Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel30. april 2024Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Sag mod Meta

Kommissionen indleder formelle procedurer mod Facebook og Instagram i henhold til retsakten om digitale tjenester

online


Margrethe Vestager:

"Hvis vi ikke kan være sikre på, at vi kan stole på indhold, som vi ser online, er der en risiko for, at vi ender med ikke at tro på noget overhovedet. Vildledende reklame udgør en risiko for vores onlinedebat - og i sidste ende for vores rettigheder som både forbrugere og borgere. Vi har mistanke om, at Metas moderation er utilstrækkelig, og at den mangler gennemsigtighed i forbindelse med reklamer og procedurerne for indholdsmoderation. Så i dag har vi indledt procedurer mod Meta for at vurdere deres overholdelse af forordningen om digitale tjenester"

Baggrund:

De formodede overtrædelser vedrører Metas politikker og praksis vedrørende vildledende reklame og politisk indhold på dets tjenester. De vedrører også den manglende tilgængelighed af et effektivt tredjeparts værktøj til overvågning af samfundsdebatten og valgprocessen forud for valget til Europa-Parlamentet. Dette skyldes, at Meta har afskaffet sit realtidsværktøj til offentlig indsigt CrowdTangle uden at indføre en passende erstatning.

Kommissionen har endvidere mistanke om, at mekanismen til markering af ulovligt indhold på tjenesterne ("anmeldelse og handling") samt brugerklagemekanismerne og de interne klagemekanismer ikke er i overensstemmelse med kravene i forordningen om digitale tjenester, og at Metas levering af offentligt tilgængelige data for forskere er mangelfuld. Indledningen af proceduren er baseret på en foreløbig analyse af den risikovurderingsrapport, som Meta sendte i september 2023, Metas svar på Kommissionens formelle anmodninger om oplysninger (om ulovligt indhold og desinformation, dataadgang, politik for annoncefrit abonnement og generativ kunstig intelligens), offentligt tilgængelige rapporter og Kommissionens egen analyse.

Hvis det godtgøres, vil disse overtrædelser udgøre overtrædelser af artikel 14 (stk. 1), 16 (stk. 1), 16 (stk. 5), 16 (stk. 6), 17 (stk. 1), 20 (stk. 1), 20 (stk. 3), 24 (stk. 5), 25 (stk. 1), 34 (stk. 1), 34 (stk. 2), 35 (stk. 1) og 40 (stk. 12) i forordningen om digitale tjenester. Kommissionen vil nu foretage en tilbundsgående undersøgelse. Indledningen af en formel procedure foregriber ikke udfaldet heraf.

Efter den formelle indledning af proceduren vil Kommissionen fortsat indsamle bevismateriale, f.eks. ved at sende yderligere anmodninger om oplysninger, gennemføre interviews eller inspektioner.

Den fulde pressemeddelelse

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
30. april 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark