Tirdag den 2. marts

Tophistorier

EU forbereder lovudspil om corona-vaccinepas i marts
Flere af dagens aviser skriver, at ifølge formand Ursula von der Leyen forbereder EU-Kommissionen lovudspil om coronavaccinepas i marts. "Kommissionen vil foreslå en lov, der indebærer indførelse af et vaccinepas," sagde formanden mandag, da hun briefede EU-parlamentarikere fra Tysklands kristelige demokratiske blok om initiativet. "For at sikre en succes med det digitale pas, kræves der støtte fra alle medlemslandene," lød det fra von der Leyen. Det er ikke klart, hvilken løsning EU vil bruge, men en digital løsning er populær i flere lande. Vaccinepasset, som vil vise, om man er færdigvaccineret mod covid-19 eller ej, kan være med til åbne for ting, som ellers har været nedlukket. EU-lande kan eksempelvis stille krav om vaccinepas ved indrejse, og det åbner muligheder for ferie og forretningsrejser. I sidste uge på et EU-topmøde var der enighed om, at det tekniske arbejde skal være klaret inden for tre måneder. Landene er dog ikke enige om, hvad passet skal kunne bruges til. Store turistlande som Tyskland og Frankrig er tøvende over for at gøre et vaccinepas til en betingelse for adgang til for eksempel restauranter og biografer, mens Portugal har sagt, at de ser et problem i, at det er så forskelligt, hvornår hvert land har færdigvaccineret. Flere steder er man desuden bekymret for, om man får et A-hold og et B-hold, hvis man indfører vaccinepas.
Berlingske, s. 17; B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 2 (02.03.2021)

Et opsigtsvækkende stik har bekræftet Vestens værste frygt
Søndag blev Ungarns premierminister, Viktor Orbán, foran rullende kameraer vaccineret med den kinesiske Sinopharm-vaccine. Ifølge Berlingske er det opsigtsvækkende, at en af EUs 27 regeringschefer lader sig vaccinere med et produkt fra et land, som EU har kategoriseret som en "systemisk rival" og med en vaccine, som Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, ikke har undersøgt og derfor heller ikke har godkendt til brug. I Tjekkiet, som har de højeste smittetal i EU, har man også meldt ud, at man er klar til at tage vacciner i brug som heller ikke er godkendt af EMA. I weekenden sagde Tjekkiets premierminister, Andrej Babis, at man er klar til at tage den russiske Sputnik V-vaccine i brug. Ligesom vaccinen fra Sinopharm ventes det ikke, at Sputnik V-vaccinen bliver godkendt af EMA foreløbig. Også i Slovakiet har premierminister, Igor Matovic, talt for at tage den russiske vaccine i brug, ligesom fremtrædende politikere i Tyskland har åbnet samme diskussion. I Ungarn har man allerede taget den russiske vaccine i brug, små 20.000 doser er blevet distribueret, mens landet ligesom de øvrige EU-medlemmer også har benyttet vaccinerne fra Pfizer, AstraZeneca og Moderna. Ungarn har ligesom andre EU-lande lidt under manglen på vacciner, og at Pfizer og AstraZeneca først for alvor forventes at skrue op for leverancerne i løbet af de kommende måneder. Andrej Babis og Viktor Orbán har begge været nådesløse i deres kritik af EUs vaccineindkøb, som de har kritiseret for at være omstændigt og langsom. "Hvis ikke vi havde de kinesiske og russiske vacciner, ville vi være i store problemer," udtalte Orbán fredag.

Ungarns brug af russiske og kinesiske vacciner handler ikke kun om akut mangel på doser til kanylerne, skriver avisen. Næste år er der valg i landet, og Orbán synes godt på vej til at kopiere sin tidligere succes med at markedsføre sig som den stærke mand, som tør stille sig mod EU. Ifølge diplomater, forskere og politikere er Orbáns brug af Sinopharm-vaccinen bekymrende set med EUs og det øvrige Vestens øjne. Det skyldes, at sendingerne af vacciner typisk ledsages af øget indflydelse og magt i modtagerlandene for Kina og Rusland. Derudover er det svært at underspille den symbolske betydning af, at en række EU-lande har modtaget vacciner fra de to upopulære stormagter, alt imens Europa-Kommissionen kæmper for at få producenterne til at levere den i forvejen beskedne mængde vacciner, man har bestilt. EUs langsommelige vaccineudrulning har haft store sundhedsmæssige konsekvenser, men meget tyder på den også kan få store politiske konsekvenser.
Berlingske, s. 9 (02.03.2021)

Prioriterede historier

Støttepartier kritiske over for dansk besøg i Israel
Statsminister Mette Frederiksen (S) skal besøge Israel sammen med Østrigs kansler, Sebastian Kurz. Allerede inden sit besøg til Israel har hun meldt ud, at hun har tilbudt landets premierminister Benjamin Netanyahu at købe israelske vaccinedoser, hvilket ifølge Politiken vækker undren blandt hendes støtter. "Alle lande, der har vacciner, som ikke kan bruge deres vacciner, enten fordi de ikke når at udrulle, i takt med at vi gør, eller af andre årsager, der køber vi dem gerne," sagde Frederiksen. Regeringens støttepartier kritiserer statsministerens købstilbud, for mens Israel har været effektive til at vaccinere sin egen befolkning, har landet mødt kritik fra både ind- og udland, da den palæstinensiske befolkning på Vestbredden og i Gaza langtfra er blevet vaccineret i samme omfang som de israelske statsborgere. "Jeg vil meget, meget nødig vaccineres med en vaccine, der kunne være gået til fattige palæstinensere," lyder det fra SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, der ikke mener, at den danske statsminister bør tilbyde at købe vacciner af Israel. "Hun skal ikke anlægge en eller anden ydmyg tilgang til Israel. Det er helt indlysende, at Mette Frederiksen er nødt til at snakke med Netanyahu om, at han på en og samme tid - igen - diskriminerer palæstinenserne og bare har skuldertræk tilovers for internationale konventioner. Det bliver hun nødt til at tage op, for det her er altså ikke kun en solstrålehistorie," tilføjer Hønge. Enhedslisten, der også er modstander af Frederiksens købstilbud, vil tage sagen op på et møde i Udenrigspolitisk Nævn tirsdag.

I Venstre ser man ikke et problem i, at Danmark har tilbudt at købe overskydende vacciner af Israel. "I Europa er vi meget, meget langt efter flere større lande med at vaccinere. Derfor er det vigtigt, vi kommer op i gear, så jeg synes kun, det er på sin plads, at vi går ind og køber nogle af de overskydende vacciner, hvis det overhovedet er muligt. Men det ændrer ikke på, at Israel selvfølgelig skal være samarbejdsvillig i forhold til at få vaccinerne ud i Gazastriben og Vestbredden," lyder det fra udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V). Den israelske ambassade i København afviser, at landet har et særligt ansvar for det palæstinensiske sundhedssystem og påpeger, at Israel begynder at vaccinere palæstinensere, der arbejder i Israel og israelske bosættelser på Vestbredden, samt palæstinensiske fanger i israelske fængsler. "Så det der med, at der bliver skelnet mellem forskellige etniciteter, kan vi klart afvise," udtaler ambassadens talsmand, David Jano. Mette Frederiksen har længe presset på i EU-kredsen for en mere effektiv udrulning af vacciner og i januar sagde hun, at hun var klar til at bygge vaccinefabrikker - enten i offentligt eller i offentlig-privat regi. Ifølge kilder i Statsministeriet er det besøgets vigtigste formål. Alliancen mellem Danmark, Østrig og Israel begyndte i april sidste år, da Østrig inviterede en række små og mellemstore lande til at udveksle coronaerfaringer.
Politiken, s. 9 (02.03.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Nej til kvindekvoter i EU og i Danmark
Børsen bringer en kronik af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem, Europa-Parlamentet og Henrik Bach Mortensen (V), vicepræsident, Alde – det europæiske liberale parti. De skriver blandt andet: "Som optakt til kvindernes internationale kampdag den 8. marts er snakken om at indføre obligatoriske kvoter for antallet af kvinder på ledelsesgangene genopstået. Det skyldes blandt andet overvejelser i EU-Kommissionen - men der er gode grunde til at afvise kønskvoter, uanset om der er tale om regler fra EU eller fra det danske Folketing. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for en forandring. [...] Det er vigtigt ikke kun for ligestillingen på arbejdsmarkedet, men sandelig også for virksomhederne, som går glip af gode hoveder, innovation og vækst, når de overser de kvindelige talenter. Men et påbud om kvoter, der fratager virksomhederne deres frie ledelsesret, er ikke den rigtige løsning. Både i Danmark og i EU bør det være engagement, arbejdsindsats, mangfoldighed og personlige egenskaber, som afgør karrieremuligheder på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet. [...] Der er altså gode grunde til principielt at afvise rigide kvindekvoter. Det gælder ikke mindst initiativer, som udgår fra EU. Der bør fortsat være en klar skillelinje mellem national og EU-lovgivning, og i Danmark skal vi fastholde, at arbejdsmarkedsstof håndteres af parterne på det danske arbejdsmarked og af det danske Folketing. Det er også grunden til, at Danmark har stået fast på, at regler om for eksempel mindsteløn ikke er noget, vi skal håndtere gennem EU-samarbejdet. Det gælder også andre områder - for eksempel overvejer EU-Kommissionen gennem selskabslovgivning at gribe ind i virksomhedernes ret til selv at bestemme over investeringer ved at give udenforstående, f.eks. en miljøorganisation, indflydelse på virksomheders drift, alt sammen under dække af fokus på bæredygtighed. [...] Hverken Danmark eller EU er tjent med, at vore virksomheder bliver underlagt snæver politisk styring. Det handler om vores velstand og virksomhedernes evne til at forsvare sig over for konkurrence fra først og fremmest USA og Kina. Vi bør bruge kræfterne på at overveje, hvordan vi giver alle borgere - herunder selvfølgelig også kvinder - de bedste muligheder for at dygtiggøre sig, for at kunne forene arbejds- og familieliv og for at møde et mangfoldigt og åbent arbejdsmarked."
Børsen, s. 34-35 (02.03.2021)

Finansielle anliggender

Flere penge, ingen snak!
I Børsen kan man læse en analyse af Hakon Redder, udenrigsredaktør. Han skriver blandt andet: "En afgørende uge for økonomien og for markederne. Sådan lyder det i flere kroge af de globale finansmarkeder, der tydeligvis ikke helt ved, hvilket ben man skal stå på. Om gode nyheder er gode. Eller om dårlige nyheder er bedre. Fordi de sætter mere gang i seddelpresserne. Investorerne vil have mere hjælp. Med flere taler fra medlemmer af pengemarkedskomitéen i USA's centralbank er ugen afgørende, kulminerende med Fed-chefen, Jerome Powell, der torsdag taler hos Wall Street Journal. Alt andet end en overbevisende gentagelse af, at Fed ikke sænker renten, før USA på ny har fuld beskæftigelse, vil blive mødt med markedsskuffelse. [...] Skal der penge på bordet fra Fed i form af øgede obligationsopkøb, for at mandagens rentefald og i skrivende stund kursstigninger på over 2,1 pct. i alle tre ledende indeks ikke igen rammer muren? Præcis som forventningerne til flere penge fra ECB-chef Christine Lagarde allerede er under opbygning inden rentemødet i næste uge. I storbanken UBS peger cheføkonom Reinhard Cluse således på, at Lagarde kan beslutte at accelerere opkøbene i det seneste tiltag - covid-19programmet PEPP - så de ugentlige opkøb på ca. 17 mia. euro accelereres. Hun kan også udvide det oprindelige QE-program APP, hvor der købes obligationer for ca. 20 mia. euro om måneden. Og hvis ECB mener, at finansieringsvilkårene ude i realøkonomien er blevet for stramme - et parameter, der ligger centralbanken meget på sinde - kan man gøre TLTRO-lånene med nul- og negative renter endnu mere tillokkende for bankerne. Bundlinjen er, at eurozonen har mere brug for hjælp end USA. Væksten er lavere, finanspolitikken strammere. Juryen er stadig ude: Hvilken vej går markederne?
Børsen, s. 15 (02.03.2021)

Hysteriet efter et lille rentehop afslører, hvor sygt renteniveauet er
Med vaccinen fra Johnson & Johnson oven i de andre vacciner kommer vi løbende til at rulle restriktionerne tilbage i stigende tempo, og økonomierne vil derfor snart folde sig ud igen, skriver Berlingske. De finansielle markeder og boligmarkedet har i flere måneder været drevet af en fast tro på, at udsigten til et massivt økonomisk opsving efter genåbningen ikke vil sætte gang i inflation eller højere renter. Men nu har inflationsfrygten holdt sit indtog, og renterne har taget et hop. Ifølge avisen skyldes den pludselige overraskelse på de finansielle markeder en kollektiv lemmingetro blandt analytikere på, at de økonomiske regler ikke længere var gældende. I USA har den amerikanske præsident, Joe Biden, foreslået en gigantisk hjælpepakke, som er blevet stemt igennem. Analytikerne og strategerne skyder skylden på hjælpepakken, da de mener, at pakken er alt, alt for meget i forhold, hvad amerikansk økonomi egentlig har brug for. Også i Europa pumpes der penge ud. Ikke kun fra EUs Genopbygningsfond, men også i de enkelte lande. Det er derfor fornuftigt, at de finansielle markeder lidt taber pusten og stopper op. For bør centralbanker i al evighed fortsætte med at pumpe fantasilliarder ud i økonomien, når finanspolitikken også gør det? Det kan muligvis forsvares i en absolut krisesituation, men ikke som normaltilstanden, skriver avisen.

Mandag eftermiddag viste amerikanske tal, at det ikke står så ringe til endda for den amerikanske økonomi, skriver Børsen og Jyllands-Posten. "Det er meget positivt, at vaccinationsprocessen er godt i gang i mange lande. Det vil nemlig betyde, at den globale økonomi kan komme op i et højere gear, efterhånden som mange restriktioner bliver trukket tilbage," skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar til ISM-indekset, som har udviklet sig bedre end ventet i februar. Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, talte efter lukketid mandag, hvor interessen, ifølge Jyske Bank, var samlet om perspektivet for den seneste tids rentestigninger. Børsen skriver, at presset på ECB for at gøre noget ved de stigende renter i eurozonen øges.
Berlingske, s. 16; Børsen, s. 25, 28; Jyllands-Posten, s. 20 (02.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

Unge bør være i centrum for den danske udviklingsbistand
Julie Koch, international direktør i Mellemfolkeligt Samvirke, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "I disse dage debatterer udviklingsministeren, relevante politiske ordførere, forskere og ngo'er, hvad der er vigtigt i den nye udviklingspolitiske strategi, der snart skal fremlægges. Strategien danner rammen om de 16 milliarder, Danmark årligt giver i udviklingsbistand, og det er derfor bydende nødvendigt at prioritere de rigtige indsatser. Alt tyder på, at det bedst er gjort ved at satse pengene på verdens unge. [...] Helt aktuelt protesterer civilbefolkningen i Myanmar i disse dage mod militærkuppet. I Polen går de på gaden for fri abort. I Uganda var der snesevis af protester mod Museveni op mod valget i sidste måned. I Libanon sagde befolkningen sidste år fra over for korruption, i Nigeria over for politivold, i USA over for racisme og politivold. I Hongkong protesterer indbyggerne mod et autoritært styre, og i Chile, Mexico og en række andre lande har MeToo-bevægelsen samlet kvinder (og mænd) i protest mod chikane og overgreb. Alt det har vi læst om i medierne. Men der var og er også massevis af mindre, lokale bevægelser, der går under radaren på vore breddegrader. [...] Sideløbende med alle disse ofte ungdomsdrevne bevægelser har vi set en foruroligende indskrænkning i civilsamfundets råderum i en række lande verden over, hvor regeringer bruge alt fra restriktiv ngo-lovgivning over valgsvindel til chikane og drab på menneskerettighedsforkæmpere i repressionen. Alene i 2020 blev 331 menneskerettighedsforkæmpere dræbt. [...] Og hvad betyder denne udvikling så for Danmarks nye udviklingspolitiske strategi og prioriteringen af de 16 milliarder kroner? Det betyder, at strategien bør have et klart fokus på unge - på det, der er verdenshistoriens største ungdomsgeneration. [...] Andelen af udviklingsstøtte, der går til civilsamfund, skal øges fra 17 til 25 procent, og Danmarks engagement for menneskerettigheder i FN-systemet skal oversættes til øget konkret støtte til menneskerettighedsforkæmpere globalt, mens ulighed, demokrati og menneskerettigheder gøres til de bærende søjler i den nye strategi."
Politiken, s. 5-6 (02.03.2021)

Velkommen til en værdipolitisk kampplads, mr. Blinken. Der er brug for dig
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af journalist Jette Elbæk Maressa, der blandt andet skriver: "USA vil tilbage i FN's Menneskerettighedsråd. Det annoncerede udenrigsminister Antony Blinken i sidste uge. [...] Rusland og i særdeleshed Kina har udfyldt det tomrum, som opstod, da USA's tidligere præsident Donald Trump valgte at trække USA helt ud af FN's Menneskerettighedsråd i 2018. Kort efter trådte Danmark ind. Det danske mandat udløber i år, og det har bestemt ikke været en ren vindersag for Danmark, som adskillige gange har været på taberholdet, når resolutioner er kommet til afstemning i rådet. Kina har fulgt den velkendte metode med at fortolke menneskerettighederne ind i egen kontekst og har haft held med at få flere lande med sig. Særligt resolutionen om udvikling som en menneskeret har skabt opmærksomhed. [...] Som Jeppe Kofod udtrykte det på samrådet med Folketinget, så har de ni EU-lande, som sidder i FN's Menneskerettighedsråd, manglet en stærk allieret. Da Antony Blinken talte til Menneskerettighedsrådet i sidste uge, betonede han, at det var med ydmyghed, at USA nu søger igen at få en plads og blive valgt for perioden 2022-24. [...] "Menneskerettighederne i Israel og de palæstinensiske selvstyreområder skal behandles på samme måde, som rådet behandler alle andre lande," lød det fra Antony Blinken. Samme holdning har Danmark og de øvrige EU-lande, som sidder i Menneskerettighedsrådet, men alligevel har der ifølge Udenrigsministeriets notat om den igangværende samling ikke været fælles fodslag, når der har været afstemning. Ifølge en artikel i Foreign Policy har Israel været mål for 90 fordømmelser, siden Menneskerettighedsrådets oprettelse i 2006, hvorimod det ikke er lykkedes at få en eneste fordømmelse igennem af Kina, Cuba, Gabon, Pakistan, Rusland og Usbekistan, som sidste år blev valgt som medlemmer af Menneskerettighedsrådet for en treårig periode. [...] Prisen for, at USA har trukket sig fra internationalt samarbejde, har været stor. Så velkommen tilbage til mødebordet. Det er her, man kan bide sig fast."
Jyllands-Posten, s. 16 (02.03.2021)

Institutionelle anliggende

Definitionen på bæredygtige investeringer kan starte en revolution
Lars Bo Bertram, ceo, Bankinvest, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Under Den Franske Revolution foreslog diplomaten Talleyrand et nyt entydigt mål for længde. Han var træt af virvaret af forskellige måleenheder. [...] 230 år senere er EU i gang med en lignende øvelse: At udvikle entydige definitioner af bæredygtige investeringer i virvaret af prædikater som Etisk, Ansvarlig, Grøn, sdg og esg. I vanlig EU-stil er arbejdet søsat under navne som Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen. [...] Den finansielle sektor står over for en kæmpe opgave med at implementere de nye regler, der indfases fra den 10. marts og fremefter. Også investorbeskyttelsesreglerne, Mifid II, er i spil. Fremover skal kunderne spørges ind til, hvor meget bæredygtighed de ønsker i deres portefølje. Også her får vi brug for et præcist metermål. For hvad skal f.eks. fravælges i en bæredygtig portefølje? [... ] Måske aner vi begyndelsen på en stille investorrevolution? Revolutionen er hverken blodig eller dramatisk som den, der udspillede sig i Frankrig for 230 år siden. Men betydningen for fremtidige generationer kan den nemt matche."
Børsen, s. 35 (02.03.2021)

Institutionelle anliggender

EU-udspil om bæredygtighed er gift for danske virksomheder
I et debatindlæg i Børsen skrevet af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør, Lederne og Lars Frederiksen, formand, Komitéen for god Selskabsledelse, kan man blandt andet læse: "Vi er i Danmark kendt for at hive grønne topplaceringer hjem, fordi vi er ophav til nogen af klodens mest bæredygtige virksomheder. Ledernes undersøgelser viser tilmed, at danske ledere arbejder målrettet med bæredygtighed, og at de allerede er langt med den grønne omstilling. Derfor kunne man fristes til at sige, at EU-Kommissionen med deres forslag om bæredygtig EU-regulering af selskabsledelsen i de europæiske virksomheder er i gang med at løbe en åben dør ind hos danske virksomheder. Men så enkelt er det desværre ikke. Vi frygter faktisk, at Kommissionen vil gribe ud efter en stor rambuk, der risikerer at smadre både dør og væg. Ledelserne i europæiske virksomheder skal nemlig underlægges en så indgribende regulering og kontrol, at man er nødt til at læse teksten en ekstra gang for at være sikker på, at man rent faktisk læste rigtigt. [...] I EU's forslag skal ledelsesansvaret i virksomheder ikke længere være fokuseret på værdiskabelse for ejerne, men være en afbalancering af alle stakeholderes interesse (læs: samfundets, miljøets, de ansattes, leverandørernes og kundernes). [...] Ledelsesrummet begrænses, kompliceres og i værste fald kan det blive uklart, hvem der reelt driver virksomheden. Det er på ingen måde det bedste udgangspunkt for at kunne tiltrække kapital - tværtimod. For hvem vil investere i en virksomhed, hvor man risikerer at blive sat uden for indflydelse? Og dermed kan EU-forslaget paradoksalt nok ende med at undergrave det, der var selve formålet, nemlig at virksomheder investerer langsigtet og innovativt med den ambition at sikre en bæredygtig og holdbar udvikling. Hvem vinder på det? Ingen. Det kan man så toppe op med yderligere forslag om at begrænse mulighederne for aktietilbagekøb, og at man fra EU's side også overvejer at forbyde visse variable aflønningsformer. [...] Vi håber derfor, at EU-Kommissionen vil besinde sig og holde fast i princippet om, at virksomheder skal ledes af professionelle."
Børsen, s. 35 (02.03.2021)

Europæerne kaster sig over elbiler
I Europa har man overhalet Kina som det største marked i verden for elbiler, selvom Kina har et klart mål om at ville være verdens førende inden for netop elbiler, skriver Jyllands-Posten. I 2020 satte Europa sig på hele 43 pct. af det globale salg af elbiler. Succesen i Europa skyldes såvel direkte som indirekte statsstøtte, og når Europa har kunnet overtage Kinas globale førerposition, er forklaringen, at Europa har skruet op for statsstøtten, samtidig med at kineserne har skruet ned. De europæiske bilproducenters sammenslutning, ACEA (Association des Constructeurs Européens d'Automobiles), foreslår, at EU senest i 2024 skal have mindst 1 millioner offentlige ladestandere og i 2029 mindst 3 millioner. Organisationen mener, at EU-Kommissionen bør opstille klare mål for, hvor mange offentlige ladestandere hvert medlemsland skal opstille. "Producenterne og forbrugerne mangler ikke incitamenter: Det store problem netop nu er, at investeringer i ladeinfrastruktur slet ikke kan holde trit med salget af elbiler. Hvis den positive efterspørgsel skal fastholdes, kræver det en meget stærk vækst i ladekapaciteten i de europæiske lande," forklarer Eric-Mark Huitema, generaldirektør for ACEA.
Jyllands-Posten, s. 13 (02.03.2021)

Interne anliggender

Sådan kan vejen blive banet for en præsident Marine Le Pen
Berlingskes korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner, skriver i en analyse i Berlingske blandt andet: "Donald Trump er ude af det Hvide Hus. I Italien støtter Matteo Salvini den tidligere ECB-chef Mario Draghis regering. Og med Brexit gennemført har Boris Johnson, under indflydelse af kæresten Carrie Symonds (og hendes hund), lagt afstand til de hårdeste brexiteers. Den nationale højrefløj synes - i hvert fald i sin mest ramsaltede udgave - at være på tilbagetog over alt i den vestlige verden. Men et land går mod strømmen, og det er vel at mærke det land i Europa, hvor man med et enkelt succesfuldt valg kan erobre den største magt. Kvinden, ingen længere tør afskrive som ny beboer af Élysée-palæet og dermed Frankrigs næste præsident, er døbt Anne Marion Perrine, i daglig tale Marine. Men hun hedder også Le Pen, og netop det kontroversielle efternavn har hidtil gjort det svært at omsætte en støt voksende opbakning bag hendes parti, Rassemblement National, til indflydelse og magt, både på nationalt og lokalt niveau. [...] Instituttet Harris Interactive forudsagde i januar en finalesejr til Macron med 52 procent af stemmerne mod 48 procent til Le Pen. Et ekstremt tæt resultat, der, som avisen Le Figaro bemærker, for første gang efterlader en fornemmelse af, at den højrenationale kandidat rent faktisk vil være i stand til at vinde. [...] Der er lagt op til en gyser, når franskmændene i begyndelsen af maj 2022 sætter deres kryds ved præsidentvalgets anden runde. Og med en "republikansk dæmning", der ikke længere holder vand, kan det meget vel ende med Le Pen-sejr samt et højrenationalt comeback af europæiske dimensioner."
Berlingske, s. 15 (02.03.2021)

Telefaxer, testkaos og tøvende vacciner: Den tyske succes er vendt til coronafrustration
I Information kan man læse en kommentar af Mathias Sonne, Europa-korrespondent, som blandt andet skriver: "Den tyske digitaliseringskrise rækker langt ind i den offentlige forvaltning. Og den er ved at blive et alvorligt problem her i et af verdens rigeste lande, der surfede temmelig suverænt gennem første coronabølge sidste år. Dengang høstede Tyskland og Angela Merkels regering international anerkendelse for de lave tyske coronatal. I dag ligger Tyskland middelmådigt i den europæiske coronasump. "EU-Kommissionens forfejlede vaccineindkøbsstrategi, den ugelange, men inkonsekvente tyske nedlukning, den gennemhullede strategi med lyntest, de tyske børnehavers og skolers tilbagestående kamp mod virussen: Der har været et sammenfald af mange ting de seneste uger," skriver Der Spiegel. Konklusion: Angela Merkels stjerne blegner. Ifølge en meningsmåling fra Civey i sidste uge har 45 procent af tyskerne "slet ingen eller kun ringe tillid" til, at Merkels regering kan tackle udfordringerne under pandemien. [...] På trods af sit gigantiske handelsoverskud har Tyskland i årevis risikeret at spare sin fremtid i stykker, påpeger OECD. Både i den private og især i den offentlige sektor er der simpelthen investeret alt for lidt i infrastruktur, bredbånd og uddannelse: Altså ikke mindst i digitalisering."
Information, s. 8 (02.03.2021)

Migration

EUROPAS GRÆNSER
Politiken bringer et læserbrev, hvor Else Marie Arevad blandt andet skriver: "Vi ved, at Frontex (Det Europæiske Agentur for Grænseog Kystbevogtning) skal beskytte Europas grænser bedre og blandt andet hjælpe med at hjemsende personer, der ikke har ret til at forblive i EU. Men vi hører også jævnligt om, at grænse- og kystvagter i Sydeuropa er aggressive over for flygtninge og migranter. Det har fået mig til at tænke over, hvilke forholdsordrer Europas grænsevagter har, når de står over for en gruppe flygtninge eller migranter, som vil ind i Europa for enhver pris. For beskyttelsen af Europas ydre grænser kan da let komme i konflikt med flygtningekonventionens krav om, at vi skal tage godt imod asylansøgere. Hvordan håndterer man det problem?"
Politiken, s. 6 (02.03.2021)

Retlige anliggender

Det er uholdbart, at vi fortsætter udemokratisk overvågning
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, som er direktør i Tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "Terrorangrebene i USA 11. september 2001 medførte et paradigmeskift i vestlige demokratiers vilje til at overvåge deres borgere. Som en følge af anti-terrorindsatsen fra 2002 og EUs logningsdirektiv fra 2006, trådte de danske logningsregler i kraft i 2007. Med logningsreglerne blev teleselskaberne forpligtet til at indsamle og opbevare en lang række oplysninger om samtlige danskeres elektroniske kommunikation. [...] Eftersom logningsreglerne oprindeligt havde hjemmel i EU-retten har spørgsmålet om balancen mellem beskyttelsen af borgernes privatliv og persondata på den ene side og statens sikkerhed og effektiv kriminalitetsbekæmpelse på den anden side været genstand for flere afgørelser ved EU-domstolen. Ved tre domme fra 2014, 2016 og 2020 har EU-domstolen således fastslået, at 1) EUs logningsdirektiv, som de danske regler bygger på, er ugyldigt, 2) at EU-retten ikke tillader national lovgivning, der kræver generel og udifferentieret logning af samtlige trafik- og lokaliseringsdata, og 3) at en national domstol ikke kan opretholde nationale logningsregler midlertidigt, når de strider mod EU-retten. På trods af disse domme, der - hvert fald siden 2016 - har gjort det klart, at de danske logningsregler er i strid med EU-retten har successive danske regeringer opretholdt reglerne, og gang på gang udskudt en revision deraf. Med et nyt lovforslag vil justitsminister Nick Hækkerup rent faktisk komme op på den 9. udskydelse af en revision af logningsreglerne. Den fodslæbende holdning skyldes, at regeringen vil strække sig meget langt for at bibeholde mulighederne for masseindsamling af persondata om alle danskere. Ingen regering ønsker at afskaffe en ordning, hvis det kan give terrorister og kriminelle lettere spil og som oppositionen vil kunne bruge til at pege fingre, hvis eksempelvis en terrorist får held til at begå et attentat på dansk grund. [...] Man kan have forskellige holdninger til, hvorvidt logning er et rimeligt og nødvendigt eller et vidtgående og uproportionalt værktøj i en demokratisk retsstat. Men uanset om man mener, at logning er et rimeligt indgreb i borgernes frihedssfære eller ej, er det dybt uholdbart, at forskellige regeringer nu på femte år opretholder en ordning, som gentagne gange er blevet underkendt af den dømmende magt."
Berlingske, s. 23 (02.03.2021)

Sundhed

Ekspert: Tjekkiet begik alvorlige fejl og er stadig hårdt ramt af corona
Tjekkiet slår nu ligesom i efteråret ud på coronastatistikkerne som et af de hårdest ramte i verden, skriver Jyllands-Posten. Nu har regeringen erklæret undtagelsestilstand i landet, og mandag blev befolkningen igen underlagt hårde restriktioner og udgangsforbud. For mens der diskuteres forsigtig genåbning i flere store EU-lande, så går det igen den forkerte vej i Tjekkiet. I søndags blev der noteret 14.815 smittede på bare et døgn. Derudover har Tjekkiet en af de laveste vaccinationsrater i Europa, som ifølge det europæiske nyhedssite Politico den 27. februar lå på 6,07 procent. Til sammenligning havde 10,26 procent af den danske befolkning ifølge statistisk-hjemmesiden Our World in Data på det tidspunkt fået i hvert fald første vaccinestik. Landets premierminister, Andrej Babis, sagde fredag, at regeringen har begået "alt for mange fejl". "Jeg forstår, at det er svært, men det er meget vigtigt. Jeg håber, at alle vil forstå og give os en sidste chance, så vi kan komme igennem det her sammen," sagde Babis om den hårde nedlukning. Ifølge epidemiolog og dekan for medicinstudiet på universitetet i Ostrava, Rastislav Mad'ar, har regeringen begået særligt tre fejl. Han gik af som koordinator for regeringens corona-ekspertgruppe, da regeringen valgte ikke at følge gruppens anbefaling om igen at gøre mundbind obligatoriske, da epidemien viste tegn på fornyet styrke i august. Ifølge Rastislav Mad'ar var det den største fejl. Derudover valgte man at genåbne butikker inden jul og den tredje fejl er, at regeringen ikke reagerede på, at den britiske coronamutation blev fundet i Tjekkiet i januar. "Det var tre store fejl, og nu kan vi bare bede til, at der ikke bliver en fjerde," udtaler han til CNN.
Jyllands-Posten, s. 11 (02.03.2021)

Lægen Raj Gill vaccinerer på livet løs: Jeg burde måske være mere bekymret for mig selv
Efter at have været et af pandemiens europæiske epicentre sætter Storbritannien nu europarekord i vaccineudrulningen, skriver Kristeligt Dagblad. Den store ændring skete i starten af december, da den britiske lægemiddelstyrelse godkendte coronavaccinen fra Pfizer-Biontech. Det betød at briterne kunne gå i gang med at vaccinere i stor stil allerede den 8. december, omkring tre uger inden EU, som de forlod ved årsskiftet. Inden Brexit blev en realitet, blev også Oxford-vaccinen, som er udviklet af universitetet i Oxford og produceret af selskabet Astrazeneca, godkendt den 30. december. Vaccineudrulningen blev indledt på et tidspunkt, da det britiske sundhedsvæsen var værst ramt af hospitalsindlæggelser, og hvor antallet af døde med corona passerede 100.000.Professor Sarah Gilbert, der leder Oxford Vaccine Center, er en af de professorer som står bag Oxford-vaccinen. Hun indledte sidste år et samarbejde med kollegaen professor Andrew Pollard fra samme britiske eliteuniversitet. Det resulterede i Oxford-vaccinen, som er baseret på en forkølelsesvirus, hvor de sygdomsfremkaldende dele er fjernet, og den bliver så brugt som en såkaldt vektor, der bringer antistofferne ind i kroppen. Vaccinen, som er langt billigere end de andre godkendte vacciner, blev for nyligt godkendt af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Den skal nu udrulles i det globale vaccinesamarbejde Covax, hvor Ghana i sidste uge var det første land til at modtage vaccinen.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (02.03.2021)

Udenrigspolitik

Da Vesten pludselig mødte en russisk leder, man kunne gøre forretninger med
Kristeligt Dagblad bringer et portræt af Mikhail Sergejevitj Gorbatjov, som fylder 90 år i dag. Han blev i 1980 medlem af politbureauet og var som generalsekretær for partiet Sovjetunionens leder fra 1985 til 1991. Avisen skriver, at Sovjetunionens sidste leder var en større leder for verden end for sit land. Gorbatjov overtog ikke blot et land i systemisk krise, men også et system, som han troede kunne reformeres, revitaliseres og konkurrere fuldgyldigt med USA, den anden af verdens to supermagter på den tid. Han var afgørende for, at den kolde krig endte fredeligt, og han satte de østeuropæiske stater fri, så Europa kunne heles på ny. I 1984, før han blev leder af SUKP, mødtes han med en britiske jernlady, Margaret Thatcher. Tidligere havde Thatcher afvist enhver dialog og tilnærmelse til enhver kommunistisk leder. Hun gik dog med til at mødes med Gorbatjov, og det endte med de historiske ord: "Jeg er forsigtig optimist. Jeg kan lide hr. Gorbatjov. Vi kan gøre forretninger med hinanden." Ordene ændrede historiens gang.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (02.03.2021)