
Baggrund:
Henstillingen omfatter specifikke tiltag, truffet af medlemsstaterne og aktører på markedet (indehavere af rettigheder, onlineformidlere), mod uautoriseret videretransmission af live sportsarrangementer og andre live begivenheder (f.eks. koncerter, teaterstykker, game shows).
Den fokuserer på tre hovedområder:
- Omgående fjernelse af ulovligt indhold: Der sigtes mod at sikre omgående behandling af henvendelser om uautoriseret videretransmission af live events.
- Dynamiske og direkte påbud: Der tilskyndes til anvendelsen af dynamiske blokerende påbud og, i tilfælde af live sportsarrangementer, til at medlemsstaterne giver arrangører af sportsarrangementer søgsmålskompetence til at anmode om påbud på områder, hvor det i dag ikke er muligt.
- Samarbejde: Der sigtes mod at forbedre samarbejdet mellem de relevante nationale myndigheder og mellem indehavere af rettigheder og onlineformidlere.
Detaljer
- Publikationsdato
- 4. maj 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark