Screening af udenlandske investeringer

Målet er at bevare EU's virksomheder og kritiske aktiver, navnlig på områder som sundhed, medicinsk forskning, bioteknologi og infrastruktur, der er afgørende for vores sikkerhed og den offentlige orden, uden at underminere EU's generelle åbenhed over for udenlandske investeringer.

I henhold til de eksisterende EU-regler har medlemsstaterne beføjelse til at screene udenlandske direkte investeringer (FDI'er) fra tredjelande med henvisning til sikkerheden eller den offentlige orden. Der er enighed om, at beskyttelse af folkesundheden er et tvingende alment hensyn. Som følge heraf kan medlemsstaterne indføre afhjælpende foranstaltninger (som f.eks. leveringsforpligtelser til at opfylde afgørende behov på nationalt plan eller på EU-plan) eller forhindre en udenlandsk investor i at erhverve en virksomhed eller overtage kontrollen med den. Der findes i øjeblikket nationale screeningmekanismer for udenlandske direkte investeringer i 14 medlemsstater. Med EU's forordning om screening af udenlandske investeringer, der trådte i kraft sidste år, er EU godt rustet til at koordinere kontrollen med udenlandske erhvervelser, der foretages på medlemsstatsniveau.

I sine retningslinjer opfordrer Kommissionen de medlemsstater, der allerede har en eksisterende screeningmekanisme, til at gøre fuld brug af de redskaber, som de råder over i henhold til EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning, for at forhindre kapitalstrømme fra tredjelande, der vil kunne underminere Europas sikkerhed eller offentlige orden.

Kommissionen opfordrer også de resterende medlemsstater til at indføre en fuldgyldig screeningmekanisme og i mellemtiden overveje alle muligheder i overensstemmelse med EU-lovgivningen og internationale forpligtelser med henblik på at behandle potentielle sager, hvor en udenlandsk investors erhvervelse af eller kontrol med en bestemt virksomhed, infrastruktur eller teknologi ville skabe en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden i EU.

Kommissionen tilskynder også til samarbejde mellem medlemsstaterne, da man har set tilfælde med FDI-screening der, hvor udenlandske direkte investeringer kunne påvirke EU's indre marked. Udenlandske erhvervelser, der finder sted i den aktuelle situation, falder nu allerede ind under EU's forordning om FDI-screening og vil kunne behandles under den samarbejdsmekanisme, der er indført ved forordningen, som vil være fuldt operationel fra oktober 2020.

Med hensyn til kapitalbevægelser erindres der også om i retningslinjerne, under hvilke særlige omstændigheder kapitalens frie bevægelighed i tilknytning til erhvervelser af interesser, navnlig fra tredjelande, kan begrænses.

Kommissionen vil også fortsat nøje følge udviklingen i praksis og være rede til at drøfte og sikre koordinering af alle udenlandske investeringssager, der har en større europæisk indvirkning. Beskyttelse af EU's strategiske aktiver vil også være genstand for drøftelser mellem kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, og EU's ledere, på morgendagens videokonferencemøde i Det Europæiske Råd.

Baggrund

EU's forordning om FDI-screening blev vedtaget i marts 2019. Den indfører for første gang en mekanisme på EU-plan til koordinering af screeningen af udenlandske investeringer, der vil kunne påvirke sikkerheden og den offentlige orden i Unionen og dens medlemsstater. Denne mekanisme er baseret på en forpligtelse til at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt på Kommissionens og medlemsstaternes mulighed for at afgive udtalelser om og fremsætte bemærkninger til specifikke transaktioner. Denne mekanisme finder anvendelse fra den 11. oktober 2020. Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder allerede med henblik på at tilpasse de nationale screeningmekanismer og sikre en fuldstændig og hurtig gennemførelse af forordningen på EU-plan og på nationalt plan.