
I løbet af dagene skulle de diskutere en bred vifte af emner under Erasmus+ - programmet og deltog i paneldebatter med ungdomsdelegaterne. Konferencen var en del af EU's ungedialog, som har til formål at konsultere og inddrage unge i implementeringen af EU ungdomsstrategi.
Roxana Mînzatu: “En investering i unge – uanset om det er i almen uddannelse, erhvervsuddannelse eller færdighedsudvikling – er en investering i Europas modstandsdygtighed. Det er vigtigt for Europa, at unge informeres og engagerer sig i det samfund og demokrati, de lever i. EU’s ungdomskonference i København er en lejlighed til at mødes med og lytte til unge, at få input til udformning af en politik, som på bedste vis forbereder dem på fremtiden - herunder færdigheder inden for aktivt medborgerskab. Et forbedret Erasmus+-program er afgørende for at forbinde unge på tværs af samfund og grænser"
Glenn Micallef: "EU-ungdomsdialogen er et af vores mest effektive redskaber til at fremme unges engagement, og EU’s ungdomsdialog er en vigtig milepæl i den forbindelse. Konferencen gør det muligt at bygge videre på de systemer, vi har indført for at sikre, at unge er med i processen med at udforme politikker"
Derefter tog Roxana Mînzatu til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun skulle fokusere på innovation og iværksætteri og se Climate Challenge-laboratoriet og DTU Sky-Lab.
Glenn Micallef fortsatte med bilaterale møder med den danske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Sidst på dagen åbnede kommissær Micallef og kulturminister Jakob Engel-Schmidt med deltagelse af H.M. Kongen den europæiske sportsuge, der i år har 10-års jubilæum. Sportsugen, som er et EU-initiativ og i år finder sted under det danske formandskab, organiseres af GAME Streetmekka med det formål at promovere europæiske borgeres sportsudøvelse og fysiske aktivitet generelt.
Glenn Micallef: "Den europæiske sportsuge skal minde os om, i hvor høj grad sporten kan forene mennesker og samfund. Jeg håber, at 2025-udgaven vil inspirere så mange som muligt til at scrolle mindre og bevæge sig mere. Det gælder især unge. Sport og fysisk aktivitet hjælper os til at leve et sundere liv og en tilværelse, hvor vi er mere tilfredse. Sport styrker vores kroppe, skærper vores sind og gør os mere robuste over for livets udfordringer. Jeg opfordrer alle til at #BeActive, at engagere sig i deres lokalsamfund og få så meget som muligt ud af den europæiske sportsuges 10. udgave"
Baggrund om kommissærerne:
Næstformand for Europa-Kommissionen Roxana Mînzatu med ansvar for sociale rettigheder og færdigheder, kvalitetsjob og parathed har bl.a:
- Forbedret beskyttelsen af arbejdstagere med nye grænseværdier for kemisk eksponering
- Styrket den sociale dialog i EU gennem det europæiske samarbejdsudvalg
- Investeret EUR 1,25 mia. i forskere og opfordrer dem til at vælge Europa for videnskabens skyld
- Foreslået bredere og hurtigere EU-fonde til det sociale område og beskæftigelse
Roxana Mînzatu (Rumænien/CV/Høring m.m.)
Opgavebeskrivelsen for porteføljen: Sociale rettigheder og færdigheder, kvalitetsjobs og parathed
Kommissær Glenn Micallef med ansvar for retfærdighed mellem generationerne, ungdom, kultur og sport arbejder bl.a for:
- At Erasmus+ programmet vedbliver med at være et af EU’s mest succesfulde initiativer
- At unge høres og får mulighed for at deltage i europæisk beslutningstagning gennem ungdomsdialogerne
- At unge mennesker ønsker at engagere sig i borgerinitiativer, valg og politikudvikling og beslutningstagning – gennem initiativer som det europæiske ungdomsår, den europæiske unge-uge og den europæiske ungdomsportal
- En strategi om inter-generationel retfærdighed således at fremtidige generationers interesser også respekteres i nutidig politik
- Et kultur-kompas, der skal fokusere på at forbedre arbejdsvilkårene for kunstnere og kulturmedarbejdere
- En strategi til at forbedre den europæiske sportsmodel
- En handlingsplan mod cyber-mobning
Glenn Micallef (Malta/CV/Høring m.m)
Opgavebeskrivelsen for porteføljen: Retfærdighed mellem generationerne, ungdom, kultur og sport
Til baggund:
Dombrovskis og Albuquerque til rådsmøde med økonomiministrene i København den 19. til 20. september
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 23. september 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark


