Tirsdag den 1. maj

Tophistorier

Store spørgsmål står uafklarede i Brexitforhandlingerne
En politisk skandale, hvor lovlige indvandrere er ramt af stramninger rettet mod illegal immigration, har tvunget den britiske indenrigsminister, Amber Rudd, til at gå af. Desuden har det bragt premierminister Theresa May i skudlinjen, fordi hun som indenrigsminister 2010-2016 var en væsentlig del af skandaleforløbet omhandlende Windrush-sagen. Det skriver Jyllands-Posten. I en nyhedsanalyse i Politiken samt i Berlingske skrives der, at tabet af Amber Rudd gør Theresa May sårbar i forhandlinger om Brexit og giver hende nye problemer. Berlingske skriver yderligere, at Theresa May selv har defineret, at en markant begrænsning af indvandring er et ufravigeligt Brexit-krav. Samtidig holder især EU-Parlamentet skarpt øje med EU-borgeres rettigheder under en fremtidig aftale med Storbritannien. Det største problem for May - og den britiske befolkning - efter Rudds afgang er, at premierministeren nu står endnu svagere på et tidspunkt, hvor der skal findes løsninger på afgørende Brexit-spørgsmål. De britiske ministres Brexit-strid kan gå grassat i denne uge, hvor en planlagt diskussion om, hvorvidt en form for toldunion med EU er ønskelig eller ej, skal finde sted. Børsen skriver, at Theresa May har udpeget EU-skeptikeren Sajid Javid som ny indenrigsminister. Han overtager samtidig en central rolle i Brexit. Med udnævnelsen af Javid tegner der sig et flertal i udvalget for at bevare regeringens strategi om at udtræde af toldunionen. Der har ellers de seneste uger gået rygter om, at May var på vej med et kursskifte, så en toldunion med EU kunne bevares efter Brexit - og dermed afværge toldbarrierer for både britiske og europæiske virksomheder. I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skrives der, at Theresa May begik et klogt træk ved at udnævne Sajid Javid som sin nye indenrigsminister. I April er forhandlingerne om handelsaftalen netop kun begyndt, og et af de afgørende spørgsmål er ifølge Lasse Hamilton Heidemann, EU-konsulent i Dansk Erhverv, stadig, om det lykkes EU og Storbritannien at nå i mål i tide. Det skriver Børsen. Lasse Hamilton Heidemann siger: “Briterne bliver nødt til at bakke, hvis der skal blive en aftale. Der er kun den vej frem, og hvordan de indenrigspolitisk kan gøre det, er svært at se.” Premierminister Theresa May overvejer ifølge britiske medier at opgive sit løfte om at bringe Storbritannien ud af EU's toldunion, men en række centrale ministre har sat sig imod. Skifter May kurs, vil det være med til at forhindre toldtjek ved grænsen til Irland, hvilket EU har gjort til et krav for overhovedet at ville indgå en Brexit-aftale med briterne. EU's chefforhandler, Michel Barnier, har adskillige gange understreget, at både handelsaftalen og overgangsperioden droppes, hvis briterne ikke accepterer en irsk løsning. Børsen skriver, at erhvervslivet frygter, at Storbritannien vil udnytte udmeldingen af EU til at indføre lovgivning, der tilgodeser lokale virksomheder. Men det vil den danske regering sammen med resten af EU dæmme op for. Danmark forhandler ikke direkte med Storbritannien på området, fordi EU's medlemslande forhandler sammen under ledelse af Michel Barnier. Erhvervsminister, Brian Mikkelsen, understreger, at det maritime område er et af mange, der har bekymringer forbundet med Brexit. I en Q&A i Børsen er svaret til spørgsmålet om, hvad den britiske regering vil med Brexit: ”Brexit handler for mange briter i bund og grund om at varetage britiske interesser først og fremmest, og det maritime erhvervsliv, en af landets største brancher, opfordrer regeringen til at understøtte britiske rederier mod konkurrence udefra. Derfor frygter og forventer danske rederier, at briterne indfører lovgivning a la Jones Act i USA, der betyder, at sejlads i amerikansk farvand skal foretages af amerikanske skibe.”
Berlingske, s. 14-15; Børsen, s. 18-19, 20; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6 (01.05.2018)

Prioritede historier

Danmark "glimrer ved sit fravær" i ny klimakoalition
Der bliver forhandlet om EU's energipolitik frem mod 2030, og især forslaget om at øge energieffektivitet og udbygge med vedvarende energi samt en styringsmekanisme for EU's energiunion ligger øverst på dagsordenen. Det skriver skriver Altinget, der bringer et interview med den Pierre Schellekens, der er klimakommissær Miguel Arias Cañetes svenske kabinetschef. Målet med forhandlingerne er at blive enige om mere tung lovgivning, der skal hjælpe EU med at nå sine emissionsmål inden sommeren. "Det går helt sikkert fremad, men hvis vi skal være ærlige, tror jeg ikke, at den reelle måldiskussion bliver færdig inden juni," siger Pierre Schellekens og fortsætter: ”Det er ikke kun en mæglerrolle, vi har - vi har givetvis også politiske mål med vores forslag. Det er for eksempel klart, at vi også gør vores til, at ambitionerne bliver så høje som muligt." Altinget skriver ligeledes, at en koalition af lande, bestående af Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Portugal og Finland, melder klart ud: Der skal laves en EU-strategi, så vi kan skære markant i udledningen af CO2. "EU må hæve sit ambitionsniveau, så vi kan nå målene i Parisaftalen. Frankrig tager sin del ved at definere og implementere ny politik for en fair og økologisk overgang og er i gang med at revidere sin nationale langsigtede strategi for at være karbon-neutral i 2050," siger Brune Poirson, Frankrigs statssekretær til ministeren for den økologiske og inklusive overgang, der har ansvar for Frankrigs klimaarbejde, i en pressemeddelelse. Både Martin Risum Bøndergaard, politik- og analysechef for Vindmølleindustrien og Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, synes det er ærgerligt, at Danmark ikke er en del af den koalition. "Det er så mærkværdigt. På samme tid som regeringen herhjemme kører store annoncer med, hvor grønne de er blevet, kan vi se, at når der virkelig skal laves noget på området med vedvarende energi og de ting, vi slås med dagligt i Bruxelles, så er Danmark ikke inde i den kamp," siger Morten Helveg Petersen. Ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) lyder forklaringen, at den danske regering havde ikke tid til koalitionens møde i Paris.
Altinget (01.05.2018)

Administration

EU vinker farvel til dansk topembedsmand
Vicegeneraldirektør for kultur- og uddannelsesområdet, Jens Nymand Christensen, siger 1. maj farvel til EU-Kommissionen efter 38 års tjeneste. Det skriver Altinget. Det efterlader Kommissionens organigram blottet for danske navne i toppen af de mere end 30 generaldirektorater, der er EU-systemets svar på danske ministerier. Jens Nymand Christensen siger i den nyeste udgave af Altingets EU-podcast, Parlamentet: “Vi har et meget større problem i bunden af systemet. For vi får slet ikke nye danskere ind. Og det betyder, at hvis du sidder her om ti år med min efterfølgers efterfølger, så vil der være ganske, ganske få danske embedsmænd i hele Kommissionen. Det er et stort problem for Danmark, og det er et stort problem for Kommissionen. For der mangler simpelthen noget viden og forståelse for, hvordan det danske samfund er skruet sammen.”
Altinget (01.05.2018)

Det digitale indre marked

Her er kvinden, som dansk erhvervsliv skal til at holde øje med
Jyllands-Posten bringer i dag et interview med Cristina Angela Gulisanos, direktør i Datatilsynet, myndigheden, der overvåger EU-forordningen. Når EU's dataforordning (GDPR) træder i kraft om en lille måneds tid - den 25. maj - får hun en hidtil uset magt. Hun bliver den, der kan udstikke lussinger i form af millionbøder til danske virksomheder, som ikke har styr på deres kunders personoplysninger. Cristina Angela Gulisano siger: ”Vores afgørelser får en helt anden betydning, ikke blot i Danmark, men også i resten af Europa.”
Jyllands-Posten, s. 8-9 (01.05.2018)

Frihandelsaftale med USA

Tyskland kæmper imod handelskrig med Trump
Tysklands økonomiminister insisterer på at EU skal forhandle med USA, så den truende handelskrig kan undgås, skriver Politiken. ”Uanset hvad der sker i dag, må vi forhandle videre. Det er min opfattelse, at EU må komme med et konkret tilbud til USA. Det er også i USA's interesse at nå en aftale. En handelskrig vil skade både Europa og USA,” siger den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, CDU, til radiostationen Deutschlandfunk. Landet er ifølge Peter Altmaier klar til at modsætte sig en modoffensiv fra EU med øgede afgifter på amerikanske produkter som eksempelvis Harley-Davidson-motorcykler, appelsinjuice og bourbon for at forhindre en eskalering. Han har ligeledes gjort opmærksom på i sine forhandlinger med sin amerikanske modpart, at en straftold kun i en kort periode beskytter ”ens egen industri, men til gengæld på langt sigt svækker konkurrenceevnen”. I de forhandlinger som Peter Altmaier sammen med EU tilbyder USA at indgå i, vil den tyske økonomiminister forsøge at få delelementer fra den kuldsejlede frihandelsaftale mellem USA og EU, TTIP, gennemført.
Politiken, s. 9 (01.05.2018)

Institutionelle anliggender

EU har ikke et demokratisk underskud
Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget om EU. Hun skriver blandt andet: ”Når jeg holder oplæg for besøgsgrupper her i Europa-Parlamentet, kommer der næsten altid spørgsmål om EU's påståede demokratiske underskud. Men EU har ikke et demokratisk underskud. Det er tydeligt for enhver, at EU ikke er og ikke ligner det samme demokratiske system, vi har i Danmark. Gudskelov, vil jeg sige. For var EU et sammenligneligt demokrati, så var EU en føderation eller i hvert fald tættere på en egentlig statsdannelse. Og det ønsker jeg slet ikke, at EU skal være. […] EU er i sig selv heller ikke hverken perfekt, smukt eller hurtigt. Og der er bestemt rum for at forbedre EU-samarbejdet,” skriver hun.
Altinget (01.05.2018)

EU-regler vil slukke lyset på danske scener
Politiken skriver, at hvis et nyt EU-regulativ vedtages den 7. maj, kan det betyde, at danske teatre og scener skal udskifte alt deres scenelys, fordi de ikke opfylder de nye energikrav. En stor udgift, der vil ramme en økonomisk presset dansk teaterbranche hårdt. ”Det vil ganske enkelt lægge en stor del af den danske teaterproduktion øde,” siger Kasper Wilton, der er teaterchef for Folketeatret og formand for Danske Teatres fællesorganisation. EU har længe udvidet deres ecodesignregulationer, der skal tvinge producenter til at lave mere energieffektive produkter, men det har indtil nu ikke påvirket underholdningsbelysningen på grund af en særlig undtagelse. Kasper Wilton vil nu rette en samlet henvendelse til EU-politikerne, så de forhåbentligt kan få undtagelsen opretholdt.
Politiken, s. 3 (01.05.2018)

Solidariteten afhænger af øjnene der ser
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Ulrik Bie, økonomisk kommentator: ””Solidaritet” er et ord, der anvendes hyppigt i disse dage, men hvad, der er solidarisk for den ene, kan være usolidarisk for den anden. […] Var det ikke pr. definition solidarisk, da vi åbnede vores grænser for fri bevægelighed af varer og arbejdskraft? Det synes ikke alle, men EU's udvidelse mod øst har givet et velstandsløft for mio. af europæere, som de færreste vel havde regnet med. Inddragelsen af det østlige Europa i et indre marked betyder, at en del produktion nok er flyttet ud fra lande med høje produktionsomkostninger, men jo også at den ikke er flyttet længere væk, end at vi i de dyre lande har opnået en gevinst i form af øget eksport i takt med, at de nye landes velstandsniveau er steget.”
Børsen, s. 4 (01.05.2018)

Klima

Har EU-Kommissionen givet op over for landfill mining?
I et debatindlæg på Altinget stiller René Møller Rosendal, partner, Danish Waste Solutions ApS, national repræsentant i Working Group on Landfill (ISWA), sig selv det spørgsmål: ”Er landfill mining ikke længere interessant for EU-Kommissionen, efter det forsvandt fra de seneste aftaletekster, og hvad sker der på europæisk plan? Til dette svarer han: “Som en udløber af det belgiske netværk blev det fælleseuropæiske netværk European Enhanced Landfill Mining Consortium (EURELCO) dannet i marts 2014. EURELCO er et åbent europæisk netværk, der arbejder for at udbrede landfill mining som en anerkendt metode. […] Målet er, at landfill mining i 2020 vil være i brug over hele EU, og det vil være en vigtig bestanddel af en ressourceeffektiv, cirkulær og klimavenlig økonomi. Hermed sikres det, at EU's 150.000-500.000 lossepladser i fremtiden bliver en kilde til en væsentlig del af Europas fremtidige materiale-, energi- og arealbehov. […] En væsentlig diskussion, som pågår blandt EURELCO-medlemmerne, er blandt andet, om landfill mining kan bidrage til at øge genanvendelsesprocenterne, såfremt man bringer affaldet tilbage og op i affaldshierarkiet. Landfill mining er på vej, og vi kan måske forvente nogle klare udmeldinger fra EU næste gang, reglerne skal revideres.”
Altinget (01.05.2018)

Konkurrence

Når EU ikke stopper skattelylandene, må de nationale parlamenter gøre det
I et debatindlæg i Information kritiserer Nikolaj Villumsen, gruppenæstformand, Enhedslisten, Malin Björk, medlem af EU-Parlamentet for Vensträpatiet, Younous Omarjee, medlem af EU-Parlamentet for La France Insoumise, Miguel Urbán, medlem af EU-Parlamentet for Podemos og Marisa Matias, medlem af EU-Parlamentet for Bloco de Esquerda, EU for ikke at stoppe skattelylandene. De skriver blandt andet: ”Et sundt og retfærdigt skattesystem er fundamentet for velfærd. […] Derfor er det et alvorligt problem, når store multinationale firmaer kan spekulere i at placere overskud i skattely og på den måde spille stater ud mod hinanden i jagten på lukrative skatteaftaler. […]Allerede i definitionen af et skattely underminerer EU sit eget formål om en sortlistning. Her fastslår EU nemlig, at en selskabsskat på nul procent ikke i sig selv er udtryk for et brud på princippet om fair beskatning. Man fristes til at spørge, hvad nul procent i selskabsskat så er? […] Utilstrækkeligheden af EU's sortliste cementeres ved, at EU nu har fjernet en række skattely fra den allerede hullede liste. Lande, der har lovet bod og bedring, bliver placeret på en såkaldt grå liste og undgår dermed sanktioner. EU's sortliste er nu nede på sølle ti lande. […] Det er stærkt bekymrende. Og bekymringen mindskes ikke af, at EU's indsats imod skattely ledes af kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tidligere premierminister i skattelylandet Luxembourg. Som premierminister forhandlede han personligt ulovlige skatterabatter til multinationale selskaber, og han blokerede i årevis for en strammere EU-kurs over for skatteunddragelse. […] Når EU nægter at indføre et solidt regelsæt, må de enkelte lande tage skeen i den anden hånd.”
Information, s. 17 (01.05.2018)

Landbrug

Landbrug om forbud mod sprøjtemiddel: Galimatias og drastisk
Altinget skriver, at tre vigtige pesticider for dansk landbrug, der er mistænkt for at udgøre en fare for bier, vil blive forbudt i EU. De tre insektmidler tilhører alle gruppen af neonikotinoider, også kaldet neonics, der bruges til at bekæmpe insekter i landbruget.Og her er man mildest talt bekymret over udsigten til et forbud, som det endnu er uvist, hvornår vil træde i kraft. Brancheorganisationen for den danske frøbranche frygter, at der vil ske store indhug i eksporten af blandt andet roefrø, der har en værdi på omkring en halv milliard kroner.I en kommentar i Information, skriver Richard Swartz, forfatter og klummeskribent om det nye EU forbud mod neonikotinoidinsektmidler. ”Statistik viser, at vores insektbestande på 30 år er mindsket med 75 procent. Ifølge videnskaben er det en global tendens. Nu har EU forbudt neonikotinoidinsektmidler, men foråret er allerede mere tavst, end det plejede at være, for uden insekter, ingen fugle,” skriver Swartz.
Altinget; Information, s. 2 (01.05.2018)

Migration

En ny migrantkrise ulmer i Grækenland
FN og græske embedsfolk advarer om stigende aktivitet på landegrænsen mellem Tyrkiet og Grækenland på grund af stigende tilstrømning af migranter, og derfor er der sendt ekstra betjente til den græskle grænse. Det skriver Berlingske og MetroXpress. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der sendt yderligere 120 betjente. Flertallet af de migranter, der er kommet til Grækenland via landegrænsen, stammer fra Syrien og Irak. Det er uklart, hvad forklaringen på den stigende aktivitet er. Men når migranterne benytter ruten gennem Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet til Grækenland, har de flere fordele blandt andet, at de ikke er omfattet af en aftale mellem EU og Tyrkiet. Den indebærer, at migranter, som får afslag på asyl i Grækenland, bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Men aftalen gælder kun for personer, der sejler fra Tyrkiet til de græske øer. Ikke for dem, der krydser landegrænsen i det nordøstlige hjørne af Grækenland.
Berlingske, s. 7; MetroXpress, s. 3 (01.05.2018)

Retlige anliggender

390 millioner kroner for meget udbetalt i SU
Næsten 50.000 modtagere af SU i Danmark blev i 2016 bedt om at tilbagebetale op mod 400 millioner kroner i uddannelsesstøtte, som de ikke havde krav på. Det skriver Berlingske. Ifølge EU-reglerne har studerende fra andre EU-lande siden 2013 haft krav på at få uddannelsesstøtte, så længe de blot er at betragte som vandrende arbejdstagere og arbejder mindst ti til 12 timer om ugen ved siden af studierne.
Berlingske, s. 19 (01.05.2018)

Aktivister stævner Justitsministeriet for ulovlig overvågning af danskerne
Berlingske skriver, at Foreningen imod Ulovlig Logning har indsamlet 250.000 kroner til at indlede en retssag mod staten for at logge informationer om danskernes telefon- og internetbrug. Den såkaldte logning er ad to omgange kendt ulovlig ved EU-domstolen. Jurist og aktivist, Rasmus Malver, har samlet økonomisk opbakning til at rejse en civil retssag mod landets justitsminister for ulovligt at overvåge danskerne. ”Vi er 100 procent sikre på, at vi kommer til at vinde sagen,” siger Malver og fortsætter: ”Det her er ulovligt, og det har EU-domstolen også afgjort. Det eneste, ministeriet kan gøre, er at trække tiden ud.”
Berlingske, s. 19 (01.05.2018)

Sikkerhedspolitik

Politikere kræver dansk våbenstop til Tyrkiet
Alt imens Tyrkiet med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen bliver hårdt kritiseret af EU's stats- og regeringschefer for dets voldsomme krigsførelse mod civile i Syrien, har den danske regering givet stribevis af tilladelser til, at danske virksomheder frit kan eksportere våben og militært udstyr til blandt andet tyrkisk militær. Det skriver Jyllands-Posten. SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er overrasket over de mange tilladelser. Han henviser til, at Tysklands udenrigsminister, Gabriel Sigmar, allerede i januar meddelte, at Tyskland har indført et midlertidigt forbud mod våbensalg til Tyrkiet på grund af tyrkernes angreb på NATO-tro kurdiske YPG-militser. ”Tyrkerne misbruger deres NATO-medlemskab til at angribe kurdere, som hjælper os i kampen mod Islamisk Stat. Det er uhørt,” siger Holger K. Nielsen.
Jyllands-Posten, s. 4 (01.05.2018)

USA bør blive i atomaftalerne med Iran
I Lederen i Berlingske skrives der: ”At den amerikanske præsident, Donald Trump, spiller højt spil ved at true med at forlade atomaftalerne med Iran af den simple grund, at der ikke er ret mange muligheder for, at andre lande vil følge amerikanernes eksempel. Dermed står USA isoleret blandt sine allierede som Tyskland, Frankrig og Storbritannien, som alle tre kraftigt har opfordret USA til at blive i aftalerne, ganske enkelt fordi de virker, og der ikke er en plan B. […] Frankrigs præsident, Tysklands kansler og Storbritanniens premierminister forsøger alle at overtale Trump til ikke at forlade aftalekomplekset, fordi Iran så i løbet af meget kort tid vil blive en regulær atommagt med de følger, det får for hele regionen med våbenkapløb med Israel og Saudi-Arabien og risiko for en regulær storkrig i området.”
Berlingske, s. 32 (01.05.2018)