Tirdag den 28. maj

Tirsdag d. 28. maj 2019

Tophistorier

Det er i nederlagstalen, politikere for alvor kan vise menneskeligt format
Flere af dagens aviser skriver, at Dansk Folkeparti har haft et dårligt valg til Europa-Parlamentet. Dansk Folkeparti står til at miste tre ud af fire mandater. Information skriver, at Pia Kjærsgaards nederlagshåndtering og talen hun efterfølgende holdt var et veritabelt selvmål, da hun kalder dem, der valgte DF fra, for klimatosser. ”Måske er det alle klima... øh, hvad er det nu, man kalder dem? Klimatosser... Nej, alle dem, der alene går op i klima,” sagde Pia Kjærsgaard blandt andet i sin tale. “Umiddelbart er det ikke noget, der støder hardcore DF-vælgere fra, men det er noget, der kan komme til at mobilisere personer i den anden ende af det politiske spektrum. Det er dumt, at hun siger sådan noget ,” siger politisk kommentator Jarl Cordua til B.T. og fortsætter: “Der er mange DF-vælgere, som faktisk går op i klima. Det viser målinger. Og med sin kommentar kalder hun mange DF-vælgere for tosser. Det kan sagtens være, at de så begynder at se sig om efter et andet parti, der tager klima seriøst.” Ifølge Berlingske kritiserer en lang række af lokalformændene nu Dansk Folkeparti for at være alt for passive, når det gælder klimadebatten. ”Jeg savner generelt et større fokus på klima fra partiets side og fra ordførerne på området i samarbejde med partitoppen. Vi skal lytte til de strømninger, der er i samfundet. Det er blandt andet klimaet, der fylder. Så bliver man nødt til at have fokus på det, hvis vi gerne vil have gode valg,” siger Richardt Graakjær Bostrup Møller, der er lokalformand i Hobro og en lang række andre lokalformænd bakker ham op.

Berlingske har talt med 37 af Dansk Folkepartis lokalformænd. Ikke alle mener det er partiets klimapolitik, der er et problem, men uroligheder om Brexit i Storbritannien bliver også nævnt som en grund, da det får danske vælgere til at stemme på proeuropæiske partier. “Valgkampen er blevet sådan en overbudsvalgkamp, hvor den måde, partierne er trængt igennem på, har været ved at overbyde hinanden - også på klimaområdet. Den form for overbud på den grønne dagsorden deltager vi ikke i, fordi vi synes, det er usagligt,” siger Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti. ”Dansk Folkeparti har i længere tid været på vej mod dette niveau i målinger - også på nationalt plan. Det er hele partiet, som simpelthen befinder sig i en dyb, dyb krise. De formår slet ikke at stille noget op, og man kan simpelthen se på Kristian Thulesen Dahl, at han ikke har det godt,” siger Erik Meier Carlsen, der har fulgt indvandrerdebatten i flere år, og er en af de bedste og mest erfarne DF-kender. Jyllands-Posten skriver, at Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører, Dansk Folkeparti placerer skylden for det dårlige valg på Venstre og Socialdemokratiet, som han mener, har stjålet DF's politik. Blandt andet ved at Venstre gik til valg på en permanent grænsekontrol og Socialdemokratiet, der er begyndt at tale dunder mod social dumping og den frie bevægelighed i EU. “Nogen har tyvstjålet vores politik, og der har vi ikke været gode nok til at sige, at man bør stemme på originalen frem for kopien,” siger Kenneth Kristensen Berth. ”Vi er blevet fortalt igennem de seneste mange måneder, at alt er kaos, efter briterne sagde nej til EU - senest her i fredags, hvor premierministeren gik af i tårer over situationen. Det kan godt påvirke danskerne, for vi fulgtes jo med England og Irland ind i EF i sin tid, og vi har en stor tilknytning til englænderne på mange måder. Det handler om alt fra humor til fodbold og indkøbsture til London. Så det, at det ser ud til, at der har været kaos og usikkerhed i Storbritannien, det har helt klart haft en betydning for, at man ikke ville stemme på partier, der var skeptiske over for EU,” siger DFs gruppeformand Peter Skaarup ifølge Politiken.

Kristeligt Dagblad bringer et interview med DFs næstformand Peter Skaarup. Til spørgsmålet om, hvorvidt DF i tilstrækkelig grad har forstået, hvor vigtigt klimaet er for vælgerne, svarer han: ”Det er klart, at Dansk Folkeparti ikke er blandt de mest højtråbende. Der har vælgerne i højere grad belønnet de partier, som er mere højrøstede og kan sige store ord om, hvad der skal ske i forhold til klimaet. Vi synes selv, at vi har en sund holdning, hvor vi grundlæggende mener, at der ikke er stor forskel på, hvad partierne ønsker at gøre. Der er mere forskel på retorikken. Men det kan godt spille en rolle, at vi ikke har så markant en profil på det område. Men jeg synes, at vi prioriterer det. Det er mere medierne, der har udlagt det sådan”. I en valgkommentar i Kristeligt Dagblad skriver Jørn Henrik Petersen, emeritus, blandt andet: ”Så fik vi resultatet af valget til EU-parlamentet. Dansk Folkeparti synes at være i frit fald. Fra fire pladser til en. Fra en stemmeandel på 26,6 sidste gang til 10,7 i søndags. Og man må tro, at den ene plads tilfalder den nye spidskandidat, mens tabet formentlig koster den mere EU-erfarne Anders Vistisen hans mandat. […] Dansk Folkeparti har slået sig op på en evne til at aflæse bevægelserne på vælgerhavets bund. Den evne synes at være gået tabt. Det fremgik med lysende klarhed, da partiets grand old lady, Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, politisk fuldstændig tonedøv på valgaftenen brugte betegnelsen "klimatosserne". Totalt døv for den topplacering, klimaproblemet har fået på manges - og ikke mindst de unges – dagsorden banker hun med de udsagn endnu et søm i den kiste, DF med stor sandsynlighed må krybe ned i på grundlovsdag, hvor danskerne atter skal til stemmeurnerne.” Informations leder skriver blandt andet: “Måske er det de mange ”klimatosser”, der er skyld i Dansk Folkepartis katastrofale EP-valg. Det annoncerede Pia Kjærsgaard i en tale til sit parti søndag aften. Og hun har til dels en pointe. Partiet har siden sin opståen udråbt udlændinge til at være den altoverskyggende trussel mod velfærdsstaten Danmark. Klimatruslen har DF til gengæld ignoreret eller ligefrem forsøgt at tale ned. Tidligere har Pia Kjærsgaard selv turneret med, at klimaforandringerne ”ikke nødvendigvis” er menneskeskabte. Og i denne weekend langede hun ud efter den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der deltog i den københavnske klimamarch. […] DF's klimaordfører, Mikkel Dencker, udtalte sidste sommer, at det er et spørgsmål om tro, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte. Han tilføjede, at ”tro hører hjemme i en kirke, og det er ikke noget, man skal blande politik ind i”. Og senest har partiformand Kristian Thulesen Dahl advaret mod ”klimahysteri i valgkampen”. Problemet for Dansk Folkeparti er, at store dele af befolkningen tilsyneladende har forstået, at DF tager fejl. Klimaforandringerne er menneskeskabte, og der er brug for akut handling for at bremse dem. […] Pia Kjærsgaard har derfor ret så langt, som at Dansk Folkeparti formentlig har tabt mange stemmer på klimadagsordenen. Men hun har ikke forstået, at det snarere er hende selv og hendes partifæller, der er nogle klimatosser - og ikke dem, der tager klimatruslen alvorligt.” Ekstra Bladets leder skriver blandt andet: ”Kun ét ord dækker situationen for Dansk Folkeparti efter europaparlamentsvalget: kollaps. Partiet led et så tordnende nederlag, at det er svært at se, hvordan ledelsen kan rejse sig op til folketingsvalget 5. juni. […] DF-toppen var nærmest i chok, da landsresultatet forelå. Med en grimasse, hun selv kaldte et smil, beskyldte Pia Kjærsgaard 'klimatosserne' for at have stjålet valget. Hendes “sjove” bemærkning kan ramme partiet som en boomerang, når vi igen skal til stemmeurnerne grundlovsdag. For alle meningsmålinger viser, at klimaproblemerne fylder godt i vælgernes bevidsthed, og det gør man ikke ustraffet grin med. MESSERSCHMIDTS fifleri med EU-midler har givetvis haft indflydelse på søndagens resultat, ligesom Brexitfarcen får mange til at rykke tættere på E […] En kollaps som hos DF vil i andre partier give anledning til overvejelser om ledelsessammensætningen. Men ikke i Pia og Tulles parti. De lader sig ikke flytte. Men det gør vælgerne heldigvis.”
Information, s. 2, 13; B.T., s. 2; Berlingske, s. 20-21; Jyllands-Posten, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 3, 10; Politiken, s. 9; Ekstra Bladet, s. 32 (28.05.2019)

Her er de 14 danske EU-politikere
Alle dagens aviser skriver om det netop afviklet europaparlamentsvalg, og aviserne har især fokus på de 14 mandater i Europa-Parlamentet, som skal repræsentere Danmark, efter at de personlige stemmer er blevet talt op. Jyllands-Posten, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Altinget bringer alle en artikel, hvor de nævner de nye navne samt antallet af personlige stemmer på de nye mandater til Europa-Parlamentet. Ud af de 14 mandater er Morten Løkkegaard fra Venstre valgets helt store vinder med 207.558 stemmer. Generelt har partiet Venstre fået et overraskende og historisk godt valg til Europa-Parlamentet denne søndag: 23,5 procent af stemmerne, flere end nogen andre partier, skriver Berlingske.

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Elisabet Svane, som giver et overblik over valgresultaterne i Danmark. “Det blev vælgerne i Aarhus, der endte med at sætte skabet på plads i Venstre. Efter at have ført hele dagen i disciplinen ”personlige stemmer”, måtte Søren Gade vige pladsen som topscorer for Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, da resultatet kom fra Aarhus. [...] Knapt 6.000 stemmer skilte de to. [...] Da det stod klart, at Morten Løkkegaard havde vundet den interne magtkamp om EU-linjen og at Søren Gade sådan set var ret ligeglad - han skulle bare vælges og det skulle han nok selv klare i Jylland - forsøgte partiet at lægge låg på uenigheden ved at betone den og lade forstå, at Venstre er partiet, der kan spille på hele det EU-politiske klaviatur.,” skriver Svane blandt andet.

Både Altinget, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Berlingske, B.T. og B.T. Metro skriver, at SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge har takket nej til en plads i Europa-Parlamentet. Han foretrække Folketinget fremfor en tur til Bruxelles. Det giver plads til Kira Marie Peter-Hansen, der bliver yngste medlem af Europa-Parlamentet nogensinde. B.T.’s leder skriver følgende om Hønges beslutning: “Alt tyder på, at det var en smart finte at opstille Hønge til Europa-Parlamentet for at kapre stemmer, men måske var det bare lidt for smart. Karsten Hønge er i pressen kendt for at kalde en spade for en spade, men fremover kan vi kalde sådan én for Karsten. Vælgerne fortjener klar besked. Når man stiller op og bejler til deres stemmer, må man også føje sig for deres dom. Ellers er det snyd og bedrag - og en god årsagsforklaring på politikerlede. Rent ud sagt vil det fremover være falsk varebetegnelse at skrive “Klar tale” på Hønges valgplakater.”

Også Søren Gade og partiet Venstre er godt beskrevet i dagens aviser. Søren Gade var kun nummer fire på Venstres interne liste, men han er EU-valgets næststørste stemmesluger med 201.626 stemmer, skriver Ekstra Bladet og B.T. Metro. Venstres spidskandidat ved europaparlamentsvalget, Morten Løkkegaard, fik 207.558 personlige stemmer, og Venstre går derfor fra to til fire mandater, skriver Politiken. Venstres Linea Søgaard-Lidell må væbne sig med tålmodighed, idet hun har fået det 14. danske mandat til Europa-Parlamentet, men hun tiltræder først, når Storbritannien endegyldigt har vinket farvel til EU, skriver B.T. Metro.

Berlingskes leder skriver: “Lars Løkke Rasmussen må også føle sig bekræftet i den konstruktive EU-linje, som han har forsvaret det seneste år. Venstre blev valgets største parti, og den førsteplads kan ikke alene tilskrives partiets jyske stemmesluger, Søren Gade, som tegner en noget mere skeptisk tilgang til det europæiske samarbejde. Da de personlige stemmer var talt op mandag, havde Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard fået 207.558 mod 201.626 til Søren Gade. De tal afspejler, at vælgerne fint mener, at Venstre kan rumme to hovedfigurer, som under valgkampen har spillet på at kritisere hinanden for at være henholdsvis “EU-lalleglad” og “mini-DFer”. Reelt er de politiske forskelle mellem Gade og Løkkegaard til at overse, og hovedlæren af valget må være, at borgerlige vælgere gerne ville belønne Venstre og Lars Løkke for at tale mere positivt om samarbejdet i EU, bl.a. ved at gå frem med krav om en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.”

I en kommentar i B.T. skriver politisk redaktør, Andreas Karker, blandt andet: “Søndag var jeg tæt på Lars Løkke, da Venstre vandt europaparlamentsvalget, og jeg kunne tydeligt huske, hvor svedende og utilpas han var fem år tidligere, da Venstre tabte det foregående europaparlamentsvalg og kun fik to mandater. Nu har Venstre vundet fire, og Løkke strutter af energi og øjner muligheden for at skabe en dominoeffekt, tromle hen over Mette Frederiksen og vinde folketingsvalget, selv om det stadig virker usandsynligt.”

Information bringer en analyse af Lars Trier Mogensen. Han politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet/ dkpol, som udgives af Føljeton. I analysen skriver Trier blandt andet: “Fremgangen for Venstre ved europaparlamentsvalget har nemlig en enkel forklaring: Tidligere forsvarsminister Søren Gade, der i sin tid blev fældet af Jægerbogskandalen, fejrede en personlig triumf i de midt- og vestjyske valgkredse, hvor Venstre engang havde en solid magtbastion. Og det har Venstre altså stadig, når blot 56-årige Søren Gade er på stemmesedlen, og Lars Løkke ikke selv er på valg. I det østlige Danmark og de større byer klarede Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard sig bedre, men han har også haft en stribe fordele som partiets frontfigur. Gade har kæmpet uden for rampelyset og alene. [...] Med sin underspillede og stolte attitude har Søren Gade formået at tiltrække mange af de EU-skeptiske vælgere, som stemte på Dansk Folkeparti tilbage i 2014. Og selv om Søren Gade langt fra når helt op på niveau med Morten Messerschmidt i antal personlige stemmer, indtager den jyske Venstre-stjerne den dramatiske hovedrolle ved europaparlamentsvalget.”
Altinget, mandag, tirsdag; Politiken, s. 2, 8; Jyllands-Posten, s. 2, 6-7, 8-9; Ekstra Bladet, s. 6-7, 19; B.T., s. 2, 6, 7, 8; B.T. Metro, s. 6, 8, 22; Berlingske, s. 2, 5, 6, 10; Kristeligt Dagblad, s. 2; Information, s. 11; Børsen, s. 18 (28.05.2019)

Prioritede historier

Vestager står styrket i kamp om EU-toppost
Kristeligt Dagblad skriver, at i dag vil EU's stats- og regeringschefer tage første snak om hvem, der skal være formand for EU-Kommissionen. Efter at EU-Parlamentets største gruppe, tyske EPP, og deres formand Manfred Weber, har haft et dårligt EU-valg er hans kurs mod chefstolen i EU-Kommissionen svækket. Derimod er den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager styrket i kampen om chefstolen, da den liberale gruppe, Alde, gik frem. Alde opstillede syv kandidater med Margrethe Vestager i spidsen til posten. ”Det er meget oplagt for min politiske familie at forhandle med socialdemokraterne - og måske også De Grønne, hvis de har lyst til det - for at se, hvad vi kan drive det til. EPP er den gruppe, der har tabt allerflest medlemmer, og det skal man også tage hensyn til,” sagde Margrethe Vestager ifølge Jyllands-Posten til DR i Bruxelles. Hun understregede, at hun gerne vil have posten som formand for EU-Kommissionen. Politiken og Jyllands-Posten skriver, at Lars Løkke Rasmussen ikke vil fremme Margrethe Vestagers kandidatur, når stats- og regeringschefer mødes tirsdag eftermiddag for at diskutere fordelingen af EU's topposter. “Jeg er meget pinligt bevidst om, at jeg tager til topmøde i en situation, hvor Danmark er i folketingsvalgkamp. Og det kan godt ende sådan, at det ikke er mig, der skal træffe beslutningen, når kabalen for alvor skal lægges. Derfor bliver jeg nødt til i overensstemmelse med fast praksis at være tilbageholdende, også med de spørgsmål, vi skal drøfte i morgen,” siger Løkke Rasmussen til Politiken og fortsætter: “Som liberal ville det glæde mig overordentlig meget, hvis vi kan få en liberal kommissionsformand, og der er ingen tvivl om, at Margrethe Vestager er det bedste bud. Og som dansker ville det også glæde mig meget, hvis vi kunne få en dansker på topposten. Det er mit synspunkt som formand for Venstre. Men jeg kan ikke sætte mit synspunkt igennem i en situation, hvor vi meget vel kan stå med en anden regering efter valget.” Hos de radikale på Christiansborg er man utilfreds med tilbageholdenheden. “Margrethe Vestager har en chance, den er måske ikke kæmpe, men den er reel. Det er den allermest indflydelsesrige post overhovedet, som nogen dansker nogensinde har været i spil til, det vil give Danmark muligheder og indflydelse som aldrig før, og Vestager har opbakning rigtig mange steder, og Alde blev markant styrket ved valget ,” siger stedfortrædende politisk leder, Sofie Carsten Nielsen.
I en kommentar i Berlingske skriver Pierre Collignon, debatredaktør, blandt andet: ”På EU-plan er der efter valget til Europa-Parlamentet også mulighed for et nyt samarbejde over midten, endda med en dansker i hovedrollen, men Løkke har endnu ikke kunnet samle sig til at bakke om, at Margrethe Vestager kunne være Danmarks bud på en ny formand for EU-Kommissionen. Danmarks udgående EU-kommissærs chancer er ellers øget efter valget, hvor den liberale gruppe (som Venstre også er med i sammen med de Radikale) er gået frem og slutter sig sammen med de nyvalgte fra Macrons centrumparti.”

I en klumme i Berlingske skriver Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, blandt andet: ”Hvis et medlemsland i den Europæiske Union med fem millioner indbyggere ikke skulle ønske sig, at en dygtig landsmand kom helt til tops, må det skyldes en lov. Den hedder Jante. […] Derfor er det meget besynderligt at iagttage det spil, der kører rundt om Margrethe Vestagers kandidatur som formand for Kommissionen. En post, der i den grad trænger til en person med stamina, høj integritet og en faglighed i verdensklasse. Tillad mig at mene, at vi finder alle disse egenskaber hos nævnte kandidat i rigeligt mål. Margrethe Vestager har både i gerninger og i opnåede resultater vist vejen for det europæiske samarbejde. Om hende står uimodsagt respekt. Både i andre europæiske lande samt i Beijing og Washington. Hun har kæmpet på Europas borgeres vegne imod de største i verden - og vundet! Ikke bare i substans, men også i agtelse. […] Det virkeligt interessante er selvfølgelig, at Margrethe Vestager har en kæmpe chance. Men det er klart, at sandsynligheden er nul, hvis ikke Lars Løkke indstiller netop hende, når stats- og regeringscheferne mødes nu, når valgresultatet til Parlamentet er kendt.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s . 20; Jyllands-Posten, s. 1, 13; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 30, 31 (28.05.2019)

Efter EP-valget har briterne kurs mod ”no deal” – eller en ny folkeafstemning
Flere af dagens aviser skriver, at den danske tandlæge Henrik Overgaard-Nielsen er valgt for det succesrige Brexit Party. Han kommer til at indtage en af de 73 britiske pladser i det nye Europa-Parlament. ”Folk er virkelig vrede over, at de stemte sig ud af EU for tre år siden, men stadig ikke er ude. Det er derfor, de har stemt på os,” siger Overgaard-Nielsen ifølge Jyllands-Posten. Han har boet i London i 20 år og har tidligere været aktiv i den danske EU-modstand. Hans far Poul Overgaard Nielsen var en af grundlæggerne af Folkebevægelsen mod EU. ”Jeg vil arbejde på at flytte beslutningerne tilbage til Westminster (det britiske parlament, red.). Jeg regner ikke med, at vi skal sidde og deltage i detailplanlægningen og gå ind i tekniske ting om nye EU-regler,” siger han om arbejdet i Europa-Parlamentet. Kristeligt Dagblad skriver, at på rekordtid har britiske Nigel Farage skabt et parti, Brexit Party, med en hurtig Brexit som det eneste partiprogram – og Brexit Party har vundet det britiske valg til Europa-Parlamentet stort. ”Nigel Farage og Brexit Partiet har vundet på et klart og direkte budskab om et meningsfuldt brud med EU. Mest slående er det, at partiet ikke kun dominerer i traditionelle konservative områder, men også slår Labour i gamle industriområder hvor vælgerne var for Brexit," siger Matthew Goodwin, professor i politisk sociologi fra universitetet i Kent. I en analyse i Berlingske skriver Poul Høi, korrespondent i Storbritannien, blandt andet: ”Nigel Farage er altid en god historie. Han er som en festgæst med en gudsbenådet evne til at samle alle om sit bord og få samtalen til at handle om sig selv, og nu gør han det igen: Han sælger det britiske europaparlamentsvalg som en sejr for Nigel Farage og et hårdt Brexit - og det er en god historie. Men det er også en forkert historie, for tallene viser noget andet. Der var to partier, som ved det britiske valg kæmpede for et entydigt og benhårdt Brexit, og det var Farages Brexit Party og UKIP, og de fik til sammen 34,9 procent af stemmerne. […] Er det en storslået sejr for det hårde Brexit? Nej. Der er mere i briternes valg, og først og fremmest er der tale om en al-brexificering af britisk politik. Både Labour og De Konservative ivrer efter at tale om alt mulig andet. De Konservative har under Theresa May forsøgt et blødt Brexit og forplumret det, og Labour forsøger at være både for og imod Brexit - så Brexit er i den grad udebane for dem begge. […] Mandag var medlemmer af hans inderkreds i bevægelse. Finansordfører John McDonnell tweetede, at partiet i fremtiden skal gå umisforståeligt ind for en ny folkeafstemning om EU, og Corbyn begyndte at tale om det samme. Og det vil til syvende og sidst blive en væsentligere historie end Nigel Farage og hans Brexit Party, som ikke har et eneste sæde i det britiske parlament. De konservative vil trække hårdt til den ene side, Labour vil trække til den anden, og britisk politik vil være al-brexificeret.” I en analyse i Jyllands-Posten skriver Mads Bonde Broberg, korrespondent, blandt andet: ”Vælgerne søgte mod yderpolerne i Brexit-debatten. Så det gør Labour og Konservative måske også nu. […] Det dramatiske resultat fra det britiske EP-valg sætter fart på det konservative partis vej hen mod at blive et "no deal"-parti, samtidig med at Labours bevægelse hen imod en ny Brexit folkeafstemning forstærkes. Til gengæld svækkede EP-resultatet mulighederne for at finde en blød Brexitløsning, som på den ene side tager Storbritannien ud af EU og på den anden side bevarer en tæt tilknytning til unionen. Det er netop, hvad lederne af Labour og Konservative, Jeremy Corbyn og premierminister Theresa May, har forsøgt. Men begges partier led omfattende tab. Vælgerne forkastede i stor stil pragmatismen og gik i stedet mod yderfløjene i brexit-debatten: "no deal" eller stop for Brexit via en ny folkeafstemning. Førstnævnte repræsenteret ved Brexit Party, sidstnævnte bl.a. ved Liberaldemokraterne. […] Et "no deal" sker automatisk til oktober, medmindre andet vedtages, så en regering kan forsøge at fremtvinge "no deal" ved bare at lade tiden gå. Derfor er det af stor betydning, om det EU-skeptiske konservative bagland vælger en "no deal"-tilhænger som ny formand og dermed premierminister. Sandsynligheden for dette var allerede høj, og efter EP-valget er den steget. […] Corbyn lovede mandag at ”lytte meget omhyggeligt”, men har stadig ikke overgivet sig. Det kan blandt andet skyldes, at den venstreorienterede Corbyn kan se en fordel i at gennemføre Brexit frem for at stoppe det. Han var i årtier åben EU-skeptiker, og uden EU's mange regler vil det være lettere at gennemføre hans planer om at øge statens rolle i økonomien med nationaliseringer, statsstøtte m.v.”
Jyllands-Posten, s. 14; B.T. Metro, s. 4; B.T., s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 4; Børsen, s. 24; Berlingske, s. 13, 14 (28.05.2019)

Folkebevægelsen, der faldt ud
Information bringer en analyse af David Rehling, journalist. Han skriver blandt andet: “Enhedslistens selvstændige opstilling til Europa-Parlamentet bidrog til farvel til Folkebevægelsen mod EU. Men forskydningen af EU-debatten fra sort-hvidt ja eller nej fratog Folkebevægelsen dens platform. Folkebevægelsen mod EU gled søndag ned på 3,7 procent af de afgivne stemmer ved parlamentsvalget og mistede sit tilbageværende mandat, beklædt af Rina Ronja Kari. Ene af alle valgets spidskandidater argumenterede hun for dansk udtræden af EU.” Berlingske bringer en kommentar af Jens-Peter Bonde, forfatter og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: “Folkebevægelsen mod EU mistede ved valget søndag sin plads i Europa-Parlamentet og må nu prøve at skabe en bevægelse af frivillige, som ikke får lønnen fra EU. Det er ikke let, men det er sundere og kan give større indflydelse i de eksisterende politiske partier, når Folkebevægelsen ikke længere kan ses som en trussel ved valgene til Europa-Parlamentet.” Politiken har interviewet Jens-Peter Bonde, som kommer med følgende forklaring på Folkebevægelsens nedtur: “Klimaet har erobret alle unges hoveder, og de er styrtet til stemmeurnerne for at redde deres eget liv. Folkebevægelsen kommer med et tilbud om, at man kan komme ud af EU, og det kan unge ikke se løser klimakrisen. Desuden har Folkebevægelsen ikke fremlagt en troværdig plan for, hvordan de ville komme ud af EU,” siger han til Politiken. Jyllands-Posten skriver, at Rina Ronja Kari var tydeligt berørt, da hun holdt tale ved Folkebevægelsens valgfest. “Det er ikke en EU-modstand, som er død. Det er ikke en EU-modstand, som er slut. Det er en EU-modstand, der må omorganisere sig og finde nye måder at rejse debatten,” sagde hun blandt andet. Kristeligt Dagblad bringer en nekrolog over Folkebevægelsen forfattet af avisens politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: “Folkebevægelsen efterlader sig ikke markante politiske resultater, men vil muligvis være savnet af enkelte kommunister, nordister, nationalromantikere, radikale højskolefolk og gamle modstandsfolk.”
Information, s. 10; Berlingske, s. 28-29; Jyllands-Posten, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 2; Altinget (28.05.2019)

Den grønne bølge kan blive svær at omsætte til reel klimapolitik i EU
Information skriver, at den grønne gruppe i EU-Parlamentet har erobret omkring 15 ekstra mandater, så de nu sidder på 67 sæder i parlamentet. Men på trods af fremgangen, og selvom deres opbakning allerede i valgkampen har smittet af på de øvrige gruppers holdninger til klimaspørgsmålet, kan det blive svært at omsætte den grønne bølge til reel klimapolitik i det nye Europa-Parlament. Det mener Josef Janning, der leder tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin. “Hverken ALDE eller den grønne gruppe kan ignoreres, når der skal skabes flertal. Men når vi - siden søndagens valg - nu taler om midterblokken med EPP, S & D, ALDE og De Grønne, så hører det med til billedet, at de meget ofte har været uenige i det forgangne parlament.” Samme avis’ lederskribent skriver: “De gamle partiers fald har ikke ført til et svagere eller mere autoritært EU. Vi har fået et politisk mere polariseret, et stærkere og grønnere EU. Valgkampen har afsløret en forståelse af, at problemer som global opvarmning, immigration, skatteunddragelse og beskatning af multinationale er fælles europæiskeanliggender.” Politiken skriver, at tal fra en række lande, som avisen har indsamlet, viser, at de grønne partiers fremgang ved valget til Europa-Parlamentet først og fremmest skyldes unge vælgere. “Det her valg kom lige på det rigtige tidspunkt for de klimabevidste partier. De har fået et virkelig stort momentum fra klimastrejkerne,” siger Paul Butcher, der er analytiker ved den store europæiske tænketank European Policy Centre, til Politiken. Også Kristeligt Dagblad beretter om De Grønnes fremgang. Avisen har talt med lektor Anders Blok fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der forsker i befolkningens holdning til klimaspørgsmål. Han siger blandt andet: “Partierne har reageret på, at der er sket holdningsændringer. Klimaet er for alvor begyndt at forme den politiske identitet, og der er skabt en ny grøn-sort skillelinje i europæisk politik, som jeg tror varer ved,” siger Anders Blok.
Information, s. 1, 8-9, 20; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 1 (28.05.2019)

Administration

Betalte Putins Homohadere
Ekstra Bladet skriver, at at topfolk i Dansk Folkeparti via partiet Meld og den tilknyttede skandaleramte fond Feld har været en del af økonomisk støtte til et russisk propagandaarrangement mod homoseksuelle. Hovedemnet på konferencen, der fandt sted i Italien i 2014, var, hvordan homoseksuelle skader Europas traditioner.
Ekstra Bladet, s. 16-17 (28.05.2019)

Institutionelle anliggender

Der er lys for enden af den europæiske tunnel
Børsens lederskribent skriver blandt andet: “Europa-Parlamentet er ikke bare en stadigt vigtigere del af EU’s beslutningsproces men også et spejl af den politiske situation i de 28 medlemslande. Derfor blev resultatet fulgt med større spænding end sædvanligt. Udgangspunktet var en betydelig bekymring også blandt investorer. Ville fløjene endnu engang blive styrket på bekostning af den pragmatiske midte? Ville et fragmenteret valgresultat ramme beslutningsdygtigheden i EU - og på sigt true selve det europæiskesamarbejdsprojekt? Ville der fremkomme nye tegn på vælgermæssig destabilisering i de væsentligste medlemslande? Set i det lys var valgresultatet en stor opmuntring.”
Børsen, s. 2 (28.05.2019)

Det ventede højrepopulistiske kæmpeskælv blev i stedet en god rusketur
Information skriver, at mens Italiens Salvini og Lega opnåede kæmpe succes ved EP-valget, så har nationalistpartier i andre lande klaret sig mindre godt, og det ventede højrepopulistiske kæmpeskælv har således flere steder haft mere karakter af en rusketur. Valgresultatet skaber dermed tvivl om styrken af den højrepopulistiske paneuropæiske alliance i det nye Europa-Parlament, som Salvini står i spidsen for, skriver avisen.
Information, s. 12-13 (28.05.2019)

EU står på stærkere grund efter spraglet valg
Kristeligt Dagblad skriver, at valgresultatet tyder på, at EU i højere grad end tidligere opfattes som en central institution. “Der er flere, der opfatter EU som en scene, det er nødvendigt at spille med på, hvis man vil opnå noget politisk. Man kan ikke længere forestille sig en verden uden EU. Der er en stærkere forståelse af, at EU er det realistiske bud på at løse mange af de spørgsmål, der har en transeller overnational karakter. FN har slet ikke den pondus,” siger Jan Ifversen, lektor i europastudier ved Aarhus Universitet med speciale i europæisk identitet.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (28.05.2019)

EU’s værdikamp
Jyllands-Postens lederskribent skriver blandt andet: “EU er for alvor ankommet til europæernes virkelighed. Langt flere stemte ved dette europavalg end tidligere. Det er en sejr i sig selv for det europæiske fællesskab. Selv modstanderne anerkender nu EU-samarbejdets betydning for en halv milliard europæere. Valgets tværgående tendens i EU-landene er ret tydelig, selv om der også er mange nationale forskelle: De store klassiske folkepartier, som har skabt det europæiskesamarbejde, går tilbage. Fløjene går frem. Klima, migration, Europas placering i en turbulent verden er de store temaer.”
Jyllands-Posten, s. 22 (28.05.2019)

Et klart Ja til Europa!
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: “Da billedet begyndte at ligge der mandag morgen, måtte jeg gnide øjnene: Det er jo et så klart Ja til EU, som en gammel europæer kunne ønske sig - og samtidig et helt nyt og mangfoldigt politisk mønster, der kan føre til en styrkelse af den demokratiske folkelige opbakning, som det nok har skortet på.”
Berlingske, s. 27 (28.05.2019)

Europa-Parlamentet vandt valget
Politiken skriver, at parlamentsvalget var en styrkelse af parlamentet. Valgdeltagelsen var nemlig den højeste i to årtier, hvilket kan forklares med de store udfordringer, som Europa står over for med Brexit, klimakrise, migranter, et aggressivt Rusland og et indadvendt USA. Samtidig er kun få EU-modstanderne gået til valg på deres EU-modstand, men taler i stedet om at ændre EU-samarbejdet indefra.
Politiken, s. 10 (28.05.2019)

Europæisk politik er vakt til live
Kristeligt Dagblads lederskribent skriver blandt andet: “Selvom søndagens valg til Europa-Parlamentet ikke rummer enkle veje ud af den europæiske krise, så er valget løfterigt i den forstand, at det er udtryk for en demokratisk vækkelse i europæisk politik. Det gælder først og fremmest en historisk høj valgdeltagelse over hele Europa, som vidner om, at de europæiske vælgere ved, at der faktisk er noget på spil. Her har det tragikomiske Brexit-kaos tydeliggjort, at et fravalg af EU er både kvalfuldt og lidet attraktivt. Ligesom de politiske udfordringer med migration og klima har vist sig så komplekse og grænseoverskridende, at de kun meningsfuldt lader sig løse i fællesskab.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (28.05.2019)

Liberal og grøn fremgang skaber nyt flertal i EU
Børsen skriver, at de to største politiske grupper i Europa-Parlamentet, den konservative gruppe European People's Party (EPP) og socialdemokratiske Progressive Alliance of Socialists and Democrats (S&D) gik markant tilbage ved søndagens valg, og at de får brug for mindst én ny gruppe for at sikre en flertalskoalition. “Jeg har i fem år arbejdet for at bryde monopoler, og det er også, hvad vælgerne har gjort i dag. De har brudt et magtmonopol,” sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager fra ALDE søndag aften under en tv-debat.
Børsen, s. 1, 20 (28.05.2019)

Nu er det helt store magtspil om EU-topposterne gået i gang
I aften vil EU’s stats- og regeringsledere på et ekstraordinært topmøde i Bruxelles for alvor tage hul på snakken om, hvem der skal lede Europa de næste fem år. Rygterne om kandidater har rumlet i årevis, men i aften starter debatten for alvor om, hvordan man skal fordele de mest magtfulde topposter i EU i de kommende år. Der skal både findes en ny kommissionsformand efter Jean-Claude Juncker, en formand for Det Europæiske Råd efter polske Donald Tusk, en udenrigschef efter italienske Federica Mogherini og en ny formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), der kan tage over efter italienske Mario Draghi. Tidligere har det taget måneder at blive enige, skriver Berlingske. Macron har fra starten af sin præsidentperiode i sommeren 2017 nægtet at tage stilling til, hvilken gruppe hans parti, La République En Marche!, skulle være en del af, når partiet kom ind i Europa-Parlamentet, men nu er det klart, at Macron slår sig sammen med gruppen af liberale partier, ALDE, og det samme gælder et rumænsk EU-positivt parti, USR Plus, der ledes af den tidligere rumænske EU-kommissær, Dacian Cioloș. For Danmarks vedkommende er Venstre og Radikale Venstre en del af Alde. Allerede i går morges cirkulerede en erklæring fra den nye gruppe af partier, hvor de gjorde det klart, at de nu anså sig selv for at være en ny magtfaktor i parlamentet, som bør være en del af en ny koalition og have indflydelse på valget af den kommende kommissionsformand.
Berlingske, s. 15 (28.05.2019)

Pres: Klima, Putin, Trump og Brexit trak vælgere til
Valgdeltagelsen er den højeste i 20 år og der var lettelse at spore i Bruxelles og overalt i medlemslandene, da den samlede valgdeltagelse ved EP-valget blev kendt. Professor Marlene Wind fra Københavns Universitet mener, at EU's betydning er gået op for de europæiske vælgere. ”Der er kommet sådan en 'Gud, det er vigtigt, det her Europa' hos mange europæere. Og en fornemmelse af, at EU kan gå væk igen, det er ikke en given ting. Jeg tror, det handler om, at vi for første gang har haft en fælles europæisk debat om vigtige emner som klima, som har fået folk op af stolene - især de unge, som tidligere har været svære at mobilisere. Det er helt afgørende. Man må også sige, at både flygtningekrise, finanskrise, skattesnyd og svindel og Brexit er noget, som på tværs af grænserne har givet genlyd. Det optager folk, og det har vi manglet indtil nu - de store EU-relevante spørgsmål, som har optaget på tværs,” siger Marlene Wind.
Politiken, s. 10 (28.05.2019)

Sejrherren Orbán ser sig som forsvarer af de kristne værdier i EU
Kristeligt Dagblad skriver, at nogle af de mest uforbeholdne udsagn om kristne værdier i valgkampen er kommet fra den ungarske regeringsleder, Viktor Orbán, som to dage før valget under et valgmøde i Slovenien erklærede, at EU-parlamentsvalget handlede om "bevaringen af Europas kristne værdier og Europas identitet". Viktor Orbán har med over 52 procent af stemmerne givet en svidende lektion til traditionelle kristendemokratiske partier og i særdeleshed det tyske CDU-CSU med knap 29 procent af stemmerne. "Vi er Det Europæisk Folkepartis mest succesrige parti. Ungarerne ønsker at standse indvandring. De har bedt Fidesz forsvare det kristne Europa," sagde Viktor Orbán i går efter valgsejren med henvisning til EU-Parlamentets kristendemokratisk-konservative partisammenslutning EPP, hvis parlamentsgruppe Fidesz ellers er suspenderet fra efter kritik af Ungarns overtrædelse af retsstatens principper.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (28.05.2019)

Stort ryk mod højre i Italien
De EU- og indvandrerkritiske partier i Italien fik over 40 procent af stemmerne ved EU-valget. Det skriver Jyllands-Posten. Det er stort set det samme resultat, som det EU-begejstrede centrumvenstreparti Partito Democratico fik for fem år siden. Salvini har erklæret, at han vil bruge sejren til at ændre spillereglerne i EU. Berlingske skriver, at alt tyder på, at den 82-årige Silvio Berlusconi ikke er ude af politik endnu. De senest opdaterede optællinger tyder på, at Italiens tidligere premierminister kommer ind i Europa-Parlamentet. ”Med min viden, min erfaring og min evne til at overbevise kan jeg spille en vigtig rolle og få europæiske borgere til at forstå, at vi risikerer at bevæge os væk fra vestlige værdier,” sagde Berlusconi i januar, da han annoncerede og begrundede sit kandidatur.
Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 10 (28.05.2019)

Tilhængerne af mere Europa vandt - men magten og æren er ikke givet
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Martin Kaae, korrespondent, blandt andet: ”De EU-begejstrede kræfter gik frem i Europa. Men det kan blive sværere at træffe beslutninger. Og EU-modstanden trives fortsat i bedste velgående. […] Og mens publikum allerede glæder sig til returkampen om fem år, skal politikerne i det nye parlament i gang med at fordøje og omsætte søndagens mange resultater til magt og indflydelse i den mellemliggende periode. […] Det varsler en helt ny dynamik i det politiske værksted, som Europa-Parlamentet er, og det kan både gøre det mere besværligt og mere langsommeligt for parlamentet at træffe beslutninger. Og på den måde kan det blive en bitter del af EU-støtternes sejr, at det bliver endnu sværere at sætte fart i den europæiske integration. […] Først et blik på EU-tilhængerne - her i grove træk defineret som de proeuropæiske og grønne kræfter med hang til flere og stærkere fælles EU-løsninger på problemerne med bl.a. klimaet, migrationen og sikkerheden. […] I den europæiske liberale og EU-positive Alde-gruppe, hvor Venstre og Radikale er medlemmer, var der også stor begejstring over valgresultatet. Alde ventes i den kommende tid at etablere et samarbejde med den franske præsident Emmanuel Macrons stærkt EU-begejstrede nyvalgte repræsentanter. Det vil booste Aldes nuværende 67 mandater til 109 ifølge de foreløbige tal. […] ”Denne aften er et historisk øjeblik, fordi der vil komme en ny magtbalance i Europa-Parlamentet,” jublede Aldes afgående gruppeformand Guy Verhofstadt søndag aften. EU-kommissær Margrethe Vestager (R) erklærede sig ganske enig. ”Magtmonopolet er blevet brudt,” sagde hun ifølge DR i Bruxelles. ”Men vi kan ikke have en situation, hvor nogle tager det hele. Vi bliver nødt til at have en ordentlig fordeling mellem de forskellige politiske grupperinger, så vi kan komme hen til en situation, hvor vi kan arbejde sammen,” sagde Vestager. Alde-gruppen sigtede især til de borgerlige og socialdemokraternes kollaps. Det betyder, at de to store partier må alliere sig med andre for at få flertal. Det kan være de liberale, eller det kan være de grønne. […] Og jo flere indrømmelser de store midterpartier må give til valgets progressive og grønne sejrherrer for at kunne regere, jo sværere vil det blive for dem at dæmme op for EU-modstanden fra højre. På den måde har 2019valget vist, hvordan det gamle Europas magtcentrum er under pres fra strømninger fra begge sider.”
Jyllands-Posten, s. 12-13 (28.05.2019)

Tyske unge vender folkepartier ryggen
I Tyskland blev regeringspartierne straffet af vælgerne ved EU-valget. Det skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Det var især de unge vælgere, der gav miljøpartiet, De Grønne, en jordskredssejr. De Grønne fordoblede sin opbakning i forhold til sidste valg for fem år siden. ”Mange unge har på det seneste gjort det klart for deres forældre hjemme ved køkkenbordet, at CDU/CSU og SPD har lovet meget, men holdt lidt i forhold til klimabeskyttelse. Mange loyale SPD- eller CDU-vælgere er blevet eftertænksomme af kritikken fra deres børn,” skriver Michael Bröcker, chefredaktør for avisen Rheinische Post ifølge Kristeligt Dagblad. Politiken skriver, at selvom den tyske kansler Angela Merkel ikke var på valg eller har blandet sig i EU-valgkampen overhovet, så kan søndagens resultat blive den udløsende faktor for et tidligt farvel for hende.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 11; Politiken, s. 5 (28.05.2019)

Uden forbehold
Politikens leder skriver blandt andet: ”EP-valg bør føre til opgør med EU-forbeholdene. Efter snart fem årtiers nølen og vaklen er den danske opbakning til EU nu noget nær fuldtonet. Valget søndag understregede et skift i den danske europapolitik med en knusende dom over de EU-kritiske partier. […] I dagens verden er det indlysende for de fleste, at intet enkelt land kan løse de globale udfordringer, vi alle står over for: klimakrisen, databeskyttelse af borgerne og beskatning af techmonopoler som Google, Apple og Facebook, så de ikke ender med at udhule de nationalstater, vi søger at beskytte og udvikle. ALT DET har danskerne tilsyneladende forstået, og derfor har de sendt Folkebevægelsen mod EU på kurs mod historiebøgernes stille glemsel og decimeret det EU-skeptiske Dansk Folkeparti til et mandat. […] Danmark skal selvfølgelig ikke glemme en sund kritisk distance til EU. Mange vælgere er stadig dybt skeptiske over for EU's konkrete politik. Men danskerne budskab søndag var så klokkeklart, at vejen nu er banet for et opgør med fortidens fodslæberi.”
Politiken, s. 1 (28.05.2019)

Valget til Europa-Parlamentet har ændret Europa
I en række af medlemsstaterne udløser Europa-Parlamentet rystelser, skriver Berlingske. Klimapolitikken, som er en af valgets væsentligste temaer, udkonkurrerer flygtninge- og indvandrerpolitikken, hvilket er en af grundene til, at den store fremgang til de højrenationale partier udeblev. Avisen beskriver seks andre måder, hvorpå valget har ændret Europa. Et af dem er valget i Storbritannien, som slet ikke skulle have fundet sted, men fordi Brexit stadig ikke er en realitet, så skulle briterne til stemmeurnen.
Berlingske, s. 12-13 (28.05.2019)

Østrigsk skandalepolitiker valgt til EU
Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten skriver, at Heinz-Christian Strache fik mere end 33.000 østrigske vælgere til at sætte kryds ved hans navn ved EU-valget på trods af, at han forrige weekend måtte forlade sine poster som vicekansler i Østrig samt formand for Frihedspartiet, efter at en video viste ham i færd med at lave lyssky handler med det, han troede var en russisk forretningskvinde.
Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 17 (28.05.2019)

Interne anliggender

Det ville være naturligt at have ondt af Theresa May. Det har jeg bare ikke
Politiken bringer en kommentar af Jenni Russel, skribent for The Times of London. Hun skriver blandt andet: “I sidste sæson af ‘Game of Thrones’ står en tidligere magtfuld og arrogant dronning næsten alene i toppen af sit slot, forladt af de folkeskarer, der tidligere fulgte og frygtede hende. Hendes strategier har spillet fallit, og hun følger med passiv rædsel med i, hvordan fjenden rykker nærmere og sætter hendes by i flammer. […] Det var også sådan, Theresa Mays karriere som premierminister sluttede, lagt i ruiner af hendes egen blindhed og stædige hemmelighedskræmmeri, og hun stod ensom og forladt tilbage i en håbløs situation.”
Politiken, s. 5 (28.05.2019)

Klima

Vi spilder ressourcer som aldrig før
Altinget bringer et debatindlæg af Arne Remmen, Claus Ekman og Charlotte Fischer, henholdsvis professor ved Aalborg Universitet, direktør i Det Økologiske Råd og direktør i Dansk Affaldsforening. De skriver blandt andet: “Vi smider store mængder ting ud, som kunne være repareret. Brugen af genanvendte materialer snegler sig afsted. Løsningen kender vi. EU skal stille krav til produkters design, materialer og holdbarhed. Det sker bare alt for lidt og alt for langsomt. […] Momentum er der nu. Ressourceeffektivitet står højt på den politiske dagsorden i EU. Det fremhæves som et vigtigt element både i EU-Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa i 2050 og i den cirkulære økonomipakke.”
Altinget (28.05.2019)