Det forventes at Pia Ahrenkilde Hansen starter i hendes nye rolle den 16. september...
Baggrund:
Med næsten 30 års erfaring fra flere EU-politikområder har Pia Ahrenkilde Hansen omfattende ekspertise og indgående forståelse af det komplicerede arbejde med EU-politik. Gennem adskillige lederstillinger har hun demonstreret gode ledelsesevner på tværs af flere af Kommissionens tjenestegrene. Hendes baggrund inden for kommunikation og evne til nuanceret at formulere idéer, tilpasse budskaber og udnytte forskellige kommunikationskanaler vil også være særdeles nyttige i hendes nye embede.
Pia Ahrenkilde Hansen, dansk statsborger, er nuværende generaldirektør for Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM). I perioden 2018-2019 var hun Kommissionens vicegeneralsekretær. Forud for dette var hun direktør med ansvar for Kommissionens repræsentationer i medlemslandene. Tidligere i sin karriere var hun Kommissionens ledende talskvinde fra 2009 til 2014 efter at have varetaget forskellige sektorspecifikke talspersonstillinger i de foregående år. Pia Ahrenkilde Hansen blev ansat i Kommissionen i 1995 efter at have arbejdet med EU-konsulentvirksomhed i flere år.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. juli 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark