Kommissionen har offentliggjort sin syvende årlige rapport om retsstatssituationen med en vurdering af retsstatssituationen i alle EU's medlemsstater samt i fire kandidatlande, Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.
Retsstatsprincippet ligger til grund for Europas velstand, demokrati og sikkerhed. Uafhængige retssystemer, effektive rammer for bekæmpelse af korruption, frie og pluralistiske medier og solide kontrolmekanismer beskytter borgernes rettigheder og opretholder tilliden til offentlige institutioner og demokratiet. De skaber den retssikkerhed, der er vigtig for investeringer, konkurrenceevne og økonomisk vækst.
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Retsstatsprincippet skaber tillid. Tillid blandt borgerne. Tillid i erhvervslivet. Det sikrer, at Europa er det bedste og sikreste sted at bo og investere. Af dette års rapport fremgår det, at der fortsat sker fremskridt i mange medlemsstater. Og netop derfor er vores rapport om retsstatssituationen er vigtig. Den er blevet et referencepunkt, der bidrager til de nationale debatter og fremmer reformer i hele Unionen."
Med tiden er rapporten blevet et anerkendt værktøj i dialogen med medlemsstaterne om centrale spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet. Dens henstillinger er en drivkraft for reformer i medlemsstaterne.
Dette års rapport bekræfter en stort set positiv kurs, idet der fortsat gøres fremskridt i mange medlemsstater, og på alle de områder, der er omfattet af rapporten, er betydelige reformer afsluttet eller undervejs. Selv om situationen ikke er den samme for alle medlemsstater og på alle politikområder, og der fortsat er visse udfordringer, bidrager rapporten og dens henstillinger fortsat til at fremme reformer og forandringer gennem det vedvarende samarbejde med medlemsstaterne.
I Kommissionens forslag til EU's næste langsigtede budget vil rapporten og dens henstillinger ligeledes spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre stærke garantier for beskyttelse af Unionens budget. Kommissionen har navnlig foreslået, at de nye planer for nationalt og regionalt partnerskab inden for den flerårige finansielle ramme bør tage fat på de udfordringer, der er afdækket i rapporten om retsstatssituationen. Kommissionen vil også anvende rapporten som en informationskilde til vurdering af, om medlemsstaterne overholder chartret og opfylder de horisontale betingelser vedrørende retsstatsprincippet i forbindelse med gennemførelsen af planerne for nationalt og regionalt partnerskab.
De bagvedliggende principper i rapporten om retsstatssituationen er en lige og retfærdig behandling af medlemsstaterne, en klar og konsekvent anvendelse af EU's standarder og en dialogbaseret proces. Disse principper vil fortsat være retningsgivende for Kommissionens arbejde med medlemsstaterne.
Vigtige konklusioner i dette års rapport:
Retssystemer
Mange medlemsstater har i løbet af det seneste år gjort fremskridt med reformer af retsvæsenet. De positive foranstaltninger omfatter styrkelse af domstolsadministrationernes uafhængighed, yderligere garantier vedrørende udnævnelse af dommere og disciplinærsager samt forbedring af anklagemyndighedens autonomi. Reformerne skrider dog langsommere frem i nogle medlemsstater, hvilket fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i visse tilfælde. I de fleste udvidelseslande fortsatte bestræbelserne på at gennemføre reformer af retsvæsenet, mens der fortsat var bekymringer vedrørende utilbørlig påvirkning, som undergraver retsvæsenets uafhængighed.
Rammer for bekæmpelse af korruption
Ved direktivet om bekæmpelse af korruption, der trådte i kraft den 31. maj 2026, fastlægges en moderne og harmoniseret ramme for forebyggelse, afsløring og retsforfølgelse af korruption i EU. Kommissionen støtter medlemsstaternes bestræbelser for at gennemføre direktivet og yderligere forbedre deres rammer for bekæmpelse af korruption. Som det fremgår af dette års rapport om retsstatssituationen, har flere medlemsstater udviklet nye strategier til bekæmpelse af korruption og styrket deres institutionelle kapacitet til at bekæmpe korruption. Samtidig er det nødvendigt at gøre en større indsats for at styrke reglerne om forebyggelse, blandt andet reglerne vedrørende lobbyvirksomhed og interessekonflikter, og at sikre en effektiv efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i forbindelse med korruptionssager. I de fleste udvidelseslande, der er omfattet af rapporten, er de retlige og institutionelle rammer blevet styrket, men det er nødvendigt yderligere at forbedre efterforskningen, retsforfølgningen og domfældelsen i forbindelse med korruptionssager.
Mediefrihed og -pluralisme
Der er reformer i gang i medlemsstaterne for at tilpasse deres nationale lovgivning til den europæiske forordning om mediefrihed. Flere medlemsstater er ved at gennemføre reformer for at øge public service-mediernes uafhængighed og finansieringen af dem og for at gøre tildelingen af statslig annoncering mere retfærdighed og gennemsigtig. Da den europæiske forordning om mediefrihed omfatter bindende lovgivning om forskellige aspekter af mediefrihed, indeholder rapporten om retsstatssituationen ikke længere henstillinger vedrørende disse aspekter. Der følges op på dem som led i Kommissionens håndhævelse af den europæiske forordning om mediefrihed. Der lægges desuden større vægt på at forbedre journalisters sikkerhed og beskyttelse i en tid med vedvarende trusler. Kommissionen vil fortsat bidrage til et mere gunstigt miljø og øget sikkerhed for journalister og for nyhedsrapportering af høj kvalitet, blandt andet ved at ajourføre sin henstilling om journalisters sikkerhed. Mange medlemsstater træffer konkrete foranstaltninger for at imødegå strategiske retssager mod offentligt engagement (de såkaldte SLAPP), og Kommissionen arbejder fortsat sammen med dem om at støtte gennemførelsen af direktivet om bekæmpelse af strategiske retssager mod offentligt engagement. I de fleste udvidelseslande, der er omfattet af rapporten, har udnævnelserne til public service-mediers og medietilsynsmyndigheders ledelsesstrukturer øget deres stabilitet, men der er fortsat bekymringer vedrørende fusioner på mediemarkedet og de offentlige radio- og TV-selskabers redaktionelle uafhængighed.
Institutionelle kontrolmekanismer
Der er gjort fremskridt med reformer, der skal forbedre retssikkerheden og lovgivningskvaliteten. I nogle medlemsstater er der fortsat problemer med hensyn til en overdreven brug af hastelovgivningsprocedurer og manglende inddragelse af interessenter. Ifølge rapporten sikrer mange medlemsstater fortsat en befordrende og støttende ramme for civilsamfundet og bestræber sig på yderligere at forbedre deres operationelle miljø. Civilsamfundsaktører melder dog fortsat om udfordringer i en række medlemsstater, herunder finansieringsproblemer og begrænsninger for så vidt angår retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger. I de udvidelseslande, der er omfattet af rapporten, kan institutioner, der opretholder kontrolmekanismer, generelt udføre deres opgaver, mens der fortsat er visse udfordringer, f.eks. med hensyn til at sikre et gunstigt miljø for civilsamfundet.
Dimensionen vedrørende det indre marked
På tværs af de fire søjler fremhæves det i rapporten, hvordan retsstatsprincippet indvirker på det indre markeds funktion og virksomhedernes driftsmiljø. Rapporten indeholder f.eks. oplysninger om specialiseringen af domstole og dommere, så de kan behandle handelssager, foranstaltninger til forebyggelse af korruption i forbindelse med offentlige indkøb, investeringsbeskyttelse samt de stabile lovgivningsmæssige rammer, der er nødvendige for, at erhvervslivet kan fungere under forudsigelige forhold.
De næste skridt
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union til at videreføre de generelle og landespecifikke drøftelser på grundlag af rapporten og henstillingerne heri. Den tilskynder også de nationale parlamenter, civilsamfundet og andre interessenter til at fortsætte dialogen på både nationalt og europæisk plan.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at tage fat på de udfordringer, der er beskrevet i rapporten, og er rede til at støtte gennemførelsen af henstillingerne. Hvad angår de udvidelseslande, der er omfattet af rapporten, vil Kommissionen følge op på de problemer, der er blevet påpeget, også i sine kommende årlige rapporter om udvidelsen. Som Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen bebudede i sine politiske retningslinjer 2024-2029, vil andre tiltrædelseslande blive medtaget i rapporten om retsstatssituationen, efterhånden som de er klar.
Baggrund
Den årlige rapport om retsstatssituationen er resultatet af en tæt dialog med de nationale myndigheder og interessenter. Rapporten omfatter alle medlemsstaterne og fire udvidelseslande, hvor samme spørgsmål belyses i alle lande på grundlag af en objektiv og gennemsigtig metode.
Rapporten for 2026 omfatter som i tidligere år en meddelelse, hvor der ses på situationen i EU generelt, og 27 landekapitler, hvor der ses på udviklingen i de enkelte medlemsstater. I rapporten vurderes gennemførelsen af sidste års henstillinger til medlemsstaterne, og på det grundlag fremsættes der endnu en gang specifikke henstillinger. Rapporten om retsstatssituationen omfatter desuden fire landekapitler, hvor der ses nærmere på udviklingen i Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien siden rapporten om retsstatssituationen 2024. Dette støtter de reformbestræbelser, som disse lande har gjort for at opnå fremskridt med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet forud for tiltrædelsen og for at sikre varige høje standarder efter tiltrædelsen.
Rapporten om retsstatssituationen er et centralt element i den årlige retsstatscyklus, som i år er forebyggende: den har til formål at fremme retsstatsprincippet og forhindre, at der opstår problemer, eller at problemer forværres. Den er adskilt fra de øvrige elementer i EU's retsstatsværktøjskasse og supplerer, men erstatter ikke de traktatbaserede mekanismer, som giver EU mulighed for at reagere på retsstatsrelaterede spørgsmål i medlemsstaterne. Disse værktøjer omfatter traktatbrudsprocedurer og proceduren for beskyttelse af Unionens grundlæggende værdier i artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union.
Yderligere oplysninger
Rapport om retsstatssituationen 2026
Rapport om retsstatssituationen 2026 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
Rapport om retsstatssituationen 2026 – Henstillinger
Rapport om retsstatssituationen 2026 – Landekapitler
Rapport om retsstatssituationen 2026 – Landekapitler: resuméer og henstillinger
Rapport om retsstatssituationen 2026 – Landespecifik institutionel baggrund
Rapport om retsstatssituationen 2026 – Metodologi
Rapport om retsstatssituationen 2026 – Spørgsmål og svar
Den årlige retsstatscyklus – Faktablad
- Publikationsdato
- 17. juli 2026
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark