realistisk. Vi må appellere til, at den sunde fornuft til sidst vil vinde."

I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Indekseret med start ved brexit-afstemningen i sommeren 2016 er det britiske FTSE-100 faldet fra 100 til nu ca. 94. Mens aktierne i den øvrige verden, målt i FTSE All World uden UK, er steget fra 100 til ca. 164. Men en optur efter en dyb nedtur er ikke naturgivent. Skeptikerne vil først interessere sig meget for, hvordan fremtiden tegner for Boris Johnsons flertalsregering. Den har to enorme udfordringer, der skal håndteres parallelt. Begge er komplicerede og yderst presserende. Den ene deler briterne med resten af verden: Inddæmningen af coronapandemien uden en ny nedlukning. Det går ikke godt. [...] Brexit er selvsagt den anden udfordring. Set fra kontinentet ligner Boris Johnson - med et Trump-citat om Kim Jong-un - en mand "på en selvmordsmission for sig selv og sit land". Johnson synes at ønske et hårdt brexit. En kommerciel mur mod EU, det største enkeltmarked. Hvordan - og i givet fald hvornår - det bliver en kommerciel fordel, findes der p.t. ingen ædruelige bud på."

Ifølge en britisk beregning spiller Boris Johnson rent økonomisk måske ikke så højt spil med briternes økonomi ved at sætte hårdt mod hårdt over for EU's forhandlere. Det skriver Børsen. Cheføkonom for Storbritannien ved Oxford Economics, Andrew Goodwin, peger på, at i forhold til at forblive i EU vil en frihandelsaftale reducere det britiske bnp med 3,1 procentpoint over tid. Uden en aftale vil det økonomisk tab blive på 3,9 procentpoint. I den konservative regerings optik vil et hard brexit snarere blive en gevinst, fordi Storbritannien uden en frihandelsaftale med EU er endnu friere til at indgå aftaler med lande som USA, Australien, New Zealand og Kina.
Jyllands-Posten, s. 4, 13; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 20, 21, 32; Politiken, s. 2 (09.09.2020)

Hviderussisk oppositionsleder: "Lukasjenkos løfte er løgn nr. 1.001"
Tirsdag udtalte Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko, at han ikke er afvisende for et nyt valg, hvis den hviderussiske forfatning ændres som følge af en folkeafstemning. Det skriver Politiken. Lukasjenko erklærede ellers sig selv for vinder af valget med 80 procent af stemmerne, trods oppositionen mener, at han fik under 10 procent. Oppositionslederen Valerij Tsepkalo, der som den første meldte sig som modkandidat til Lukasjenko ved valget i august, mener ikke, at der er noget nyt i Lukasjenkos udmelding. "Det er det samme spil, han har spillet de sidste mange år. Han tror, at han kan berolige befolkningen ved at love ændringer, men i virkeligheden forsøger han bare at købe sig selv mere tid," siger Tsepkalo. "Han er en gemen løgner, og der er ikke nogen, der tror på ham. Hvorfor skulle man pludselig stole på løgn nummer 1.001? Hviderussere er blevet immune over for hans løgne," fortsætter Valerij Tsepkalo. Han flygtede inden valget, da det hviderussiske styre anklagede ham for korruption og truede med fængsling. Hans kone, Veronika Tsepkalo, tog over, og sammen med Maria Kolesnikova og Svetlana Tikhanovskaja dannede de en trio, som er blevet oppositionens ansigt udadtil. Maria Kolesnikova forsvandt mandag formiddag. Ifølge øjenvidner, blev Kolesnikova mandag stoppet på åben gade af en gruppe maskerede mænd, som skubbede hende ind i en varevogn og kørte hende væk. Tirsdag melder Reuters, at hun er blevet smidt ud sit hjemland og nu befinder sig i nabolandet Ukraine. Tirsdag talte Svetlana Tikhanovskaja for Europarådet, hvor hun opfordrede til yderligere sanktioner mod Lukasjenko og hans styre fra de europæiske medlemslande. Hun beder desuden de europæiske lande om at acceptere oppositionens mål for et frit og demokratisk Hviderusland. "Maria Kolesnikova skal frigives øjeblikkeligt ligesom alle andre tilbageholdte medlemmer af koordinationsrådet og alle politiske fanger. Oppositionens mål er at være en forhandlingsplatform," siger Tikhanovskaja på et videolink til Europarådets parlamentariske forsamling. Samtidig med at oppositionen med Tikhanovskaja i spidsen kræver handling fra EU, så forsøger de ikke at træde Rusland over tæerne. Tikhanovskaja er i et interview med TV2 tøvende i forhold til at udtale sig om et samarbejde mellem Hviderusland og EU i fremtiden. "Jeg mener, at det her er vores interne anliggende. Hviderusserne må selv tage ansvaret for at løse problemet, men vi benægter ikke, at vi får brug for international hjælp på et tidspunkt," siger hun til TV2 tirsdag. "Jeg er ikke pro-EU, jeg er ikke pro-Rusland. Jeg ønsker, at mit land udvikler sig i forhold til begge sider," lyder det fra Tikhanovskaja.

I et debatindlæg skriver Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato, blandt andet: "Præsident Lukasjenko er ikke den retmæssige leder af Hviderusland. Hans tid er ovre. Spørgsmålet er blot, hvornår han indser kendsgerningerne. Processen kan desværre blive lang og smertefuld. EU og Nato opretholder en svær balancegang. Ingen vil fælde en tåre over, at Europas sidste diktator falder. Selv i Kreml er Lukasjenko ikke højt elsket. Men vi må ikke give Lukasjenko ammunition til at hævde, at protesterne er orkestreret af Vesten. Og vi må heller ikke give Putin nogen undskyldning for at intervenere. Befolkningens protest i Hviderusland er hverken pro-EU eller anti-Putin. De er pro-demokrati og anti-valgsvindel. Det er i EU's interesse, at det forbliver et internt hviderussisk opgør. Det burde også være i Putins interesse. EU har nægtet at anerkende det nylige valg af Lukasjenko. EU-lederne ønsker at sende et signal om støtte til dem, der fredeligt kræver en overholdelse af fundamentale demokratiske spilleregler. Samtidig vil EU undgå at give Putin en undskyldning for at blande sig under påskud af vestlig dominans i Minsk. [...] Men Putin har svært ved at holde sig i ro. Han ønsker at bevare sin dominans over Hviderusland og forhindre landet i at søge over mod de vestlige alliancer. Men han ved også, at anti-Lukasjenko-protesterne nemt kan vende sig til anti-Putin-protester, hvis han for tydeligt hjælper den upopulære Lukasjenko. [...] Hvis Putin blander sig i Hviderusland, risikerer Rusland en yderligere international isolation. For at hjælpe en demokratisk udvikling på vej i Hviderusland bør EU bruge både pisk og gulerod. Pisk i form af målrettede sanktioner -indefrysning af penge og rejserestriktioner - mod enkeltpersoner i den hviderussiske ledelse. Men pisken bør ledsages af en gulerod. EU bør tilbyde økonomisk bistand til Hviderusland, såfremt landet udvikler sig til et demokrati, opfylder kravene til en retsstat og beskytter frihedsrettighederne. [...] Endelig bør vi tilbyde, at en international mægler kan hjælpe de to parter i den hviderussiske konflikt til at finde en fredelig løsning. OSCE tæller både EU-lande og Rusland og kunne optræde som en upartisk mægler. Den nuværende formand for OSCE, den albanske premierminister Edi Rama, kunne være et glimrende valg som mægler. [...] Alle de, der er pessimistiske omkring demokratiets fremtid, skulle se på de modige demokratiaktivister i Hviderusland og Hongkong. De er et markant tegn på, at frihed er den stærkeste magt i verden, og den vil altid vinde."

I et debatindlæg i Altinget skriver Jesper Højbjerg, Tine Johansen, Elsebeth Gerner Nielsen og Mogens Blicher Bjerregård, henholdsvis direktør i International Media Support, formand i Dansk Journalistforbund, formand for Den Danske UNESCO Nationalkommission, præsident for Det Europæiske Journalistforbund (EFJ), blandt andet: "I disse uger er vi vidne til, at et folk efter 26 år under diktaturets åg rejser sig i massiv og overvældende protest og gør krav på de frihedsrettigheder, som for længst burde være blevet en selvfølge for alle på vores europæiske kontinent. [...] Det synes vores udenrigsminister nu at være ved at tage et højst tiltrængt opgør med. For det første ved både i ord og handling at have ageret resolut med solidarisk opbakning og med akut støtte til nogle af de mest udsatte hviderussiske demokratiforkæmpere. For det andet ved kraftigt at opfordre vigtige internationale aktører som EU, OSCE og Europarådet til nu omsider at træde i karakter og engagere sig stærkt og konkret. Og for det tredje ved nu senest at have inkluderet Hviderusland som et oplagt eksempel på emner, som bør gives prioritet i en ny orientering af vores EU-politik, som skal debatteres i de kommende måneder. EU skal have en klar og stærk stemme internationalt, også når det gælder demokrati og menneskerettigheder. [...] Vi håber, at der hurtigt vil blive fulgt konkret op på udenrigsministerens ønske om international mobilisering af støtte gennem en række relevante organisationer herunder ikke mindst EU. [...] Både EU og Europarådet vil kunne yde vigtige og konstruktive bidrag til den fredelige proces, som er igangsat af en spontan folkelig bevægelse, og hvis eneste krav er respekt og anerkendelse af de mest grundlæggende frihedsrettigheder, som vores eget europæiske fællesskab hviler på."
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 18; Altinget (09.09.2020)

Prioritede historier

Danmark vil sende Mærsk-migranter tilbage til Afrika
Det danske tankskib "Maersk Etienne" har siden den 4. august sejlet rundt i Middelhavet med 27 bådflygtninge. Nu forsøger den danske regering at sende migranterne tilbage til Afrika. Det skriver Politiken og Jyllands-Posten. Ifølge den maltesiske kystvagt var 27 migranter i havsnød, derfor styrede kaptajn Volodimir Jerosjkin den 4. august sit skib "Maersk Etienne" hen til den position. Efter redningsaktionen sank den båd, der havde fragtet migranterne væk fra Libyen. Jerosjkin sejlede derefter til Malta, men malteserne nægtede at tage imod migranterne. Heller ikke Danmark ønskede at tage imod de flygtende, hvorfor Mærsk-skibet nu har ligget for anker i over en måned et stykke fra Malta. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er løsningen, at Tunesien modtager de 27 strandede migranter. "Det er en meget uheldig situation. Men det er meget vigtigt at understrege, at den danske regering mener, at Tunesien er ansvarlig for at tage imod de mennesker. Og regeringen er klar til at assistere den tunesiske regering," siger han i en skriftlig kommentar til ShippingWatch. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bekræfter, at den danske regering forhandler med Tunesien om, hvordan en aftale kan se ud.

Tre internationale organisationer, herunder FN's flygtningeorganisation (UNHCR), FN's Organisation for Migration (IOM) og Internationale Rederier (ICS), har opfordret middelhavslande til at tage imod de 27 migranter. Ifølge organisationerne er migranternes situation "skrækkelig", og de beskylder diverse regeringer for at bryde international lov ved at nægte migranterne at forlade skibet. Organisationerne udpeger ikke Malta specifikt som migranternes endestation, men opfordrer i stedet kystnære EU-lande til at træde til og vise solidaritet ved at tage imod migranterne. Situationen i Middelhavet er langt fra enkeltstående. Der findes talrige eksempler på, at handelsskibe har kredset rundt i dage eller uger på Middelhavet med skibbrudne flygtninge, som hverken Malta, Italien eller andre EU-lande har ønsket at tage imod. Det er dog første gang, at et handelsskib lades i stikken i over en måned.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver udlandsredaktør Kerrin Linde blandt andet: "I sidste måned lykkedes 8500 migranter med den farefulde færd over Middelhavet. Det er kun en brøkdel af de flere end 130.000, som ankom i august for fem år siden, da flygtningekrisen var på sit højeste. Tallene vidner om, at Europas tiltrækningskraft trods bedre bevogtede ydre grænser ikke er forsvundet, og at et splittet EU trods guldrandede aftaler med afrikanske lande fortsat ikke har fundet et holdbart svar til at håndtere denne enorme udfordring. Samtidig er dilemmaet på Middelhavet heller ikke blevet mindre. Det handler i al sin rå enkelthed om, at jo flere der samles op og kommer sikkert i havn, desto flere vil vove den farefulde færd. Og ifølge international søret har fartøjer, der befinder sig i nærheden af et fartøj i havsnød, pligt til at hjælpe. Alt andet ville også være dybt umenneskeligt. Besætningen på "Maersk Etienne" gjorde derfor det eneste rigtige, da den reddede 27 afrikanere fra druknedøden. [...] Det er moralsk forkasteligt, men realpolitisk forståeligt, at Malta nægter at tage imod migranterne. Malteserne og italienerne har i årevis forgæves appelleret til deres EU-kolleger om hjælp til at håndtere tilstrømningen. Det strider imod ånden i det europæiske samarbejde, at de er blevet ladt alene med dette problem, som ikke er selvforskyldt, men alene handler om geografisk placering. Med ovennævnte dilemma og signalværdien for øje er det også forståeligt, at den fungerende danske udlændingeminister Kaare Dybvad (S) prøver at få Tunesien til at modtage migranterne, selvom det lyder kynisk, når han udtaler, at "vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at de kommer til Danmark". Det er 27 mennesker, der er tale om, og problemet kan ikke bare sendes videre i en uendelighed. Danmark bør derfor i EU aktivt arbejde for, at dilemmaet ikke bliver ved med at gentage sig. Det handler både om at kunne hjemsende migranter, give langt større bistandshjælp til deres hjemlande og sikre asylbehandlinger ved de ydre grænser. EU's kommende asyl- og migrantpagt skal lykkes. For hvis landene er sig deres ansvar bevidst, kan den blive den løftestang, der er nødvendig for at bryde den onde cirkel på Middelhavet."
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 8 (09.09.2020)

Coronaskandale kostede Irland handelspolitikken i EU-Kommissionen
Altinget og flere aviser skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i går valgte en ny irsk EU-kommissær, efter at landets handelskommissær Phil Hogan trak sig. Valget faldt på irske Mairead McGuinness, som skal være kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen. "Fru McGuinness har bemærkelsesværdig politisk erfaring med EU-emner," lød det fra Ursula von der Leyen i en kommentar fra Berlaymont bygningen i Bruxelles. Med minirokaden mister Irland sin vigtige handelspost, da EU's nye handelskommissær bliver lettiske Valdis Dombrovskis, der beholder posten som ledende næstformand og med flere økonomiske ansvarsområder, men nu også får ansvaret for handel. Ifølge Dombrovskis venter der store udfordringer. "Vi er for tiden i turbulente vande, når det gælder handel, relationerne til USA, relationerne til Kina og reform af WTO," sagde han under en konference tirsdag. Omvendt bliver de umiddelbare forandringer overskuelige, da brexitforhandlingerne hidtil først og fremmest er varetaget af Michel Barnier. Irland havde gerne beholdt handelspolitikken på irske hænder, men McGuinness har ikke samme anciennitet eller politiske tyngde som Hogan, da han fik posten sidste år. Mairead McGuinness skal som ny kommissær gennem en høring i Europa-Parlamentet, ligesom de andre kommissærer var sidste år, da de tiltrådte. Det ventes, at Dombrovskis ligeledes skal i høring hos handelspolitikerne i Europa-Parlamentet, da han sidste år blev hørt i forhold til sine daværende ressortområder, som ikke omfattede det handelsområde, han nu får ansvaret for. Europa-Parlamentet afviste sidste år tre kommissærkandidater fra Frankrig, Ungarn og Rumænien.
Jyllands-Posten, s. 11; B.T., s. 8; Politiken, s. 7; Altinget (09.09.2020)

Institutionelle anliggender

Boris Johnsons foretrukne tænketank
I en kommentar i Information skriver britisk journalist George Monbiot blandt andet: "Tænketanke som Policy Exchange, hvis sponsorer holdes hemmelige, arbejder målbevidst for en større magtkoncentration i premierministerembedet - på bekostning af domstole, civilsamfund og lokale myndigheder. [...] Boris Johnsons foretrukne lobbyorganisation hedder Policy Exchange. Den hævder at være en neutral oplysnings-ngo, men er grundlagt af ledende konservative. Alle tænketankens forslag er siden blevet officiel konservativ politik. Den har spillet en afgørende rolle i bestræbelser på at flytte magten væk fra konkurrerende institutioner og ind på premierministerens kontor. I flere år har den lobbyet for at begrænse retsvæsenets indflydelse. Den har leveret ammunition til den britiske regerings igangværende forsøg på at gøre op med den mekanisme for domstolskontrol, som gør det muligt for borgere at sagsøge regeringen. [... ] Mekanismen blev for eksempel brugt sidste år, da højesteret stoppede Boris Johnsons forsøg på at suspendere parlamentet i fem uger - officielt ville han sikre regeringen arbejdsro; reelt ville han hindre parlamentarikerne i at debattere og vedtage lovgivning om Brexit frem mod udtrædelsen af EU-samarbejdet. Retsafgørelser som denne truer ifølge Policy Exchange parlamentets suverænitet og magtdelingen mellem regering og retsvæsen. Men ret beset gør den det modsatte. Loven er ikke, hvad Johnson siger, den er: Loven er det, som et parlamentsflertal har vedtaget, og domstole så fortolker. [...] Policy Exchange er en af Storbritanniens mest uigennemsigtige tænketanke. Fordi den har status af velgørenheds-ngo behøver den ikke at offentliggøre en sponsorliste, når den promoverer ideer til skade for samfundet."
Information, s. 2 (09.09.2020)

EU skal være velfærdsstatens værn
Jens Rohde, medlem af Folketinget, EU-ordfører for Radikale Venstre, tidligere medlem af Europa-Parlamentet og Sofie Carsten, næstformand for Radikale Venstre og Nielsen Martin Lidegaard, medlem af Folketinget, tidligere udenrigsminister, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "På økonomisiden bør den vigtigste økonomiske liberale kamp være større økonomisk lighed i EU. Eurobonds, fælles skattebase og minimumsskatter er midlerne, ligesom en finansiel transaktionskat skal sikre gennemsigtighed og den demokratiske kontrol med finansmarkederne. Det kan enkeltstående lande ikke levere. Derfor er opgaven europæisk og bør indgå i en dansk europaaftale. [...] Efter genopretningsfonden og erkendelsen af dennes nødvendighed bør landene i eurozonen reelt etablere fælles obligationer med fælles hæftelse. Dem har man i USA. Netop derfor ville amerikanerne aldrig løbe ind i en diskussion om dollarens overlevelse, blot fordi en eller to stater i USA går konkurs. Det handler om at skabe automatisk volumen og tillid i markedet, så ingen tør påbegynde spekulation mod valutaen. Eurobonds garanterer en anderledes stabilitet. Modstanderne hævder, at det ikke er rimeligt, at de rige og ansvarlige lande med styr på gælden i eurozonen hæfter for andre landes uansvarlige regeringer. Problemet med den argumentation er, som historien ovenfor viser, at det gør vi sådan set alligevel. [...] Gennemfører vi eurobonds, bliver euroen så stærk, at vi kan føre mere fleksibel økonomisk politik i de enkelte medlemslande. [...] Vi kan med eurobonds komme ud af den uheldige økonomiske politik i Europa, hvor man overalt skal føre samme finanspolitik - dikteret af Tyskland."
Kilde. Politiken, s. 5-6 (09.09.2020)

Fiskerfrygt for bølge af ophugning
Til nytår udløber den 11 måneder lange overgangaftale, som betyder, at alt mellem Storbritannien og EU indtil da kører uændret videre. Det skriver Jyllands-Posten. Forleden sagde den britiske premierminister Boris Johnson, at hvis nye aftaler skal virke fra 1. januar, kræver det, at forhandlingerne afsluttes senest den 15. oktober. Der er milliarder på spil for dansk fiskeri, fiskeindustrien samt følge- og serviceleverandører. Cirka 40 procent af alle danske fangster hentes i britisk farvand og hele sektoren holder gang i 13-14.000 arbejdspladser. "Britiske politikere har lovet ting, de kan få svært ved at levere. Men jeg er forsigtig optimist. Det er svært at se en løsning for sig, hvor den ene part er kørt helt over på fiskeriområdet. Jeg tror, at briterne til gengæld for EU's adgang til britisk farvand fortsat får adgang til at sælge deres fiskeprodukter i EU. Men det er meget afgørende for dansk fiskeri, hvad det ender med, " siger direktør i Danmarks Fiskeriforening Kenn Skau Fischer.
Børsen, s. 18 (09.09.2020)

Morten Løkkegaard: Statsministeren stirrede sig blind på EU-rabat og glemte danske mærkesager
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet:”Man kan ikke diskutere EU-politik uden at medregne tilfældighederne, de uforudsete omstændigheder, der forstyrrer snart sagt hvilken som helst forkromet plan eller strategi, som måtte blive udtænkt i Bruxelles, Berlin eller Paris. EU's syv-årige budget, der - om noget - er udtryk for forsøg på bureaukratisk-politisk langtidsplanlægning, er da også altid blevet "disrupted" effektivt af virkeligheden. Tænk bare på finanskrisen, migrantkrisen og senest coronapandemien. Derfor kan man heller ikke debattere det næste syvårs EU-budget (2021-2027) uden at forholde sig til den enorme corona-genopretningspakke, som fulgte med i handlen denne gang. […] I stedet for at tale om et "helt gak" budget og en ensidig satsning fra "de fedtede fire" på rabatter, burde man have erkendt, at det handlede mere om at styrke EU's fremtid som vækstmotor og satse på massiv indflydelse på områder som forskning, mobilitet, indre marked og ydre grænser. Danmark fik en kosmetisk større rabat. Men - på netop disse strategisk vigtige områder blev der i sidste ende sparet mere end nødvendigt, og nu er det så op til os i Europa-Parlamentet at feje op og bruge politisk kapital på at sikre et fornuftigt ambitionsniveau.”
Altinget (09.09.2020)

Peter Kofod: EU er blevet en farlig union, og Danmark taber på alle områder
Peter Kofod (DF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "I skåltalerne hører vi ofte om, hvilket EU vi drømmer om at få. Jeg synes, at vi i højere grad har brug for debatten om, hvilket EU vi faktisk har. Lad os sætte drømmefabrikken i stå - og i stedet pudse brillerne. Og lad mig starte med den bitre realitet: For 34 år siden fik danskerne at vide, at unionen var stendød. I hver en krise siden, har nekrologerne over EU været skrevet. Og de har alle taget fejl. [...] Al virakken om unionens snarlige død har været medvirkende til at skabe en stærkere union med flere penge og mere magt. På den ene side har vi en sulten - og farlig - union, der vil bestemme over vores velfærdsydelser, der gør indhug i beskæftigelses- og socialpolitikken, der har store drømme om udenrigspolitisk indflydelse. Og som i meget høj grad ønsker at detailstyre vores liv og vores lande. På den anden side sejler det på de områder, hvor EU allerede har fået muligheden for at levere: På de ydre grænser, der stadig er lasede og hullede, har EU hverken formået at beskytte de europæiske borgere mod en afrikansk- og mellemøstlig folkevandring - eller fjerne incitament-strukturerne for de migranter, hvis håb og liv ofte ender på bunden af Middelhavet. På mange måder, har EU udviklet sig til en skuffelse. [...] Det, synes jeg ikke, tjener Danmarks bedste interesse at være en del af. Og derfor vil jeg sige det meget klart: Samhandel, koordinering og sikkerhedssamarbejde er i alles interesse, EU eller ej, men jeg vil hellere træde ud af EUs føderale formynderi, end jeg vil ende i et scenarie, hvor vi kaster dansk finanspolitik og den danske model over bord og bliver en lille stat i en føderal union."
Altinget (09.09.2020)

Interne anliggender

Fiskere om finansloven: Vi har mere end nogensinde brug for en håndsrækning
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Gennem covid-19-krisen har folkestyret vist sig fra sin smukkeste side. Alle partier - fra ende til anden - har stået skulder ved skulder. [...] Den ånd skal regeringen og partierne tage med sig, når de inden længe samles i Struensee-værelset for at forhandle finansloven 2021. En finanslov som set med fiskeriets øjne skal prioritere tiltag, der kan udvikle og ikke afvikle erhvervsfiskeriet i en situation, hvor brexit og covid-19 krisen truer dansk fiskeri og den milliardeksport, erhvervet tjener hjem til Danmark. [...] Selvom dansk fiskeri er vant til bølgegang, er det alligevel noget helt særligt i år. Covid-19 har rystet eksportmarkederne og presset priserne på friske fisk i et omfang så forretningsgrundlaget for mange er under pres. Samtidig truer brexit med at bombe dansk fiskeri tilbage til stenalderen. Fremtidsudsigterne er derfor historisk dystre, og det skaber bekymring og mismod i hele sektoren. Fiskeriet har derfor mere end nogensinde brug for en håndsrækning, der kan vise, at hele Danmark står bag fiskerierhvervet. [...] Eksempelvis ser vi i fiskerisektoren en midlertidig oplægningsordning som et oplagt tiltag, der kan hjælpe fiskeriet gennem den svære tid. Ordning kan give nogle fiskere mulighed for midlertidigt at indstille fiskeriet til markedet er mere normalt. I EU har man allerede banet vejen for en oplægningsordning, og faktisk har vi i dag ubrugte EU-midler, som kan finansiere ordningen. Det eneste, der mangler, er politisk vilje til at få ordningen søsat."
Altinget (09.09.2020)

Klima

Der kan være 1.000.000 elbiler på gaden i 2035, uden at politikerne skal gøre noget
Politikerne skal vurdere, om det kan betale sig at bruge penge på at få op mod 1 million elbiler på gaden i 2030, når elbilerne i 2035 kommer uden indgreb. Det skriver Jyllands-Posten. Elbilkommissionen fremlagde mandag sin rapport om, hvordan der kan komme flere elbiler ud på vejene. Rapporten forudser, at 60 procent af alle nye biler, der bliver indregistreret i 2035, vil være en el- eller hybridbil. Trafikforsker Mogens Fosgerau, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, bekræfter, at rapportens forudsigelse kan være sandsynlig, selv om rabatordningen for elbiler som vedtaget bliver udfaset de kommende år. Han forklarer, at de mange nye elbiler ikke kommer af sig selv, men også er en konsekvens af EU-bestemmelser. "De kommer, fordi EU giver bilproducenterne meget store bøder, hvis de ikke får den gennemsnitlige udledning af CO2 pr. km langt nok ned. Bilproducenterne i Europa er tvunget til at sælge mange elbiler," siger han. Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt, sætter spørgsmålstegn ved, at der bruges mange penge på at fremskynde udviklingen, når antallet af elbiler af sig selv vil stige ifølge rapporten.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Det var ikke nogen nem opgave, som Anders Eldrup afsluttede, da han mandag - efter næsten to års stilstand i de politiske diskussioner om omstilling af transportsektoren - præsenterede Elbilskommissionens bud på, hvordan privatbilismen kan udlede mindre. Planen skal bidrage til, at Danmark når det ambitiøse klimamål med 70-procentsreduktion af udledningerne i 2030. [...] En reduktion af bilernes udledninger kan skabes ved, at vi får færre fossilbiler på vejene. En måde at få det kunne være ved at forbyde fossilbiler, men det er ulovligt inden for EU. Eldrup anbefalede i stedet politikerne på Christiansborg at lægge pres på deres kolleger i EU. Der var dog flere gode elementer i rapporten, som kan bidrage til at udskifte bilparken. Der bliver foreslået en kontant årlig belønning for at købe elbil frem til 2030, en afgift på benzin, en forsøgsordning med roadpricing for tung transport, og så bliver afgiften for grønne biler holdt nede, hvis det står til kommissionen. [...] Regeringen har foreslået 500.000 elbiler i 2030, mens Venstre og støttepartier har foreslået en million. Det står i kontrast til, at det organ, som regeringen har nedsat til at vejlede sig om klimaspørgsmål, Klimarådet, anbefaler 1,5 millioner elbiler i 2030, for at transportsektoren leverer sit bidrag til klimamålsætningen. Eldrup præsenterede fire modeller på mellem en halv og en hel million elbiler, og selv om kommissionen ikke vil anbefale én konkret model, gjorde Eldrup det tydeligt, at han ville anbefale 750.000 elbiler i 2030. [...] Klimamæssigt er anbefalingen uansvarlig og utilstrækkelig, for vi kan ikke sikre grøn omstilling på de præmisser, som Venstre og Socialdemokratiet stiller op. Det er nu op til ngo'er, borgere og politikere at lægge pres på regeringen for at få en omstilling af vores bilpark, der er klimamæssigt ansvarlig."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Det er let at være kritisk over for det forslag om omlæggelse af bilafgifterne, som kommissionen med den tidligere Dong-direktør Anders Eldrup i spidsen præsenterede mandag. Som Klimarådet, Ingeniørforeningen og politikere fra regeringens støttepartier har påpeget, er det langtfra nok, til at Danmark kan reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030. Men at det er tilfældet, er ikke Eldrups og kommissionens skyld, men Folketingets. [...] Den del - at klimakampen kræver både mange penge og ofre af samfundet, herunder bilisterne - skylder regeringen at være mere ærlig omkring."
Politiken, s. 1; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 8 (09.09.2020)

Forurening er medvirkende årsag til tidlig død i EU
En rapport tirsdag fra EU's Miljøagentur (EEA) viser, at forureningen i EU kostede 630.000 mennesker en tidlig død i 2012. Rapporten konkluderer, at dårligt miljø og forurening er medvirkende årsag til 13 procent af alle dødsfald. Det skriver flere aviser. I rapporten lyder det, at menneskeliv kan reddes, hvis kampen mod miljøforurening intensiveres i Europa. "Vi må alle indse, at hvis vi tager hånd om vores planet, er det ikke kun økosystemerne, vi skåner, men også menneskeliv, især i de mest udsatte befolkningsgrupper," siger Virginijus Sinkevicius, EU's kommissær for miljø, hav og fiskeri, ifølge EEA. Rapporten viser, at flest østeuropæere dør af forurening, mens det er sundest at bo i Norden. De medvirkende miljøårsager til tidlig død er både luft-, vand- og støjforurening samt klimaforandringer, herunder hedebølger. Ifølge rapporten skyldes 400.000 tidlige dødsfald luftforurening.
Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 11, Ekstra Bladet, s. 9, 13 (09.09.2020)

Rådet for Grøn Omstilling: EU bør anvende forsigtighedsprincip for glyphosat
I et debatindlæg i Altinget skriver Leif Bach Jørgensen og Lone Hjorth Mikkelsen, seniorrådgiver for landbrug og seniorrådgiver for kemikalier, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: " Det er foruroligende at læse indlægget om glyphosat fra Anne Louise Gimsing fra Landbrug & Fødevarer, bragt i Altinget 4. september. Det, som vi finder mest foruroligende, er den måde, som vi oplever, at hun underkender al den videnskabelige litteratur, der faktisk viser, at glyphosat har skadevirkninger på mennesker og miljø, og lader litteraturen, der frikender glyphosat, veje tungest. [...] Vi anerkender til fulde, at der findes litteratur, der frikender glyphosat for miljø- og/eller sundhedsskadelige effekter. Derfor forstår vi også den frustration, som Anne Louise Gimsing fremlægger i sit indlæg. En frustration, der bunder i usikkerheden om den fortsatte mulighed for at anvende glyphosat i landbruget efter EU's genvurdering i 2022 med henblik på en mulig fornyelse af den nuværende godkendelse. Vi er dog langt fra enige i hendes synspunkter i forhold til muligheden for fortsat brug af ukrudtsmidlet. Som Anne Louise Gimsing jo også ved, foregår en større og større del af fødevareproduktionen faktisk helt uden brug af stoffer, der på samme måde som glyphosat kan sættes spørgsmålstegn ved - nemlig hele den økologiske produktion. [...] Ganske kort kan vi eksemplificere fortidens fejltrin med insekticidet DDT og pesticidet dibromochloropropane (DBCP). To kemikalier, der stadig forårsager store miljø- og sundhedsproblemer den dag i dag, på trods af at de blev (delvist) forbudt i henholdsvis 1969 og 1977. Det må være på tide, at vi tager ved lære af disse fejltrin og for alvor får implementeret det forsigtighedshensyn, der ligger i EU's lovgivning. Der er for meget videnskabelig litteratur, der peger på foruroligende konsekvenser ved brugen af glyphosat, til at det kan overses. Så vi er i virkeligheden helt enige i Anne Louise Gimsings udsagn om, at EU's vurdering og den efterfølgende afstemning i EU-Kommissionen skal baseres på fakta og ikke på følelser og skræmmekampagner."
Altinget (09.09.2020)

Landbrug

EU udskyder ny økologilovgivning
EU har et mål om at afsætte 25 procent af det samlede landbrugsareal til økologisk landbrug i senest 2030. Men nu foreslår EU-Kommissionen at udskyde ikrafttræden for den nye økologilovgivning med et år, fra den 1. januar 2021 til den 1. januar 2022. Det skriver Altinget. Forslaget sker på anmodning fra både medlemsstater, Europa-Parlamentet og andre interessenter. "Den nye forordning om økologisk produktion udgør et solidt grundlag, men den endnu ikke vedtagne sekundære lovgivning skal være lige så robust," skriver Kommissionen som begrundelse. Til gengæld har Europa-Kommissionen indledt en offentlig høring om sin kommende handlingsplan for økologisk landbrug, som efter planen skal vedtages i 2021.
Altinget (09.09.2020)

Migration

Forgæves panik
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Få fraser er så gennemtyggede som Merkels henkastede "Wir schaffen das" i sensommeren 2015, da det stod klart, at krigen i Syrien ikke var ved at slutte, at Mellemøstens overfyldte flygtningelejre var i opbrud, og at Tyrkiet ikke ville agere endestation for flygtninge i al evighed. Strengt taget er det meningsløst at svare på, om tyskerne så har klaret den. For handler det om integration, økonomi, humanisme eller vestlige værdier? [...] Når man som Tyskland huser 1,8 millioner ud af verdens 80 millioner flygtninge, så er integration et både dyrt og benhårdt arbejde, der medfører kulturdebat og -kamp. Men undergangen er udeblevet. [...] Tyskland lod hundredtusinder komme uregistreret ind i landet. Men dermed tog landet også en kæmpe byrde fra Europa og ikke mindst fra Balkan og Grækenland, som kunne være brudt sammen under presset. Også lande som Danmark, Polen og Ungarn kunne trække sig, fordi Tyskland tog slæbet. I det lys reddede Merkel nærmere Europa, end hun splittede det - også selv om hendes håb om en fair reformering af Dublin-reglerne og EU's flygtningepolitik stadig virker utopisk. Med til historien hører, at Tyskland i den akutte krise gik forrest i EU's flygtningeaftale med Tyrkiet - og i en asylpolitik, der ikke just rimer på "velkomstkulturen" fra 2015. Det kan man kalde hyklerisk eller realistisk. Men med fem års afstand står det klart, at vi i fremtidige kriser og flygtningekriser må holde hovedet mere koldt. For dommedagsprofeter har sjældent ret. For det meste klarer vi den."
Information, s. 2 (09.09.2020)

Sundhed

Vi må betale for Afrikas vacciner
I et debatindlæg i Information skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, blandt andet: "I tidsskriftet The Economist opfordrer Bill Gates verdens rige lande til at købe vacciner til verdens fattigste. Ifølge Microsoft-stifteren vil det ikke i sig selv være en altruistisk handling: "Hvis nogle lande forbliver reservoirer for virussen, vil den blive ved med poppe op i andre lande." [...] De økonomiske konsekvenser af pandemien er voldsomme i Afrika, og det rejser spørgsmålet om, hvornår virksomheder, ngo'er, politikere og turister kan og vil rejse til de afrikanske lande igen? For det er dybt bekymrende, hvis vi afskærer den fysiske kontakt og dermed store dele af samarbejdet med det mest skrøbelige kontinent. I takt med at resten af verden vender tilbage til normaliteten. [...] Den negative udvikling understreger økonomerne Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i en kommentar i Information den 25. august. De forudser forestående statsbankerotter i flere af verdens fattigste lande. Ifølge Stiglitz og Rashid vil en række lande ikke kunne leve op til tilbagebetalingskravene på deres milliardgæld, så længe skatteindtægterne er i frit fald. På den baggrund opfordrer Verdensbanken også de rige lande til at reducere udviklingslandenes gæld, så landene undgår økonomisk nedsmeltning og bedre vil være i stand til at hjælpe deres befolkninger igennem krisen. Det afrikanske kontinent har altså mere brug for økonomisk samarbejde, udviklingsbistand og investeringer end nogensinde før. Der er brug for, at dygtige folk vil bo og gøre karriere på kontinentet. Det er der bred enighed om. Derfor barsler EU også med en ny Afrikastrategi, og det samme gør den danske regering. Men det bliver vanskeligt at understøtte uddannelse af Afrikas unge, sikre kvinder en selvstændig økonomisk stemme og igangsætte den grønne omstilling med vind- og vandprojekter, hvis vi slet ikke kan få adgang. Som jeg ser det, er den eneste farbare vej derfor, at vi følger Bill Gates' opfordring om at købe vacciner til verdens fattigste lande. Derudover bliver rige lande som Danmark nødt til at lempe gældskravene til de fattigste lande og ikke mindst droppe tanken om at lade udviklingsbistanden falde."
Information, s. 17 (09.09.2020)

Udenrigspolitik

Erdogan er en despot - men vi har skubbet ham i den retning
I et debatindlæg i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V), blandt andet: "I den østlige del af Middelhavet er to medlemmer af NATO tæt på åben krig. Tyrkiet og Grækenland er røget i hovedet på hinanden igen-igen. Det sker på et tidspunkt, hvor den sædvanlige mægler, nemlig USA, synes at have tabt interessen for, hvad der sker i Europa og Mellemøsten. Det fordrer en klog indsats fra de øvrige NATO-lande, først og fremmest Tyskland. [...] Stridens kerne er denne gang retten til at bore efter naturgas i et omstridt område i Ægæerhavet. Tidligere konflikter mellem de to lande har bl.a. handlet om Cyperns deling. Der var naive forventninger om, at når Grækenland og Tyrkiet begge blev medlemmer af NATO i 1952, ville de få lettere ved at håndtere deres historiske fjendskab. Sådan gik det ikke. Men når spændingerne blev for voldsomme, var det USA, der greb ind. [...] Sådan er det ikke nu. Og vi har fået en demonstration af, hvordan regionale konflikter kan vokse sig farlige, når USAs globale lederskab er borte. […] Frankrig har besluttet sig for at støtte Grækenland, og har sendt krigsskibe og fly til området. Tyrkiets præsident Erdogan har reageret med en advarsel om, at Tyrkiet er parat til at "tage, hvad man er berettiget til." NATOs generalsekretær har forsøgt at mægle. Grækerne ønsker ikke at stille op, måske opmuntret af den franske støtte. Og sagen spidser til, senest da en tyrkisk og en græsk fregat stødte sammen. Det kan hurtigt udvikle sig til regulære kamphandlinger. I Moskva kan Putin formentlig have vanskeligt ved at få armene ned. Tænk engang: NATO synes at smuldre på hans dørtrin. [...] NATO synes at være handlingslammet. De europæiske medlemslande frygter, at der på ny bliver lukket op for flygtninge- og migrantstrømmene fra Syrien og Afrika. Og i EU går det meget langsomt med at få opbygget det fælles forsvar af de ydre grænser. Det er vigtigt, at Tyrkiet ikke bliver isoleret. Vist har Erdogan udviklet sig til en despot med regionale ambitioner. Men man kommer ikke uden om, at europæerne har skubbet ham i den retning. Tyrkiet var lovet et fremtidigt medlemskab af EU, og forhandlingerne startede, men kørte hurtigt af sporet. [...] Så længe der var et europæisk perspektiv, gjorde Erdogan sig store anstrengelser for at gennemføre reformer, og det lykkedes Tyrkiet og Grækenland at komme på en vis talefod. Men det blev tabt på gulvet, da forhandlingerne kørte af sporet. EU forspildte muligheden for at få en fod indenfor i Mellemøsten. Og Erdogan begyndte at gå sine egne veje, både i forhold til Rusland og i forhold til konflikterne i Syrien og Libyen. Det bør ikke forhindre, at der etableres bedre relationer mellem EU og Tyrkiet, når det gælder handel og investeringer og håndteringen af flygtningeproblemer. Her er det op til Tyskland at udvise det europæiske lederskab, som skal gøre det muligt. Der er ikke andre til at løfte opgaven. [...] Det kræver resolut handling, hvor Tyskland leverer den form for upartisk lederskab, som kan presse parterne til forhandlingsbordet - gerne samtidig med, at NATO viser sig i området for at skille de stridende parter."
Berlingske, s. 27 (09.09.2020)

Økonomi

Europa kommer slæbende ud af coronakrisen
På nær Tyskland er Europa hårdt ramt økonomisk. Flere økonomer mener, at Tyskland, Danmarks vigtigste eksportmarked, allerede i 2021 vil være tilbage på niveauet før coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten. Imens er forventningerne, at langt de fleste industrilande i Europa vil være tilbage på niveauet før coronakrisen tidligst i 2022. Eurostat har netop offentliggjort korrigerede tal for den økonomiske vækst i 2. kvartal i år, og tallene viser et tilbageslag på 11,8 procent sammenlignet med 1. kvartal samt ÷14,7 procent, når der sammenlignes med 2. kvartal i 2019. USA havde en vækst på ÷9,1 procent i 2. kvartal i år sammenlignet med det tilsvarende kvartal sidste år. Økonomisk har coronakrisen dermed ramt Europa langt hårdere end USA. I flere lande i Europa stiger antallet af coronasmittede og på den baggrund tegner der sig et dystert billede af de økonomiske perspektiver
Jyllands-Posten, s. 12-13 (09.09.2020)